Intelligenstests - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 2000
Main image
Personlighedstest og intelligenstest ved ansættelser.
Personlighedstest og intelligenstest ved ansættelser.
Foto: Christoffer Regild / Scanpix

En intelligenstest er en psykologisk prøve, der måler intelligensen. Testens udformning, gennemførelse og fortolkning afhænger af, hvordan dem der tester definerer intelligens.
Da der er en sammenhæng mellem hvor godt forskellige opgaver bliver løst, har hovedprincippet for intelligenstests været, at udregne et gennemsnit af besvarelserne for hver enkelt person, svarende til et eksamensgennemsnit i skolen. De opgaver der bliver stillet, tester forskellige funktioner som viden, hukommelse, omtanke, problemløsning og abstrakt tænkning.

 

Introduktion til intelligenstests

Intelligens er det vi måler ved prøverne
Robert S. Woodworth, amerikansk psykolog

Hvad er intelligens?

Intelligens er et udtryk for, hvor god man er til at tænke og løse problemer. Intelligens siger noget om, hvor godt forstanden virker (2)

Ordet intelligens kom ind i de europæiske sprog i 1300-tallet. Intelligens er afledt af det latinske intellegere, der betyder evnen til at forstå, begribe og fatte. Ordet intelligentia siges at være introduceret af den romerske filosof Cicero i betydningen indsigt, erkendelse og kundskab (3)

Ordet intelligens bruges i flæng med ordene begavelse og evner af både fagfolk og almindelige mennesker. Årsagen er, at området ikke er klart afgrænset, og der er ikke enighed om, hvordan intelligens skal defineres (4)

Selv om der er uenighed mellem psykologer om hvad intelligens er, så er der mange udtryk i sproget for at være mere eller mindre begavet: klog/dum, kvik/langsom, indsigtsfuld/uvidende, behændig/klodset, lærenem/uimodtagelig og så videre (5) 

Hvordan kan intelligens defineres?

Hvis man lader en gruppe personer løse en række opgaver, der kræver færdigheder i form af for eksempel viden, omtanke og abstraktionsevne, vil der normalt være forskel på, hvor godt de enkelte personer besvarer opgaverne. Der vil endvidere være en tendens til, at de personer, der klarer sig godt i en opgavetype, også klarer sig godt i andre opgavetyper. Denne tendens ses for eksempel ved prøver og eksaminer i skolen, og er baggrunden for at lærere taler om godt begavede og mindre godt begavede elever. Tendensen til at nogle forskelle går igen for de samme personer ved løsning af forskellige opgaver er central i det moderne intelligensbegreb. Men samtidig kan en persons intellektuelle præstation variere ved forskellige situationer, på forskellige områder og kan vurderes efter forskellige kriterier.
Intelligens kan defineres som de psykiske egenskaber, der forklarer de individuelle forskelle, der går igen eller optræder ved løsning af forskellige opgaver (6,7)
Men denne definition er kun én ud mange, som giver et bud på hvad intelligens er.

Hvad er en intelligenstest?

En intelligenstest er en psykologisk prøve, der måler intelligensen. Testens udformning, gennemførelse og fortolkning afhænger af, hvordan dem der tester definerer intelligens.
Da der er en sammenhæng mellem hvor godt forskellige opgaver bliver løst, har hovedprincippet for intelligenstests været, at udregne et gennemsnit af besvarelserne for hver enkelt person, svarende til et eksamensgennemsnit i skolen. De opgaver der bliver stillet, tester forskellige funktioner som viden, hukommelse, omtanke, problemløsning og abstrakt tænkning. Der er som regel tidsfrist på opgaverne, så koncentration og arbejdstempo har betydning for besvarelsen.
Man går ud fra, at en persons præstationer i en bestemt opgave - udover begavelse - også afhænger af nogle specifikke færdigheder som for eksempel regne- og sprogfærdigheder. Ved intelligensmåling gælder det om at neutralisere de specifikke færdigheder. Det gøres ved at udregne et gennemsnit af mange forskellige opgaver (6) 

Hvad måler man intelligensen i?

