Graffiti - historisk baggrund

bibliotekar Susanne Nyegaard, DBC. 1999

Emneord

hærværk

graffiti

unge

kunst

Main image

Graffiti på en mur langs en gade i hovedstaden Tripoli i Libyen.

Foto: Ismail Zitouny / Scanpix

At tegne, skrive sit navn eller bomærke på mure og andre offentlige steder har været kendt i årtusinder.

I tidligere ungdomskulturer har sådanne signaturer fungeret som en markering af enkeltpersoners eller gruppers territorier; men med de mange nye tog- og murskrivere fik graffitien en yderligere betydning og dimension: Hensigten var, at så mange som muligt skulle se navnet eller billedet og på denne måde gøre ophavsmanden kendt. Til det formål var netop undergrundstogene ideelle, idet der her kom et dagligt, millionstort publikum.

Artikel type

faktalink

Introduktion til graffiti

"Lykken er en stor hvid væg".
"Denne væg vil snart kunne fås som billigbog."

Graffitis om graffiti

Graffiti - en ny stil

: Graffiti i Sydhavnen i København på mure
ved Enghave Brygge. Foto: Polfoto

I begyndelsen af 1970'erne blev navnet og signaturen Taki 183 kendt i New York. Navnet kunne læses gennem hele byen, hvor det dukkede op igen og igen i og på byens undergrundstog og på undergrundsstationerne.
Newyorkerne undrede sig over, hvem det var og hvad meningen var. De fik endelig svaret, da en journalist havde haft held til at finde vedkommende og skrev en lille artikel om ham i avisen New York Times den 21. juli 1971.
Signaturen viste sig at tilhøre den unge, græskfødte indvandrer Demetrius, som boede i 183.th Street på Manhattan. Han rejste hver dag kilometervis i New Yorks undergrundsbane og havde efterhånden gjort det til en vane at skrive sit kælenavn med tusch i de tog, han kørte med.
Demetrius kunne selvfølgelig have skrevet under sit rigtige navn; men det ville sandsynligvis hurtigt indebære arrestation og et erstatningskrav for ulovligt at male på andres ejendom (2,3)
I løbet af få år blev det den store dille - især blandt etniske grupperinger - at skrive på blandt andet mure og husfacader og også at snige sig ind på baneterræner, hvor undergrundstogene stod natten over, for at skrive slagord og tegne på togvognene. Siden har denne udtryksform bredt sig til 75% af verden og til mange andre ungdomsgrupperinger end de etniske (1)

Hvad betyder graffiti?

Fremmedordbogen definerer graffiti som en skravering, et billede, et ord eller en sætning, der er ridset ind i eller malet på en mur. Ordet stammer fra det italienske "graffito", som er diminutiv af "graffo", der betyder skrabning, altså en indskrift på klipper, vægge og lignende. Sådanne indskrifter eller billeder har ofte været af obskøn eller provokerende karakter med seksuelle eller latrinære temaer (4)

Hvilken funktion har graffiti?

At tegne, skrive sit navn eller bomærke på mure og andre offentlige steder har været kendt i årtusinder.
I tidligere ungdomskulturer har sådanne signaturer fungeret som en markering af enkeltpersoners eller gruppers territorier; men med de mange nye tog- og murskrivere fik graffitien en yderligere betydning og dimension: Hensigten var, at så mange som muligt skulle se navnet eller billedet og på denne måde gøre ophavsmanden kendt. Til det formål var netop undergrundstogene ideelle, idet der her kom et dagligt, millionstort publikum.
Ved altid at benytte det samme kunstnernavn blev Taki - og efterhånden mange andre med ham - kendte i New Yorks undergrundsmiljø, her iblandt det voksende hip-hop miljø. Kunstnernavnet er en væsentlig og uundværlig del af identiteten som graffiti-maler i bybilledet. Hvis man bliver opdaget, tager det lang tid at opbygge identiteten med et nyt kunstnernavn, som de øvrige i miljøet skal lære at kende og respektere (2,3)

Hvorfra stammer graffiti?

I en meget udvidet definition kan graffitien siges at stamme helt tilbage fra de forhistoriske hulemalerier, illustrationer af mennesker, dyr, jagt, ritualer og andre fænomener og begivenheder. Men den form, som ligger til grund for vor tids graffiti, daterer sig til oldtidens Grækenland og især til Romerriget, hvor vægskriblerier og -malerier var et udbredt fænomen, som myndighederne prøvede at sætte en effektiv stopper for. Datidens remedier var enkle redskaber som for eksempel trækul, kridt og i visse tilfælde ligefrem blod eller skarpe genstande af sten, glas eller metal.
Oldtidens graffiti blev skrevet dels på murene og dels på Roms og Pompeiis offentlige toiletter. Graffitien strakte sig lige fra politiske slagord og satirer, almindelige fyndord, lommefilosofiske indfald og fuldemandsskriverier til regulær lokumsdigtning.
En forudsætning for den sproglige graffiti var et almindeligt udbredt kendskab til skrivekunsten, altså ikke kun hos samfundtes elite og de lærde folk (1,2)

Hvorfor opstår graffiti?

Graffitiens store spredning skyldes i et vist omfang frustrationer over den splittede verden, vi lever i. Utilfredshed og frustrationer er i årtusinder kommet til udtryk på mange mure verden over; men i modsætning til tidligere tiders værktøjer og omstændelige tilblivelsesprocesser har vor tids hurtige og effektive redskaber fra tusch til sprøjtepistoler betydet, at de mere eller mindre talentfulde tekster og billeder dukker op næsten overalt - især i (stor)byerne og her ikke mindst i trøstesløse og nedslidte kvarterer.
Der synes således næsten at herske en uskreven lov, som indebærer at antallet af graffitis nøje hænger sammen med et områdes befolkningstæthed, anonymitet og trøstesløshed (1)

Hvad består graffiti af?

Vor tids graffiti bestod i begyndelsen kun af ensfarvede, skrevne tekster, mens de nu består både af billedlige og sproglige udtryk.
Billederne kan være helt enkle tegn og symboler, tegninger eller deciderede malerier. Typiske eksempler på tidligere billedgraffitis er anti-atomvåben-tegnet, kvindetegnet og andre standardsymboler. Der er tegn som benyttes igen og igen af mange forskellige mennesker og som har en klar, fælles defineret betydning med henblik på at blive alment forstået. Hvis man ikke ved, at "nej-til-atomvåben"-tegnet er symbol for atomkraftmodstanderne, giver det ingen mening at se netop det tegn. Kun ved at blive opfattet og forstået får budskabet en funktion og dets ophav en offentlig identitet.
Billederne varierer fra enkle, skitseagtige stregtegninger til hele malerier i en næsten eksplosiv stil, der er rettet direkte ud mod tilskueren og med fantastiske motiver af såvel abstrakt som figurativ karakter, almindeligvis i en tegneserieagtig stil.
De sproglige udtryk består dels af de såkaldte tags og dels af større budskaber. Det kan være alt fra graffiti-skriveren eller gruppens navn, humoristiske og lydlige udtryk til politiske slagord, oftest udført i en maleriagtig form med sammenhængende bogstaver i overstørrelse og med den samme tegneseriekarakter, der gælder billederne. Et fælles træk ved de verbale graffitis er, at de er korte og meget præcise i deres udtryk. Dels er der grænser for, hvor meget man kan skrive på en mur, og dels er korte udtryk mere slagkraftige, hurtigere at læse og nemmere at huske (5)

Hvad står der i graffitis?

