Hong Kong - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
Helle Nørgaard og Jacob Tolstrup Christensen. 2001
Main image
Finansdistrektet i Hong Kong
Finansdistrektet i Hong Kong
Foto: Bandphoto / Scanpix

Ved midnat den 30. juni 1997 tilbageleverede England Hong Kong til den kinesiske regering i Beijing. Det betød slutningen på 156 års engelsk koloniherredømme, der startede på grund af Opiumskrigene i 1800-tallet. Selve øen Hong Kong er en lille klippeø hvis største aktiv i mange hundrede år har været den usædvaneligt dybe havn, der har fungeret som en dør til hovedlandet. Men den nu forhenværende engelske kronkoloni omfatter langt mere end blot øen Hong Kong. Gennem aftaler op igennem forrige århundrede lykkedes det England at leje de omkringliggende territorier indtil 1997. Kun øen Hong Kong var blevet overdraget til evig tid.

Introduktion til Hong Kong før og efter d. 1. juli 1997

Folkekarakteren er kinesisk. Rodfæstet i den pragmatisme og evne til at få det bedste ud af tingene, der præger alle kinsiske samfund. Derfor er det kun det koloniale Hong Kong der afgår ved døden d. 1. juli
Journalisten Inge Kjær Sørensen i Berlingske Tema

Ved midnat den 30. juni 1997 tilbageleverede England Hong Kong til den kinesiske regering i Beijing. Det betød slutningen på 156 års engelsk koloniherredømme, der startede på grund af Opiumskrigene i 1800-tallet.

Hvad er Hong Kong?

Selve øen Hong Kong er en lille klippeø hvis største aktiv i mange hundrede år har været den usædvanligt dybe havn, der har fungeret som en dør til hovedlandet.
Men den nu forhenværende engelske kronkoloni omfatter langt mere end blot øen Hong Kong. Gennem aftaler op igennem forrige århundrede lykkedes det England at leje de omkringliggende territorier indtil 1997. Kun øen Hong Kong var blevet overdraget til evig tid. Lejeaftalen lydende på 99 år, gjaldt for halvøen Kowloon og cirka 200 småøer i det tilstødende farvand. Området kaldtes under ét for New Territories (2). I det følgende vil Hong Kong og New Territories gå under fællesbetegnelsen Hong Kong.

Hvorfor afstå øen Hong Kong?

Den økonomiske aktivitet i den tidligere koloni er koncentreret i områdets magtcenter, nemlig selve øen Hong Kong. Derfor kan man undre sig over, at England ikke valgte at holde fast i det lille område som de retmæssigt kunne vedblive at kalde for engelsk territorium. Ét er at Kina betragtede Nanking-traktaten fra 1842 som ugyldig fordi den var indgået under pres, noget andet er at England rent faktisk besad et retsgyldigt dokument omkring øens overdragelse (3,4)

De to hovedårsager er begge økonomiske. Udover at forklare Englands beslutning om at tilbagelevere hele territoriet, kan de også forklare hvorfor det er i Kinas interesse at fare med lempe overfor Hong Kong i de kommende år.

Vand- og fødevareforsyninger, produktionplads og arbejdskraft

Den første årsag er Hong Kongs afhængighed af hovedlandet. For eksempel har Hong Kong ikke sin egen vandforsyning, lige så lidt som øen er selvforsynende hvad angår fødevarer. Hvis Kina lukkede for vandledningen eller stoppede fødevareforsyningerne, ville der opstå alvorlige akutte problemer (5)

Desuden er hele Hong Kongs produktionsindustri placeret i hovedlandet hvor der både er plads og arbejdskraft. Hvis grænserne mellem Hong Kong og hovedlandet blev lukket, ville Hong Kong lide svære økonomiske tab, og det samme ville Kina, der også ville miste cirka 5 millioner arbejdspladser.

Døren til verdens største potentielle marked

Den anden årsag er at England ved at fastholde sin ret til øen Hong Kong, risikerede at skade engelske virksomheders mulighed for at være med i "klodens nye Klondike" (6). For man bør ikke glemme, at en af Hong Kongs vigtigste funktioner er at fungere som en næsten direkte adgang til det kinesiske marked, og dermed cirka 1,2 milliard forbrugere. 

Hvad er der at frygte?

Nogle vil mene at de mange bekymringer er overdrevne, og udfra et økonomisk synspunkt er det svært at forestille sig de store ændringer i Hong Kongs forhold til verdendssamfundet. Kina kunne for eksempel vælge at pålægge Hong Kong-virksomhedsejere en langt højere skat, men omvendt ville det formodentlig blot afskrække nye investorer.
Den begivenhed der for alvor gjorde indtryk på den kosmopolitiske Hong Kong-befolkning, var massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Den brutale nedkæmpning af demokratiske bestræbelser fik Hong Kong befolkningen til seriøst at tvivle på, om Kina havde til hensigt at overholde den kinesisk-engelske Fælleserklæring fra 1984, der blandt mange andre vigtige punkter, sikrer Hong Kongs et særlig politisk og tilnærmet demokratisk styre efter 1. juli 1997.
Ikke mindst har Kinas valg af regionens nye Chief Executive vakt bekymringer, idet mange ser det som en indtroduktion af den nepotisme og korruption der præger Kinas politiske liv, men som Hong Kong indtil overtagelsen kun har oplevet i mild grad (7) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Kjær Sørensen, Inge: Tiden er inde. - Berlingske Tidende - 1997-06-29.
Artiklen giver en bred indføring i både historiske forhold og fremtidsperspektiver. I forlængelse af artiklen er der en kommenteret oversigt over vigtige begivenheder fra marts 1839 til 30. Juni 1997

