halloween deltagere
Glade og udklædte deltagere i Stjerneparaden på Vesterbro i Aalborg i 2016.
Foto: Peter Marling / Ritzau Scanpix

Halloween

journalist Ghita Borring. 2004
Top image group
halloween deltagere
Glade og udklædte deltagere i Stjerneparaden på Vesterbro i Aalborg i 2016.
Foto: Peter Marling / Ritzau Scanpix

Indledning

Den 31. oktober er festdag for spøgelser, hekse, riddere, skeletter og alverdens andre fantasifostre. Det er halloween, en amerikansk-irsk skik med stærke overtroiske og religiøse rødder. Halloween stammer fra et mere end 2000 år gammelt keltisk ritual og har udviklet sig til i dag især at være en slags amerikansk fastelavn, hvor udklædte børn går fra dør-til-dør og tigger slik. Den moderne udgave af halloween har bredt sig tilbage til sit oprindelige kontinent, Europa, og er samtidig blevet en kommerciel milliardindustri.

Artikel type
faktalink

Introduktion til Halloween

Indledning

Plakat fra Halloween. Fotograf: Janet Fekete / Polfoto
Plakat fra Halloween.
Foto: Janet Fekete/Polfoto

Den 31. oktober er festdag for spøgelser, hekse, riddere, skeletter og alverdens andre fantasifostre. Det er halloween, en amerikansk-irsk skik med stærke overtroiske og religiøse rødder. Halloween stammer fra et mere end 2000 år gammelt keltisk ritual og har udviklet sig til i dag især at være en slags amerikansk fastelavn, hvor udklædte børn går fra dør-til-dør og tigger slik. Den moderne udgave af halloween har bredt sig tilbage til sit oprindelige kontinent, Europa, og er samtidig blevet en kommerciel milliardindustri.

Hvad er halloween?

Halloween er en amerikansk mærkedag, der bedst kan sammenlignes med den danske fastelavn. Det er en dag, der markeres over hele USA og efterhånden også i større dele af Europa. Skikken kom til USA i 1840'erne med irske immigranter, der flygtede fra hungersnøden.

Halloween markerer sommerhalvårets afslutning og starten på en lang, mørk tid. Den oprindelige betydning af halloween eksisterer der flere forskellige udlægninger af. Fælles for disse er, at de drejer sig om kontakten med underverdenen og de døde.

Traditionerne omkring halloween er således blevet en blanding mellem keltiske ritualer, klassiske myter og religion. Selve navnet stammer fra en sammentrækning af All Hollows Eve - Alle Helgens Aften - hvilket er aftenen før den katolske og anglikanske.

Hvordan fejrer amerikanerne halloween i dag?

Flere uger før halloween bliver butikker og hjem pyntet i de karakteristiske orange-sorte farver og med alle de remedier, der hører sig til. På skolerne holdes halloweenfest, børn og voksne er klædt ud og går i parade, bagefter er der konkurrencer og masser af søde sager. Det hele kulminerer den 31. oktober efter mørkets frembrud, hvor børnene i deres kostumer går fra hus til hus og tigger om slik. Eller "trick-or-treat", som det kaldes: Enten giver man slik til børnene eller også risikerer man at blive udsat for narrestreger. Dette svarer til den danske fastelavnsvises: "Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballede!"

De fleste steder fejres halloween på selve dagen, uanset om det er en ugedag eller ej. Men nogle kommuner og boligkvarterer beslutter at markere halloween på en fredag eller lørdag, så børnene uden problemer kan være sent oppe. Mange steder er der en tidsbegrænsning på, hvor længe børnene kan gå rundt og tigge slik - gerne to-tre timer. Af hensyn til sikkerheden går forældrene ofte med rundt med børnene.

Også i storbyer, men især i mindre byer og ude på landet, er husene dekoreret efter alle kunstens regler. Græskar er en uundværlig rekvisit i fejringen af halloween, de udhulede græskar med udskårne, mere eller mindre afskrækkende ansigter bliver med levende lys i placeret ved hoveddøren. Hvide lagner hænges op i træerne for at illudere spøgelser, og plastikudgaver af flagermus, edderkopper, skeletter og sorte katte pynter vinduer og verandaer.