Nutidens graffiti-skrivere har i reglen distanceret sig helt fra fortidens retiradekunst og lokumsdigtning. Budskaberne i tekst-graffitis er dog overordentligt forskellige, spændende fra person- eller gruppesignaturer, fladpandede dumheder over kommentarer til den aktuelle samfundstilstand og politiske situation, livet i al almindelighed og til poetiske eller intellektuelle udsagn.
For nogle er graffiti blot grimme og irriterende smørerier, der breder sig som ukrudt og helst burde fjernes straks, mens det for andre er brikker til nutidens kulturhistoriske puslespil - et tidsbillede af en turbulent periode (1)

Hvad er verdens kendteste graffiti

Den kendteste og mest udbredte graffiti er formodentlig tegningen af en langnæset fyr, der med store øjne kigger over et plankeværk og med teksten "Kilroy was here". Kilroy-fænomenet stammer fra USA og bredte sig efterhånden til hele verden. Tegningen er en mere stueren gengivelse af et udbredt toilet-motiv, nemlig de mandlige kønsorganer med den bananagtige næse som symbol på penis og de store, runde øjne som tekstiklerne. Udsagnet "Kilroy har været her" var en indforstået melding om, at Kilroy - eller rettere: tegningens ophavsmand - var hel, sund og i fin form og havde sine ædlere dele intakte (2)

Hvem var Kilroy?

James L. Kilroy var skibsinspektør og levede i Boston. Under 2. verdenskrig arbejdede Kilroy på et skibsværft i byen Quincy, hvor han kontrollerede nittearbejdet på skibskonstruktionerne. Værftsarbejderne arbejde på akkord og blev betalt for antallet af isatte nitter. Opgørelserne blev markeret med en kridtstreg på skibene; men for at få mere i løn fuskede arbejderne med optællingerne og markeringerne. Kilroy blev sat til at undersøge den manglende sammenhæng mellem de store lønudbetalinger og det langsommelige arbejdsresultat, og snyderiet blev naturligvis opdaget. Fremover satte han derfor ikke kun et kridtmærke, men tilføjede også den senere så berømte signatur som markering af sin optælling.
Skibene blev normalt malet, inden de blev sendt til søs; men ifølge historien blev de under krigen sat i drift så hurtigt, at der ikke var tid til maling, og Kilroys signatur var derfor synlig på skibskonstruktionerne. De amerikanske soldater begyndte at skrive den overalt, hvor de kom frem og påstod, at det allerede stod der ved deres ankomst. Kilroy blev på den måde en slags "superinspektør", der uanset hvad og hvor altid var først på pletten. Tegningen af den kiggende mandsperson blev tilføjet senere af en soldat i tjenesten, og det udviklede sig efterhånden til en sport at få placeret Kilroy-udsagnet på de mest umulige steder.
Efter krigens afslutning blev der i 1946 udlovet en præmie til den, der kunne bevise, at han var den rigtige Kilroy. Omkring 40 mænd meldte sig; men James L. Kilroy kunne ved hjælp af sine værftskolleger og nittearbejderne godtgøre, at han var manden bag signaturen. Præmien - en sporvogn - fik hans 9 børn i julegave som legehus (6)

Hvor findes graffiti

I modsætning til tidligere tiders indskrifter begrænser nutidens graffiti sig ikke til mure og vægge.
Graffitien begyndte som et storbyfænomen i undergrundsbanen og på stationerne. Byerne er med deres rodløshed og hektiske puls stadig graffitiens hjemsted og togvogne er stadig et meget yndet mål; men i hele verden dukker graffiti op i alle offentlige rum, hvor de på nogen mulig måde kan placeres, og hvor der kan forventes at være et stort publikum. Graffiti ses efterhånden overalt i hverdagsbilledet: I bolig- og forretningsområder på mure, husfacader og plankeværker, på og i busser og togvogne, på trafikskilte og togsignaler, langs jernbanestrækninger, på elmaster, broer og så videre. Kun fantasien og eventuelle fysiske forhindringer sætter grænserne for skrivernes udfoldelser og graffitiens tilstedeværelse (1,2)

Graffiti i Danmark

Som så mange andre fænomener og trends opstået i USA, har også vor tids graffiti-kultur spredt sig med voldsom hast over hele verden.
Graffiti-traditionen kom til Danmark i begyndelsen af 1980'erne blandt unge i København og de større provinsbyer. Det var filmene "Wild style" og "Style wars" om graffiti-malere i New York, der for alvor inspirerede de unge herhjemme, som fik stor opmærksomhed fra mediernes side.
Skønt Danmark ikke tidligere har haft den samme grafffiti-tradition som USA, er tagging og maling på både huse, mure, broer og tog blevet uhyre almindeligt, til glæde for nogen, til irritation for flere og til økonomisk byrde for mange (3)

Hvor startede den danske graffiti?

Det spirende danske graffiti-miljø fandt i midten af 1980'erne et hjemsted i Thomas P. Hjejles Ungdomshus på Nørrebro i København. Thomas P. Hjejles Ungdomshus var meget tidligt ude med anderledes tilbud til storbyens unge. Her kunne de beskætige sig med nye fænomener inden for musikken som scrath, hip hop og breakdance. Husets aktiviteter og faciliteter gjorde det til et samlingspunkt for den første generation af københavnske hip hoppere og i videre forstand et knudepunkt for den nye danske hip hop- og graffiti-kultur.
Når der var fest i ungdomshuset, svarede det efter danske forhold til et amerikansk hip hop jam, der tiltrak discjockeys, breakdancere, rappere og graffiti-skrivere fra hele resten af Danmark (2)

Hvad gøres der mod graffiti?

Selvom der bådes gribes ind over for aktive graffiti-skrivere, arbejdes med nye overfladebehandlinger og føres forebyggende kampagner over for potentielle skrivere, så er graffitien som udtryksform blevet utrolig populær overalt. Mange midler har været taget i anvendelse for at komme graffitien til livs; men den ser ud, som om den er blevet et tidstypisk udtryk, der er kommet for at blive.
I takt med graffiti-problemets stigende omfang har en række facaderengøringsfirmaer i de større byer specialiseret sig i udvendig afrensning af graffiti. Tusch og spraymaling trænger ind i mursten, beton og facademalinger, og det kræver brug af såvel kemikalier som højtryksrensning at fjerne graffiti.
Generelt fjernes graffiti hurtigst muligt; men i flere kommuner har stadsingeniørens kontor forsøgt sig med en aftale med graffitifjernere om at lade de mest originale og kunstnerisk set mest spændende graffitis sidde længst muligt.
Flere farve- og lakfabrikker forsker i udviklingen af lakker og maling samt folio-typer, der ikke tager imod graffiti-maling og tegninger, ligesom der arbejdes med både miljø- og arbejdsmiljøvenlige rensemetoder, der gør det nemmere at fjerne, hvis skaden er sket (1,7)
For at undgå kommende hærværkstendenser er der iværksat forebyggelseskampagner på skoler og i ungdomsklubber og flere steder skaffet arealer til fri og legal afbenyttelse for skriverne, der på denne måde undgår at komme i konflikt med loven.
For både beboere, forretningsdrivende og for DSB er det en stor gevinst såvel æstetisk som økonomisk, at de unge får kanaliseret deres kreativitet og energi ud på steder, der er afsat og godkendt netop til dette formål (2)

Hvordan forebygges graffiti?

Som graffiti-plaget dansk storby har Københavns Kommune oprettet et graffiti-sekretariat, der informerer om kommunens graffiti-strategi og -fjernelse. Sekretariatet kan rådgive indbyggerne om forebyggelse og bekæmpelse, blandt andet i form af husstandsomdelte foldere, avisannoncer, radiospots, beboerovervågning og alternative fritidsbeskæftigelser som for eksempel klatrevægge og andre aktiviteter.

Graffiti kan forebygges ved en række forskellige tiltag: Graffiti kan forebygges ved en række forskellige tiltag:

Løbende vedligeholdelse af bygninger og bydele, så de ikke fremstår forfaldne og derved indbyder til skrivning.
Overfladebehandling med graffiti-afvisende lakker og malingtyper.
Hyppig afrensing, hvis skaden er sket, idet graffiti avler yderligere graffiti.
Sikring af tilstrækkelig belysning på gader, pladser, stationer og andre graffiti-truede steder.
Tæt beplantning hvor det er muligt, da det hindrer umiddelbar adgang til murværk, rækværker og lignende.
Samarbejde mellem stat, kommune, beboerforeninger og erhvervsliv med eventuel oprettelse af netværks- og beboergrupper, som kan gribe ind over for lokale graffiti-skrivere.
Kontakt og samarbejde mellem sociale myndigheder, skoler og ungdomsklubber og politiets kriminalpræventive SSP-samarbejde
Udsmykning af såvel private som offentlige arealer i lokalområdet, der kan være graffiti-truet - gerne med inddragelse af unge. http://www.stop-graffiti.dk/

(8)

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Kilroy was here! Wikipedia. Følg link til graffiti. Find f.eks. eksempler på tags og piece.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Abel, Ernest L.: The handwriting on the wall / Ernest L. Abel, Barbara E, Buckley. - Connecticut, Greenwood Press, 1977. 156 sider. Engelsk tekst.
En sociologisk og psykologisk analyse af graffitiens former og funktioner gennem tiden.

