Hvad udtrykker graffiti?
Ser man bort fra mere banale krusseduller eller skikken med blot at skrive sit navn, kan graffitien benyttes som en slags barometer for de pågældende tiders og samfunds tilstand. For eksempel har fund af oldtidsindskrifter og tegninger i Rom og Pompei således kunnet bidrage til historieskrivningen med folkets udsagn om holdninger til og reaktioner på begivenheder eller politiske forhold. På den måde har væggenes budskaber givet indblik i de sider af hverdagslivet, som de officielle historieskrivere ikke dengang beskrev - og måske knap interesserede sig for.
Murenes budskaber og billeder spænder i dag lige fra ønsket om personlig synliggørelse og respekt i et stort og anonymiserende samfund over protestudtryk til et kunstnerisk ønske om at farvelægge og forskønne hverdagen og omgivelserne. På den måde bidrager graffiti dermed også i vor tid til en slags "folkets historieskrivning" eller ligefrem "folkekultur" (2)
Er graffiti kultur eller modkultur?
Grænserne mellem officiel og uofficiel kultur er ofte udflydende og ikke særlig skarpt optrukne. Der findes politiske og kulturelle bevægelser, som publicerer deres produkter ad officielle og accepterede kanaler, men som alligevel søger at gøre op med den etablerede kultur. Andre grupperinger kan være anderledes organiseret og struktureret, og deres uofficielle kultur opstår ofte som et mere eller mindre udtalt og veldefineret opgør med - eller ligefrem oprør mod - den etablerede samfundsorden og kultur. Disse grupper vil ofte vælge - eller være henvist til - at distribuere deres budskaber og produkter ad andre, alternative veje end de offentligt anerkendte.
Selvom graffiti efterhånden er både opdaget af og brugt som inspiration i den etablerede kultur- og kunstverden, falder den ind under begrebet uofficiel kultur. Dens billeder, navne og slagord udføres af personer eller grupper, som uopfordret og illegalt skriver og maler på mure, broer, skulpturer, plankeværker, togvogne og så videre og som således benytter midler og medier, der ikke er anerkendt af samfundet (3)
Hvorfor ser graffitien ud som den gør?
Vor tids graffitis er forskellige subkulturers spejlinger af deres egen tilværelse og de gode og dårlige sider ved det omgivende samfund. Selvom graffiti-skriverne kan have vidt forskellige meninger og dermed budskaber, har størstedelen af dem en fælles referenceramme i tegneseriernes univers. Tegneserierne har i den sidste fjerdedel af vort århundrede ændret og udviklet sig meget som medie og er i høj grad blevet ungdommens medie sammen med videospillene. Også den massive påvirkning fra reklamernes grafik og udformning har sat sig spor i graffitiens udtryk.
I begyndelsen bestod graffitis af enkle tegn, der oftest blev malet i stor hast, for eksempel om natten, under ventetid på busser eller tog eller på grund af faren for at blive opdaget. Desuden er mediet af betydning, idet en grovkornet mur eller en togvogn ikke har samme karakter eller muligheder for de pertentlige detaljer som papir eller lærred.
Endelig betyder udstillingsformen noget: Graffitis skal kunne ses af så mange som muligt og opfattes af folk, der kører forbi billederne på cykel, i bil eller med busser og tog. Et forbipasserende publikum kigger sandsynligvis kun på billedet i ganske få sekunder, og derfor er det vigtigt med en vis storhed og pågående enkelhed i udtrykket. Dette i modsætning til udstillinger, gallerier og museer, hvor publikum har tid og ro til at betragte værkerne indgående (3,4)
Hvem laver graffiti?
Graffiti er opstået som et fænomen blandt de af New Yorks unge, som hyppigt kommer fra den fattigste del af det amerikanske samfund - oftest sorte og puertoricanere i byens ghettoer. Som følge af deres muligheder - eller mangel på samme - vil de typisk være i en form for opposition til den bestående samfundsorden. Graffiti er således blevet talerør for personer og grupper, som normalt ikke har adgang til de officielle medier og kanaler - eller ikke ønsker at bruge dem.