Selv om der kan være forskel på indholdet af forskellige intelligenstests, er de bygget op på samme måde. Enhver intelligenstest indeholder en række små opgaver, som testpersonen skal løse så godt som muligt på en afmålt tid. For hver rigtig løst opgave får man et antal point. Alle point tælles sammen og omregnes til et mål for den pågældendes intelligens. Det tal man bruger som mål for intelligensen kaldes intelligenskvotient, der på dansk forkortes til IK og på engelsk til IQ (2) 

Hvordan blev intelligenskvotienten oprindeligt beregnet?

Oprindeligt blev intelligenskvotienten beregnet ved at dividere intelligensalderen med levealderen og gange med 100.
Intelligenskvotienten blev indført i 1916 af den tyske psykolog William Stern i forbindelse med psykologen Alfred Binet og psykiatrikeren Theodore Simons intelligensprøver i det parisiske skolevæsen.
Antallet af rigtigt løste opgaver angav, hvilket alderstrin barnets udvikling svarede til. Det tal kaldte Binet for barnets mentale alder, som svarer til intelligensalderen. Ved sammenligning med levealderen kunne man afgøre, om barnet var foran eller bagud i udviklingen. Det viste sig imidlertid, at en forskel på en vis størrelse mellem levealder og intelligensalder ikke betød det samme på alle trin. Stern foreslog derfor, at:

  • Intelligenskvotienten (IK) blev sat lig med intelligensalderen (IA) divideret med levealderen (LA)
  • IK=IA : LA.

Lewis Terman foreslog, at resultatet af praktiske grunde skulle ganges med 100.
Et barn med en intelligensalder på 6 år og en levealder på 8 år vil således have en IK = (6 : 8) x 100, det vil sige en intelligenskvotient på 75.
En intelligenskvotient på 100 opnås, hvis intelligensalderen er lig med levealderen, IK er mindre end 100, hvis intelligensalderen er mindre end levealderen og IK er større end 100, hvis intelligensalderen er større end levealderen I dag indgår alderen ikke mere, når man beregner intelligenskvotienten. Et af problemerne var, at intelligenskvotienten faldt for voksne personer, alene i kraft af at de blev ældre (1) 

Hvordan bliver intelligenskvotienten beregnet i dag?

I dag beregnes intelligenskvotienten ved at man sætter personens præstation i forhold til et gennemsnit af en udvalgt gruppe. Eksempelvis vil en danskers intelligenskvotient kunne udregnes ved at sammenligne vedkommendes besvarelse med et gennemsnit af den danske befolknings besvarelse. Sædvanligvis vil befolkningens gennemsnitlige intelligenskvotient blive sat til 100. En IK over 100 vil være over middel mens en IK under 100 vil være under middel.
Cirka halvdelen af befolkningen vil opnå en intelligenskvotient mellem 90 og 109. Hvis man medtager de velfungerende normale med en IK fra 110-119 og de tungtbegavede normale med en IK fra 80-89, vil normalområdet omfatte 80% af befolkningen.
En kurve over intelligensfordelingen vil blive klokkeformet med et toppunkt omkring IK=100 (6) 

Hvordan klassificeres mennesker efter intelligenskvotienten?

Meget tidlig i 1900-tallet blev mennesker klassificeret efter deres intelligenskvotient:

  • Idioter med IK 0-20.
  • Imbecile med IK 20-50.
  • Debile med IK 50-70.
  • Svagtbegavede (sinker) med IK 70-90.
  • Middelbegavede med IK 90-110.
  • Derefter de velbegavede, de højtbegavede og genierne med stadig stigende IK (2)

Verdenssundhedsorganisationen WHOs klassifikation af sygdomme (WHO ICD-10 1994) anvender disse kriterier:

  • Mental retardering af sværeste grad: IK under 20.
  • Mental retardering af sværere grad: IK 20-34.
  • Mental retardering af middelsvær grad: IK 35-49.
  • Mental retardering af lettere grad: IK 50-69.
  • Anden mental retardering: IK 70-85 (2)

Hvad bliver intelligenskvotienten brugt til?