Bosmans, Bart: Guide to graffiti-research / Bart Bosmans, Axel Thiel. - Gent, Graffiti Jeugddienst, 1995. 313 sider. Parallel engelsk, hollandsk og fransk tekst.
Værk om graffitiforskningen med omfattende bibliografier samt oplysninger om forskere, arkiver og tidsskrifter.

Sassoon, Rosemary: Signs, symbols and icons: prehistory to the computer age / Rosemary Sasoon, Albertine Gaur. Exeter, Intellect Books, 1997. 191 sider. Engelsk tekst.
Rigt illustreret værk om menneskets non-verbale meddelelsesformer og brug af billeder gennem årtusinder.

Kilder

Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider.
Poulsen, Rasmus: Graffiti i Danmark. - Klematis, 1997. 96 sider.
Hygum, Dorte: Hip hop. - Tiderne skifter, 1996. 149 sider.
Brüel, Sven: Fremmedordbog / Sven Brüel, Niels Åge Nielsen. - Gyldendal, 1996. 676 sider.
Koluda, Marianne: Graffiti. - Gyldendal, 1987. 49 sider.
Who is Kilroy? - Big Air Productions. Engelsk tekst.
http://3dair.com/whois.htm
Hærværk & graffiti / udg. af DSB S-tog. - Danske Statsbaner, 1999. 12 sider.
Stop graffiti. - Københavns Kommunes bygge- og teknikforvaltning, Stop Graffiti Sekretariatet.
http://www.stop-graffiti.dk/

Graffitikulturen

Graffiti can't be stopped

Graffiti

Hvad udtrykker graffiti?

Ser man bort fra mere banale krusseduller eller skikken med blot at skrive sit navn, kan graffitien benyttes som en slags barometer for de pågældende tiders og samfunds tilstand. For eksempel har fund af oldtidsindskrifter og tegninger i Rom og Pompei således kunnet bidrage til historieskrivningen med folkets udsagn om holdninger til og reaktioner på begivenheder eller politiske forhold. På den måde har væggenes budskaber givet indblik i de sider af hverdagslivet, som de officielle historieskrivere ikke dengang beskrev - og måske knap interesserede sig for.
Murenes budskaber og billeder spænder i dag lige fra ønsket om personlig synliggørelse og respekt i et stort og anonymiserende samfund over protestudtryk til et kunstnerisk ønske om at farvelægge og forskønne hverdagen og omgivelserne. På den måde bidrager graffiti dermed også i vor tid til en slags "folkets historieskrivning" eller ligefrem "folkekultur" (2)

Er graffiti kultur eller modkultur?

Grænserne mellem officiel og uofficiel kultur er ofte udflydende og ikke særlig skarpt optrukne. Der findes politiske og kulturelle bevægelser, som publicerer deres produkter ad officielle og accepterede kanaler, men som alligevel søger at gøre op med den etablerede kultur. Andre grupperinger kan være anderledes organiseret og struktureret, og deres uofficielle kultur opstår ofte som et mere eller mindre udtalt og veldefineret opgør med - eller ligefrem oprør mod - den etablerede samfundsorden og kultur. Disse grupper vil ofte vælge - eller være henvist til - at distribuere deres budskaber og produkter ad andre, alternative veje end de offentligt anerkendte.
Selvom graffiti efterhånden er både opdaget af og brugt som inspiration i den etablerede kultur- og kunstverden, falder den ind under begrebet uofficiel kultur. Dens billeder, navne og slagord udføres af personer eller grupper, som uopfordret og illegalt skriver og maler på mure, broer, skulpturer, plankeværker, togvogne og så videre og som således benytter midler og medier, der ikke er anerkendt af samfundet (3)

Hvorfor ser graffitien ud som den gør?

Vor tids graffitis er forskellige subkulturers spejlinger af deres egen tilværelse og de gode og dårlige sider ved det omgivende samfund. Selvom graffiti-skriverne kan have vidt forskellige meninger og dermed budskaber, har størstedelen af dem en fælles referenceramme i tegneseriernes univers. Tegneserierne har i den sidste fjerdedel af vort århundrede ændret og udviklet sig meget som medie og er i høj grad blevet ungdommens medie sammen med videospillene. Også den massive påvirkning fra reklamernes grafik og udformning har sat sig spor i graffitiens udtryk.
I begyndelsen bestod graffitis af enkle tegn, der oftest blev malet i stor hast, for eksempel om natten, under ventetid på busser eller tog eller på grund af faren for at blive opdaget. Desuden er mediet af betydning, idet en grovkornet mur eller en togvogn ikke har samme karakter eller muligheder for de pertentlige detaljer som papir eller lærred.
Endelig betyder udstillingsformen noget: Graffitis skal kunne ses af så mange som muligt og opfattes af folk, der kører forbi billederne på cykel, i bil eller med busser og tog. Et forbipasserende publikum kigger sandsynligvis kun på billedet i ganske få sekunder, og derfor er det vigtigt med en vis storhed og pågående enkelhed i udtrykket. Dette i modsætning til udstillinger, gallerier og museer, hvor publikum har tid og ro til at betragte værkerne indgående (3,4)

Hvem laver graffiti?

Graffiti er opstået som et fænomen blandt de afNew Yorks unge, som hyppigt kommer fra den fattigste del af det amerikanske samfund - oftest sorte og puertoricanere i byens ghettoer. Som følge af deres muligheder - eller mangel på samme - vil de typisk være i en form for opposition til den bestående samfundsorden. Graffiti er således blevet talerør for personer og grupper, som normalt ikke har adgang til de officielle medier og kanaler - eller ikke ønsker at bruge dem.
Det er udpræget større drenge og unge mænd, der i et generationsopgør giver udtryk for deres afmagt, desperation eller ønske om at "der skal ske noget". Fornemmelsen af ikke at blive set, hørt, at være noget eller blive taget alvorligt afspejles i mange graffitis, der er fulde af energi, action eller visioner af forskellig slags.
Graffiti er blevet en væsentlig del af hele hip-hop kulturen, der også handler om samfundskritik, rap-musik, skratch og forskellige danseformer; men den udføres også af enkeltpersoner samt af ungdomsgrupper og -bander, der har andre ideer, visioner og relationer end dem, der findes i musikmiljøet.
Der er sikkert også mange, som laver graffitis, fordi det er smart, spændende, forbudt og fordi andre gør det. Graffiti har udviklet sig til et modefænomen, og der ligger ikke nødvendigvis protest, vrede og trang til handling bag graffitimalerierne, selvom mange af dem kan forekomme ret voldsomme og bombastiske (3,4)

Hvordan er graffiti-miljøet?

Graffiti er storbyens sprog og præget af sin amerikanske oprindelse med tilknytningen til hip hoppernes musik- og dansekultur, som er nært forbundet med storbyens gadeliv: Fra electric boogie og breakdance til rap-musikken, den hektiske puls og de provokerende udsagn. Disse to ungdomskulturer har fulgtes ad siden hip hoppens begyndelse i midten af 1970'erne. Hverken graffiti eller breakdance har som andre udtryk formået at blive rigtig populære i samfundet og har bortset fra en kort periode i midten 1980'erne holdt sig som et undergrundsfænomen. De to kulturer har i lang tid været så underkendte, at de færreste mennesker har vidst, at der er folk, der bruger hele deres tilværelse på dem.
Også i graffitiens sprog er den amerikanske oprindelse slående overalt, hvor graffitien har spedt sig: Skrivernes og gruppernes navne er amerikansk inspirerede som Zapp, Moa, Cres, Killer Field og Whap Gang, og betegnelserne for graffitiens stilarter og elementer er ligeledes amerikanske. Navnene er ikke udtryk for en særlig filosofi - de skal blot lyde smart og amerikansk (5)

Hvordan er graffiti-grupperne?