Voksne amerikanere går bestemt lige så meget op i halloween som børnene, de samles gerne med naboerne og drikker Bloody Mary i aftenens anledning. Hvis vejret tillader det, sidder de ude med deres store skåle og kurve fyldt med slik, parat til at modtage aftenens gæster. Nogle giver også børnene en god forskrækkelse ved pludselig at sende røgtåger hen over dem, tænde blinkende lys eller uhyggelig musik, når børnene nærmer sig slikket. Andre voksne klæder sig ud som monstre og springer uvarslet frem. Alle, der kan komme af sted med det, skræmmer hinanden til halloween.

Halloweens historie

Hvor stammer traditionen fra?

Det var kelterne, der for mere end 2000 år siden lagde grunden til halloween. Kelterne rådede dengang over store dele af det nordlige og vestlige Europa, hele Frankrig og de britiske øer. Deres præster var druider, der gav navn til kelternes religion: druisme. En række ritualer med mystiske ceremonier og tilbedelse af naturen og mange andre guder var knyttet til denne religion - de blev blandt andet udført i Chartres i Frankrig og i Stonehenge i England, hvor rundkredse af sten stadig vidner om deres ritualer.

I druismen var der to store mærkedage, den 1. maj og den sidste dag i oktober, som var en efterårsfest kaldet Samhain, solens fest. Her tilbad man solens gud Baal, fordi den gav jorden varme og lys. Man troede, at onde ånder stjal solen i vinterhalvåret, at gemte den og på den måde gjorde dagene kortere. Op igennem

Hvordan fejrede kelterne halloween?

Det nye år begyndte for kelterne 1. november, hvilket betyder, at vores tids halloween var kelternes nytårsaften. På denne aften tilbad man ikke kun Baal, druiderne påkaldte sig også dødsrigets hersker for at få ham til at lade de døde fra det forgangne år komme op og besøge deres familier. Det var altså de gode ånder, man ønskede at komme i kontakt med. Dette er én udlægning. Modsat siger en anden udlægning, at de døde kom tilbage for at overtage en levende krop det kommende år - hvilket skulle være den eneste måde de kunne få et liv efter døden på.

Eftersom ingen levende mennesker havde lyst til at blive besat, klædte de sig ud i de mest afskyelige og uhyggelige kostumer og de gik rundt i gaderne under stort spektakel for at skræmme underverdenens onde ånder væk. Meningen med dette var også at undgå den ballade, som ånderne ellers var i stand til at udrette: stjæle dyr, vælte vogne og hølæs, i det hele taget lave alle de ulykker, de kunne komme af sted med.

Sagnene siger desuden, at der blev tændt store bål på bakketoppene til ære for solen, for at vise gode ånder vej og for at skræmme onde ånder væk. Det gjaldt også hekse, som man troede kom ridende på kosteskaft denne aften og slog sig ned på bakketoppene for at danse med djævle og trolde til musik af satan selv.

Nogle overleveringer taler desuden om, at druiderne på bålet ofrede kvinder, der angiveligt var hekse. En direkte advarsel til de onde ånder. De store bål har også været et samlingssted, hvor man fortalte om overnaturlige oplevelser, syn og mærkelige lyde. Givetvis en forløber for vor tids spøgelseshistorier, som er en central del af nutidens halloween.

I Irland var det ifølge overleveringerne desuden den tradition, at druiderne startede og uddelte en frisk ild til hver eneste husholdning på egnen. Ved at gnide to stykker hellige eg mod hinanden skabte de ny ild på et alter - hvorefter hver families overhoved bragte en del af denne ild hjem. Her skulle den vare til næste efterårsfest.

Der berettes også om en fælles evig ild, der blev holdt brændende i Midt-Irland, i Usinach. Landmænd satte selv ild til bunker af hø, som de med en fork viftede rundt i luften for at skræmme eventuelle hekse og spøgelser væk. Denne skik siges at have fortsat på de britiske øer indtil det 18. århundrede.

En anden vigtig del af halloween var evnen til at se ind i fremtiden. En længere række ritualer knytter sig til den opgave. Præster siges at have skåret dyr op og fra deres indvolde læse fremtiden, andre brugte grøntsagers form som udgangspunkt for deres spådomme. Unge mennesker skrællede et æble i én lang skræl, kastede den over skulderen og kunne så angiveligt læse initialerne på deres hjertes udkårne. 

