Golfkrigen

Artikel type
faktalink
bibliotekar Stig Merrild Madsen, DBC. 2000
Main image
Irakisk militær destruktion. Februar 1991.
Retro Golfkrig – irakisk militær destruktion. Februar 1991.
Foto: Scanpix

Golfkrigen startede den 2. august 1990, da Irak, ledet af præsident Saddam Hussein, invaderede nabolandet Kuwait og gjorde krav på landet.
Iraks angreb på Kuwait blev straks fordømt af FN's Sikkerhedsråd (resolution 660), og i november satte Sikkerhedsrådet en tidsfrist indtil den 15. januar 1991 for tilbagetrækning (resolution 678).
Sideløbende med diplomatiske forhandlinger om en fredelig løsning på konflikten foretog USA og en række allierede lande troppeopbygninger i Saudi-Arabien, som havde bedt USA om beskyttelse mod en mulig irakisk invasion. Også halvdelen af de arabiske lande besluttede at samarbejde om en fælles-arabisk hær.

Introduktion til Golfkrigen

Krigen i Golfen er ikke en kristen krig, en jødisk krig eller en muslimsk krig. Det er en retfærdig krig.
Præsident George Bush i en tale den 28. januar 1991

Hvad var Golfkrigen?

Golfkrigen startede den 2. august 1990, da Irak, ledet af præsident Saddam Hussein, invaderede nabolandet Kuwait og gjorde krav på landet.
Iraks angreb på Kuwait blev straks fordømt af FN's Sikkerhedsråd (resolution 660), og i november satte Sikkerhedsrådet en tidsfrist indtil den 15. januar 1991 for tilbagetrækning (resolution 678).
Sideløbende med diplomatiske forhandlinger om en fredelig løsning på konflikten foretog USA og en række allierede lande troppeopbygninger i Saudi-Arabien, som havde bedt USA om beskyttelse mod en mulig irakisk invasion. Også halvdelen af de arabiske lande besluttede at samarbejde om en fælles-arabisk hær.
Da FN's tidsfrist udløb angreb den allierede hær de irakiske styrker. Selve modangrebet fik kodenavnet Desert Storm. Den 17. januar indledte den allierede styrke voldsomme luftbombardementer af militære stillinger i Kuwait og Irak og den 24. februar foretog man en storoffensiv på land. Efter 100 timers landkrig var krigen slut (2,3,4)

Hvorfor angreb Irak Kuwait?