Ifølge en tidlig dansk interviewundersøgelse er hip hop- og graffiti-miljøet i modsætning til bandemiljøet præget af en løsere struktur, der blandt andet afspejler forskellig social baggrund, forskellige holdninger og ideer samt politisk bevidsthed og visioner.
Grupperne består typisk af 4-5 medlemmer, og der er ingen optagelsesritualer for dem, der vil ind i graffiti-grupperne. Man kender hinanden, snakker sammen, "hænger ud" og viser hinanden tegninger og fotos af egne skitser som udgangspunkt for et graffiti.
Grupperne består af unge fra et bredt spektrum af byfamiler: Skolelever, lærlinge, arbejdsløse og gymnasieelever fra såvel traditionelle kernefamilier som brudte familier med kun en forsørger. Ud over skole- og øvrige undervisningsaktiviteter er disse unges hverdag præget af tegneserier, videofilm og computerspil. Også på tøjfronten er der en fælles stil i det oprindelige hip hop look: Sportssko, sweatshirts, (store) jeans eller træningsbukser, (store) jakker og kasketter.
De fleste gruppemedlemmer er unge, der ikke selv kan betale eventuelle bøder, hvis de pågibes. Efter én eller to bøder glider de typisk ud af gruppen, fordi det bliver for dyrt at være med, samtidig med, at det ofte giver problemer med forældrene, hvis de fortsætter graffiti-skrivningen (5,6)

Hvordan foregår arbejdet?

Når der skal laves en graffiti, finder gruppen i fællesskab ud af motiver, farver og bogstavkombinationer. Det er i orden at lade sig inspirere af andre graffitis, men selvfølgelig bedst selv at finde på en flot figur. At kopiere andres ideer og figurer er virkelig dårlig stil!
I erkendelse af at alle ikke er lige gode til alting, kan der ske en arbejdsdeling i gruppen, sådan at de, der er bedst til bogstaver, laver den del af graffitien, mens andre specialiserer sig i at tegne og farvelægge figurerne.
Der bruges sædvanligvis 10-15 dåser maling til et standardgraffiti. Det er dyrt, og der er mange unge, der ikke selv kan financiere sådan et projekt. Til større graffitis kan der let gå op til 30 dåser spraymaling, og derfor skaffer nogle grupper sig i et vist omfang en del af materialerne ved indbrud eller simpelt tyveri (6)

Er der piger i graffiti-miljøet?

Hovedsagelig består graffiti-miljøet af store drenge, der bor i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. Der er imidlertid også piger tilknyttet hip hop- og graffiti-miljøet, selvom de ikke er mange. De få piger, der er, vil i praksis heller være rappere, og det giver et lidt omvendt kønsrollemønster, hvor drengene maler og danser, og pigerne synger og siger bandeord og fremfører stærke udsagn i et band.
Piger kan have svært ved at gøre sig gældende i miljøet, idet de ikke på samme måde får andre skriveres respekt. Der kan så være andre fordele forbundet med at være pige i graffiti-miljøet: I forbindelse med flugt fra vagt- eller politifolk skal pigerne selvfølgelig være lige så hurtige som drengene, men kan så efterfølgende påtage sig mere typiske pige-attituder og på den måde gå fri for mistanke (5)

Hvad er bande-graffiti?

På samme måde som de øvrige typer graffiti repræsenterer enkeltpersoner eller grupper, bruger banderne graffitien til at gøre opmærksom på sig selv, deres indbyrdes styrkeforhold og deres territorier i forhold til andre bander.
Budskaberne består i forskellige typer meddelelser: Advarsler, trusler og udfordringer i et indforstået sprog, der dog skal kunne opfattes klart og entydigt af modtagerne.
Ud over at fungere som kommunikation mellem de enkelte bander afslører denne type graffitis oplysninger, der også kan bruges af politiet i bekæmpelsen af graffiti og kendskabet til de enkelte banders medlemmer, deres status samt bandernes aktiviteter og planer (7)

Graffitiens stilarter

Der findes adskillige slags graffitis, som adskiller sig fra hinanden dels ved brugen af redskaber og dels ved deres typografi og billedsprog.
Tags og tekst-graffitis udføres i fantasifulde linier og omrids. I begyndelsen fremstod disse tekst-graffitis som simple streger eller boble-bogstaver; men efterhånden er de ligesom billed-graffitis blevet udfyldt med masser af farver og omkranset af tegneserieagtige motiver, der fremhæver hele teksten.
Afhængigt af tid og evner kan der arbejdes mere spontant eller med store graffitis, der kræver forhåndsarbejde med skitsering. Skriveren kan også kæle for detaljerne ved hælp af skabeloner og ved at benytte en række malertekniske tricks, som giver effekt og skaber liv i billederne. Maleredskaberne spiller naturligvis en afgørende rolle for det afgørende resultat (4)

Graffitiens metoder

Graffiti-redskaberne spiller ind på resultatet: I starten var graffitis hyppigst ensfarvet sorte, idet der blev brugt store tuschpenne. Efterhånden opstod der et krav om at være avanceret i udtrykket, og skriverne gik over til pensler og flere farver. Med tiden blev der så overfyldt med tags alle vegne, at måtte finde på nye ting, for at gøre sig bemærket. Nogle unge fandt ud af, at de hurtigt og effektivt kunne overmale store flader med spraydåser, som nu sammen med elektriske sprøjtepistoler er det mest almindelige maleredskab. Med et væld af forskellige farver og nuancer giver sprayteknikken helt andre muligheder, hvor skriverne kan lave både tags og billeder større og flotte end hidtil (4,7)

Spraydåser og sprøjtepistoler

Spraydåser og elektrisk sprøjtepistol har hver deres styrker og svagheder.
Spraydåser er almindeligst til udendørs graffiti-skrivning. Den almindeligste type fungerer med drivgasser, mens parnalsprays fungerer ved hjælp af en vakuumpumpe. Ingen af de to typer kræver således elektrisk tilslutning. Ved et tryk på dysen åbnes der for en ventil, og farven forstøves ud på underlaget - enten ved hjælp af drivgasserne eller ved hjælp af det undertryk, der dannes i dåsen. Ved at udskifte dåsernes sprøjtedyser kan der opnås mere varierede resultater i farvelægningen. Afhængigt af dysens art og sprøjteafstanden bliver underlaget mere eller mindre farvemættet.
En sprøjtepistol fungerer stort set som parnalsprayen, hvor farven bliver trukket med ud af luften. Eftersom sprøjtepistolen er afhængig af adgangen til en stikkontakt, er den mest velegnet til graffiti-malere, der arbejder indendørs på lærred eller masonit. Med høje priser på spraydåser er sprøjtepistolen på længere sigt billigere; men den har tydeligvis sin begrænsning ved de udendørs graffitis, som stadig er den mest udbredte graffiti-form.
Et holdbar graffiti kræver underlag i form af grunder med en malerrulle. Det sparer spray og forhindrer malingen i at løbe (4)

Illustrationer

Graffiti.

Billede af en robot-agtig skabning.

Videre læsning

Hygum, Dorte: Hip hop. - Tiderne Skifter, 1996. 149 sider.
Portræt af hip-hop kulturen, dens opståen og forskellige udtryk, herunder graffitien.

Koluda, Marianne: Graffiti. - Gyldendal, 1987. 49 sider.
Undervisningsmateriale, der opridser graffitiens historie og status med henblik på graffiti-forebyggelse.

Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider.
Et rids af graffitiens historie med en lang række eksempler på verbale graffitis/slogans og ordforklaringer.

