Hekses betydning

Hvem fascineres af hekse?

Hekse fascinerer, fordi de besidder magiske evner, og fordi der er så mange myter knyttet til deres virke. Børn kender dem fra eventyr og film og klæder sig ud som hekse og troldmænd til fastelavn.

De moderne hekses livsstil og naturdyrkelse appellerer til forhenværende hippier og folk med hang til det alternative. Men, ifølge artiklen "Wicca - vi er hekse" fra 2004 (se kilder), appellerer de også til unge, som viser stor interesse for hekse, troldmænd og magi i kølvandet på blandt andet Harry Potter-bøgerne. Det er faktisk blevet sejt blandt unge at kalde sig hekse, ifølge førnævnte artikel, der indeholder et interview med den 14-årige Mikkel Bruun og den 16-årige Urd Thejl. De betegner sig selv som hekse og mener, at nutidens hekse kan opdeles i to grupper:'Den ene består af seriøse hekse, hvis tro er baseret på religion. Den anden består af dem, som vi kalder pophekse, fordi det mest er tøser, som går i poptøj. De leger bare, at de er hekse ( ... ) Det virker, som om de er seje. For dem er det mest et udtryk for girlpower.' Rebecca Carlson, der bestyrer heksenetværket www.cyprianus.dk og kalder sig selv heks, udtaler, at mange teenagere ned til 14 års alderen ringer ind med spørgsmål. De får dog ikke lov til selv at være medlemmer, før de er mindst 18 år. Foreningen Cyprianus har 60 aktive medlemmer, hvoraf hovedparten er i midten af tyverne og de ældste i 50'erne.

Hvordan tolker feminister heksejagten?

Ifølge bogen "The Witchcraft Reader" fra 2002 (se kilder) var 75 procent af dem, der blev anklaget for at være hekse kvinder. I Tyskland og Skotland udgjorde kvinder 70 procent af de henrettede, mens Danmark, Ungarn og England var oppe på 90 procent.

Heksejagternes karakter af kvindeforfølgelse er blevet diskuteret indgående af psykologer, historikere og feminister i de seneste årtier. Teksten "Hekse" fra 1982 (se kilder) tolker henrettelserne og anklagerne som et led i en mandsdomineret hetz:'Fra de allerældste tider og til vore dage har heksekunstens historie være uløseligt forbundet med mandens frygt for kvinden - den maskuline underbevidstheds tilbøjelighed til at sidestille kvinden med det onde.' Bogen ser hekseprocesserne som en måde at undertrykke kvinden på og mener ikke, at denne tendens er forsvundet:'Så længe vi holder et system i ære, der straffer kvinder for deres sanselighed og lægger kontrollen med kvindens krop i hænderne på mandsdominerede offentlige instanser, har vi en verden, hvor hekseforfølgelser når som helst kan blusse op i en ny forklædning.'

Også artiklen "Man brænder da ikke hekse" i Politiken fra 1995 (se kilder) ser hekseprocesserne som et udtryk for datidens kvindesyn, der stadig kan spores i dag:'Kvinderne afveg fra normen - mændene. Og heller ikke dengang var mænd helt trygge ved kvinders fællesskab og styrke.'

Hvorfor bruger kvindebevægelser heksefiguren?

Hekseprocesserne er blevet tolket som et mandsdomineret samfunds undertrykkelse og forfølgelse af stærke, selvstændige kvinder. En væsentlig årsag til, at der har været fornyet interesse omkring hekse de seneste år er, at forskellige bevægelser føler sig beslægtede med de mennesker, der blev forfulgt. Heksen er blevet både heltinde og martyr.

Bogen "Hekse, slangedamer og rødstrømper" fra 1985 (se kilder) understreger dog, at:'Det er højst tvivlsomt om overhovedet nogen af de kvinder, der blev brændt, kan karakteriseres som specielt kvindebevidste, men de er faldet for en hetz, hvis vigtigste elementer var antifeministiske.' Af samme grund er heksefiguren blevet et forbillede for forskellige feministiske tiltag: Der er blandt andet et kvindeband, der kalder sig Heksehyl og et forlag for kønspolitisk litteratur, der hedder Heksetryk.

Specialet "Onde kællinger og forfulgte heltinder" fra 1983 (se kilder) vurderer, at heksefiguren udgør et skræmmebillede, som står i kontrast til den traditionelle kvinderolle. Den mytiske heks gør altid det modsatte af, hvad der har været forventet af tidens kvinder: Hun spiser børn, horer og bruger ildstedet til at brygge giftig bryg, i stedet for at tage sig af sin mand og tilpasse sig rollen som hustru, husholderske og moder. 

Hvordan fremstilles heksen i dag?

Heksen er et magtfuldt symbol. Heksefiguren kan tryllebinde og uskadeliggøre sine modstandere og besidder samtidig en stærk seksualitet og tiltrækningskraft. Artiklen "Det svage køn slår igen" fra 2003 i Politiken (se kilder) peger på nutidens tv-serier eller film med kvindelige actionhelte som tv-serien "Heksene fra Warren Manor" om tre heksesøstre, der kæmper mod fæle dæmoner og onde kræfter.

Actionheltinderne er både maskuline og feminine, hvilket tolkes som et udslag af en postfeministisk bevidsthed. De er magtfulde og hårdtslående, men samtidig sexobjekter iklædt stramtsiddende tøj. I 1990'erne søgte man tilbage mod en glamourisering af kvinden som sexobjekt efter 1970'ernes rødstrømpebevægelse, der kæmpede for ligestilling og forsøgte at udligne forskellene mellem kønnene. Ifølge bogen "Drømmen om kvinden" fra 2001 (se kilder) skete der et skred i kvindebilledet:'Parallelt med at kvinderne blev både kontorchefer og børsmæglere, kravlede de op på endnu højere stiletter og malede endnu mere fristende røde munde.'

Heksefiguren er et effektivt billede på denne dobbelte kvindetype, der både rummer en stærk seksualitet og kan tage vare på sig selv. Ifølge artiklen "Det svage køn slår igen" fra 2003 i Politiken (se kilder) besidder tv-serien "Heksene fra Warren Manor" begge elementer: Heksene er både sexobjekter og uafhængige af manden som forsørger og beskytter.