Hvordan ændrede romerne halloween?

Efter at romerne fik herredømmet over det nuværende England og Frankrig, tog de traditionerne omkring Samhain til sig. Romerne havde selv en festival, der fejrede høsten og efteråret. Her tilbad de gudinden Pomona, som, troede de, passede på deres afgrøder. De forestillede sig, at hun var en smuk, ung kvinde, der altid bar frugt med sig og desuden havde en krans af æbler på hovedet. På deres festdag 1. november takkede de Pomona og dansede og legede til ære for hende. De spiste især æbler og nødder, men også kager, brød og kød. Æblecider var allerede dengang en populær drik og nødderne symboliserede det at lave forråd til vinteren. Som en del af festen gennemførte romerne en række konkurrencer, som endnu ses brugt i dag. Blandt andet hængte de æbler op i snore i loftet, hvorefter opgaven for deltagerne var at spise æblet uden at bruge hænderne. En anden konkurrence fra dengang var at fylde et kar med vand og smide æbler i det - deltagerne skulle så forsøge at fange æblerne med munden. 

Hvilken indflydelse fik de kristne på halloween?

I det 9. århundrede begyndte en ny religion at sprede sig verden over. Det var kristendommen. De kristne overtog den romersk-keltiske fest, men også de ændrede den, for de ønskede at stoppe fejringen af de ikke-kristelige guder. I stedet for at tilbede og fejre solens gud, Baal, som kelterne gjorde, eller frugternes gud, Pomona, som romerne gjorde, brugte de kristne anledningen til at fejre helgenernes liv - de hellige mænd og kvinder, som brugte deres liv på at hjælpe andre mennesker. De kristne kaldte deres fest 1. november for Alle Helgens Dag - All Saints' DayAll Hallows' Day

Natten før All Saints' Day var den 31. oktober. De kristne kalder denne aften for All Hallows' Even. Hen over årene er det blevet ændret til Hallows Evening, derefter trukket sammen til Hallow E'en halloween

Den 2. november fik sit eget formål i den katolske kirke og fik senere afgørende betydning for de moderne halloween-traditioner. 2. november blev helliget alle sjæles dag, All Souls' Day. På denne dag bad de kristne for alle de sjæle, der ikke var helgener. Det menes, at trick-or-treating stammer fra denne europæiske skik. Souling blev det kaldt, en slags sjælevandring, hvor de kristne gik fra landsby til landsby for at tigge sjælekager: firkantede stykker brød bagt med korender. Jo flere sjælekager, tiggerne fik, jo flere bønner lovede de at bede for givernes døde slægtninge. På den tid troede man, at de døde var i limbo, i helvedes forgård, i en tid efter døden, og at bønner, selv fra fremmede, kunne bane vejen for dem til himlen. Vandringen fra hus til hus er blevet vor tids trick-or-treat. 

Hvordan kom skikken til USA?

Da de europæiske immigranter begyndte at strømme til USA for 200 år siden, var der ikke noget, der hed halloween i "den nye verden". Men i takt med at stadig flere irere ankom, begyndte deres skikke og traditioner at rodfæste sig. Det gjaldt blandt andet halloween. I starten blev halloween kun fejret med bål og fælles middage for at fejre høsten. Siden kom taffy pulls til, poppe popcorn og hestetrukne ture på toppen af et hølæs. Men at lave drengestreger og ballade blev også hurtigt et voksende element i halloween. Husnumre blev byttet om, vejskilte vendt på hovedet eller flyttet, havelåger hægtet af, falske brandalarmer udløst og dyr lukket ud af deres indhegninger.

Hvad har græskar med halloween at gøre?