Årsagerne til Iraks forsøg på at annektere Kuwait er flere:
  • Kuwaits geografiske beliggenhed
    Kuwaits historie som selvstændig nation går tilbage til 1961. Områdets uafhængighed og den herskende al-Sabah-families ledelse havde fra 1899 været sikret af en aftale med Storbritanien. Store oliefund i 1950'erne gav så megen rigdom, at sheiken anmodede englænderne om selvstændighed.
    Kuwaits selvstændighed udløste en konflikt med Irak, som gjorde krav på området med henvisning til dets historiske placering i Basraområdet i Det Osmanniske Rige. Kuwait fik dog militær hjælp af i første omgang briterne og senere af en fælles arabisk styrke.
    Det territoriale krav skal også ses i lyset af Kuwaits beliggenhed, som reelt hindrer Irak i at anlægge havne. Irak forsøgte i 1970'erne at leje to kuwaitiske øer, for at kunne bygge en dybtvandshavn, men Kuwait sagde nej, et nej, der blev gentaget i 1980 og 1989.  
  • Iraks gæld til Kuwait
    Under Iraks krig med Iran fra 1980-88 støttede både Kuwait og Saudi-Arabien Irak med store lån, som gældsatte landet i en grad, der gjorde det umuligt at tilbagebetale gælden. Saddam Hussein mente, at lånene kunne være betaling for at Irak på den arabiske verdens vegne havde ført krig mod fjenden Iran, men Kuwait insisterede på, at lånene skulle betales tilbage.  
  • Strid mellem Irak og Kuwait om Rumailah-oliefeltet
    Irak og Kuwait har nogle af verdens store oliefelter og deler blandt andet Rumailah-feltet hvor grænsedragningen mellem de to lande aldrig er blevet helt fastlagt. Størsteparten af feltet hører til Irak, og i tiden op til invasionen anklagede Saddam Hussein Kuwait for at have pumpet olie op fra den irakiske del af feltet, mens Irak var i krig med Iran.  
  • Strid om hvor meget olie der skulle produceres
    Siden dannelsen af Organisationen af Olie-Eksporterende Lande, OPEC, i 1960 var prisen på råolie steget, idet det lykkedes landene at nå til enighed om at presse priserne i vejret.
    Da Egypten og Syrien i 1973 gik i krig med Israel , straffede de arabiske medlemmer af OPEC de vestlige lande som støttede Israel ved at sætte priserne på olie op med 4 gange den hidtidige pris. Dette skabte en voldsom krise, men animerede også de vestlige lande til at søge efter olie andre steder.
    I slutningen af 1980'erne var blandt andre Storbritanien og Norge blevet nye storproducenter af olie, og OPEC-landene havde svært ved at fastholde en høj pris på olie. Det var et problem for Irak, som led økonomisk efter krigen med Iran.
    Da yderemere nogle af OPEC's medlemmer producerede mere olie end aftalt, heriblandt Saudi-Arabien og Kuwait, beskyldte Saddam Hussein dem for at dumpe priserne og herved skade Irak (2,3).

Hvem er Saddam Hussein?

Iraks præsident Saddam Hussein er født i 1937 i byen Takrit. Hans far døde kort tid efter sønnens fødsel og Saddam blev opdraget af sin onkel.
Som ung meldte Saddam sig ind i Baath-partiet, der var et pan-arabisk parti dannet i 1944 i Syrien, og som havde som sit mål at genoprette den arabiske verdens storhed.
Saddam Hussein deltog i partiets fejlslagne kupforsøg mod den siddende militære leder General Abdul-Karim Qassim i 1959, og måtte flygte til Egypten, hvor han studerede jura indtil 1963, da han igen deltog i et kup som kortvarigt bragte Baath-partiet til magten. Styret blev væltet og Hussein blev fængslet indtil 1964.
I 1968 lykkedes det Baath-partiet at komme til magten, og da Saddam Hussein i 1969 blev næstformand i Det Revolutionære Kontrolråd, udviklede hans politiske karriere sig hurtigt.
I 1979 lykkedes det Saddam Hussein at overtage præsidentposten, som han har haft siden (2,5)

Hvad var FN's rolle under Golfkrigen?

FN's fordømmelse af Irak's invasion af Kuwait kom samme dag, som invasionen foregik, med vedtagelsen af resolution 660 i Sikkerhedsrådet.
Der var tale om to selvstændige lande, som begge var medlemmer af FN. Derfor reagerede Sikkerhedsrådet med et krav om øjeblikkelig tilbagetrækning.
Da de første reaktioner fra FN ikke havde nogen effekt på Irak, vedtog Sikkerhedsrådet resolution 661, der indførte økonomiske sanktioner overfor Irak i form af en handelsblokade af landet. Det blev besluttet at tillade magtanvendelse for at håndhæve blokaden.
Magtanvendelsen blev ført ud i livet af en international flådestyrke, som blev samlet i Den Persiske Golf, heriblandt den danske korvet Olfert Fischer.
Samtidig med de diplomatiske forhandlinger i FN foretog flere FN-medlemslande troppeopbygninger i Golf-området, og da FN's Sikkerhedsråd den 30. november satte en frist til den 15. januar for Iraks tilbagetrækning fra Kuwait, var skuepladsen for en krig sat (2,4,6,7).