Det er udpræget større drenge og unge mænd, der i et generationsopgør giver udtryk for deres afmagt, desperation eller ønske om at "der skal ske noget". Fornemmelsen af ikke at blive set, hørt, at være noget eller blive taget alvorligt afspejles i mange graffitis, der er fulde af energi, action eller visioner af forskellig slags.
Graffiti er blevet en væsentlig del af hele hip-hop kulturen, der også handler om samfundskritik, rap-musik, skratch og forskellige danseformer; men den udføres også af enkeltpersoner samt af ungdomsgrupper og -bander, der har andre ideer, visioner og relationer end dem, der findes i musikmiljøet.
Der er sikkert også mange, som laver graffitis, fordi det er smart, spændende, forbudt og fordi andre gør det. Graffiti har udviklet sig til et modefænomen, og der ligger ikke nødvendigvis protest, vrede og trang til handling bag graffitimalerierne, selvom mange af dem kan forekomme ret voldsomme og bombastiske (3,4)
Hvordan er graffiti-miljøet?
Graffiti er storbyens sprog og præget af sin amerikanske oprindelse med tilknytningen til hip hoppernes musik- og dansekultur, som er nært forbundet med storbyens gadeliv: Fra electric boogie og breakdance til rap-musikken, den hektiske puls og de provokerende udsagn. Disse to ungdomskulturer har fulgtes ad siden hip hoppens begyndelse i midten af 1970'erne. Hverken graffiti eller breakdance har som andre udtryk formået at blive rigtig populære i samfundet og har bortset fra en kort periode i midten 1980'erne holdt sig som et undergrundsfænomen. De to kulturer har i lang tid været så underkendte, at de færreste mennesker har vidst, at der er folk, der bruger hele deres tilværelse på dem.
Også i graffitiens sprog er den amerikanske oprindelse slående overalt, hvor graffitien har spedt sig: Skrivernes og gruppernes navne er amerikansk inspirerede som Zapp, Moa, Cres, Killer Field og Whap Gang, og betegnelserne for graffitiens stilarter og elementer er ligeledes amerikanske. Navnene er ikke udtryk for en særlig filosofi - de skal blot lyde smart og amerikansk (5)
Hvordan er graffiti-grupperne?
Ifølge en tidlig dansk interviewundersøgelse er hip hop- og graffiti-miljøet i modsætning til bandemiljøet præget af en løsere struktur, der blandt andet afspejler forskellig social baggrund, forskellige holdninger og ideer samt politisk bevidsthed og visioner.
Grupperne består typisk af 4-5 medlemmer, og der er ingen optagelsesritualer for dem, der vil ind i graffiti-grupperne. Man kender hinanden, snakker sammen, "hænger ud" og viser hinanden tegninger og fotos af egne skitser som udgangspunkt for et graffiti.
Grupperne består af unge fra et bredt spektrum af byfamiler: Skolelever, lærlinge, arbejdsløse og gymnasieelever fra såvel traditionelle kernefamilier som brudte familier med kun en forsørger. Ud over skole- og øvrige undervisningsaktiviteter er disse unges hverdag præget af tegneserier, videofilm og computerspil. Også på tøjfronten er der en fælles stil i det oprindelige hip hop look: Sportssko, sweatshirts, (store) jeans eller træningsbukser, (store) jakker og kasketter.
De fleste gruppemedlemmer er unge, der ikke selv kan betale eventuelle bøder, hvis de pågibes. Efter én eller to bøder glider de typisk ud af gruppen, fordi det bliver for dyrt at være med, samtidig med, at det ofte giver problemer med forældrene, hvis de fortsætter graffiti-skrivningen (5,6)
Hvordan foregår arbejdet?
Når der skal laves en graffiti, finder gruppen i fællesskab ud af motiver, farver og bogstavkombinationer. Det er i orden at lade sig inspirere af andre graffitis, men selvfølgelig bedst selv at finde på en flot figur. At kopiere andres ideer og figurer er virkelig dårlig stil!
