Hvilken historisk baggrund har konflikten?
Både jøder og palæstinensere mener at nedstamme fra folk, som boede i området fra omkring 3.000-4.000 år før vor tidsregning. Disse folk kom fra Den Arabiske Halvø og var nomader. Omkring år 1.000 før vor tidsregning opstod en jødisk stat i området under kongen David, som nævnes i Bibelen. Den blev dog underlagt først græsk og siden romersk herredømme, og efter en jødisk opstand blev det jødiske tempel i Jerusalem i år 70 ødelagt og den jødiske befolkning tvunget på flugt. I århundreder herefter var området domineret af kristne herskere, men det ændrede sig i 600-tallet, da islam med arabiske stammefolks ankomst blev den dominerende religion. Siden blev området fra 1500-tallet underlagt Det Osmanniske Rige, som eksisterede frem til 1. Verdenskrig. Både jøder, kristne og muslimer, arabere og israelere har altså grundlag for at føle en historisk tilknytning til Palæstina, og den historiske tilknytning spillede da også en vis rolle, da den jødiske indvandring til området tog fart fra slutningen af 1800-tallet.
Hvad var optakten til konflikten?
I slutningen af 1800-tallet opstod der en jødisk bevægelse, zionismen, som ønskede at oprette et jødisk hjemland i Palæstina. Zionisterne henviste til talemåden ”Et land uden folk til et folk uden land”, når de skulle forklare, hvorfor der skulle etableres en jødisk stat i Palæstina. Palæstina var dog ikke et land uden folk, for på det tidspunkt boede der formodentlig omkring en halv million arabiske beduiner og fattige daglejere. Den historiske baggrund for konflikten beskrives udførligt af journalist med speciale i Israel-Palæstina-konflikten Carlo Hansen i bogen ”Kaktussens land. En rejse i selvbedrag” (se kilder).
Hvilke religiøse argumenter bruger israelerne?
De fleste israelere er jøder, og de kan henvise til, at Gud ifølge Biblen gav det, vi i dag kalder Israel, men som dengang hed Kana’an, til jøderne. Det fremgår ifølge jødisk tradition af Det Gamle Testamente, hvor det i Første Mosebog beskrives, hvordan Gud indgår en pagt med Abraham: ”Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud. Det land, hvor du nu bor som fremmed, hele Kana’an, vil jeg give dig og dine efterkommere til evig ejendom, og jeg vil være deres Gud.”
Mange jøder tillægger det stor betydning at have adgang til Jerusalem og til Grædemuren, som markerer det sted, hvor der tidligere lå et jødisk tempel. I lange perioder af den jødiske historie har templet i Jerusalem ganske vist været stort set glemt, men i andre perioder har der været tradition for, at jøderne nævner byen i deres daglige bønner med formuleringen ”næste år i Jerusalem”. Denne bøn udtrykker håbet om, at templet snart vil blive genopbygget.
Hvilke religiøse argumenter bruger palæstinenserne?
Flertallet af palæstinenserne er muslimer, og de kan henvise til, at Jerusalem rummer Islams tredjehelligste sted, Klippemoskeen på Tempelbjerget, som araberne kalder Haram al Sharif. Jævnfør islamisk tradition drog profeten Muhammed i år 622 på en himmelfærd, hvor han mødte tidligere profeter og budbringere. Klippemoskeen er bygget på det sted, hvorfra Muhammed ifølge overleveringen foretog denne færd. Derfor mener mange palæstinensiske muslimer, at de har særlig ret til at bo i og omkring Jerusalem, og at de har krav på kontrol med Klippemoskeen, som blev bygget af en af de første muslimske kaliffer i 600-tallet. En gammel muslimsk palæstinenser forklarer i et temanummer af magasinet Zapp jorden rundt fra maj 2001 (se kilder), hvilke forventninger han og andre har til det palæstinensiske selvstyres leder angående Haram al Sharif: ”Her har han ikke blot en forpligtelse over for det palæstinensiske folk, men over for en milliard mennesker i hele den islamiske verden. De forventer alle, at formanden befrier Haram al Sharif og sikrer islamisk kontrol over stedet. Al andet ville være forræderi mod religionen!”
Den mindre gruppe af palæstinenserne, som er kristne, føler sig knyttede til Jerusalem, fordi det ifølge Bibelen var her, Jesus blev korsfæstet.
