Definition og baggrund

Main image kapitel
En 'hacker' var oprindeligt et positivt begreb som dækkede over computernørder på Massachusetts Institute of Technology i  1960'erne. MIT er et af de ledende universiteter i USA.
En 'hacker' var oprindeligt et positivt begreb som dækkede over computernørder på Massachusetts Institute of Technology i 1960'erne. MIT er et af de ledende universiteter i USA.
Foto: Sam Ogden / Scanpix

Hvad er hacking?

Hacking betyder kort fortalt uautoriseret adgang til en computer. Men denne adgang kan ske på mange måder og finde sted på mange niveauer: fra uskyldige drengestreger til storpolitiske krigserklæringer. Traditionelt er hacking blevet opfattet som it-nørders lyssky indtrængen i fremmede computere, men i dag forstås begrebet bredere. Hacking kan således også være private eller statslige aktørers forsøg på at tiltvinge sig adgang til eller manipulere med borgeres eller institutioners digitale identitet. At hacking i dag ses som noget mere alvorligt skyldes, at samfundslivet på få årtier er blevet mere komplekst baseret på computerteknologi, som computereksperten Quinn Norton skriver i artiklen ”Alt er i stykker” i Information (se kilder):
”Populært sagt har den telefon, du primært bruger til at spille spil på og hele tiden taber ned i værtshustoilettet, mere regnekraft end al den computerteknologi, der i årtier blev brugt på at rejse ud i rummet.”

Hvad er kryptering?

Kryptering betyder, at den besked, man sender af sted, kodes, og kun personer, som man har accepteret at sende til og modtage fra, er i besiddelse af den nøgle, der kan afkode beskeden. Kryptering kan derfor bruges som beskyttelse mod overvågning og hacking.

Krypteringens historie går langt tilbage. De første historiske kilder, der omtaler eller indeholder kodede budskaber, stammer fra antikkens Grækenland ca. 400 år f.v.t., og under romerne ca. 350 år senere blev krypterede beskeder for alvor flittigt anvendt. Typisk bestod krypteringen dengang i, at man forskød bogstaverne med et bestemt antal pladser.
I 1400- og 1500-tallet opstod mere komplekse koder baseret på nøgleord og algoritmer, som stadig danner grundlag for den kryptering, der bruges i dag.
I forbindelse med 2. Verdenskrig udviklede krypteringsteknologien sig eksplosivt, da både amerikanerne, japanerne og tyskerne i tiden omkring krigen udviklede maskiner, der kunne kryptere tekst.
Nyere koder er baseret på store primtal, der ganges med hinanden. Det giver et produkt, som man kan regne tilbage fra, hvis man kender nøglen. Har man ikke nøglen, vil det være næsten umuligt at bryde koden, da der findes et hav af mulige talkombinationer.
De seneste år er der, i takt med digitaliseringen af samfundet, kommet øget fokus på kryptering. Eksempler på, hvordan kryptering kan bruges til at lave sikre digitale løsninger, er den digitale signatur og NemID, som er nationalt udbredte løsninger i Danmark. Efter whistebloweren Edward Snowdens afsløring af, hvordan den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA og andre sikkerhedstjenester overvåger og opsamler data om borgere i stor stil, er kryptering kommet endnu mere i fokus som et værktøj, der kan beskytte den enkelte borgers privatliv.
Kryptering, der baserer sig på matematiske love, kan imidlertid i princippet altid brydes, hvis man har regnekraft nok. Derfor er forskere nu begyndt at forsøge sig med såkaldt kvantekryptering, hvor de anvender fysikkens love til at udvikle nye krypteringsmetoder.

Krypteringens historie beskrives i Computerworld-artiklen ”Kryptering er et kæmpe-problem for danskerne” (se kilder).

Hvad var Enigma?

Enigma var en tysk kodemaskine, som blev udviklet i 1929 og taget i anvendelse af den tyske hær i 1929. Med tiden blev al tysk militærkommunikation krypteret af maskinen, og den blev brugt flittigt af nazisterne under 2. Verdenskrig til at sende krypteret radiokommunikation.
I 1930’erne var polske matematikere godt på vej til at bryde koden, men ved 2. Verdenskrigs udbrud gjorde tyskerne krypteringen endnu mere sofistikeret, og koden blev derfor ikke brudt af polakkerne. Polakkerne fik dog givet deres viden videre til Frankrig og England, og englænderne oprettede i 1939 en efterforskningsenhed med tusindvis af medlemmer, der arbejdede ihærdigt på at gennemskue Enigma-maskinens krypteringsprincipper og knække koden. Blandt dem var matematikeren Alan Turing, som portrætteres i spillefilmen ”The Imitation Game” fra 2014. Filmen er dog ikke helt historisk korrekt, men giver indtryk af det store og intense arbejde, der blev gjort i efterretningsenheden. I 1943 havde enheden afkodet så meget af den tyske radiokommunikation, at de kunne læse den tyske marines Enigmakoder, og det blev afgørende for krigens videre forløb. I 1945 kunne næsten al tysk Enigma-krypteret kommunikation afkodes i løbet af en eller to dage. Enigma-maskinens historie beskrives i en artikel på Berlingske Tidendes hjemmeside (se kilder).

Hvordan opstod hackerfænomenet?

En hacker var oprindelig et positivt begreb, som dækkede over computernørder på Massachusetts Institute of Technology (MIT)  i 1960’erne: mennesker, der kunne finde kreative og effektive løsninger på tekniske problemer, og hvis praksis byggede på ideer om fri adgang til information og viden.
Hackerfænomenet var dog allerede opstået før computer- og netværksverdenen med de såkaldte phone phreaks, personer, der brød ind i amerikanske telekommunikationssystemer for at kunne ringe gratis.

Internettets forgænger, det amerikanske militærsystem Arpanet, var med til at fostre de første hackere. Dengang hackede man for at få adgang til at bruge computere og processorkraft, og hackerne var i den forstand teknologiske frontløbere, der arbejdede for at udnytte store computersystemer optimalt.

Filmen ”Wargames” fra 1983 skønnes at have medvirket til at gøre hacking mere populært. Filmen handler om en amerikansk teenager, der ved et tilfælde får adgang til det amerikanske forsvars computersystem, begynder at lege krig med Sovjetunionen og er tæt ved at starte tredje verdenskrig.

Hvilke undergrupper kunne hackere opdeles i?

Tidligere opdelte man, især i USA, hacker-gruppen i hackere, crackere og samuraier.

Hackere blev opfattet som de nysgerrige, der brød ind i computer-, telefon- eller andre systemer udelukkende for at blive klogere på, hvordan tingene fungerer. De har traditionelt haft et stærkt subkulturelt præg.

Mens hackere nok trængte ind i systemer ulovligt, men ikke ødelagde data, forholdt det sig anderledes med crackere, som blev anset som ondsindede hackere, der anrettede skader og stjal data.
Herimellem stod samuraier, der lod sig hyre til legale hacker- og/eller cracker-jobs, eksempelvis efterforskning for advokater, der arbejdede med sager om privatlivets fred.