I erkendelse af at alle ikke er lige gode til alting, kan der ske en arbejdsdeling i gruppen, sådan at de, der er bedst til bogstaver, laver den del af graffitien, mens andre specialiserer sig i at tegne og farvelægge figurerne.
Der bruges sædvanligvis 10-15 dåser maling til et standardgraffiti. Det er dyrt, og der er mange unge, der ikke selv kan financiere sådan et projekt. Til større graffitis kan der let gå op til 30 dåser spraymaling, og derfor skaffer nogle grupper sig i et vist omfang en del af materialerne ved indbrud eller simpelt tyveri (6)
Er der piger i graffiti-miljøet?
Hovedsagelig består graffiti-miljøet af store drenge, der bor i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. Der er imidlertid også piger tilknyttet hip hop- og graffiti-miljøet, selvom de ikke er mange. De få piger, der er, vil i praksis heller være rappere, og det giver et lidt omvendt kønsrollemønster, hvor drengene maler og danser, og pigerne synger og siger bandeord og fremfører stærke udsagn i et band.
Piger kan have svært ved at gøre sig gældende i miljøet, idet de ikke på samme måde får andre skriveres respekt. Der kan så være andre fordele forbundet med at være pige i graffiti-miljøet: I forbindelse med flugt fra vagt- eller politifolk skal pigerne selvfølgelig være lige så hurtige som drengene, men kan så efterfølgende påtage sig mere typiske pige-attituder og på den måde gå fri for mistanke (5)
Hvad er bande-graffiti?
På samme måde som de øvrige typer graffiti repræsenterer enkeltpersoner eller grupper, bruger banderne graffitien til at gøre opmærksom på sig selv, deres indbyrdes styrkeforhold og deres territorier i forhold til andre bander.
Budskaberne består i forskellige typer meddelelser: Advarsler, trusler og udfordringer i et indforstået sprog, der dog skal kunne opfattes klart og entydigt af modtagerne.
Ud over at fungere som kommunikation mellem de enkelte bander afslører denne type graffitis oplysninger, der også kan bruges af politiet i bekæmpelsen af graffiti og kendskabet til de enkelte banders medlemmer, deres status samt bandernes aktiviteter og planer (7)
Graffitiens stilarter
Der findes adskillige slags graffitis, som adskiller sig fra hinanden dels ved brugen af redskaber og dels ved deres typografi og billedsprog.
Tags og tekst-graffitis udføres i fantasifulde linier og omrids. I begyndelsen fremstod disse tekst-graffitis som simple streger eller boble-bogstaver; men efterhånden er de ligesom billed-graffitis blevet udfyldt med masser af farver og omkranset af tegneserieagtige motiver, der fremhæver hele teksten.
Afhængigt af tid og evner kan der arbejdes mere spontant eller med store graffitis, der kræver forhåndsarbejde med skitsering. Skriveren kan også kæle for detaljerne ved hælp af skabeloner og ved at benytte en række malertekniske tricks, som giver effekt og skaber liv i billederne. Maleredskaberne spiller naturligvis en afgørende rolle for det afgørende resultat (4)
Graffitiens metoder
Graffiti-redskaberne spiller ind på resultatet: I starten var graffitis hyppigst ensfarvet sorte, idet der blev brugt store tuschpenne. Efterhånden opstod der et krav om at være avanceret i udtrykket, og skriverne gik over til pensler og flere farver. Med tiden blev der så overfyldt med tags alle vegne, at måtte finde på nye ting, for at gøre sig bemærket. Nogle unge fandt ud af, at de hurtigt og effektivt kunne overmale store flader med spraydåser, som nu sammen med elektriske sprøjtepistoler er det mest almindelige maleredskab. Med et væld af forskellige farver og nuancer giver sprayteknikken helt andre muligheder, hvor skriverne kan lave både tags og billeder større og flotte end hidtil (4,7)
Spraydåser og sprøjtepistoler
Spraydåser og elektrisk sprøjtepistol har hver deres styrker og svagheder.
