Kultur, identitet og sprog

Main image kapitel
Zulu Comedy Galla 2012 i Operaen med 'Mads og monopolet' . Fra venstre: Kirsten Hüttemeier (Martin Brygmann), Brumbass (Mick Øgendahl), vært mads Steffensen, Sønderjysk dialektkvinde (Bodil Jørgsensen) og Mr. Poxycat (Rasmus Bjerg).
Zulu Comedy Galla 2012 i Operaen med 'Mads og monopolet' . Fra venstre: Kirsten Hüttemeier (Martin Brygmann), Brumbass (Mick Øgendahl), vært mads Steffensen, Sønderjysk dialektkvinde (Bodil Jørgsensen) og Mr. Poxycat (Rasmus Bjerg).
Foto: Camilla Rønde / Scanpix

Hvilke grænser er der i sproget?

Sproglige grænser kan være mange ting. En sproglig grænse kan være en grænse mellem lande, hvor der blive talt forskellige sprog, men det kan også være grænser mellem forskellige landsdele, hvor borgerne taler forskellige dialekter. Sønderjysk og fynsk er således to dialekter af det danske sprog. Dialekterne og de klare grænser imellem dem er dog ved at erodere, mener sprogprofessor Tore Kristiansen ifølge artiklen ”Farvel til dialekterne” (se kilder). Det skyldes blandt andet, at unge i mindre og mindre grad taler den dialekt, som hører til den egn, hvor de er vokset op. Grænserne mellem dialekterne udviskes ganske langsomt, og borgere i Danmark taler i stigende grad mere og mere ens, en afart af rigsdansk (se Faktalink om Danske dialekter).

Grænser mellem sprog ændres også, når vi i det danske sprog indoptager engelske låneord som f.eks. computer eller det nyere begreb ’selfie’. Sprog kan også være med til at overskride kulturelle grænser. Kan man tale fransk er det således lettere at begå sig, når man rejser til Paris, og det er almindeligt kendt, at franskmændene i højere grad accepterer én, når man taler deres modersmål.

Omvendt kan en gruppe af mennesker også bruge sproget for bevidst at afgrænse sig fra andre. Det er f.eks. tilfældet i Sønderjylland, hvor sproget er blevet brugt aktivt i identitetsskabelsen. Ifølge sprogforsker Tore Kristiansen i artiklen ”Farvel til dialekterne” (se kilder) har sønderjyderne værnet om deres sprog for at beskytte deres kulturelle identitet, som flere gange i historien har været stærkt påvirket af Tyskland – bl.a. efter nederlaget i 1864, hvor Sønderjylland i flere årtier efterfølgende var en del af Tyskland. På den måde lægger man igennem sproget afstand til ’de andre’ og skaber en stærkere identitet.

Afstand kan også skabes igennem sproget, uden at det er bevidst. Det er eksempelvis argumentet i artiklen ”Sproget sætter grænserne for politikken” (se kilder), som handler om, hvordan den politiske samtale er ved at dø ud på grund af mediernes sprogbrug. Når journalister altid beder politikerne om at være konkrete i deres udtalelser, fortrænges alt det abstrakte, der ligger til grund for politik: ideologi, refleksion og moral, lyder argumentet i artiklen. På den måde er journalisternes sprogbrug med til at sætte grænser for, hvad man kan tale om.

Grænser i sproget kan også handle om, hvad der er acceptabelt at sige i en given social situation. Når man befinder sig i en social eller kulturel situation, som er fremmed for én, vil man oftere risikere at sige noget forkert, end hvis når man taler med en gammel ven. Kultur og grænserne for, hvad man kan sige, har også været diskuteret meget i forbindelse med den såkaldte Muhammed- eller karikaturkrise og den efterfølgende debat om ytringsfrihed. Der har været to dominerende synspunkter i debatten: Nogle mener, at man ikke bør begrænse sine ytringer af hensyn til kultur og religion, mens andre mener, at der bør være en respektfuld tone over for andres religiøse og kulturelle ståsted (se FaktaLink-artiklerne om Ytringsfrihed og Muhammedkrisen). 

Hvad er kulturelle grænser?

Kulturelle grænser bliver synlige, når to mennesker fra hver deres kultur – måske fra hver deres land eller ligefrem fra to forskellige verdensdele – oplever, at de ikke umiddelbart kan forstå hinanden. Man taler også om kulturforskelle mellem mennesker, der kommer fra forskellige erhverv eller landsdele. Det kan altså godt være, at de taler det samme sprog, men kulturelt har de forskellige udgangspunkter.