I mange lande, specielt i USA, bliver intelligensprøver og intelligenskvotienten brugt til at danne sig et indtryk af, hvordan børn vil klare sig i skolen og til at rådgive unge mennesker om deres uddannelse. Det kan måske være en fordel, hvis en ung vil i gang med en svær uddannelse, at vedkommende kender sin intelligenskvotient. Men der er også mange eksempler på, at mennesker er blevet frasorteret til visse uddannelser og arbejder, fordi de har skullet gennemgå en tvungen intelligenstest.
Militæret anvender intelligenstests til at sortere rekrutter med og til at finde egnede befalingsmænd (2)
Intelligenstests kan også indgå som led i at stille en diagnose.
I Danmark blev intelligenskvotienten fra slutningen af 1920érne og frem til 1950´erne brugt til at bestemme, hvem der skulle anbringes under åndssvageforsorgen, og hvem der skulle tvangssteriliseres (6)
Fra 1995 har danske skolepsykologer kunnet anvende Dansk Evneprøve, hvor man ikke længere opererer med intelligenskvotienten.

Er vi klogere eller dummere end vores forældre?

Målt alene på baggrund af intelligenstests er vi klogere.
Det er et krav til intelligenstests, at intelligenskvotienten for den gennemsnitlige person skal være 100. Siden anden verdenskrig har det imidlertid været nødvendigt at øge kravene ved intelligensprøverne for at få gennemsnittet af intelligenskvotienten til at blive stående på 100. Når man må stille stigende krav for at holde gennemsnittet nede på 100, må intelligensen også være stigende.
I en undersøgelse fra Vesttyskland regnede man ud, at en person der i 1979 scorede 100 på en intelligenstest, ville have scoret 120 på en intelligenstest fra 1951. Den gennemsnitlige vesttyskers intelligens er således steget med 20 point på knap 30 år.
I Holland har man siden anden verdenskrig testet alle unge mænd på session med den samme test. Her har man sammenlignet resultaterne fra 1952 med 1982. Ved omregning af resultaterne fandt man en stigning i resultaterne på cirka 18 point. I undersøgelsen kunne man endvidere sammenligne en gruppe på næsten 3.000 unge mænd fra 1982 med deres egne fædre fra 1952. Sammenligningen gav samme resultat. Sønnerne var i gennemsnit mere intelligente end deres fædre (2)
Fænomenet, at befolkningens intelligens stiger gennem tiden, kaldes også for Flynn-effekten efter James R. Flynn.

Bliver vi klogere eller dummere med alderen?

Tidligere konkluderede man på grund af fejl i metoderne ved beregning af udviklingen af intelligensen, at intelligensen faldt med alderen. De nutidige forskningsmetoder viser derimod, at der gennemsnitligt sker en svag stigning til 70 års alderen. Der er forskel på de forskellige delprøvers karakter. Ved de prøver, hvor man skal bruge erfaring, indlært viden og tilegnede færdigheder sker der en stigning helt op til 80 års alderen. Ved prøver, hvor der skal læres noget helt nyt eller reageres hurtigt, sker der et fald fra 40 års alderen. Men nettoresultatet er, at intelligensen stiger til 70 års alderen (2) 

Hvad er The Bell Curve?

The Bell Curve er titlen på på en bog udgivet i USA i 1994 af Richard J. Herrnstein og Charles Murray. Bogen vakte en voldsom debat på grund af dens argumenter og de politiske konsekvenser, forfatterne drager. Bogen hævder, at de sorte amerikaneres ringere præstationer i intelligensprøver sammenlignet med hvide amerikaneres især skyldes genetiske forskelle, og kun i ringe grad er forårsaget af forskelle i opvækstmæssige, sociale og kulturelle forskelle. Kort sagt, at sorte er dummere end hvide (8) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Honigman, Robert D.: IQ: The Intelligence Myth. Engelsk tekst.
Kritik af intelligenstests.

