Hvilke islamiske grupper hævder at føre hellig krig?
På trods af de utallige tolkninger af jihad-begrebet er det i de seneste årtier i den brede offentlighed især blevet kædet sammen med militante islamiske grupper. Særligt berømt og berygtet blev jihad i forbindelse med al-Qaedas erklæring af hellig krig mod Vesten i videotalerne af terrornetværket al-Qaedas leder Osama Bin Ladens og de mange terrorangreb, med angrebet på USA den 11. september 2001 som det største og mest omtalte. Disse erklæringer trak en lige linje mellem korstogene, imperialismen og den nuværende vestlige dominans i det, Osama bin Laden kaldte en global jihad.
Senest har Islamisk Stat, der primært opererer i Syrien og Irak, også kaldt deres militante kamp for jihad. Islamisk Stat har en meget streng og antivestlig fortolkning af islam. Et vigtigt udgangspunkt er opfattelsen af, at man skal tilbage til den originale fortolkning af islam, og at senere tiders udvikling af islam er kættersk. Centralt i bevægelsens ideologi står kampen for at genoprette tidligere tiders kalifat, som skal regeres af en kalif, der sørger for, at der regeres efter streng sharia-lovgivning. Målet er, at det ny kalifat med tiden skal strække sig over hele Mellemøsten.
Andre kendte grupper, der også hævder at føre islamisk hellig krig, er Hamas og Hizbollah i Mellemøsten, Boko Haram, der har base i den nordlige del af Nigeria, og al-Shabaab, der har udgangspunkt i Somalia.
Hvordan er synet på disse grupper blandt muslimer generelt?
Selv om grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat påstår at føre deres kamp på Guds vegne, er der dog udbredt modstand mod den påstand i den islamiske verden, hvor den generelle opfattelse er, at disse grupper baserer deres holdninger på en fejltolkning af islam, herunder af begrebet jihad. Ifølge ”Jihad – i klassisk og moderne islam” af Rudolph Peters (se kilder) blev al-Qaedas angreb mod vestlige mål fordømt af langt de fleste muslimske lærde, blandt andet fordi det ifølge traditionel islamisk lære er forbudt at dræbe civile under en kamphandling. Bernard Lewis hævder i sin bog ”Islam i krise” (se kilder), at terrorangreb som det mod World Trade Center faktisk islamisk set er direkte blasfemisk (gudsbepottende), når gerningsmændene påstår at udføre dem på vegne af Gud, hans profet og hans skrifter. Han siger videre, at der intet sted i islams grundlæggende tekster gives påbud om at udføre terror eller mord.
Hvad karakteriserer fundamentalistiske eller islamistiske tolkninger af jihad?
Ifølge artiklen ”Hvordan fortolkes jihad i en moderne sammenhæng?” (se kilder) lægger de fundamentalistiske fortolkninger af jihad vægt på en ekspansiv og missionerende forståelse af jihad. Blandt fundamentalister som Sayyid Qutb (1906-1966) i Egypten, blev der lagt vægt på jihad som en slags permanent revolution, der skulle udkæmpes, indtil hele verden var omvendt til islam. Revolutionen skulle ledes af en udvalgt gruppe af særligt troende. Denne udvalgte gruppe var ifølge Qutb det islamistiske parti Det Muslimske Broderskab, som Sayyid Qutb selv var medlem af. Qutb blev senere henrettet for beskyldninger om, at ville vælte den egyptiske regering. Det Muslimske Broderskab eksisterer den dag i dag og fører en overvejende ikkevoldelig kamp for at få en islamisk regering i Egypten.
Den fundamentalistiske fortolkning af jihad har haft stor betydning for senere terrorgrupper. Al-Qaedas nuværende leder, Ayman al-Zawahiri, var i sin ungdom medlem af Det Muslimske Broderskab, indtil han dannede mere radikale grupper, der var villige til at føre Qutbs tanker ud i livet med vold. Ayman al-Zawahiri blev sammen med mange andre radikale muslimer anholdt i forbindelse med mordet på Egyptens præsident Anwar Sadat i 1981. Under fængselsopholdet blev de voldsomt torteret og ydmyget, hvilket menes at have ført til, at de blev mere ekstreme og hadefulde mod alle dem, de ser som modstandere.
Hvilke andre tolkninger af jihad findes blandt muslimer i dag?
Det er værd at lægge mærke til, at størstedelen af den vold, som de nævnte grupper selv kalder for jihad, faktisk er vendt mod andre muslimer. Det bliver retfærdiggjort på den måde, at de påstår, at deres modstandere er frafaldne muslimer, som det er i orden at angribe. Alene af den grund er mange muslimer meget kritiske over for de militante islamistiske gruppers brug af begrebet jihad og de handlinger, de udfører med henvisning hertil.
Desuden mener mange muslimer og eksperter islamisk teologi, at de militante gruppers tolkning af jihad-begrebet er meget problematisk, hvis man tager udgangspunkt i en forståelse af islam som en religion, der har til mål at skabe fred både på det individuelle og samfundsmæssige plan. Der er derfor i moderne tid opstået en lang række andre fortolkninger af jihad-begrebet, der lægger vægt på en mere fredelig forståelse af jihad. Her kan det være i form af, at man bør udbrede islam udelukkende med fredelige midler, eller blot en mere defensiv forståelse af jihad, hvor man kun tyer til kamp i selvforsvar.
Hvordan argumenterer al-Qaeda for at kalde sine angreb hellig krig?