Kilder

  1. Kjær Sørensen, Inge: Hong Kong er død. Længe leve Hong Kong. - Berlingske Tidende. - 1997-06-29.
  2. Morris, Jan: Hong Kong. - Spektrum, 1997 - 369 sider.
  3. Kjær Sørensen, Inge: På Hong Kongs præmisser. - Berlingske Tidende. - 1997-06-29.
  4. Kjær Sørensen, Inge: Tiden er inde. - Berlingske Tidende. - 1997-06-29.
  5. Justesen, Mogens: Sekundvisen tikker, men hvilken vej? - Geografisk orientering. - årg. 26, nr. 6 - 1996. s. 530- 535.
  6. Høeg Hansen, Henning: Hong Kong - en fast klippegrund med en flydende befolkning. - Geografisk orientering. - årg. 26, nr. 6 (1996), s. 516-522.
  7. Kjær Sørensen, Inge: Beijings Bolværk - Berlingske Tidende. - 1997-06-29.

Fakta om Hong Kong

Geografi

De forhenværende engelske besiddelser, der udover Hong Kong også omfatter Kowloonhalvøen og mere end 200 andre småøer, udgør et samlet areal på 1040 km2. Det svarer til næsten to gange Bornholms areal. Øen Hong Kong udgør 9% af det samlede areal.

Befolkning

Den samlede befolkning udgjorde i 1996 cirka 6,3 millioner. Det vil sige cirka en million mere end der bor på Danmarks samlede areal. Befolkningstætheden er verdens næststørste, kun overgået af den portugesiske koloni Macao. (1) Af de 6,3 millioner er 95 % kinesere, og de resterende 5% er en blanding af folkeslag fra hele verden, med en overvægt af englændere. De officielle sprog er engelsk og kinesisk.

Politik

Indtil d. 1. juli 1997 regeredes Hong Kong af et Executive Council hvis medlemmer var udpeget af guvernøren der samtidig var præsident for rådet. Herunder fungerer et Legislative Council (LegCo) med 60 medlemmer der valgtes ved henholdsvis indirekte valg (30), direkte valg (20), og de sidste 10 udpegede en valgkomité. Indirekte valg betyder at kun cirka 100.000 udvalgte har lov til at stemme, direkte valg betyder at alle over 18 år med fast bopæl i Hong Kong gennem minimum 7 år har lov til at stemme. Ideologisk tilhørte langt størstedelen af de valgte enten demokratiske eller liberale partier. Efter 1. Juli 1997, regeres Hong Kong som en Special Administrative Region (SAR), under den centrale regering i Beijing.

Økonomi

Bruttonationalprodukt : 154,4 milliarder amerikanske dollars. Bruttonationalprodukt per indbygger: 27.000 amerikanske dollars Bruttonationalproduktet fordeler sig på :

    • landbrug: 5%
    • industri: 18,4%
    • service: 81,4%
    • Eksport : 177,1 milliarder amerikanske dollars.
    • Import : 195,4 milliarder amerikanske dollars.

Hong Kongs årlige økonomiske vækst var i 1995 på 5%. Alle tal er fra 1995 (2)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

The World Factbook on Hong Kong Central Intelligence Agency (CIA).
Oplysninger om demografi, politik og økonomi i Hong Kong.

The World Factbook on China Central Intelligence Agency (CIA).
Oplysninger om demografi, politik og økonomi i Kina.

The World Factbook on Macau Central Intelligence Agency (CIA).
Oplysninger om demografi, politik og økonomi i Macau.
Macau er endnu i dag en portugisisk koloni. Fra Macaus side har man nøje fuldt de senere års begivenheder i Hong Kong, der formodentlig vil blive benyttet som en model for Macaus tilbagelevering.

The World Factbook on Taiwan Central Intelligence Agency (CIA).
Oplysninger om demografi, politik og økonomi i Taiwan.
Taiwan sammenlignes ofte med Hong Kong fordi den tidligere kinesiske ø nu fungerer uafhængig af hovedlandet Kina, og fordi også denne ø oplever en bemærkelsesværdig økonomisk fremgang, blandt andet på grund af sine økonomiske interesser i Kina.

Kilder

  1. Korst, Mogens: Kina plukker guldæblet. - Ingeniøren. - årg. 23, nr. 5, 1997, sek. 1, s. 10.
  2. CIAs World Factbook. http://www.odci.gov/cia/publications/nsolo/factbook/hk.htm