Hvilke lande deltog i Golfkrigen?

Følgende lande deltog i FN-alliancen:
Lande i FN-alliancen
Afghanistan De Forenede Arabiske Emirater Qatar
Australien Honduras Rumænien
Bahrain Italien Saudi Arabien
Bangladesh Kuwait Storbritanien
Belgien New Zealand Sydkorea
Canada Niger Syrien
Danmark Norge Tjekkoslovakiet
Egypten Oman Tyskland
Frankrig Polen USA

(2,8,9)

Hvordan forholdt de arabiske lande sig til Golfkrigen?

Blandt de arabiske lande var der ikke enighed om at kæmpe mod Saddam Hussein. Saudi-Arabien, emiraterne og de mindre arabiske stater følte sig truet af Irak og frygtede, at de kunne blive de næste, der blev overfaldet.
Egypten havde længe været ude i kulden i den arabiske verden og kunne som et tidligere magtcentrum frygte, at Irak kunne overtage denne rolle.
Syrien var afhængige af amerikanerne, hvis de skulle forhandle Israel ud af Golan-højderne, og præsident Assad ville ikke gerne se Saddam Hussein som den arabiske verdens stærke mand.
Blandt Saddam Hussein's støtter var Jordan, som kom i klemme i konflikten, idet landet havde en tæt samhandel med Irak og derfor var økonomisk afhængig heraf. Ydermere var halvdelen af befolkningen palæstinensere, som var positvt indstillet overfor Saddam Hussein, der forsøgte at inddrage det Israelske og palæstinensiske spørgsmål i konflikten.
Iran, som Irak havde været i krig med fra 1980-88, erklærede sig neutral, men tillod at 150 irakiske fly flygtede til landet og lovede at levere dem tilbage til Irak, når krigen sluttede. Iran erklærede også, at hvis Israel gik med i FN-alliancen, ville man stille sig på Iraks side (2,8,9)

Hvad var USAs rolle i Golfkrigen?

Forklaringen på USA's engagement i Golfkrigen var dels supermagtens bekymring over, hvad der ville ske med oliepriserne, hvis Irak fik kontrollen over Kuwaits oliekilder dels en politisk usikkerhed over, hvor langt Saddam Hussein ville gå, og hvordan man kunne opretholde stabiliteten i Mellemøsten, hvis Irak blev det altdominerende land i området. Under den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter blev det besluttet, at gøre Golf-området til amerikansk interesseområde og at sikre, at vesten til stadighed havde adgang til olien i området - den såkaldte Carter-doktrin.
I den amerikanske ledelse var der store diskussioner om, hvorvidt USA skulle gribe ind militært, eller om man skulle sætte ind med øgede sanktioner og på denne måde forsøge at "kvæle" Irak.
Man endte med at gå i krig med så stor en styrke, at der ikke blev stillet spørgsmålstegn ved landets rolle som leder af FN-alliancen.
Under alle omstændigheder skulle USA have en anmodning fra et andet land om militær støtte. Det andet land blev Saudi Arabien, som var nabo til det invaderede Kuwait (2,3,10)

Hvad er Air-land-battle-konceptet?

Air-land-battle er en amerikansk krigsdoktrin, der blev udviklet i starten af 1980'erne med baggrund i de dyrekøbte erfaringer fra Vietnamkrigen. Her foregik krigen ikke over een samlet front, men med spredte aktioner mod spredte grupper af nordvietnamesiske soldater. De amerikanske soldater kunne ikke overskue krigsskuepladsen, og på trods af kraftige luftbombardementer tabte de krigen og mistede mange soldater. Det skabte naturligt nok stor modvilje i USA.
Den nye doktrin indrog disse erfaringer. I en fremtidig krig kunne man forvente, at krigen foregik på et stort område, som det var vigtigt, at soldaterne kunne overskue. Af hensyn til opinionen i USA var det nødvendigt at begrænse egne tabstal mest muligt. Udviklingen af nye missiltyper med stor ildkraft gjorde, at relativt ineffektive hære kunne anrette stor skade med mange døde. Doktrinen kunne kun føres ud i livet ved hjælp af moderne og dyr teknologi, hvor også satellitter blev inddraget for at sikre kommunikationen.
For at sikre landstyrkerne høj mobilitet, var det vigtigt hurtigt at få herredømmet i luftrummet.
Problemet var, at en sådan krig ville være meget dyr, og at den ville tage lang tid at forberede. Derfor var det i realiteten også kun USA, der havde mulighederne for at gennemføre Golfkrigen, og derfor gik der et halvt år med troppeopbygninger i Saudi Arabien (2)