Bunday, Karl M.: Books on IQ and Human Intelligence. School Is Dead; Learn in Freedom! Engelsk tekst.
Annoteret liste over cirka 40 nyere engelsksprogede bøger om intelligens.

Din store idiot. Redaktion: Jeanne Betak, Caroline Sascha Cogez og Knud Romer Jørgensen. Rhodos, 1998. 287 sider.
Tekst- og billedsamling hvor 40 bidragydere med vidt forskellig baggrund beskriver fænomenet idioti og dumhed. Specielt: på side 50-62 skriver Birgit Kirkebæk i artiklen "IK 75" om grænsen mellem åndsvaghed og normalitet. Fra side 65-69 skriver Erik Lykke Mortensen om intelligensforskning og intelligensprøver.

Gardner, Howard: Cracking Open the IQ Box. - The American Prospect. - no. 20, Winter 1995. Engelsk tekst.
Diskussion af Herrnstein og Murrays "The Bell Curve: Intelligence and Class Structure in American Life" fra 1994.

Hansen, Mogens: De kloge og rige og de dumme og fattige: en kritisk læsning af The Bell Curve, bogen om den intellektuelle elite. - Psykologisk pædagogisk rådgivning. - Årg. 34, nr. 2 (1997), side 145-166.

Intelligenstest & diagnoser. Redaktør: Benny Lihme. - Social kritik. - Årg. 9, nr. 50 (1997). 94 sider.
Temanummer af tidsskriftet.

Neisser, Ulric: Rising Scores on Intelligence Tests. - American scientist. - September-October 1997, Volume 85, No. 5. Engelsk tekst.
Artikel om befolkningens stigende intelligens gennem tiden.

Nielsen, Thomas: Psykiske egenskaber: om karaktertræk, evner og psykiske lidelser. Dansk Psykologisk Forlag, 1999. 290 sider.
Der henvises specielt til kapitel 2 i bogen side 83-158: Om intelligens, evner og egenskaber, der gennemgår forskellige aspekter af intelligensen.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

The Bell Curve. Indiana University. Engelsk tekst.
Links til Herrnstein og Murrays bog, The Bell Curve, der udkom i 1994, og kritik af den.

FairTest. The National Center for Fair & Open Testing. Engelsk tekst.
Hjemmeside for amerikansk organisation, der arbejder mod misbrug af forskellige standardiserede test.

Mensa Danmark. Mensa Danmark. Dansk tekst.
Hjemmeside for den danske afdeling af Mensa, der er en organisation for folk, der hører til blandt de 2% mest intelligente. Med links til afdelinger i andre lande og andre IQ-selskaber, fx det eksklusive The Mega Society, hvor medlemmerne har en IQ over 176, hvilket kun 1 ud af en million har!

Kilder

  1. Torpe, Harald: Intelligensforskning og intelligensprøver. J. H. Schultz Forlag, 1970. 256 sider
  2. Nielsen, Thomas: Psykiske egenskaber: om karaktertræk, evner og psykiske lidelser. Dansk Psykologisk Forlag, 1999. 290 sider.
  3. Spelling, Kaj: Intelligens og pædagogik. C. E. Gad, 1975. 131 sider.
  4. Hansen, Mogens: Intelligens og tænkning: en bog om kognitiv psykologi. Åløkke, 1997. 310 sider.
  5. Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi. Redigeret af Lise Østergaard. Munksgaard, 1992. 269 sider.
  6. Din store idiot. Redaktion: Jeanne Betak, Caroline Sascha Cogez og Knud Romer Jørgensen. Rhodos, 1998. 288 sider.
  7. Intelligence: Knowns and unknowns: report of a Task Force established by the Board of Scientific Affairs of the American Psychological Association. August 1, 1995. Upstream.
    http://www.cycad.com/cgi-bin/Upstream/Issues/psychology/IQ/apa.html
  8. Hansen, Mogens: De kloge og rige og de dumme og fattige: en kritisk læsning af The Bell Curve, bogen om den intellektuelle elite. - Psykologisk pædagogisk rådgivning. - Årg. 34, nr. 2 (1997), side 145-166.