Selv om terrorgrupper som al-Qaeda fører en aggressiv og hensynsløs kamp mod det, de ser som islams fjender, hævder de alligevel at handle i selvforsvar. Islamforskeren John Møller Larsen forklarer i artiklen ”Findes den retfærdige krig?” (se kilder), at al-Qaeda bruger argumentationen fra den defensive jihad til at skabe opbakning til deres handlinger:
"Hellig krig – eller jihad – blev i klassisk sunnimuslimsk tænkning opfattet som en offensiv form for krigsførelse, hvis endelige mål var at bringe hele verden under muslimsk herredømme. Det er den, nutidens radikale islamister tilslutter sig og udøver. Men ved siden af den findes idéen om en defensiv form for hellig krig, hvor man som muslim kun er forpligtet til at kæmpe, hvis ens land og folk trues. Her er der altså, som i den kristne tanke om retfærdig krig, tale om en forsvarskrig (…) Alligevel er det ikke den offensive retorik, vi ser al-Qaeda forsvare og retfærdiggøre deres angreb med. De benytter sig netop af den defensive jihads argumentation og hævder, at deres handlinger er et forsvar, fordi de ved, at forsvars- og offerretorikken vil vinde mere sympati og finde størst genklang."
Grupper som al-Qaeda hævder, at islam og muslimer gennem århundreder er blevet angrebet, koloniseret og ydmyget af Vesten. Det er blandt andet sket i Afghanistan, Palæstina, Irak og på Balkan. Det er også sket ved, at vestlige regeringer har støttet ledere i de muslimske lande, som har undertrykt befolkningerne og kun har regeret i Vestens og egne interesser, blandt andet ved at sikre Vesten adgang til de store olieforekomster i regionen.
Den største ydmygelse kom dog i forbindelse med den første Irak-krig i 1990, hvor Irak besatte Kuwait. Efter anmodning fra Kong Fahd sendte USA tropper til Saudi-Arabien for at beskytte landet og sidenhen angribe Irak. Ifølge ”Jihad – i klassisk og moderne islam” af Rudolph Peters (se kilder) var Osama bin Laden ikke i tvivl om, at den amerikanske tilstedeværelse midt i ’islams hjerte’ med de hellige byer Mekka og Medina var ulovlig i henhold til islamisk lov og ikke kunne tolereres. Han så det som en del af en amerikansk plan om at underkaste sig og ydmyge den muslimske verden med Israels hjælp. Derfor opfordrede han alle muslimer til at dræbe amerikanere – både soldater og civile – hvor man end mødte dem. Dermed var den globale jihad indledt.
Hvilke andre eksempler er der på påstået hellig krig i moderne tid?
Der er en del eksempler på krigs- og terrorhandlinger i nyere tid, som ifølge gerningsmændene er udført med baggrund i hellige skrifter og/eller på ordre fra Gud eller efter Guds vilje. Nogle af disse er:
· Anders Breiviks terrorangreb på Utøya og i Oslo: Den norske terrorist og massemorder Anders Breivik havde kort før bombeangrebet i Oslo og massakren på børn og unge på øen Utøya lagt et 1500 sider langt manifest ud på internettet. Her beskriver han islam som den altoverskyggende trussel og fjende. Ifølge manifestet så Breivik sig selv som en moderne tempelridder, inspireret af de kristne korstog i Mellemøsten. Han følte sig moralsk forpligtet til at nedkæmpe muslimernes ’invasion’ i den vestlige verden og tage et opgør med det politiske system, der tillod indvandringen af muslimer.
· Oprørsgruppen Lord's Resistance Army (LRA)s massakrer i Sudan og Uganda: LRA er en militant kristen gruppe, der har opereret grænseområdet mellem Sudan og Uganda. Målet for gruppen var at overtage magten i Uganda og lede landet efter Bibelens Ti Bud. LRA blev berygtet verden over gennem Youtube-videoen ”Joseph Kony 2012”, der gik efter at få LRAs leder Joseph Kony retsforfulgt ved at gøre verden opmærksom på LRAs forbrydelser. LRA anklages for at have terroriseret landsbyer gennem 20 år ved at have begået titusinder af mord, afhugget lemmer og brændt hytter ned. Tilfangetagne piger er gjort til sexslaver og tilfangetagne drenge til børnesoldater.
· Hinduers angreb på kristne i Orissa i Indien: I den indiske delstat Orissa har der været en række eksempler på, at kristne er blevet angrebet og forfulgt af hinduer. De systematiske angreb og baggrunden for dem beskrives i artiklen ”Hinduer fører hellig krig mod Indiens kristne” (se kilder). Det nævnes, at denne konflikt ligesom mange andre religiøse konflikter også rummer over- og undertoner af sociale, politiske og økonomiske stridigheder.
· Buddhisters angreb på muslimer i Myanmar: Der har i de senere år været eksempler på, at buddhister i Myanmar undertrykker og angriber medlemmer af minoritetsgrupper med muslimske baggrund, hvilket har ført til, at en del muslimer er blevet drevet på flugt som bådflygtninge.
· Drabet på den israelske ministerpræsident Yitzhak Rabin i 1995: Der findes også jødiske grupper, der er villige til at gribe til vold for at hævde deres ret til det, de betragter som deres hellige land i og omkring Israel. Det kom til udtryk i 1995, da den daværende ministerpræsident blev myrdet af en religiøs fanatiker. Drabsmanden mente, at Rabin ved at føre fredsforhandlinger med palæstinenserne begik forræderi mod Israels guddommelige ret til Palæstinas jord og derfor var fredløs.