Hippierne i Danmark

Main image kapitel
Musikgruppen Steppeulvene giver koncert på Langelinie i 1968.
Musikgruppen Steppeulvene giver koncert på Langelinie i 1968.
Foto: Jørgen Schytte / Scanpix

Hvornår kom hippiebevægelsen til Danmark?

De første hippier begyndte at dukke op med deres lange løsslupne hår i det københavnske gadebillede i midten af 1960'erne, hvor Storkespringvandet blev et fast mødested. I 1967 blev det første danske kollektiv oprettet på Svanemøllevej i København, og det danske syrerockband Steppeulvene udgav deres første LP, ”Hip”, som i eftertiden er blevet et symbol på det danske ungdomsoprør.

Men det er årstallet 1968, der er blevet synonym med hippietiden i Danmark. Ligesom på andre europæiske universiteter gjorde de studerende herhjemme netop det år oprør ved at besætte universitetets bygninger og kræve medbestemmelse. De var utilfredse med professorvældet, som bestemte det meste på universiteterne uden at inddrage de studerende. I udlandet havde mange studenteroprør været voldelige, men de danske studerende fik deres krav igennem uden, at det kom til voldelige sammenstød med politiet. 

Hvordan forholdt kunsten sig til tidsånden?

Ligesom hippierne gjorde oprør mod samfundets normer, gjorde periodens unge kunstnere også op med den elitære finkultur og kunstens ophøjede status i samfundet. De organiserede sig i kunstnergrupper som Internationale Situationister og Den Eksperimenterende Kunstskole, der via happenings i det offentlige rum forsøgte at gøre kunsten mere tilgængelig og relevant i stedet for at gemme den væk på kunstmuseer. Kunstnerne – den såkaldte tresseravantgarde – havde det med at vække mediernes opmærksomhed. Dette var f.eks. tilfældet da Den Lille Havfrue fik savet hovedet af i 1964, eller da kunstneren Bjørn Nørgaard i forbindelse med en udstilling på Louisiana parterede hesten Røde Fane og udstillede resterne i 100 henkogningsglas.

Dumpingfestivalen i Fælledparken sommeren 1968 er et andet eksempel på, hvordan kunstnerne i 1960'erne eksperimenterede med grænserne mellem kunstarterne og med at hive kunsten ud af elfenbenstårnet. Kunsten blev her bragt uden for museets rammer, og besøgende kunne frit bevæge sig rundt og vælge, hvad de ville se og høre af litteraturoplæsninger, musikfremførelser og konstruktion af skulpturer og arkitektur. 

Hippier

Én af de første koncerter med Gnags finder sted i Thylejren i 1970. Foto: Jørgen Angel

Hvordan boede hippierne i Danmark?

Modsat deres forældre, som typisk levede deres liv i ægteskab og inden for rammerne af kernefamilien, eksperimenterede hippierne med alternative boformer som kollektiver, hvor mennesker levede sammen i villaer eller store lejligheder inde i byen. Det blev en

populær boform i 1960'ernes Danmark, fordi der var stor boligmangel. Men udover at være en praktisk løsning på et boligproblem, var kollektiverne også en mulighed for at kunne opbygge et nærdemokratisk, bæredygtigt og selvforsynende alternativ til samfundet udenfor. I nogle kollektiver var fællesskabsånden så stærk, at beboerne tog et fælles navn for at understrege deres tilhørsforhold. Et kendt eksempel er kollektivet Maos Lyst i Hellerup, hvor alle beboere tog mellemnavnet Kløvedal.

Andre sociale eksperimenter var Thylejren og Christiania. Med inspiration fra Woodstock-festivalen i USA stod organisationen Det Ny Samfund i spidsen for Thylejren i Nordjylland, der i 1970 startede ud som en 74 dage lang sommerlejr. I løbet af 1970'erne overvintrede flere og flere i lejren, og Thylejren eksisterer den dag i dag som et alternativt samfund med i alt 70 beboere.

Fristaden Christiania blev grundlagt i København, da unge i 1971 besatte Forsvarets nedlagte Bådsmandsstræde Kaserne og Ammunitionsarealet. Stifterne af fristaden havde, som det beskrives på Christianias hjemmeside, en målsætning om: ”at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fællesskabet” (Se kilder).

Det var ikke noget nyt, at unge – såkaldte slumstormere – besatte gamle ubeboede ejendomme. Allerede i 1965 havde en flok unge mennesker slået sig ned i Sofiegården på Christianshavn, og selvom det var ulovligt, blev de først smidt ud af politiet i 1969. De mødte generelt velvilje blandt befolkningen, fordi det forekom meningsløst, at flere bygninger stod tomme, mens så mange manglede tag over hovedet. Desuden var slumstormerne fredelige mennesker, modsat BZ'erne i 1980'erne, der fik et dårligt ry i befolkningen som en flok radikaliserede og voldelige anarkister.