Teorier om intelligens

De mange forskellige intelligensdefinitioner, antallet af intelligensprøver, der benytter uensartede måleenheder, samt vores mangelfulde viden om intelligensens natur får Vroon til at hævde, at intelligensforskerne indtil nu ikke er kommet længere, end varmeforskerne var på Fahrenheits tid, hvor der endnu ikke var en adækvat varmeteori, og dog prøvede man at måle temperaturen med omkring 35 typer termometre med forskellige måleenheder
P.A. Vroon, 1980

Hvilke syn kan man anlægge på intelligens?

Man kan anlægge 3 syn på intelligens, et statisk, et modnings og et dynamisk syn:

  1. Intelligens er en stabil egenskab. Det vil sige er man dum, bliver man ved med at være dum.
  2. Intelligens er et resultat af modnings- og vækstprocesser. Ydre forhold kan hæmme udviklingen af intelligensen. Man kan ikke fremme den naturlige modningsproces, højst ændre de miljøforhold, der kan virke hæmmende.
  3. Intelligens er noget dynamisk, der både kan hæmmes og fremmes af omgivelserne. Opfattelsen udelukker ikke, at arvelige faktorer kan have en betydning (2)

Hvilke hovedtemaer er der i diskussionen om intelligens?

Et tema er diskussionen, om vi har en generel intelligens eller om vi har flere forskellige intelligenser.
Et andet tema er diskussionen om hvorvidt intelligensen er medfødt eller skabt undervejs i et samspil med omgivelserne. Det vil sige spørgsmålet om hvad arv og miljø betyder for intelligensen. Ved intelligenstests søger man som regel den rene medfødte evne og at neutralisere eller holde miljøfaktorerne udenfor (3)
Intelligensteorierne er udviklet inden for forskellige systemer af grundantagelser, begreber og metoder, hvor de vigtigste er: psykometriske teorier, kognitive teorier, kognitive-kontekst teorier og biologiske teorier.

Hvad er psykometri?

Psykometri er en overordnet betegnelse for målinger inden for psykologien. Måleresultaterne bearbejdes med matematiske, statistiske metoder. På grundlag af store gruppeundersøgelser, som regel spørgeskemaundersøgelser, kan psykometrien bruges til at udarbejde for eksempel normer for intelligens og definition af personlighedstyper (3) 

Hvordan kan man inddele de psykometriske intelligensmodeller?

Der er gennem 1900-tallet blevet udarbejdet flere forskellige intelligensmodeller inden for de psykometriske teorier. Modellerne kan sammenfattes og systematiseres ved at tale om 1-faktor teorien, 2-faktor teorien og fler-faktor teorien.