Pedersen, Erling: Bandegraffiti. Dansk BiblioteksCenter. Aspekt i: Bander i USA. - FaktaLink. - 1999-05-10.
Aspekt i FaktaLink med links til bandegraffiti.

Stoyanov, Martin: Graffiti - midt i en spraytid. - Joker, 1985. 59 sider.
Indføring i graffitiens historie, dens forskellige teknikker og forskellige fagudtryk. Med mange illustrationer, der forklarer og underbygger teksten.

Sännås, Per-Olof: Graffiti - ett gäng hip hoppare och deras konst. - Stockholm, Action Bild, 1996. 127 sider. Svensk tekst.
Om graffiti og dens oprindelse i og tilknytning til hip hop-miljøet.

Zener: The war on graffiti is a war on the new class / Zener, Praez, and Chris Caruso. Kensington Welfare Rights Union. Engelsk tekst.
Artikel af amerikanske graffiti-skrivere. Klasseanalyse af mål og midler i politistatens bekæmpelse af graffiti i Philadelphia.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Articles - Graffiti related. Bombhiphop.com. Engelsk tekst.
Graffitiskriverside med links til artikler og interviews om emnet.

New York Graffiti. Photos. Engelsk tekst.
Billedgalleri over graffitis fra New York.

El Reflector. El Reflector: Graffiti Central. Engelsk og spansk tekst.
Hjemmeside med links til billedgallerier, graffiti-tekster, interaktivt graffiti-værksted og mindre artikler om graffiti.

The writing on the wall. Art Crimes. Engelsk tekst.
Hjemmeside med interviews, artikler, udstillingsnyt, aktivitetskalender, illustrationer og links til andre websites om forskellige former for graffiti.

Kilder

Hygum, Dorte: Hip hop. - Tiderne Skifter, 1996. 149 sider.
Abel, Ernest L.: The handwriting on the wall / Ernest L. Abel, Barbara E. Buckley. - Exeter, Greenwood Press, 1977. 156 sider.
Stoyanov, Martin: Graffiti - midt i en spraytid. - Joker, 1985. 59 sider.
Poulsen, Rasmus: Graffiti i Danmark. - Klematis, 1997. 96 sider.
Skyum-Nielsen, Anna: Graffiti - en kriminologisk undersøgelse. - Justitia. - Årg. 10, nr. 4 (1987), side 1-31.
Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider
Nugent, Hugh: Gang graffiti. Kapitel 4, side 29-64 i: Adressing community gang problems: a practical guide. - Bureau of Justice Assistance, BJA, U.S. Department of Jusitice. Maj 1998. 28 sider plus 207 sider. Ligger som pdf-fil og tekst-fil.
http://www.ncjrs.org/pdffiles/164273.pdf (Adobe)
http://www.ncjrs.org/txtfiles/164273.txt (ASCII)

Graffitiudtryk

Så at sige alle graffiti-udtryk er af amerikansk (New York) oprindelse og anvendes sædvanligvis uoversat af danske graffiti-udøvere.

Kristian Kristiansen i bogen

Adding

Add betyder at tilføje, og adding er således at male videre på en anden skrivers graffiti (2)

Bombs

At bombe er at udfylde alle tomme steder på en mur, det vil sige "bombardere" en tom flade med tekst og/eller billeder (2)

Burners

Burners er betegnelsen for de bedste, største og flotteste graffitis, der kun overgås af masterpieces. Burners indeholder både skyer, streger, bobler, skygger og en mængde andre effekter. Størrelsesmæssigt varierer de fra 6 til 30 kvadratmeter - ikke en billig sport (2)

Busters

Buster er egentlig en ordentlig tamp eller brormand. I graffiti-universet er det en graffiti-jæger, og kan være for eksempel en politibetjent, en togkontrollør eller en vagtmand (2)

Buy

Buy betyder egentlig at købe; men i graffiti-sammenhæng er det udtryk for at kopiere en anden skrivers stil. Kaldes også "bite" (2)

Can

Can er en dåse, i dette tilfælde naturligvis spraydåsen med maling (2)

Crew

Crew betyder en besætning eller et mandskab. I hip-hop- og graffiti-verdenen er en crew en bande eller en gruppe (2)

Def

Def er en forkortelse af definitiv og betyder i graffiti-sammenhæng, at et piece at helt fantastisk og imponerende (2)

Fade

Fade betyder falme eller udviskes. I graffiti-sproget er det betegnelsen for at lade farverne glide over i hinanden (2)

Gang

Gang betyder en bande og betegner i graffitiverdenen en gruppe af graffiti-malere (2)

Going over

Going over betegner det at overmale en andens piece, altså ikke kun at arbejde videre på den. Grunden til going over kan for eksempel være rivalisering og jalousi eller en trang til at ødelægge. Oftetst skyldes going over dog simpel pladsmangel, fordi der er rift om de velegnede arealer. Gode steder er placeret, hvor de ses af et stort publikum i dagtimerne, mens de ligge øde hen om natten, så skriverne kan arbejde i fred og ro. Hvis den skriver, der udfører en going over, er rigtig flink, afsluttes den nye piece med et undskyldende "Sorry". Skyldes overmalingen regulær konkurrence eller krig mellem to grupper, kan der opstå alvorlige konflikter med fysisk afregning mellem de forskellige crews (2)

Innovation

Innovation betyder fornyelse og betegner inden for graffitien det at finde på nye stilarter (2)

King

King betyder konge og beskriver det at dominere/beherske et område med de fleste og flotteste graffitis. King er en hædersbetegnelse for en maler, der for eksempel er i stand til at fylde en hel jernbanestrækning med sine værker (2)

Masterpieces

Et masterpiece er betegnelsen for et graffiti-hovedværk eller -mesterværk, som er de største og mest farvestrålende pieces, der især kendes fra New York. De er i enhver henseende ekstraordinære og naturligvis sjældne i mængden af graffitis (2)

Piece book

En piece book er graffiti-malerens skitsebog, som bruges til at forberede større og mere krævende graffiti-arbejder (2)

Pieces

Et piece er et stykke, et værk, det vil sige en større graffiti. Pieces inddeles i forskellige katagorier i henhold til deres billedrigdom og tekniske kvalitet og forestiller typisk skriverens eller gruppens logo, eventuelt flankeret af tegneseriefigurer eller -effekter. Lidt forenklet udtrykt er det hip-hopperne, som står for graffitiens kunstværker, mens slogans skrives af hvem som helst, fra BZ'ere til universitetsfolk. Pieces er en af de graffiti-kategorier, der er flottest og derfor også i bred almindelighed mest accepteret (2)

Power

En power er en graffiti, som udstråler dynamik og styrke (2)

Silver piece

En silver piece er et værk, der fyldt ud med krommaling. En silver piece kan dog også omfatte pieces med metallic bronce- eller guldspray (2)

Slogans

Slogans er sandsynligvis den kendteste form for vægskriverier og dækker mange typer, fra humoristiske indfald over propaganda og meningstilkendegivelser til slagord og lokumspoesi. Slogans er verbale graffitis og fungerer tit som en offentligt tilgængelig brevkasse, hvis læserbreve har større effekt end avisernes (2)

Styles

Style betyder stil. Styles opdeles i henholdvis typestyles og wildstyles.
Typestyle er en stil, som alle kan læse og forstå og bruges til at kommunikere budskaber ud til folk, mens wildstyle er en stil, som bruges til intern kommunikation i gruppen. I modsætning til typestylens enkelhed er wildstyles så snørklede og komplicerede, at kun drevne skrivere kan tyde dem (2)

Throw-up

Throw-up er opkastning, bræk og betegner en graffiti, der er hurtigt og spontant lavet - en mellemting mellem tags og pieces. De er ofte udført af en skriver, der med spraydåserne parat farer afsted for at få malelysten styret. Resultatet er som regel, at sådan en skriver aldrig får samlet tilstrækkeligt mange spraydåser til at kunne lave et piece eller en burner, men derimod blot får lavet en masse halvfærdige graffitis. De er sjældent en oplevelse for publikum og giver graffiti-kunsten et meget dårligt ry (2)

Top-to-bottom

En top-to-bottom er en graffiti, der er malet fra top til bund på for eksempel en hel væg eller en hel togvogn (2)

Wildstyles

Wildstyles er betegnelsen for de stort svungne, mangefarvede og "tredimensionelle" bogstaver, der i reglen garneres med tegnesierieinspirerede figurer og lignende (1)

Writer

En writer er en graffiti-skriver eller -maler. Writers inddeles i flere kategorier afhængigt af deres kvalitet: En noddy (tåbe eller dumrian) er således en virkelig dårlig skriver, mens en toy (legetøj) er en uerfaren eller inkompetent skriver (2)

En skufle er en anden betegnelse for en uerfaren - og i værste fald - talentløs skriver (5)

Kilder

Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider
Poulsen, Rasmus: Graffiti i Danmark. - Klematis, 1997. 96 sider.

