Hvad er forhistorien til ISS?
Under Den Kolde Krig kæmpede USA og Sovjetunionen imod hinanden i et rumkapløb, hvor de bl.a. konkurrerede om at komme først til Månen. Amerikanerne fik et forspring, da astronauten Neil Armstrong i 1969 blev det første menneske til at sætte fødderne på Månen. I 1975 skete der noget, som var næsten lige så historisk: USA og Sovjet etablerede det første fælles rumprojekt nogensinde. Her lykkedes det at koble det amerikanske Apollo- og det sovjetiske Sojuz-fartøj sammen. ”Håndtrykket i rummet”, som begivenheden blev kendt som, anses i dag som afslutningen på rumkapløbet under Den Kolde Krig. Efter Murens Fald og Sovjetunionens opløsning i 1989-1991 begyndte de to rumfartsnationer at arbejde endnu tættere sammen, og i 1998 lagde fem rumfartsnationer og 15 andre lande grundstenen til det, som skulle blive historiens største fællesmenneskelige projekt, nemlig Den Internationale Rumstation. ”ISS blev opfundet som et fredens projekt,” som DTU-professor John Leif Jørgensen siger i Kristeligt Dagblads artikel ”Ny kold krig er brudt ud i det ydre rum” (se kilde 1).
Hvem samarbejder om ISS?
Samarbejdet om ISS foregår imellem USA, Rusland, Canada, Japan og 11 medlemmer af det europæiske rumagentur, ESA (Danmark, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien). Siden krigen brød ud i Ukraine, har Rusland antydet, at landet vil forlade ISS senest i 2028. I mellemtiden er Kina med sin nye rumstation, Tiangong, godt på vej til at blive en ny rummagt, ligesom Indien satser stort på at blive en førende rumnation.
Hvad er formålet med ISS?
Formålet med Den Internationale Rumstation er at kunne forske i alt fra klimaet på Jorden til rummets påvirkning på mennesker. Siden etableringen i 1998 har ISS fungeret som en slags laboratorium i rummet, der bl.a. har gjort os klogere på universets opbygning og lært os, hvordan menneskekroppen påvirkes af at være i rummet i længere tid. Der bliver også forsket i nye måder at bekæmpe sygdomme som kræft på. Rumstationen har dog ikke alene bidraget med vigtig forskning – den har også haft stor indflydelse på, at krige og konflikter på Jorden ikke har bredt sig til det ydre rum: ”Uden ISS er det min klare overbevisning, at vi ville have set en meget kraftigere opbygning af våben, end hvad der faktisk er tilfældet,” siger DTU- professor John Leif Jørgensen i Kristeligt Dagblads artikel ”Ny kold krig er brudt ud i det ydre rum” (se kilde 1).
Hvad forskes der i på ISS i disse år?
I forbindelse med den danske astronaut Andreas Mogensens mission på ISS i 2023-24 har DR samlet nogle af de forskningsprojekter, danskeren skal deltage i, i artiklen ”Her er Andreas Mogensens opgaver på rumstationen” (se kilde 2). En af opgaverne er at teste en 3D-printer fra DTU Space, der kan printe metal. Målet er at finde ud af, om printeren kan bruges til at lave billigere og stærkere materialer til bl.a. rummissioner i fremtiden. Andreas Mogensen skal også prøve kræfter med et vandfilter fra den danske virksomhed Aquaporin. Filteret kan rense astronauternes urin og omdanne det til drikkevand. På den måde undgår man for mange dyre forsendelser med drikkevand til stationen. ”Kan vi bevise, at det her fungerer i rummet, så giver det desuden en god indikation for, at systemet også er robust nok i ekstreme situationer på Jorden, hvor rent drikkevand er en mangel,” forklarer Aquaporin-direktør Jörg Vogel i DR-artiklen.
BOKS: Tal og grafer
Den 30. maj 2023 blev der slået en ny rekord i rummet, da der med opsendelsen af den nyeste besætning til den kinesiske rumstation Tiangong for første gang var 17 astronauter i bane om Jorden. De 17 astronauter fordelte sig med seks kinesiske astronauter på Tiangong og 11 astronauter på ISS. Det fremgår af Videnskab.dk’s artikel ”Ny rekord: 17 mennesker i rummet på samme tid” (se kilde 3). Ser man på fordelingen af nationaliteter, er det nu klart, at rumfarten er blevet særdeles international:
- 6 kinesere på Tiangong
- 5 amerikanere på ISS
- 3 russere på ISS
- 2 fra Saudi-Arabien på ISS
- 1 fra Emiraterne på ISS
På NASA’s hjemmeside (se kilde 4) er der samlet en lang række fakta om Den Internationale Rumstation. Eksempelvis foretager rumstationen på et døgn i alt 16 kredsløb om Jorden og rejser dermed gennem 16 solopgange og solnedgange. Desuden gør den hektar af solpaneler, som driver stationen, at man nogle gange kan kigge op i himlen fra Jorden ved daggry eller skumring og se rumskibet flyve over dit hjem, også selvom du bor i en storby.