  • 1-faktor teorien
    Denne teori opfatter intelligens som en almen evne, der viser sig i alle former for intellektuel adfærd. I følge teorien er velbegavede dygtige til alt, der kræver intellektuel aktivitet, mens dårligt begavede er dårlige til alle disse aktiviteter.
    William Sterns, David Wechsler og Kjell Raaheim er eksempler på psykologer, der hver for sig har formuleret intelligensteorier, der kan henføres til 1-faktor-teorien.  
  • 2-faktor teorien
    Tilhængere af denne teori mener ikke, at man ud fra 1-faktor teorien kan forklare, hvorfor velbegavede ikke er lige dygtige til al intellektuel virksomhed. I følge teorien ligger der en g-faktor, der dækker over generel intelligens, til grund for alle handlinger, der involverer intelligens. Herudover indgår der i en intelligenspræstation også en s-faktor, der er specifik for den pågældende præstation. G-faktoren er forskellig fra person til person, men konstant hos samme person. S-faktoren forklarer, hvorfor en person ikke er lige dygtig til for eksempel matematik og fransk.
    Psykologen Charles Spearman har især betydet meget for udbredelsen af denne opfattelse af intelligensbegrebet.
  • Fler-faktor teorien
    Tilhængere af denne teori mener ikke der findes nogen g-faktor, men derimod mange forskellige intelligensfunktioner, der ikke er særligt knyttet til hinanden.
    Som tidlige repræsentanter for denne teori kan nævnes E. L. Thorndike og L. L. Thurstone. Sidstnævnte beskrev i 1941 syv primære mentale evner, som han opfattede som grundlæggende intellektuelle træk eller egenskaber. En nyere repræsentant er J. P. Guilford, der i 1967 forestillede sig ikke mindre end 120 forskellige intelligensfaktorer, fordelt over tre hovedområder.

1-faktor og 2-faktor teorierne kaldes også for globale teorier, der giver udtryk for, at der er noget, der kan kaldes en generel intelligens.
Fler-faktor teorien kaldes også for den pluralistiske teori.
Der er opstået 2 skoler eller retninger, der forsøger at forene de globale og de pluralistiske teorier (2,4,5) 

Hvad er kognition?

Kognition betegner de psykiske processer, der angår opfattelse og sansning (perception), indlæring, tænkning og hukommelse. Traditionelt skelnes der mellem kognitive, følelsesmæssige og sociale processer, eller tænkning, følelse og samvær (3) 

Hvad er kognitive intelligensteorier?

De kognitive intelligensteorier tager udgangspunkt i den menneskelige informationsbehandling. Den kognitive psykologi beskæftiger sig med de indre forestillinger og processer og blev en afløser for adfærdspsykologien efter anden verdenskrig. De kognitive intelligensteorier beskriver, hvordan information modtages, behandles, lagres og forstås. Grundlæggende er, at intelligens opfattes som bestående af dels et sæt mentale billeder og informationer dels af nogle processer, der kan bearbejde disse billeder og informationer. En intelligent person har et bedre sæt mentale billeder og informationer end en mindre begavet person, og er både bedre og hurtigere til at bearbejde disse. Fælles for teorierne er opfattelsen af at processerne bliver bearbejdet i serier, det vil sige en efter en (3,6) 

Hvad er kognitive-kontekst intelligensteorier?

De kognitive-kontekst intelligensteorier tager udgangspunkt i, at tænkningens processer må anskues i den sammenhæng de udspiller sig i. To hovedteorier på dette område er Howard Gardners teori om de multiple intelligenser fra 1983 og Robert Sternbergs triarkiske teori fra 1985.

  • Howard Gardners teori om de multiple intelligenser
    Gardner hævder, at intelligens består af en række adskilte moduler. De syv moduler, han taler om, er intelligens for det verbale sprog, intelligens for musik, intelligens for det logisk-matematiske, intelligens for det rummelige, intelligens for det kropslige-kinæstetiske, intelligens det personlige indre og for den personlige omverden (at kunne leve sig ind i andre). Derudover mener Gardner at have indkredset en intelligens for naturen.
    Hver modul eller intelligens har sin tænkemåde og måde at afkode verden på. For eksempel kan intelligensen for det verbale sprog kun lytte med og forstå, hvis der bliver brugt ord og sætninger; intelligensen for musik kan kun lytte og forstå det, der er udformet som melodi og rytme og så videre (7,8)
  • Robert Sternbergs triarkiske teori
    Sternsbergs intelligensteori består af 3 aspekter:
    Et aspekt, der tager højde for miljøets betydning på det nære plan og på et kulturelt plan.
    Et aspekt, der omhandler erfaringer og hermed et udviklingsperspektiv.
    Et aspekt, der ser på hvilke mentale processer, der ligger bag intelligent udførelse (9)

Hvad er biologiske intelligensteorier?