Graffiti på togvogne

FAME for your NAME

Om den væsentlige ide med at dekorere New Yorks togvogne

Hvorfor netop togvogne?

Graffiti-malernes ønske om at nå ud til et stort publikum har resulteret i brugen af stort set alle velegnede flader i byernes offentlige rum. Men helt fra graffitiens opdukken i New York var togvognene, stationerne og jernbanestrækningerne de udsøgte medier for graffitiens tekster og billeder: De løste både et plads- og konkurrenceproblem med hensyn til husmurene, og togene fungerede som "opsøgende udstillinger", idet de hver dag gav mulighed for at nå et kolossalt publikum i alle aldre og fra alle samfundslag.
Togvognene bragte skrivernes værker ud til hele folket, og på stationerne og langs jernbanerne kunne billederne ikke undgå at blive set. Men især i forbindelse med dekoreringen af togvognene var det i lige så høj grad et spørgsmål om eventyr, fare og spænding: Togvognene var både en regulær udfordring og skulle samtidig medvirke til at skabe ære og respekt omkring skriverens navn (1)

Toggraffiti i New York

På togvognene var der i begyndelsen næsten uendelig plads; men der opstod også hurtigt rift om pladsen på New Yorks togvogne. Togene stod stille på baneterrænet om natten, og der var derfor gode muligheder for at lave større og flottere burners end de hurtigt udførte throw-ups.
I begyndelsen blev der kun malet på den frie plads rundt om vinduerne; men efterhånden blev også vinduesruderne inddraget til dekorationerne. De forskellige pieces og tags var af meget vekslende kvalitet: Nogle var kedelige standardtegn uden de vigtige kendemærker for den "ægte" graffiti, mens andre var seriøse arbejder og store kunstneriske frembringelser i farver. Med tiden opstod der nærmest krig mellem de to udtryksformer, og de rigtige kunstnere erklærede "wildstyle war" med henblik på at udvide idegrundlaget og udvikle dekorationerne såvel størrelsesmæssigt som kunstnerisk. Wildstylernes værker dækkede ikke blot dele af togvognene, men kunne med mere eller mindre sammenhængende motiver fylde en hel vogn - eller ligefrem flere, hvis der var tid og ro til arbejdet, og de ikke blev afbrudt af vagtpersonale eller politi (2)

Bekæmpelse af toggraffiti i New York?

New Yorks myndigheder og jernbaneselskabet blev nødt til at iværksætte kraftige forholdsregler mod overmalingen af togvognene. Passagerne klagede blandt andet over, at de ikke kunne se ud af vinduerne og ofte følte sig utrygge i de omgivelser, som efterhånden kom til at virke hærgede og uskønne. Der var frygt for, at der skulle opstå en ond cirkel, hvor grimhed, snavs og forfald skulle invitere til yderligere ødelæggelse, aggressioner og i yderste konsekvens vold.
Der blev indført kontrolforanstaltninger i form af politipatruljer og vagtværn, og togene blev overvåget og indhegnet om natten med hundevagt. Togvognene måtte gang på gang renses med syremidler eller ved hjælp af højtryksspuling, og hvis graffiti-malerne blev pågrebet, ventede der dem fængselsstraffe og erstatningskrav for ødelæggelse af både privat og offentlig ejendom.
På trods af forhindringerne fortsatte graffiti-malerne med at dekorere togene. Paradoksalt nok var det ikke myndighederne eller jernbaneselskabet, der satte en stopper for overmalingen af New Yorks toge, men derimod en ny maler. Den nye aktør på graffiti-scenen overmalede ikke kun de andre skriveres pieces for at lave sine egne kunstværker, men oversprayede simpelthen deres værker for at ødelægge dem. I løbet af kort tid fik han følgeskab af andre, der satte en ære i at ødelægge byens masterpieces til stor skade for graffiti-kunstens ry (2)

Toggraffiti i Danmark

På samme måde som i USA er det mest storbyens togsystem, der i Danmark har været i graffiti-skrivernes søgelys. Det er således S-tog i hele Storkøbenhavn, der primært er blevet brugt som graffiti-medie. Efterhånden som graffitien har bredt sig, har graffiti-bekæmpelsen kostet kolossale summer i rengøring og vedligeholdelse. I 1985 kostede rengøring og graffitifjernelse DSB 15 millioner kroner, mens beløbet i 1996 var steget til 40 millioner kroner. DSB har i lyset af de voksende udgifter til både forebyggelse og afrensning af graffiti fået tildelt ekstra midler (2,3)

Hvad gør DSB for at forebygge mod graffiti?

På forebyggelsesområdet arbejdes der dels med informationskampagner over for de unge, dels med forskning i og udvikling af nye lakker og andre overfladebehandlinger. Formålet med forskningen er at finde materialer, der gør det svært eller umuligt for graffiti-malingen at hæfte på underlaget, og samtidig mindsker risiskoen for forurening og arbejdsmiljøskader, når graffitien skal fjernes. DSB har ydermere udskiftet S-togssæderne til materialer, der er lettere at rengøre og vedligeholde.
Om natten er S-togene parkeret bag hegn, og bevægelsessensorer afslører, om der er uvedkommende på området, ligesom der er indført videoovervågning af stationer og sporterræner. Der kommer hundevagter flere gange om natten, og på S-togenes remiser eller rengøringshaller er der stationsbetjente på vagt. Hvis bevægelsessensorerne går i gang, blinker der en lampe i vagtstuen. Viser der sig at være graffiti-skrivere på området, bliver politiet tilkaldt.
I samarbejde med Københavns politi har DSB på S-togsnettet indført S-togspatruljen, der skal sørge for, at folk generelt føler sig trygge i togene og mere specifikt få fat i hærværksmænd og graffiti-skrivere i aktion (2,3)

Hvad gør DSB for at fjerne graffiti?

Er ulykken sket, har DSB ansat en fast stab, der fjerner graffiti på treholdsskift. Der er oprettet udrykninsgrupper til graffiti-fjernelse fra tog, stationer og jernbaneområder, og der er investeret i flere vaskehaller til rengøring af de overmalede togvogne. Graffitien er lettest at fjerne, inden den er tør. Er den imidlertid tørret, fjernes graffitien med kemekalier og højtryksspuling, og toget kommer derefter i vaskehallen. Det slider dog voldsomt på togvognenes lak, når graffitien skal af, og nogle vogne har således fået påført et specielt lag folio eller plast-film, som gør det nemmere at fjerne graffitien og ikke skader lakken så meget.
DSBs politik er generelt, at graffitien skal fjernes hurtigst de steder, hvor der kommer flest mennesker. Det modarbejder skrivernes ønsker om at nå ud til det store publikum og modvirker den tendens, at hvor der allerede er graffiti, kommer der mere til (2,3)

Hvad er ruderidsning?

Efterhånden som DSB er blevet mere ihærdig og effektiv med rengøring og graffiti-fjernelse, har især taggerne taget et nyt middel i brug for at forevige deres signatur: Ridsning i togenes ruder. Ruderidsningen kan udføres med blandt andet skarpe sten, som findes overalt - for eksempel ved skinnerne. Denne form for graffitis kræver således intet kostbart grej for skriverne og er samtidig vanskelig at fjerne.
For DSB er ruderidsning blevet en yderst bekostelig variant af graffitien i form af omfattende udskiftning af togruderne. Ikke alene er ruderidsning omkostningstung, den er også generende for passagererne, der ligesom ved overmaling har svært ved at se ud, på samme måde som kupeerne kan henligge i halvmørke, hvis ridsningerne er udbredte og store (4)

Hvad er panel piece?

