Hospicekronologi

Citat
Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig ... Og Kongen skal svare og sige til dem: 'Sandelig siger jeg Eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort mod mig'
Mattæus-evangeliet, kapitel 25,35-36 og 25,40

 

300-1700 - Hospicekronologi
300-tallet     Fabiola, en romersk dicipel af Sct. Hieronimus, åbner sit hjem i Rom for de mennesker, der er i nød. Fabiola tilbyder mad og hvile til rejsende, plejer de syge og tager sig af de døende pilgrimme.
På det tidspunkt betyder hospis både vært og gæst, og et hospitum er både sted, hvor man bliver budt velkommen som gæst og et sted, hvor venskaber bliver knyttet (2)
500-1500               Gennem middelalderen fungerer hospicer i tilknytning til kirken som mellemstationer for rejsende. Dermed kommer de også til at tage sig af de døende, da enhver bliver indbudt til at blive så længe som det er nødvendigt. Og de uhelbredeligt syge måtte blive der til de døde (2)
1600-tallet      Den unge franske katolske præst St. Vincent de Paul åbner "Sisters of Charity" - De Barmhjertige Søstre - i Paris. Søstrene åbner flere huse, der tager sig af forældreløse, fattige, syge og døende (2)
1800-1989 - Hospicekronologi
1820 Den tyske pastor Friedrich Klönne udgiver et skrift, hvori han slår til lyd for genindførsel af menighedsdiakoni på officiel kirkelig basis. Diakoni betyder tjener, og betegner en funktion i de græske, romerske og jødiske foreninger, som var almindelig i det sociale og religiøse liv før Kristus. Diakoner sørgede for, at der blevet draget omsorg for de svage og syge (2,3)
1836 På baggrund af Klönnes skrift åbner den tyske pastor Theodor Fliedner den evangeliske kirkes første diakonissehus og hospice i Kaiserwerth ved Rhinen i Tyskland. Her bliver unge kvinder uddannet til at tage et kristent kærlighedsarbejde op i menighedens tjeneste blandt syge og fattige. Udover menighedsplejen bliver der også uddannet diakonisser, søstre, til at arbejde blandt fattige, syge, straffefanger og børn (2,4)
1849 Det svenske diakonisseselskab stiftes med et diakonissehus i Stockholm (4)
1863 Den Danske Diakonissestiftelse oprettes med især Prinsesse, senere Dronning Louises hjælp (4)
1864 Kaiserwerth-Forbundet stiftes. Genindførelsen af diakonissegerningen har afhjulpet et savn, og forbundet består af de diakonisseanstalter, der har rejst sig rundt om i de protestantiske lande. I 1904 tæller forbundet 79 anstalter med 16.500 søstre (4)
1867 Finland får sit første Diakonissehus i Helsingfors og sit næste i 1869 i Viborg (4)
1868 Norges Diakonissehus grundlægges (4)
1875 Den Danske Diakonissestiftelse tager sine egne bygninger på Frederiksberg i brug efter moderhussystemet, det vil sige, at huset tjener som et hjem, med alle et hjems forpligtigelser (4)
1879 "The Irish Sisters of Charity" opretter "Our Lady's Hospice" i Dublin, som tager sig af døende. De Barmhjertige Søstre i Irland er grundlagt af Moder Mary Aikenhead. Behovet for sådanne steder er stort i 1800-tallets England, hvor de døende ofte bliver isoleret eller sendt til fattighusene for at dø under uværdige forhold (2)
1892 En anglikansk søsterorden åbner Hostel of God i London (2)
1893 Metodisterne åbner St. Luke's Home, der er det hospice, der bedst kan sammenlignes med vor tids hospicer. Hospicet er, som det eneste på det tidspunkt, grundlagt af en læge. Lægen Howard Barrett bruger i journalerne ikke fællesbetegnelser som den syge eller de døende, men beskriver hver enkelt patient. Derudover giver han en beskrivelse af patientens familie, der ofte bliver ladt tilbage uden nogen form for social sikkerhed. Det ligger tæt på den moderne hospicetanke, hvor respekten for det enkelte menneske og det sociale og familiemæssige netværk er væsentlige forudsætninger for at tilbyde den bedste behandling af den syge.
Smertebehandlingen, som er vigtig i dagens hospice, nævnes dog sjældent, hverken på St. Lukes's Hospice, eller på de andre tidlige hospicer. Årsagen er, at man hverken havde viden eller medicin til at tilbyde en effektiv smertebehandling (2)
1900-1989 - Hospicekronologi
1900 Fem af de irske søstre grundlægger St. Joseph's Convent i den østlige del af London, hvor de begynder at besøge syge i deres hjem (2)
1902 De irske søstre åbner St. Joseph's Hospice i Hackney, London med 30 senge for fattige døende (2)
1950'erne Cicely Saunders arbejder 7 år som sygeplejerske på St. Joseph's Hospice i London. Her udvikler hun sine tanker om en total omsorg for døende, en omsorg der også omfatter effektiv smertebehandling. En mere effektiv smertebehandling er muliggjort af den udvikling, der har fundet sted inden for medicinsk videnskab efter 2. verdenskrig (2)
1967 Cicely Saunders, der på dette tidspunkt er både sygeplejerske, læge og socialrådgiver, åbner St. Christopher's Hospice i London. St. Christopher's Hospice er det første forsknings- og undervisningshospice i verden. Virkningen har været stor. Både med hensyn til de patienter, der er blevet hjulpet til en værdig død, og for det sundhedspersonale, der har ladet sig inspirere til at bygge videre på Saunders ideer (2)
1987 Hospicebegrebet bliver i Storbritanien anerkendt som lægespecialet terminal care, der straks derefter bliver omdøbt til palliative medicine (5)
1990-1999 - Hospicekronologi
1992 Den 1. oktober åbner Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens Hospice i Dronning Alexandrines Hus i Hellerup. I årene op til 1992 har Sankt Lukas stiftelsen indsamlet en del erfaringer, idet man har haft en aftale med Københavns Amt om at 15 sengepladser kunne anvendes til alvorligt syge og døende patienter (6)
1995 Den 15. november åbner Sct. Maria Hospice Center i Vejle Amt. Hospicecentret er etableret i det tidligere Sct. Maria Hospital, der ejes af Sct. Maria Stiftelsen (6)
1996 Det private hospice Carpe Diem i Bjæverskov i Skovbo Kommune åbner officielt den 12. februar i et tidligere hotel. Hospicet lukker senere på året på grund af økonomiske problemer (7)
1997 Pallitiativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg hospital åbner den 6. maj som den første af sin art i offentlig regi i Danmark (8)
1997 Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg åbner (9)
1999 KamillianerGaarden, der er Nordjyllands Amts hospice, tager imod den første patient den 23. marts. På hospicet er der også dannet et palliativt team, der organisatorisk hører under Onkologisk afdeling på Aalborg Sygehus, men fysisk har til huse på en fløj i KamillianerGaarden (10,11)
1999 Hospice Søholm etableres den 1. april på Lokalcenter Søholm i Stavtrup, syd for Brabrand Sø i et samarbejde mellem Århus Kommune og Århus Amt. Derudover er der etableret et palliativt (smertelindrende) team på Århus Amtssygehus og et palliativt team til udgående funktion til døende (12)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Bøg-Jensen, Kirsten: Omsorg for syge og døende - den ultimative udfordring. - Viborg Stifts årbog. - 1996, side 68-77.
Sognepræst, der har haft lejlighed til at studere den engelske hospicebevægelse på nærmeste hold under et studieophold i Oxford, giver en oversigt over bevægelsens historie og filosofi. bibliotek.dk