Nogle teoretikere prøver at forstå intelligens på et biologisk grundlag. Forskningen her er foregået på tre fronter:
Hemisfæriske studier, der går ud at studere forskellige intellektuelle præstationer og lokalisere, hvilke områder i hjernen de opstår i.
Hjernebølgestudier, hvor man studerer målinger af hjernens elektriske aktivitet ved hjælp af elektroencefalogram (EEG).
Blodstrømsstudier, hvor man studerer målinger af blodets strøm gennem hjernen, som udtryk for aktivitet i hjernen (6) 

Hvad er følelsernes intelligens?

Følelsernes intelligens er titlen på en bog af Daniel Goleman, der udkom i USA i 1995. Goleman gør op med hvor afgørende vores IK er, og beskriver hvad der sker, når nogle med en høj intelligens roder med deres liv, mens andre med en lavere intelligens klarer tilværelsen flot.
Goleman sammenfatter følelsernes intelligens i fem kerneevner:

  • Selvbevidsthed: Det at kende sine egne følelser og bruge det i sine beslutninger.
  • Selvkontrol: Det at være i stand til at kontrollere sine følelser som vrede, frygt og sorg, så de ikke griber forstyrrende ind i ens muligheder.
  • Motivation: Det at holde sig sit mål for øje, at kunne tage initiativer og overvinde tilbageslag uden at lade sig slå ud af kurs.
  • Indføling: Det at vide, hvordan mennesker omkring en føler, uden at de behøver at forklare det med ord, og bruge denne viden til at skabe dyb forståelse med andre.
  • Sociale færdigheder: Som handler om at bruge følelser i samværet med andre (10,11)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Gade, Anders: Hjerneprocesser: kognition og neurovidenskab. Frydenlund, 1997. 580 sider. Bogen handler om de kognitive processer: hvordan mennesker tolker verden, husker, kommunikerer, tænker, føler og er bevidste.

Gardner, Howard: Frames of mind: the theory of multiple intelligences. London. Fontana, 1993. xxix, 463 sider. Engelsk tekst. Findes også i svensk oversættelse: De sju intelligenserna. Jönköping. Brain Books, 1998. XXXI, 399 sider.
Gennemgang af teorien om menneskets 7 intelligenser.

Gardner, Howard: Who owns intelligence. The Atlantic Monthly. - Volume 283 No. 2, februar 1999. Engelsk tekst.
Artikel i tre dele af ophavsmanden til de multiple intelligenser. Med links til fuldtekstdokumenter i relation til emnet.

Goleman, Daniel: Følelsernes intelligens. Borgen, 1997. 464 sider.
Et opgør med den gængse opfattelse af hvor afgørende ens intelligenskvotient er og en præsentation af indholdet i begrebet følelsernes intelligens.

Hansen, Mogens: Intelligens og tænkning: en bog om kognitiv psykologi. Åløkke, 1997. 310 sider.
Bred indføring i den kognitive psykologi, præsentation af Gardners teori om de multiple intelligenser, intelligensundersøgelser med videre.

Hunt, Earl: The Role of Intelligence in Modern Society. - American scientist. - Juli-august 1995, Volume 83, No. 4. Engelsk tekst.
Diskussion af forskellige intelligensteorier.

Intelligence. Encyclopædia Britannica. Engelsk tekst.
Det engelske leksikons grundige artikeler om intelligens og intelligensteorier.

Intelligence: Knowns and Unknowns. Report of a Task Force established by the Board of Scientific Affairs of the American Psychological Association. August 7, 1995. Upstream. Engelsk tekst.
Dokument udarbejdet af arbejdsgruppe i kølvandet på den offentlige debat om intelligensbegrebet, som udgivelsen af Hernstein og Murrays bog, The Bell Curve, medførte ved udgivelsen i 1994. Rapporten, der ikke handler om The Bell Curve, gør status over anvendelsen af intelligenstests og intelligensteoriernes historie og udvikling.