En panel piece er en graffiti malet under S-togenes ruder. Hvis den fylder hele S-togets længde kaldes den en window down (2)

Hvad er whole car?

En whole car er en togvogn, der er malet fra top til bund i hele vognens længde (2)

Hvad er married couple?

En married couple - et ægtepar - er betegnelsen for en dobbelt whole car, to sammenhængende vogne med graffitis malet fra top til bund (2)

Hvad er trash train?

Et trash train er et ødelagt tog (2)

Hvad er lay-up?

En lay-up er et sted på bane- eller rangerterrænet, hvor togvognene holder midlertidigt, for eksempel i forbindelse med eftersyn, rengøring eller mindre vedligeholdelsesopgaver (2)

Hvad er yards?

En yard er et sporterræn, en remise eller en rangerbanegård, hvor togene holder over længere tid (2)

Hvad betyder motion bombing?

At motion bombe et tog vil sige at bemale det, mens det er i bevægelse, for eksempel mens maleren står på en station og toget kører forbi (1)

Hvad betyder buffe?

At buffe er at rense en togvogn, det vil sige at fjerne tags og billeder. En buffer er således en vaskehal til togvogne

Videre læsning

Bræstrup Karlsen, Finn: Graffiti og hærværk - hvorfor? / Finn Bræstrup Karlsen, Jørgen Hoppe. - DSB Skoleservice, 1987. 2 bind: Lærervejledning og Elevhæfte.
Undervisningsmateriale om graffiti, holdninger til og forskellige følger af graffiti med henblik på forebyggelse.

Eilstrup, Per: Om anstødelig skadeliggørelse. - DSB S-togstjenesten, 1985. 47 sider.
Referat og dokumentation fra et DSB-seminar om graffiti, bekæmpelse og forebyggelse.

Hærværk & graffiti / udg. af DSB S-tog. - Danske Statsbaner, 1999. 12 sider.
Pjece om graffiti på togvogne, forebyggelse samt rengøring af graffiti med miljøvenlige midler i tog og på stationer.

Monmagnon, Olivier: Sabotage: Le graffiti-art sur les trains d'Europe. - Paris, Florent-Massot, 1996. 172 sider. Parallel fransk og engelsk tekst.
Rigt illustreret værk om tog-graffiti i hele Europa.

Vestergaard, Jørn: Konfliktråd i graffiti-sager, hvori DSB er den skadelidt part. - Københavns Universitet, Kriminalistisk Institut, 1990. 73 sider.
Erfaringer fra udlandet med konfliktråd som alternativ til det traditionelle retssystem med henblik på graffiti-bekæmpelse og -forebyggelse. Sagsbehandlingen lægger op til forlig i sager der er fuldt opklaret, når både sigtede, skadelidte og anklagemyndighed samtykker.

Whitford, M.J.: Getting rid of graffiti. - London m.fl., E. & FN SPON, 1992. 160 sider. Engelsk tekst.
Praktisk vejledning i metoder for graffiti-fjernelse af varierende slags maling og anti-graffiti-behandling af forskellige typer overflader.

Kilder

Monmagnon, Olivier: Sabotage: le graffititi-art sur les trains d'Europe. - Paris, Florent-Massot, 1996. 172 sider.
Stoyanov, Martin: Graffiti - midt i en spray-tid. - Joker, 1985. 59 sider.
Hærværk & graffiti / udg. af DSB S-tog. - Danske Statsbaner, 1999. 12 sider.
Poulsen, Rasmus: Graffiti i Danmark. - Klematis, 1997. 96 sider.

Graffiti - Kunst eller hærværk?

Graffiti-forbrydelsen straffes som tingsødelæggelse eller hærværk efter straffelovens paragraf 291 stk. 1.

Graffitien ifølge straffeloven

Graffiti - en kriminel kunst

Under interview med aktive og tidligere skrivere har kun få givet udtryk for, at de bryder sig om hærværk ud over graffiti-malingen. Rent strafferetligt er skriverne kriminelle; men hensigten med størstedelen af de mange graffitis er langt bedre, end resultaterne opfattes: At skabe levende kunst, at farvelægge de kedelige flader i byens offentlige rum og herved at gøre ophavet kendt viden om.
I bekæmpelsen af graffiti oprettede Københavns Politi i 1989 den såkaldte Graffiti-patrulje, der dog blev opløst igen i 1991. Patruljen skyggede skrivere og overnattede på banegårde med henblik på at fange skrivere på fersk gerning. Senere er videoovervågning af udsatte områder blevet udbredt i forebyggelsesarbejdet.
Skriverne og graffiti-grupperne efterlader med deres signaturer et bevis på ophavet, og det bruges ikke alene til at sikre sig ry og respekt blandt konkurrenterne og publikum. Signaturen fotograferes og arkiveres af politiet og benyttes således som bevismateriale i efterforskningen af grafftiti-kriminalitet og domfældelsen af eventuelt pågrebne skrivere.
Den københavnske graffiti-patrulje blev nedlagt, fordi dens arbejdsvilkår var vanskelige og dens resultater blev vurderet for beskedne. Det er som oftest uhyre vanskeligt at bevise, at skriverne har lavet mere end det, de tages for på gerningsstedet. Ingen skriver med respekt for sig selv eller sin gruppe afslører, hvem der har udført handlingen, og derfor er en domfældelse i realiteten næsten umulig (2)

Hvordan opfatter samfundet graffiti?

Holdningen til graffiti er naturligvis meget forskellig, afhængigt af synsvinklen: Nogle vil spørge til graffitiens kunstneriske kvaliteter, andre begejstres over det spontane folkelige udtryk, mens atter andre hefter sig ved, at graffiti er hærværk, forarges over griseriet på byens mure og i nogle tilfælde bliver utrygge ved fænomenet. For de privatpersoner, firmaer eller offentlige institutioner, der gang på gang rammes af graffiti-skriverier, er der næppe tvivl om, at det anses for en kriminel handling. Allerede tidligt i graffitiens historie var der dog personer i kunstverdenen, som fik øje på det nye, levende udtryk og definerede det som kunst.
Skriverne er i reglen ligeglade, for de ved hvad de selv vil: Graffiten skal op - og helst et sted, hvor den ses af masser af mennesker hver dag. Der skal kulør på - og det kommer der! (2,3)

Hvordan har graffiti udviklet sig?

På sin vis er der sket det samme med dele af graffitien og graffitimiljøet, som for eksempel med punkfilosofien og punkbevægelsen: Fra starten var der tale om udtryk for en protest, en ung vrede over et samfund man ikke kunne bifalde eller være en del af. Graffitien er i et vist omfang blevet et mere alment udbredt fænomen og ikke kun et udtryk for oprørske unge med bestemte budskaber.
Overvågning, afspærring og andre former for forebyggelse har gjort det vanskeligt for graffiti-malerne at udøve deres kunst; men trods besværligheder med at finde velegnede steder til graffiti-dekoration, er der som følge af en holdningsændring muligheder for nye veje. Netop for at imødegå vandalisme og ødelæggelse overvejes det flere steder, om der kan stilles godkendte områder til disposition for graffiti-malerne.
Som følge af problemerne med at finde velegnede steder er en del af malerne selv gået over til at male på lærred og masonit. Det vil sige, at det der begyndte som en rendyrket gadekultur, nærmer sig mere traditionelle kunstmedier, omend udtrykket stadig er eksplosivt og inspireret af tegneserier, videospil og reklamegrafikkens effekter. En udvikling i kunsbegreberne har medført, at gallerier er begyndt at udstille graffiti-arbejder (3)

Hvordan er kunstmiljøets holdning?

