Halloweens historie

Hvor stammer traditionen fra?

Det var kelterne, der for mere end 2000 år siden lagde grunden til halloween. Kelterne rådede dengang over store dele af det nordlige og vestlige Europa, hele Frankrig og de britiske øer. Deres præster var druider, der gav navn til kelternes religion: druisme. En række ritualer med mystiske ceremonier og tilbedelse af naturen og mange andre guder var knyttet til denne religion - de blev blandt andet udført i Chartres i Frankrig og i Stonehenge i England, hvor rundkredse af sten stadig vidner om deres ritualer.

I druismen var der to store mærkedage, den 1. maj og den sidste dag i oktober, som var en efterårsfest kaldet Samhain, solens fest. Her tilbad man solens gud Baal, fordi den gav jorden varme og lys. Man troede, at onde ånder stjal solen i vinterhalvåret, at gemte den og på den måde gjorde dagene kortere. Op igennem

Hvordan fejrede kelterne halloween?

Det nye år begyndte for kelterne 1. november, hvilket betyder, at vores tids halloween var kelternes nytårsaften. På denne aften tilbad man ikke kun Baal, druiderne påkaldte sig også dødsrigets hersker for at få ham til at lade de døde fra det forgangne år komme op og besøge deres familier. Det var altså de gode ånder, man ønskede at komme i kontakt med. Dette er én udlægning. Modsat siger en anden udlægning, at de døde kom tilbage for at overtage en levende krop det kommende år - hvilket skulle være den eneste måde de kunne få et liv efter døden på.

Eftersom ingen levende mennesker havde lyst til at blive besat, klædte de sig ud i de mest afskyelige og uhyggelige kostumer og de gik rundt i gaderne under stort spektakel for at skræmme underverdenens onde ånder væk. Meningen med dette var også at undgå den ballade, som ånderne ellers var i stand til at udrette: stjæle dyr, vælte vogne og hølæs, i det hele taget lave alle de ulykker, de kunne komme af sted med.

Sagnene siger desuden, at der blev tændt store bål på bakketoppene til ære for solen, for at vise gode ånder vej og for at skræmme onde ånder væk. Det gjaldt også hekse, som man troede kom ridende på kosteskaft denne aften og slog sig ned på bakketoppene for at danse med djævle og trolde til musik af satan selv.

Nogle overleveringer taler desuden om, at druiderne på bålet ofrede kvinder, der angiveligt var hekse. En direkte advarsel til de onde ånder. De store bål har også været et samlingssted, hvor man fortalte om overnaturlige oplevelser, syn og mærkelige lyde. Givetvis en forløber for vor tids spøgelseshistorier, som er en central del af nutidens halloween.

I Irland var det ifølge overleveringerne desuden den tradition, at druiderne startede og uddelte en frisk ild til hver eneste husholdning på egnen. Ved at gnide to stykker hellige eg mod hinanden skabte de ny ild på et alter - hvorefter hver families overhoved bragte en del af denne ild hjem. Her skulle den vare til næste efterårsfest.

Der berettes også om en fælles evig ild, der blev holdt brændende i Midt-Irland, i Usinach. Landmænd satte selv ild til bunker af hø, som de med en fork viftede rundt i luften for at skræmme eventuelle hekse og spøgelser væk. Denne skik siges at have fortsat på de britiske øer indtil det 18. århundrede.

En anden vigtig del af halloween var evnen til at se ind i fremtiden. En længere række ritualer knytter sig til den opgave. Præster siges at have skåret dyr op og fra deres indvolde læse fremtiden, andre brugte grøntsagers form som udgangspunkt for deres spådomme. Unge mennesker skrællede et æble i én lang skræl, kastede den over skulderen og kunne så angiveligt læse initialerne på deres hjertes udkårne. 

Hvordan ændrede romerne halloween?

Efter at romerne fik herredømmet over det nuværende England og Frankrig, tog de traditionerne omkring Samhain til sig. Romerne havde selv en festival, der fejrede høsten og efteråret. Her tilbad de gudinden Pomona, som, troede de, passede på deres afgrøder. De forestillede sig, at hun var en smuk, ung kvinde, der altid bar frugt med sig og desuden havde en krans af æbler på hovedet. På deres festdag 1. november takkede de Pomona og dansede og legede til ære for hende. De spiste især æbler og nødder, men også kager, brød og kød. Æblecider var allerede dengang en populær drik og nødderne symboliserede det at lave forråd til vinteren. Som en del af festen gennemførte romerne en række konkurrencer, som endnu ses brugt i dag. Blandt andet hængte de æbler op i snore i loftet, hvorefter opgaven for deltagerne var at spise æblet uden at bruge hænderne. En anden konkurrence fra dengang var at fylde et kar med vand og smide æbler i det - deltagerne skulle så forsøge at fange æblerne med munden. 