Spraydåser er almindeligst til udendørs graffiti-skrivning. Den almindeligste type fungerer med drivgasser, mens parnalsprays fungerer ved hjælp af en vakuumpumpe. Ingen af de to typer kræver således elektrisk tilslutning. Ved et tryk på dysen åbnes der for en ventil, og farven forstøves ud på underlaget - enten ved hjælp af drivgasserne eller ved hjælp af det undertryk, der dannes i dåsen. Ved at udskifte dåsernes sprøjtedyser kan der opnås mere varierede resultater i farvelægningen. Afhængigt af dysens art og sprøjteafstanden bliver underlaget mere eller mindre farvemættet.
En sprøjtepistol fungerer stort set som parnalsprayen, hvor farven bliver trukket med ud af luften. Eftersom sprøjtepistolen er afhængig af adgangen til en stikkontakt, er den mest velegnet til graffiti-malere, der arbejder indendørs på lærred eller masonit. Med høje priser på spraydåser er sprøjtepistolen på længere sigt billigere; men den har tydeligvis sin begrænsning ved de udendørs graffitis, som stadig er den mest udbredte graffiti-form.
Et holdbar graffiti kræver underlag i form af grunder med en malerrulle. Det sparer spray og forhindrer malingen i at løbe (4)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Graffiti.
Billede af en robot-agtig skabning.
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Hygum, Dorte: Hip hop. - Tiderne Skifter, 1996. 149 sider.
Portræt af hip-hop kulturen, dens opståen og forskellige udtryk, herunder graffitien.
Koluda, Marianne: Graffiti. - Gyldendal, 1987. 49 sider.
Undervisningsmateriale, der opridser graffitiens historie og status med henblik på graffiti-forebyggelse.
Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider.
Et rids af graffitiens historie med en lang række eksempler på verbale graffitis/slogans og ordforklaringer.
Pedersen, Erling: Bandegraffiti. Dansk BiblioteksCenter. Aspekt i: Bander i USA. - FaktaLink. - 1999-05-10.
Aspekt i FaktaLink med links til bandegraffiti.
Stoyanov, Martin: Graffiti - midt i en spraytid. - Joker, 1985. 59 sider.
Indføring i graffitiens historie, dens forskellige teknikker og forskellige fagudtryk. Med mange illustrationer, der forklarer og underbygger teksten.
Sännås, Per-Olof: Graffiti - ett gäng hip hoppare och deras konst. - Stockholm, Action Bild, 1996. 127 sider. Svensk tekst.
Om graffiti og dens oprindelse i og tilknytning til hip hop-miljøet.
Zener: The war on graffiti is a war on the new class / Zener, Praez, and Chris Caruso. Kensington Welfare Rights Union. Engelsk tekst.
Artikel af amerikanske graffiti-skrivere. Klasseanalyse af mål og midler i politistatens bekæmpelse af graffiti i Philadelphia.
Videre links
Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.
Articles - Graffiti related. Bombhiphop.com. Engelsk tekst.
Graffitiskriverside med links til artikler og interviews om emnet.
New York Graffiti. Photos. Engelsk tekst.
Billedgalleri over graffitis fra New York.
The writing on the wall. Art Crimes. Engelsk tekst.
Hjemmeside med interviews, artikler, udstillingsnyt, aktivitetskalender, illustrationer og links til andre websites om forskellige former for graffiti.
Kilder
- Hygum, Dorte: Hip hop. - Tiderne Skifter, 1996. 149 sider.
- Abel, Ernest L.: The handwriting on the wall / Ernest L. Abel, Barbara E. Buckley. - Exeter, Greenwood Press, 1977. 156 sider.
- Stoyanov, Martin: Graffiti - midt i en spraytid. - Joker, 1985. 59 sider.
- Poulsen, Rasmus: Graffiti i Danmark. - Klematis, 1997. 96 sider.
- Skyum-Nielsen, Anna: Graffiti - en kriminologisk undersøgelse. - Justitia. - Årg. 10, nr. 4 (1987), side 1-31.
- Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider
- Nugent, Hugh: Gang graffiti. Kapitel 4, side 29-64 i: Adressing community gang problems: a practical guide. - Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
http://www.ncjrs.org/pdffiles/164273.pdf (Adobe)
http://www.ncjrs.org/txtfiles/164273.txt (ASCII)