Græskar er et uomgængeligt symbol for halloween. Faktisk startede skikken i Irland, hvor man brugte at udhule - ikke græskar - men majroer og forvandle dem til lanterner. Baggrunden for denne skik findes i et sagn om den unge irer, Jack, som elskede at drille djævlen. Én gang snød han djævlen til at forvandle sig til en mønt. Den proppede han i lommen og afviste at tage den op igen, før djævlen lovede at lade ham være i fred. En anden gang overtalte Jack djævlen til at klatre op i et træ for at plukke ham et æble. Da djævlen var højt oppe i træet, skar Jack et kors i stammen, og fordi djævlen var bange for kors, måtte han blive siddende i træet i tre dage, før Jack lod ham komme ned. Djævlen blev til sidst så vred over Jacks narrestreger, at han en nat satte sig til at vente på ham. Da Jack kom gående forbi, smed djævlen et glødende kul ned i Jacks lanterne. Fordi det var djævlens kul, kunne Jack ikke puste det ud. "Jack," sagde djævlen, "din straf for at narre mig er at vandre Jorden rundt for evigt med din lanterne, der lyser med mit stykke kul. Folk vil for altid kalde dig Lanterne Jack."

En anden udlægning af den samme historie er, at Jack var en drukkenbolt og spasmager. Han narrede djævlen op i træet, hvor han blev fanget pga. korset. Herefter indgik Jack en aftale med djævlen: at hvis han aldrig fristede ham mere, ville han lade ham komme ned. Da Jack siden døde, fik han hverken adgang til himlen på grund af sin dårlige opførsel - eller til helvede, fordi han havde narret djævlen. I stedet fik han et stykke glødende kul til at vise sig vej gennem det iskolde mørke. Kulstykket blev lagt i en udhulet majroe for at få det til at vare længere.

Uanset hvilken af udgaverne, man vælger at tro, har traditionen med at lave lanterne til halloween overlevet. Da irerne kom til Amerika, opdagede de, at græskar blev modne netop i midten af oktober - og at de var endnu bedre at udhule og skære ansigter i end majroer. Således blev græskar i alle størrelser og faconer en del af halloween som nutidige udgaver af Lanterne Jacks.

Økonomi

Hvor stor er omsætningen på halloween?

Næst efter jul er halloween den mærkedag, der giver størst travlhed i de amerikanske varehuse og butikker. Sammenlagt ligger omsætningen for halloween nu på omkring 40 milliarder kroner årligt. Det placerer i dag halloween som den tredjestørste festdag efter nytårsaften og The Super Bowl, den amerikanske fodboldfinalekamp. Over halvdelen af alle voksne fejrer halloween, de køber mere slik end til Valentine's Day og holder flere fester end til nytårsaften.

Hvad bruger en gennemsnitsamerikaner på halloween?

Ifølge The American Express Retail Index, som følger detailhandlens udvikling, bruger de amerikanere, der fejrer halloween, nu 100 dollar i gennemsnit på festlighederne. Dette afspejler en stærkt stigende popularitet for denne mærkedag over de senere år. Detailhandelsorganisationen, National Retail Federation, mener, at gennemsnitsamerikaneren bruger mellem 40 og 50 dollar på halloween. Med mere end to tredjedele af det samlede salg er varehuse og discountbutikker de steder, hvor amerikanerne køber langt den største del af deres halloween-udsmykning. Internettet får dog en stigende betydning - både til at handle ind til halloween men også som inspiration til kostumer, festpynt og kager. Derudover sender amerikanerne 28 millioner halloween-kort til hinanden med posten.

Hvad bruges pengene på?

Kostumer er den dyreste udgift på halloween-budgettet. Tæt derefter følger slik. Næsten halvdelen af de amerikanere, der fejrer halloween, udsmykker deres huse eller haver - den udgift er den tredjestørste. Dernæst følger halloween-kort.

Selv om halloween bliver fejret af voksne i alle aldre, bliver traditionerne fulgt meget forskelligt i de forskellige aldersgrupper. Ifølge National Retail Federation klæder flertallet af unge mellem 18 og 24 år sig ud og holder enten selv en halloween-fest eller går til én. Mere end halvdelen af forbrugerne mellem 25 og 44 år går trick-or-treating med børnene, ligesom flertallet i denne aldersgruppe også udhuler et græskar til lanterne. Endelig tilbringer langt de fleste over 45 år deres halloween hjemme og deler slik ud til alle de børn, der ringer på døren.

