Baggrund om ISS

Main image kapitel
Ortodoks præst ledsager den amerikanske astronaut Scott Kelly fra NASA og de russiske astronauter Gennady Padalka og Mikhail Korniyenko fra Roscosmos på vej til ekspedition 43 i Kazakhstan den 27. marts 2015.
Ortodoks præst ledsager den amerikanske astronaut Scott Kelly fra NASA og de russiske astronauter Gennady Padalka og Mikhail Korniyenko fra Roscosmos på vej til ekspedition 43 i Kazakhstan den 27. marts 2015.
Foto. Dmitry Lovetsky / Scanpix

Hvad er ISS?

ISS, der er en forkortelse af International Space Station, er en beboelig satellit, der fungerer som forskningsstation og som befinder sig i et lavt kredsløb om Jorden. I science fiction-litteratur og -film har man tit forestillet sig, at rumstationer (f.eks. i filmen Rumrejsen år 2001 fra 1968) var runde som hjul, der skulle forestille at kunne skabe en form for kunstig tyngdekraft. Men ISS er firkantet, og den udgør den hidtil største menneskeskabte konstruktion i rummet.

Rumstationen har et trykreguleret areal på over 800 kubikmeter, hvilket er nok til seks astronauter og en uhyre stor mængde udstyr. Den tjener først og fremmest som forskningsstation, hvilket den er perfekt til, da alle eksperimenter foregår i vægtløs tilstand. Dette skubber til de kendte, jordbaserede grænser for forskning og skulle gerne være med til, at give svar på nogle af rumforskningens store spørgsmål.

Hvad betyder de forskellige forkortelser?

Alt vedrørende ISS har forkortelser. De taler ikke altid for sig selv. Her er nogle eksempler:

· ATV: Automated Transfer Vehicle (ubemandet forsyningsfartøj – europæisk)

· DM: Docking Module (sammenkoblingsmodul)

· EVA: Extravehicular Activity (rumvandring)

· FLEX-2: Flame Extinguishment Experiment 2 (2. eksperiment med brandslukning)

· HRF: Human Research Facility (Apparatur til overvågning af vægtløshedens indflydelse på den menneskelige mekanisme)

· HTV: H-II Transfer Vehicle (ubemandet forsyningsfartøj – japansk)

· ISPR: International Standard Payload Rack (serverkabinet)

· MELISSA: Micro-ecological Life Support System Alternative (et alternativt mikrobiologisk selvsupplerende system til opretholdelse af menneskeligt liv)

· MSS: Mobile Servicing System (bl.a. de udvendige kraner)

· SSRMS: Space Station Remote Manipulator System (de udvendige robotarme)

· WORF: Window Observational Research Facility (Cupola-modulet)

Hvor befinder rumstationen sig?

Den Internationale Rumstation befinder sig i et lavt kredsløb omkring Jorden. Mens f.eks. kommunikationssatellitter bevæger sig om Jorden i op til tusindvis af kilometers afstand, er ISS blot mellem 330 og 435 km fra Jorden i en lav kredsløbsbane benævnt LEO (Low Earth Orbit). I denne bane bevæger rumstationen sig med en fart af ca. 28.000 km i timen, hvilket giver den en omløbstid på cirka 90 minutter, svarende til cirka 16 kredsløb i døgnet. Rumstationen er så stor, at den kan ses med det blotte øje fra Jordens overfladen. Dens nøjagtige position kan ses på blandt andet NASA’s hjemmeside.

Hvad var startskuddet til opbygningen af ISS?

Administrationen under den daværende amerikanske præsident Bill Clinton besluttede i 1993 at indgå partnerskab med Rusland om opbygningen af en international rumforskningsstation, og det satte skub i projektet. Den russiske rumorganisation Roscosmos havde foreslået den amerikanske rumfartsadministration NASA, at smelte de to aflyste rumprogrammer MIR-2 og American Space Station Freedom sammen, og i 1998 løftede en russisk Proton-raket sin last ud i rummet og satte Zarya (der betyder morgenrøde) i kredsløb. Den var betalt af USA og bygget af Rusland. Modulet styrede tre ting, som var helt essentielle for den videre proces: sammenkoblinger i rummet, kommunikation og strømforsyning. Kun to uger senere koblede amerikanerne Unity-modulet på, og her med var ISS født.

Derfra har det ikke kun været en teknisk, men i højere grad en politisk og logistisk, udfordring at komme videre.

Hvad er formålet med ISS?

Ifølge aftalen mellem de russiske og amerikanske partnere skal ISS tjene som et laboratorium, et observatorie og en fabrik. På længere sigt skal rumstationen også kunne sørge for transport, ordne vedligehold og virke som base for fremtidige mulige missioner til Månen og Mars.

ISS har desuden, ifølge NASA’s hjemmeside (se kilder), fremmet samarbejdet mellem forskellige videnskabelige miljøer og lande, idet meget af udviklingen foregår forskellige steder på Jorden og først kobles endeligt sammen i rummet. Denne udveksling mellem de videnskabelige miljøer har også en vigtig diplomatisk betydning. Desuden har opbygningen af ISS givet vækst i den del af økonomien, der er knyttet til produktion af materiel til rumforskning. For eksempel har to private firmaer, SpaceX og Orbital Sciences, konstrueret raketter til ISS. Desuden lægger både NASA og den europæiske rumfartsorganisation, ESA, stor vægt på de uddannelsesmæssige effekter, som forskningen på ISS kan have, hvis det lykkes at formidle forskningsresultaterne fra ISS inden for uddannelsessystemet. I 2010 blev det uddannelsesmæssige aspekt føjet til de officielle formål med det samlede rumprojekt.