Hvilken indflydelse fik de kristne på halloween?

I det 9. århundrede begyndte en ny religion at sprede sig verden over. Det var kristendommen. De kristne overtog den romersk-keltiske fest, men også de ændrede den, for de ønskede at stoppe fejringen af de ikke-kristelige guder. I stedet for at tilbede og fejre solens gud, Baal, som kelterne gjorde, eller frugternes gud, Pomona, som romerne gjorde, brugte de kristne anledningen til at fejre helgenernes liv - de hellige mænd og kvinder, som brugte deres liv på at hjælpe andre mennesker. De kristne kaldte deres fest 1. november for Alle Helgens Dag - All Saints' DayAll Hallows' Day

Natten før All Saints' Day var den 31. oktober. De kristne kalder denne aften for All Hallows' Even. Hen over årene er det blevet ændret til Hallows Evening, derefter trukket sammen til Hallow E'en halloween

Den 2. november fik sit eget formål i den katolske kirke og fik senere afgørende betydning for de moderne halloween-traditioner. 2. november blev helliget alle sjæles dag, All Souls' Day. På denne dag bad de kristne for alle de sjæle, der ikke var helgener. Det menes, at trick-or-treating stammer fra denne europæiske skik. Souling blev det kaldt, en slags sjælevandring, hvor de kristne gik fra landsby til landsby for at tigge sjælekager: firkantede stykker brød bagt med korender. Jo flere sjælekager, tiggerne fik, jo flere bønner lovede de at bede for givernes døde slægtninge. På den tid troede man, at de døde var i limbo, i helvedes forgård, i en tid efter døden, og at bønner, selv fra fremmede, kunne bane vejen for dem til himlen. Vandringen fra hus til hus er blevet vor tids trick-or-treat. 

Hvordan kom skikken til USA?

Da de europæiske immigranter begyndte at strømme til USA for 200 år siden, var der ikke noget, der hed halloween i "den nye verden". Men i takt med at stadig flere irere ankom, begyndte deres skikke og traditioner at rodfæste sig. Det gjaldt blandt andet halloween. I starten blev halloween kun fejret med bål og fælles middage for at fejre høsten. Siden kom taffy pulls til, poppe popcorn og hestetrukne ture på toppen af et hølæs. Men at lave drengestreger og ballade blev også hurtigt et voksende element i halloween. Husnumre blev byttet om, vejskilte vendt på hovedet eller flyttet, havelåger hægtet af, falske brandalarmer udløst og dyr lukket ud af deres indhegninger.

Hvad har græskar med halloween at gøre?

Græskar er et uomgængeligt symbol for halloween. Faktisk startede skikken i Irland, hvor man brugte at udhule - ikke græskar - men majroer og forvandle dem til lanterner. Baggrunden for denne skik findes i et sagn om den unge irer, Jack, som elskede at drille djævlen. Én gang snød han djævlen til at forvandle sig til en mønt. Den proppede han i lommen og afviste at tage den op igen, før djævlen lovede at lade ham være i fred. En anden gang overtalte Jack djævlen til at klatre op i et træ for at plukke ham et æble. Da djævlen var højt oppe i træet, skar Jack et kors i stammen, og fordi djævlen var bange for kors, måtte han blive siddende i træet i tre dage, før Jack lod ham komme ned. Djævlen blev til sidst så vred over Jacks narrestreger, at han en nat satte sig til at vente på ham. Da Jack kom gående forbi, smed djævlen et glødende kul ned i Jacks lanterne. Fordi det var djævlens kul, kunne Jack ikke puste det ud. "Jack," sagde djævlen, "din straf for at narre mig er at vandre Jorden rundt for evigt med din lanterne, der lyser med mit stykke kul. Folk vil for altid kalde dig Lanterne Jack."

En anden udlægning af den samme historie er, at Jack var en drukkenbolt og spasmager. Han narrede djævlen op i træet, hvor han blev fanget pga. korset. Herefter indgik Jack en aftale med djævlen: at hvis han aldrig fristede ham mere, ville han lade ham komme ned. Da Jack siden døde, fik han hverken adgang til himlen på grund af sin dårlige opførsel - eller til helvede, fordi han havde narret djævlen. I stedet fik han et stykke glødende kul til at vise sig vej gennem det iskolde mørke. Kulstykket blev lagt i en udhulet majroe for at få det til at vare længere.

Uanset hvilken af udgaverne, man vælger at tro, har traditionen med at lave lanterne til halloween overlevet. Da irerne kom til Amerika, opdagede de, at græskar blev modne netop i midten af oktober - og at de var endnu bedre at udhule og skære ansigter i end majroer. Således blev græskar i alle størrelser og faconer en del af halloween som nutidige udgaver af Lanterne Jacks.