I offentligheden bliver kulturelle grænser ofte debatteret i forbindelse med indvandring af mennesker fra markant anderledes lande og kulturer. Det får nogle politiske partier – særligt Dansk Folkeparti – til at kridte grænserne op for, hvad de mener, der er dansk. Et konkret eksempel er fra januar 2016, hvor byrådet i Randers Kommune med Dansk Folkeparti og Venstre i spidsen besluttede, at det skulle være obligatorisk for alle kommunens daginstitutioner at servere mad tilberedt med svinekød. Det skulle ske for at signalere, at man ikke lå under for muslimsk skik og brug, idet det ifølge islam ikke er tilladt at spise svinekød. Sagen bliver belyst i en artikel fra Aarhus Stiftstidende (se kilder).

Andre mener, at en sådan insisteren på at definere dansk kultur som et spørgsmål om at spise og servere bestemte fødevarer i de kommunale institutioner, skaber større kløfter til de mennesker, som man gerne vil integrere i samfundet, og at det derfor slet ikke gavner. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer skrev i 1960 ”Sandhed og metode”, hvori han taler om ’horisontsammensmeltning’. Fordomme er ifølge Gadamer et vilkår for menneskets forståelse og tolkning af verden – menneskets forståelse af verden vil altid være farvet af den situation, som han eller hun befinder sig i. Begrebet ’horisontsammensmeltning’ peger på den bevægelse, der sker, når to mennesker med hver deres forståelseshorisont står over for hinanden og erkender både deres ligheder og deres forskelle. Gadamers filosofi er beskrevet i artiklen ”Ingen forståelse uden fordomme” (se kilder). Heri ligger en forståelse af, at kulturelle grænser måske kun kan overskrides ved, at man erkender grænsen, men samtidig ser ligheden mellem mennesker på tværs af kulturer. 

Hvilke grænser er der for køn og seksualitet?

Manden og kvinden er først og fremmest en biologisk kategorisering af mennesker, men det er i høj grad også kulturelle kategorier. Historisk set har manden og kvinden indtaget forskellige roller i hjemmet og i samfundet – og i mange kulturer er der stadig en klar rollefordeling mellem mand og kvinde. Køn er derfor i høj grad med til at skabe identitet.

I Danmark har kvindefrigørelsen i 1960’erne og 1970’erne især været med til at ændre på kønsrollemønstrene inden og uden for hjemmet. Man kan således tale om, at grænsen mellem en mandlig og kvindelig identitet har rykket sig i det sidste århundrede. Men selvom Danmark i dag er et af de mest ligestillede lande i verden, er dele af arbejdsmarkedet f.eks. stadig meget kønsopdelt. I Sverige har man forholdt sig anderledes til grænsesætning og kønskategorier ved bl.andt andet at bruge den kønsneutrale kategori ’hen’ i vuggestuer og børnehaver. Synspunktet er, at børn dermed kan udvikle deres identitet uden at blive presset ind i allerede eksisterende kulturelt bestemte kønskategorier.

Man kan også tale om overskridelse af køn i de tilfælde, hvor mennesker oplever at føle sig som et andet køn end deres biologiske, det vil sige at være transkønnet. Et menneske, der biologisk set er mand, kan f.eks. føle sig som en kvinde og derfor føle sig bedst tilpas i kjole eller andet tøj, som man traditionelt og historisk set har forbundet med kvindekønnet.

De traditionelle kønskategorier overskrides også, når to mennesker af samme køn har sex med hinanden. Denne form for seksualitet har eksisteret til alle tider og i alle kulturer, men der har altid været forskel på, i hvor høj grad det er blevet almindeligt accepteret i samfundet. Selvom homoseksuelle i Danmark er accepteret i store dele af samfundet på lige fod med heteroseksuelle, oplever mange homoseksuelle par, at der stadig er grænser for deres kærlighed; f.eks. afviser nogle præster at vie homoseksuelle i kirken. I andre kulturer opleves disse grænser endnu stærkere, f.eks. i et land som Rusland (se også FaktaLinket om Homoseksualitet).

Overskridelse af personlige seksuelle grænser sker, når personer udsættes for seksuelle overgreb og voldtægt. Når en person tvinger en anden til samleje, eller befamler vedkommende, overskrides den ene parts seksuelle grænser, og det samme er tilfældet, hvis en person bliver tiltalt på en måde, der overskrider hendes eller hans personlige grænser (se FaktaLink-artiklen om Voldtægt).