Hvad er Holocaustbenægtelse?
På baggrund af de eksisterende efterladte materielle spor og skriftlige kilder efter Holocaust er der blandt historikere bred enighed om, at der foregik en systematisk udryddelse af jøder og andre samfundsgrupper under 2. Verdenskrig som beskrevet ovenfor. Dette benægtes imidlertid af en gruppe, der kalder sig revisionister, da de mener, at opfattelsen af Holocaust bør revideres. Som det beskrives på hjemmesiden folkedrab.dk (se kilder), fremstiller revisionister sig selv som neutrale historikere, der foretager en korrektion af den eksisterende historieskrivning, men i praksis må deres argumentation betragtes som en benægtelse af Holocaust. Deres fremstilling sigter nemlig på at ændre den grundlæggende forståelse og definition af den historiske begivenhed. Revisionisterne hævder, at der ikke foregik nogen udryddelse af jøderne, at der ikke var nogen udryddelseslejre med gaskamre, og at de anerkendte dødstal på 5-6 millioner jøder er ekstremt overdrevne, som det f.eks. kan læses på en dansk hjemmeside lavet af Holocaustbenægtere (se originalkilder). I stedet anslår revisionisterne, at omkring 300.000 jøder mistede livet under 2. Verdenskrig, og at det skete på grund af sygdomme som tyfus og andre resultater af krigen. De hævder, at konkrete historiske kilder som f.eks. Anne Franks dagbog er forfalskninger, der er blevet fabrikeret for at give det – ifølge revisionisterne – fejlagtige, indtryk, at der fandt et folkedrab på jøder og andre sted.
Hvem er Holocaustbenægterne?
I sin bog ”Denying the Holocaust” (se kilder) har den amerikanske historiker Deborah Lipstadt skrevet om tre grupper, der har benægtet, at Holocaust fandt sted, og deres bagvedliggende motiver:
· Den første gruppe var tyskere, der efter afslutningen af 2. Verdenskrig ønskede, at Tyskland skulle rehabiliteres og blive en ligeværdig del af det internationale samfund. I dag er det sjældent, at denne slags Holocaustbenægtelse fremføres, dels fordi det tyske demokrati nu er anerkendt og spiller en vigtig rolle internationalt, dels fordi den tyske stat erkender, at Holocaust fandt sted, og har oprettet mindesteder og museer, der fortæller om dets historie.
· Den anden gruppe Holocaustbenægtere har fremført en konspirationsteori om, at Holocaust aldrig har fundet sted, men at jøder har skabt en myte om det for at få støtte til oprettelse og opretholdelse af staten Israel. De hævder, at beretningen om, at 6 millioner jøder døde, er en et propagandamiddel, som jøder bruger for at skaffe sig sympati og tilskud på millioner af dollars i støtte fra stater og private, der føler skyld og dårlig samvittighed over Holocaust. Hvis der bliver gjort op med denne myte, vil den økonomiske støtte til Israel forsvinde og landet miste sin internationale og regionale magt, mener denne type Holocaustbenægtere, som især findes i de arabiske lande, men også, som det kan ses af den dansksprogede hjemmeside (se kilder), i USA og Europa.
· Den tredje gruppe Holocaustbenægtere består af nynazister på den yderste politiske højrefløj, der anser Holocaust for at være en skamplet på deres ideologi, der er inspireret af den tidligere nazistiske raceteori. Da de ønsker en politisk genkomst for denne ideologi, søger de at fjerne den afstandtagen til nazismen, som den historiske beretning om Holocaust har skabt blandt den brede befolkning, ved simpelthen at benægte den.
Hvordan har Holocaustbenægtelsen udviklet sig?
Siden omkring år 2000 har udbredelsen af og den almene adgang til internettet gjort det muligt for Holocaustbenægtere at sprede deres budskab langt bredere end tidligere – via hjemmesider, blogs, nyhedsgrupper og chatfora. Det fremgår af hjemmesiden folkedrab.dk (se kilder). I flere lande er Holocaustbenægtelse forbudt, og revisionister er blevet retsforfulgt og dømt for deres ytringer. I mange lande diskuteres det, om et forbud mod Holocaustbenægtelse virker efter hensigten, da det dels kan være i strid med retten til ytringsfrihed, og dømte Holocaustbenægtere i deres hjemlande ofte er blevet opfattet som ofre for censur, hvilket har øget deres popularitet.
Indslag på CNN om Holocaust-fornægteres tilstedeværelse på Facebook. Kritik af Mark Zuckerberg, der tager afstand fra fornægterne men ikke ønsker at fjerne dem fra Facebook.
Hvordan skal Holocaust forstås i forhold til andre folkemord?
Ifølge hjemmesiden folkedrab.dk (se kilder) foretrækker de fleste at skrive ordet med stort H for at signalere, at der henvises til en særlig periode og unikke historiske begivenheder. Holocaust adskiller sig fra tidligere og senere folkemord ved at have haft det højeste antal ofre for et folkedrab nogensinde, og ved at drabene udførtes i en systematisk og industrialiseret proces ved hjælp af moderne teknologi og styret gennem et moderne bureaukrati.
Denne fremstilling af Holocaust som noget enestående er dog blevet kritiseret, som man kan læse i Uffe Østergårds artikel ”Holocaust, folkedrab, folkemord og europæiske værdier” i Den Jyske Historiker (se kilder). Nogle historikere argumenterer således for, at det er nødvendigt at undersøge og sammenligne de faktorer, der gør sig gældende i forbindelse med folkemord generelt, for at kunne forstå, hvordan folkemord opstår og dermed kan forhindres. Andre har påpeget, at dynamikken i Holocaust hang tæt sammen med dannelsen af den moderne stat, og at jødeforfølgelser og raceteorier også var udbredt i mange af samtidens andre europæiske nationer. Dermed synes den moderne stat at indebære nogle tankegange, strukturer og processer, som også i fremtiden vil kunne skabe risiko for nye folkemord i Europa, lyder argumentationen.
De allierede styrker ankommer til KZ-lejren Bergen-Belsen i foråret 1945. Meget voldsomme billeder.