Hvad var operation Desert Shield?

Troppeopbyningerne, der foregik i Saudi Arabien, blev kaldt Operation Desert Shield da de, i hvert fald officielt, havde til formål at opbygge et skjold, der beskyttede Saudi Arabien mod Irak.
10 arabiske lande havde på et møde den 10. august 1990 besluttet at sende en fælles hær til Saudi Arabien, ligesom også 20 andre lande sendte tropper. Den amerikanske hær sendte mere end 530.000 soldater til landet, de øvrige lande godt 200.000 (2)

Hvordan deltog Danmark i Golfkrigen?

Den 31. august 1990 besluttede det danske folketing at sende korvetten Olfert Fischer til Den Persiske Golf for sammen med andre FN-medlemslande at deltage i håndhævelsen af den handelsembargo, der var blevet indført mod Irak med resolution 661.
Korvetten forlod Danmark den 12. september 1990 og vendte tilbage et år senere den 15. september 1991.
I Golfen deltog korvetten i inspektionstogter, hvor man undersøgte handelsskibes last. Hvis lasterne var omfattet af embargoen, blev skibene tvunget i havn, hvor man lossede skibet.
I august 1990 besluttede Saddam Hussein at tilbageholde flere tusinde udenlandske statsborgere i Kuwait og Irak som gidsler og truede med at bruge dem som bombeskjolde.
Tilbageholdelsen resulterede i at en strøm af udenlandske statsledere rejste til Baghdad for at besøge Saddam Hussein og prøve at få nogle af gidslerne med hjem. I november 1990 rejste også forhenværende statsminister Anker Jørgensen til Baghdad, og det lykkedes ham at få 16 danske statsborgere med hjem (2,4,11).

Hvilke våben blev der brugt i Golfkrigen?

For at kunne føre "Air-land-battle" doktrinen ud i livet, krævedes, ud over en talrig styrke, også højteknologiske våben- og kommunikationssystemer, blandt andet i form af spionsatellitter, der overvågede den irakiske hærs bevægelser. Udviklingen indenfor edb havde muliggjort udviklingen af disse nye avancerede våben.
Amerikanerne rådede over laserstyrede bomber, som blev kastet fra Stealth F-117A Nighthawk mod mål i Baghdad, og som ødelagde den irakiske infrastruktur, Patriot-missiler, som kunne nedskyde de irakiske Scud-missiler og Tomahawk krydsermissiler, der blev affyret fra krigsskibe i Golfen. Disse præcisionsvåben udgjorde dog kun en lille del af det samlede antal bomber, der blev kastet over Kuwait og Irak. Det største antal var almindelige bomber. Herudover benyttede FN-alliancen flere typer af panserbrydende sprænghoveder, der ødelagde de irakiske kampvogne (2)

Hvor mange soldater deltog og hvor mange døde i Golfkrigen?