Enkelte gallerier har i et vist omfang præsenteret graffiti eller graffiti- lignende kunst. Men i Danmark var det et så velrenommeret navn som kunstmuseet Louisiana, der i 1984 arrangerede den første graffiti-udstilling med værker af skrivere fra New York. Udstillingen blev også vist andre steder i landet. I forbindelse med Louisiana- udstillingen blev der udgivet et katalog med interview med de amerikanske kunstnere.
Dansk graffiti dukkede op på Charlottenborg i 1986 på udstillingen "Syntese", i 1987 præsenterede Galleri Overgaden i København ligeledes et udvalg af dansk graffiti, og i 1996 havde Galleri Nå-Da-Da på Nørrebro i København en graffiti-udstilling.
Danske udstillinger er dog ingenting sammenholdt med USA, hvor der findes adskillige graffiti-gallerier, et Museum of American Graffiti og desuden en kunstskole for graffitimalere. En smule oprejsning har graffitien dog fået med den københavnske festival Subkult i 1996. Her dannede Pakhus 11 på Østerbro rammen om koncerter, breakdance-shows og foredrag, ligesom der hver dag blev malet lærreder af prominente graffiti-skrivere fra både Danmark og udlandet. Festivalen var arrangeret af graffiti-gruppen Twisted Mind System (2)
Selvom den etablerede kunstverden stadig ikke har stor opmærksomhed over for graffitien, var den så sent som i foråret 1998 igen på dagsordenen med udstillingen "Skriften på væggen" på Herning Kunstmuseum i samarbejde med Twisted Mind System og sponseret af Montana Møbler (4)

Hvordan er holdningen i graffitimiljøet?

I sin oprindelse var graffitien et undergrundsfænomen, og der er derfor forskellige holdninger til, om det er acceptabelt at tjene penge på den. Men hvis man ikke kan andet end lave graffiti, og man ikke må tjene penge på det, hvad skal man så leve af?
Skønt gallerier og museer udstiller graffiti, er det kun et fåtal af skriverne, der reelt ernærer sig ved deres kunst. I de fleste tilfælde er der her tale om bestillingsarbejder - reklamer eller malerier - der ikke altid betegnes som ægte graffiti.
Gruppemedlemmerne er stort set enige om, at lovlige eller betalte graffitis kan være OK, og at det er acceptabelt at få betalt sin indsats og kreativitet. Men samtidig er det alligevel sjovest og mest "rigtigt", når det er ulovligt og farligt. Selv inkarnerede skrivere arbejder for betaling, skønt det næppe fører til en egentlig beskæftigelse, de kan leve af.
Ofte betales disse bestillingsjobs med dåser og maling, fordi arbejdsgiveren derved kan slippe billigere fra arbejdet rent skatteteknisk. Det er tillige en fordel for skriverne, der på denne måde kan skaffe farver til deres egne pieces ved at økonomisere med materialerne til bestillingsopgaverne (2)

Hvordan er jobmulighederne?

Hensigten med reklamer er at skabe opmærksomhed og bevidsthed om bestemte produkter med henblik på større salg. Graffitiens stil og virkemidler har samme hensigt, selvom reklamen her er til fordel for skriveren eller gruppen selv. En del graffiti-kunstnere har dog fundet jobs i reklamebranchen og den grafiske branche med for eksempel plakater og pladeomslag, hvor de kan benytte formsprog, farver og bogstavernes energier fra graffitiens verden.
Andre graffiti-skrivere har etableret sig som tatovører med mulighed for at bidrage med nye og spændstige skriftformer og motiver i det traditionsrige håndværk.
Også i tøjbranchen har graffitien fundet en platform, idet flere tøjmærker har allieret sig med graffiti-skrivere, der her finder en ny niche for deres kunst (2)

Hvad sker der ved pågribelse?

Hvis en person, der er fyldt 15 år pågribes i graffiti-skrivning, hvor det ikke er tilladt, kan vedkommende straffes efter straffelovens hærværksparagraffer. Straffen kan være bøde eller hæfte eller - hvis vedkommende tidlige er kendt skyldig i sådanne sager - fængsel i op til 4 år.
Såfremt den pågrebne er under 15 år, kan vedkommende ikke straffes; men uanset alder kan man ansvarliggøres økonomisk for de skader eller ødelæggelser, der forvoldes. Enkelte skrivere er idømt erstatningskrav på store beløb - i hundretusindvis af kroner; men i realiteten er det svært at inddrive større beløb, idet de unge som oftest ikke har mulighed for at betale eller afdrage summen. Selvom en graffiti-skriver er under 15 år, når kriminaliteten begås, eller han/hun ikke har umiddelbar mulighed for at betale en erstatningssum, kan vedkommende komme til at betale for det på et senere tidspunkt, hvis der er økonomisk belæg for det.
Hvis en gruppe pågribes samlet, hæfter gruppens medlemmer solidarisk. Det vil sige, at alle skal bidrage til bøden eller den udmålte erstatning. Er der kun én af skriverne, der kan betale, er det den ene person, der kommer til at betale bøden eller erstatningen.
Graffiti-skrivere kan også idømmes samfundstjeneste af et omfang på 40-240 arbejdstimer. Er den pågrebne skriver under 18 år, kan såkaldte ungdomskontrakter indgå som et alternativ til et tiltalefrafald og en betinget dom. En sådan kontrakt kan for eksempel betyde mødepligt i en vis periode i en ungdomsinstitution (2,5)

Videre læsning

Ferrell, Jeff: Crimes of style. - New York & London, Garland Publishing, 1993. 236 sider. Engelsk tekst.
Om graffiti som byfænomen, den kriminalpolitiske holdning til den samt bekæmpelse og forebyggelse af graffiti.

Jacobson, Staffan: Spraykonst - graffiti från tecken til bild. - Åhus, Kalejdoskop, 1990. 101sider. Svensk tekst.
Graffiti, dens historie og udvikling set ud fra en kunstsynsvinkel.

Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider.
Graffitiens historie og udvikling, det offentliges holdning til graffiti samt bekæmpelse og forebyggelse.

Poulsen, Rasmus: Graffiti i Danmark. - Klematis, 1997. 96 sider.
Omfattende beskrivelse af graffitiens historie og udvikling, bekæmpelse og forebyggelse.

Skriften på væggen / red. Torben Thuesen. - Herning Kunstmuseum, 1998. 16 sider. Parallel dansk, engelsk, tysk og fransk tekst.
Informationshefte til udstillingen af danske og udenlandske graffitis skabt i forbindelse med festivalen Subkult 96. Udstillingen blev arrangeret af museet i samarbejde med gruppen Twisted Mind Systems.

Skyum-Nielsen, Anna: Graffiti - en kriminologisk undersøgelse. - Justitia. - Årg. 10, nr. 4 (1987), side 1-31.
Opgave ved Københavns Universitets juridiske fakultet, der analyser logo-graffitien som forbrydelse, graffiti-malernes baggund, familiemønstre, kriminalitetsmønstre og adfærd.

Videre links

Smith, Doug: An Anti-Graffiti Web Page: The Internet Voice for the Graffiti Victim. USA. Engelsk tekst.
Hjemmeside der opfatter graffiti som vandalisme. Med "The Anti Graffiti FAQ", artikler og links til andre anti-graffiti sider.

Kilder

Skyum-Nielsen, Anna: Graffiti - en kriminologisk undersøgelse. - Justitia. - Årg. 10, nr. 4 (1987), side 1-31.
Poulsen, Rasmus: Graffiti i Danmark. - Klematis, 1997. 96 sider.
Kristiansen, Kristian: Skriften på væggen. - Lademann, 1986. 48 sider
Ifversen, Karsten R. S.: Respekt / Karsten R. S. Ifversen. Montana og graffiti gør oprør / Dorte Hygum Sørensen. - Politiken 1998-05-14.
Hvad siger loven? - Københavns Kommunes bygge- og teknikforvaltning, Stop Graffiti Sekretariatet.
http://www.stop-graffiti.dk/Hvad_siger_loven.htm

Emnesøgning i Bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Graffiti' bibliotek.dk