Sikkerhed og sundhed

Andre holdninger til halloween

Den mørke side af halloween med kontakten til underverdenen og de onde ånder har helt fra begyndelsen ansporet ballademagere til at misbruge mærkedagen. I takt med at halloween blev spredt med kristendommen, fik det kirkens fjender til at bruge anledningen til at gøre nar af de kristne. Provokerende tilbad de djævlen, satte dødningehoveder på fingerede altre eller malede blasfemiske tegn på kirkebygninger.

I vores tid var det særligt omkring Anden Verdenskrig, at drengestregerne omkring halloween begyndte at tage overhånd. Ballademagere skar dæk op på biler, ødelagde lyssignaler, smadrede gadelamper og postkasser. Politiet skred ind og truede med at slå hårdt ned på disse hærgende bander. Men det var først, da der opstod en fælles holdning i samfundet, i skolerne og blandt forældregrupper, at den ødelæggende opførsel blev stoppet. Endnu i dag er det dog sådan, at man husker at lukke garagen og sætte ting fra haven indenfor, hvis man ikke er hjemme på halloween - helt som danskerne tager deres forholdsregler nytårsaften.

Sikkerhed for børnene, der går rundt og tigger slik, er dog et årligt tilbagevendende tema omkring halloween. Alle kan historierne om, hvordan nogle personer nederdrægtigt forsøger at gemme barberblade, nåle og glasstumper i slikket til børnene. Desuden siger den sørgelige statistik, at fire gange så mange børn mellem fem og 14 år mister livet halloween som på en almindelig aften. Det har fået en lang række offentlige myndigheder og frivillige foreninger og organisationer til at udstede retningslinier for, hvordan børnene mest sikkert kommer gennem halloween. Blandt andet tilrådes de at være iført kostumer af ikke-brændbart materiale, at have reflekser på tøjet og kun at gå ind til de huse, hvor de kender beboerne. 

Sundhed

et samfund hvor mellem hvert tredje og fjerde barn og teenager er overvægtig, er det indlysende, at halloween udgør et problem med hensyn til alle de søde sager, der deles ud og fortæres ved festlighederne.

Det, der bliver delt ud, er ikke små vingummibamser, men hele chokoladebarer, portionsposer med chokoladeknapper og bolsjer og store slikkepinde. Nogle forsøger at gå mod strømmen ved at uddele flotte blyanter eller små legeting af plastik som Dracula-gebisser og selvlysende klistermærker.

Ifølge The American Express Retail Index giver næsten hver femte familie nu ikke-slik ting ud til de udklædte børn. En undersøgelse har også vist, at hvis børnene selv kan vælge mellem slik, sunde ting eller legeting, fravælger halvdelen slikket. Skole- og børneorganisationer råder forældrene til at dele sunde ting ud i stedet for slik - frugt, popcorn og rosiner for eksempel.

 

Kilder

Vigtige kilder på nettet

En kildekritisk gennemgang af halloweens oprindelse og traditioner. Se under 'Reference' 'Holidays and Observances'
Undersøgelser af forbrug i forbindelse med halloween.
En omfattende side med alt om halloween.
Skoleorganisation med rådgivning om sundhed i forbindelse med halloween.
Offentlig organisation, der tager sig af sikkerhed på produktområdet. Har vejledende regler for halloween.

Videre læsning

Kryth, Maymie R.:
All About American Holidays. 1962. En grundig indføring i mere end 50 amerikanske helligdage, deres oprindelse og hvordan de fejres i dag.
Flanagan, Alice K.:
Halloween. 2002. En let tilgængelig beskrivelse af skikke og traditioner omkring halloween.
Roop, Peter og Connie:
Let's celebrate halloween. 1977. En let gennemgang af myter og ritualer, der knytter sig til halloween.
Sandak, Cass, R.:
Halloween. 1980. Forklarer baggrunden for halloween med en god beskrivelser af myter og sagn.
Dineen, Jacqueline:
Feasts and Festivals. 1995. Beskriver et bredt udsnit af religiøse festivals verden rundt, samt helligdage og fester, der knytter sig til kalenderåret.
Panati, Charles:
Extraordinary Origins of Everyday Thing. 1987. En omfattende beskrivelse af dagligdags tings oprindelse, herunder traditioner og helligdage.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Halloween'