Det er vanskeligt at give et præcist tal på, hvor mange mennesker, der deltog i Golfkrigen.
Da krigsudbruddet kom den 17. januar 1991, antages det, at USA havde op mod 540.000 soldater i Saudi Arabien, mens 28 andre FN-lande havde sendt cirka 200.000 mand.
Den irakiske hær blev af amerikanerne anslået til at være på helt op mod 1 million mand, hvilket tal var opgjort på baggrund af antallet af divisioner.
I Kuwait og i området udenfor antog man, at der var omkring 550.000 irakiske soldater.
Senere tal tyder dog på, at styrken i Kuwait formodentlig ikke har været større end godt 350.000 ved luftkrigens begyndelse.
De allierede luftbombardementer var så voldsomme, at de udraderede det irakiske luftforsvar og dræbte tusindvis af soldater, og dermed banede vejen for tropperne på landjorden. FN-alliancen mistede få hundrede mand, mens det er usikkert, hvor mange irakiske soldater, der døde. Uofficielle tal mener et sted mellem 100.000 og 150.000 soldater (2,12)

Hvorfor fangede de allierede ikke Saddam Hussein?

Da krigen sluttede efter ordre fra Præsident George Bush efter 100 timers landkrig, var der ingen tvivl om udfaldet. Irak havde dog stadig 13 af sine oprindeligt 42 divisioner tilbage, og var som sådan i stand til i fremtiden at føre krig. General Norman Schwarzkopf, som ledede angrebet mod Irak, ønskede at fortsætte til resten af den irakiske hær var knust, men blev stoppet af politikerne.
Den officielle forklaring var, at hærledelsen i USA var blevet chokeret over de beretninger og billeder, der indløb om nedkæmpelsen af de irakiske soldater og derfor ønskede krigen stoppet af humanitære grunde.
En mere kynisk og måske plausibel forklaring var, at USA's allierede i Golf-området ikke ønskede et splittet Irak, hvor de forskellige mindretal skulle få større magt, som kunne påvirke mindretallene i deres egne lande, samt give Iran mulighed for at genvinde noget af den magt landet havde haft i området inden den første Golfkrig mod Irak. Af to onder ville amerikanerne hellere vælge Saddam Hussein (2).  

Hvilke betingelser stillede våbenhvileaftalen til Irak?

FN's resolution, som dannede grundlag for våbenhvilen krævede, at Irak ydede krigsskadeerstatning til Kuwait, og at landet fjernede alle sine kemiske og biologiske våben, sine missiler med en rækkevidde på mere end 150 kilometer samt materiale, der kunne bruges til fremstilling af atomvåben.
Indtil denne del af våbenhvileaftalen var overholdt, ville FN's handelsembargo overfor Irak stå ved magt, bortset fra embargoen mod fødevarer, som skulle lempes (2,3,4)

Hvad var operation Desert Fox?

For at sikre, at Irak overholdt aftalen om at fjerne sine våben og for at finde våbensystemerne, udstationerede FN et korps af våbeninspektører under navnet UNSCOM, United Nations Special Commission. Inspektørernes arbejde blev flere gange i løbet af 1990'erne besværliggjort af irakerne, som forsøgte at skjule anlæg eller nægtede adgang til våbenanlæg.
Undervejs vedtog FN's Sikkerhedsråd flere resolutioner, der fordømte Iraks mangel på samarbejde, ligesom USA truede med militær indgriben. Da våbeninspektørerne den 16 december 1998 endeligt gav op og forlod Irak, angreb amerikanske og engelske fly og bombede Baghdad på baggrund af en rapport fra lederen af våbeninspektørerne Richard Butlert.
I forbindelse med udgivelsen af den tidligere våbeninspektør Scott Ritters bog End Game i 1999 er det blevet afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA brugte våbeninspektørerne til at spionere for USA (2,4,6,713,14).  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Dødens landevej Gulf War Air Power Survey, Volume II. Part I - Operations. Washington, DC, 1993, p. 311. Federation of American Scientists, FAS.
Satellitbillede af vejen mellem Kuwait og Bashra, ad hvilken de irakiske soldater flygtede, mens de allierede tropper kastede en regn af bomber.

