Hvorfor var Tvindloven i konflikt med grundloven?
I 1999 tilsidesatte Højesteret ifølge bogen ”150 år med grundloven” (se kilder) for første gang en del af en lov, fordi den var i strid med grundloven. Det drejede sig om en bestemmelse i den såkaldte Tvindlov, hvor Folketinget havde bestemt, at de kontroversielle Tvind-friskoler ikke længere kunne modtage statsstøtte, da de efter Folketingets mening ikke opfyldte kravene til støtte.
Højesterets dom fastslog, at Folketinget ikke havde ret til at foretage sådan en vurdering. Det hører under domstolenes arbejdsområde, og dermed havde Folketinget optrådt som dømmende myndighed i forhold til Tvindskolerne. Ifølge grundlovens § 3 om magtens tredeling, havde Folketinget altså arbejdet i strid med grundloven i deres lovgivningsarbejde.
Hvad er forholdet mellem grundloven og EU?
Grundloven indeholder to paragraffer om Danmarks forhold til udlandet, nemlig § 19 og § 20. Højesteretsdommer Jens Peter Christensen skriver i bogen ”Grundloven – Atten fortællinger” (se kilder), at § 19 primært handler om samarbejdet med andre lande gennem internationale traktater, som der er indgået hundredvis af – heriblandt traktaterne om Danmarks medlemskab af FN og NATO. Paragraf 20 er den sprængfarlige af de to paragraffer, fordi den omhandler afgivelse af suverænitet, eller som det er formuleret i grundloven: ”beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder”, det vil sige lovgivende, udøvende eller dømmende magt.
Grundlovens § 20 er flere gange kommet i anvendelse, når Danmark har skullet tilslutte sig EU-traktater, hvor Danmark har afgivet suverænitet. EU har igennem traktaterne på nogle områder ret til at indføre regler, der gælder i Danmark.
Det er ganske vanskeligt at afgive suverænitet. Grundlovens § 20 angiver mulighederne for dette. Der skal først laves en lov, der handler om ændringerne i en ny traktat, og som fortæller, hvilken magt Danmark afgiver. Herefter skal loven til afstemning i Folketinget. For at loven kan vedtages, skal fem sjettedele af Folketinget stemme ja til lovforslaget. Er der kun et almindeligt folketingsflertal for loven, skal forslaget vedtages ved en folkeafstemning for at blive til lov. Den seneste folkeafstemning på grundlag af grundlovens § 20 fandt sted den 3. december 2015, hvor afstemningen gav et nej til afskaffelse af Danmarks retsforbehold i EU.
Hvad er befolkningens syn på grundloven?
Danskerne holder ifølge en undersøgelse citeret i artiklen ”Danskernes ukendte grundlov” (se kilder) meget af grundloven, men ved næsten ingenting om den. 8 ud af 10 svarede, at de har fuld tillid til, at grundloven sikrer demokratiet, men samtidig svarede 7 ud af 10, at de aldrig har læst et ord i den.
Højesteretsdommer Jens Peter Christensen bliver i samme artikel refereret for at mene, at en ulempe ved grundloven siden grundlovsrevisionen i 1915 har været, at det er meget svært at ændre den. Det betyder, at enhver diskussion om grundloven går i stå, nærmest før den er begyndt. Det er efter hans mening en skam for både grundloven og vores demokrati, som hviler på et grundlæggende princip om, at magten udspringer af folket.
Et af de områder, hvor grundloven ifølge Jens Peter Christensen kunne trænge til en opdatering, er sproget, som kan være svært at læse og forstå for andre end fagfolk, samt at dele af den ikke længere skal tages bogstaveligt. Ifølge grundlovens § 3 har kongen f.eks. meget stor magt i Danmark (se Del 1), men her og mange andre steder skal grundloven ’oversættes’ for at forstå den rigtigt. Dette kan i sig selv være et demokratisk problem, hvis det er svært for mange at vide og forstå, hvad grundloven siger.