Kilder

  1. Bibelen. Udgivet af Det Danske Bibelselskab, 1973. 928 plus 355 sider. Den citerede tekst har været motiveringen til at Fabiola åbnede sit hjem i Rom for mennesker i nød i det 4. århundrede.
  2. Bøg-Jensen, Kirsten: Omsorg for syge og døende - den ultimative udfordring. - Viborg Stifts årbog. - 1996, side 68-77.
  3. Grove, Margit: Sygeplejefaglig ordbog. Margit Grove og Nanna Topsøe-Jensen. Gyldendal Undervisning, 1996. 208 sider.
  4. Illustreret konversationsleksikon. Redigeret af E. Rørdam. Hagerups Forlag.
  5. Davidsen-Nielsen, Marianne: Nogle har talentet i vuggegave: hospicesygepleje. - Sygeplejersken. - 1999, nr. 22, side 16-22.
  6. Omsorg for alvorligt syge og døende: Redegørelse: om hospiceprogrammer og andre initiativer inden for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen, 1996. 71 sider.
  7. Frenved Hansen, Charlotte: Kvaliteten var for ringe. - Sygeplejersken. - Årg. 96, nr. 46 (1996), side 6-10.
  8. Wieth, Xenia: At give liv til livet. Journal for sundhedsvæsenet. - 1997, nr. 2, side 4-5.
  9. Riis, Jette: Sygepleje i hospice. Jette Riis, Birgitte Christophersen. - Sygeplejersken. - Årg. 99, nr. 22 (1999), side 26-37.
  10. Laden Nielsen, Jytte: Nordjysk indsats for uhelbredeligt syge. - Dagens medicin. - 1999, nr. 8.
    http://www.dagens medicin.dk/subdir/redaktion5899.htm
  11. Det lindrende team: tværfagligt team skal hjælpe uhelbredelige patienter i Nordjyllands Amt. Kræftens Bekæmpelse. - KræftNyt. - 1999, nr. 1, 16. februar 1999.
    http://www.cancer.dk/cgi/artikler/aktuelt/vismain.cgi?vis141
  12. Århus Amt: Dagsorden for Økonomiudvalgets møde 29. november 1999. Dagsordenens punkt 10 Hospice.
    http://www.aaa.dk/dagsor/OK/291199/10.htm