Jensen, Jørgen Aage: Intelligensernes dans: fra septet til oktet?. - Psykologisk pædagogisk rådgivning. - Årg. 36, nr. 3 (1999), side 214-239.
Ud fra problemstillingen intelligens som generel kapacitet over for intelligens som en samling af kapaciteter redegøres for Gardners multiple teori.

Kontroversiel forsker: De kloge skal lede de mindre kloge. - Mandag morgen. - 1999, nr. 28, side 34-40.
Mens andre taler om syv intelligenser, taler den canadiske psykoanalytiker og organisationsforsker Elliott Jaques snarere om intelligensens syv niveauer. Den enkeltes intelligens er afgørende for, hvor vedkommende skal placeres i et organisdationshieraki.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Green, D. Christopher: Classics in the History of Psychology. York University, Toronto, Canada. Engelsk tekst.
Hjemmeside med klassiske artikler af 1800- og 1900-tallets psykologer. Vælg "Intelligence Testing" i oversigten og få links til tidsskriftartikler af blandt andre Binet og Terman.

History of influence in development of intelligence theory & testing. Indiana University. Engelsk tekst.
Hjemmeside med forskellige indgange til emnet, blandt andet et Interactive map, med oversigt over de forskellige intelligensteoretikere og deres indflydelse på hinanden. Det er muligt at klikke på de enkelte navne og få flere oplysninger. Derudover er der alfabtiske og kronologiske indgange samt omtale af nogle af de nyere diskussioner.

Intelligence quotient. Engelsk tekst.
Wikipedias artikel om Intelligens.

Morris, Clifford J. F.: The Multiple Intelligences (MI) of Howard Gardner (HG). Engelsk tekst.
Hjemmeside om Howard Gardners teori om de multiple intelligenser.

Kilder

  1. Citatet er hentet fra en omtale med kildeangivelsen: P.A. Vroon: Intelligence on myths and measurements. North-Holland Publishing Company. Amsterdam, 1980 i bogen: Kruuse, Emil: Lille, men vågen?: intelligensundersøgelser med Leiterprøven af børn med lav fødselsvægt. Institut for Pædagogik og Psykologi, Danmarks Lærerhøjskole, 1987. 187 sider.
  2. Kruuse, Emil: Lille, men vågen?: intelligensundersøgelser med Leiterprøven af børn med lav fødselsvægt. Institut for Pædagogik og Psykologi, Danmarks Lærerhøjskole, 1987. 187 sider.
  3. Abrahamovitz, Finn: Psykologileksikon: fra angst til ånd. Høst & Søn, 1999. 303 sider.
  4. Spelling, Kaj: Intelligens og pædagogik. G.E.C. Gad, 1975. 131 sider.
  5. Undersøgelsesmetoder i klinisk psykologi. Anne Lise Christensen, Thomas W. Teasdale, Alice Theilgaard, Lise Østergaard. Redigeret af Lise Østergaard. Munksgaard, 1992. 269 sider.
  6. Encyclopædia Britannica. Engelsk tekst.
    http://www.britannica.com/bcom/eb/article/9/0,5716,109299,00.html#Article
  7. Hansen, Mogens: Intelligens og tænkning: en bog om kognitiv psykologi. Åløkke, 1997. 310 sider.
  8. Hansen, Mogens: Intelligenser og klokkekurver: om de kloge og rige og de dumme og fattige. - Social kritik. - Nr. 50, 1997. Side 8-15.
  9. Basnov, Steven: En sammenlignende analyse af DEP og WISC. - Psykologisk pædagogisk rådgivning. - 1996, nr. 4, side 312-362.
  10. Goleman, Daniel: Følelsernes intelligens. Borgen, 1997. 464 sider.
  11. Nyt intelligensbegreb nøgle til ledertræning. - Mandag morgen. - 1997, nr. 22, side 26-30.