Hvor stor er ISS?

Ifølge den amerikanske rumfartsorganisation NASA’s hjemmeside (se kilder), gælder følgende fakta for rumstationen:

· Længde: 72,8 m

· Bredde: 108,5 m (nogenlunde som en fodboldbane)

· Hastighed: 7,66 kilometer i sekundet, ca. 28.000 km i timen

· Trykreguleret areal: 916 kubikmeter

· Beboeligt areal: 800 kubikmeter (nogenlunde som det indre af et stort passagerfly)

· Vægt: 419 ton (vil stige til ca. 450 ton)

· Højde over jorden: mellem 330 og 435 km

· Solpanelernes areal: 8 paneler på 73 meter leverer 84 kilowatt

· Alder: ISS har været permanent bemandet i over 14 år

· Forventet levetid: 20-30 år afhængig af materiale og finansiering

ISS mangler stadig at få koblet yderligere russiske forskningsmoduler og en ny europæisk robotarm på, og den vil således fortsat vokse.

Hvad har det kostet Europa at være med i udviklingen af ISS?

Ifølge den europæiske rumfartsorganisation ESA’s hjemmeside (se kilder) har det over en tiårig periode kostet organisationen 100 milliarder euro at bidrage til udvikling, opbygning og drift af ISS. Det europæiske bidrag til opbygningen af ISS svarer ifølge ESA til, at hver europæer hvert år betaler, hvad der svarer til prisen for en kop kaffe.

Hvilke rumfartsorganisationer samarbejder om ISS?

Siden 2011 har stationen været fuld funktionsduelig og udført en mængde forskning. Følgende organisationer er deltagere:

· National Aeronautics and Space Administration (NASA): Den amerikanske rumfartsorganisation overvåger og analyserer alle dele af ISS-programmet.

· Roscosmos, the Russian Federal Space Agency (FKA/RKA): Den russiske rumfartsorganisation overvåger alle dele af de russiske moduler og initiativer.

· Canadian Space Agency (CSA): Den canadiske rumfartstjeneste overvåger først og fremmest Mobile Sevicing System (MSS – bedre kendt som robotarmen Canadarm2) og træningen af astronauterne.

· European Space Agency (ESA): Den europæiske rumfartsorganisation deltager med bl.a. egne forskningsmoduler, eget ubemandet forsyningsfartøj, udvendig robotarm, astronauter.

· Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA): Den japanske rumfartsorganisation deltager med sit eget modul, JAXA.

· Desuden er Brasilien løst tilknyttet.

Hvilke europæiske lande deltager?

Den europæiske rumfartsorganisation (ESA) er en uafhængig organisation, som dog har en tæt tilknytning til EU. ESA har 22 medlemsstater:

· De 18 er EU-medlemslande: Tyskland, Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Spanien, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Polen, Portugal, Tjekkiet, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Estland, Ungarn.

· Dertil kommer Norge og Schweiz.

· Endelig er der syv såkaldte samarbejdende lande: Slovenien, Letland, Litauen, Slovakiet, Cypern, Malta, Bulgarien.

· Desuden deltager Canada i nogle programmer under en særlig samarbejdsaftale.


Hvilke danske institutioner medvirker?

Danmark har ingen selvstændig rumfartsorganisation, og al dansk rumforskning foregår i overensstemmelse med internationale samarbejdsaftaler. Uddannelses- og Forskningsministeriet koordinerer med hjælp fra Rumforskningsudvalget kontakten med ESA som Danmark har været medlem af siden 1975, og hvortil Danmark bidrager med 200 millioner kr. om året.

Fire danske universiteter (Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet) deltager i rumforsknings- og teknologiudvikling via ESA-projekter. Projekterne, som de danske universiteter deltager i, hører under følgende overskrifter:

· Det grundvidenskabelige program

· Jordobservation

· Bemandet rumfart

· Navigation

· Telekommunikation

· ESA’s opsendelsesbase og løfteraketter

· Teknologiudvikling

Hvor mange opsendelser er der foreløbig foretaget?

Når et nyt hold astronauter (kosmonauter for russernes vedkommende) sendes op, har de nye forsyninger med, men ubemandede fartøjer bringer løbende nye forsyninger til ISS. Der var ved udgangen af 2014 foretaget:

· 100 russiske opsendelser

· 37 opsendelser med den amerikanske Space Shuttle

· En testflyvning og tre opsendelser med Dragon ejet af SpaceX

· En testflyvning og to opsendelser med Cygnus ejet af Orbital Sciences

· Fire opsendelser med de japanske HTV (ubemandet)

· Fem opsendelser med de europæiske ATV (ubemandet)

I forbindelse med at samle og vedligeholde rumstationen er der foretaget 184 rumvandringer. Når astronauterne er iført rumdragter, kan de bevæge sig ud af rumstationen. Men det er ikke ufarligt og sker derfor kun, hvis man ikke kan foretage udvendige reparationer ved hjælp af en af robotarmene. Det kan eksempelvis blive aktuelt, hvis solpanelerne er blevet ramt af rumskrot.