F-117A Nighthawk Federation of American Scientists, FAS.
Bombefly udviklet over Stealth-teknologien, som gør flyet vanskeligt at se på radar. Dette fly blev brugt til at bombe militære mål, elektricitetsværker og kommunikationsanlæg i Baghdad med laserstyrede præcisionsbomber.

Patriot missil Redstone Arsenal Historical Information.
USA's mest avancerede forsvarsmissil, som er i stand til at nedskyde andre missiler eller fly. Blev i Golfkrigen brugt til at forsøge at nedskyde irakiske SCUD-missiler, der blev sendt mod Israel.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Mørch, Søren: Den nye verdensorden og krigen om Kuwait. Systime. Århus, 1995. 248 sider.
Bogens formål er at belyse det bipolare internationale systems sammenbrud og krigen om Kuwait. Opdelt i 3 dele, der kan læses hver for sig. Medtager udvalgte tekster, der uddyber problemstillingerne.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Iraq crisis. Omfattende hjemmeside. Søg på Iraq.

The Gulf War PBS Frontline. Engelsk tekst.
De non-kommercielle TV-stationer Public Broadcast Service, PBS. Tema-side med baggrundsstof og interviews med blandt andre den engelse pilot John Peters, der blev skudt ned over Irak og ydmyget i irakisk TV.

O'Hara, Scott: Desert-Storm.com Privat hjemmeside med mange oplysninger.

Permanent Mission of Iraq to the United Nations, New York Permanent Representative of Iraq to the United Nations. Engelsk tekst.
Officiel hjemmeside for den irakiske delegation i FN. Sagen set fra "den anden side".

Kilder

  1. Dragsdahl, Jørgen: Pressens slagmark : Nyhedsmedierne og Golfkrigen. Det Sikkerhedspolitiske Udvalg. 1991.
  2. Mørch, Søren: Den nye verdensorden - og krigen om Kuwait. Systime. 1995. 248 sider.
  3. Jerichow, Anders: Mellemøsten i 90'erne. Borgens Forlag. 1993. 124 sider
  4. Madsen Poulsen, Flemming: Golfkrigen 1990-91- Ørkenstorm. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A. S. 1997. 40 sider.
  5. Den Store Danske Encyklopædi. Bind 9. Gyldendal. 1997.
  6. Public Broadcasting Service, Frontline, Spying on Saddam, Chronology.
    http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/unscom/etc/ cron.html
  7. Public Broadcasting Service, Frontline, Spying on Saddam, interview med Scott Ritter.
    http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/
    shows/unscom/interviews/ritter.html
  8. O'Hara, Scott: Desert-storm.com
    http://www.desert-storm.com/War/nations.html
  9. Budtz, Lasse: Den sidste krig?. Arbejderbevægelsens Internationale Forum. 1991. 105 sider.
  10. Judis, John: Hvorfor USA gik i krig. - Information. - 1991-05-08.
  11. Beck Jørgensen, Anders: Korvetten Olfert Fischer i Den persiske Golf. - Søværnsorientering. - 2000, nr. 3.
    http://www.sok.dk/pr/svnori/snvort00/svnort300/olfiper.htm
  12. Lundsgaard, Birger: Fra Ørkenskjold til Ørkenstorm. DR Online. - Polinfo. - 1991-08-01.
    http://www.dr.dk/amerika/udenrig/oerkstor.htm
  13. UNSCOMs hjemmeside, kronologisk oversigt.
    http://www.un.org/Depts/unscom/Chronology/chronologyframe.htm
    http://www.un.org/Depts/unscom/General/basicfacts.html
  14. Operation Desert Fox. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/desert_fox.htm

Kronologi over Golfkrigen

Kronologisk oversigt over Golfkrigen

 

Årstal

 

Dato
Hændelse
1990 17. juli Irak beskylder Kuwait for overproduktion af olie samt tyveri af olie fra oliefeltet Rumailah.
1990 24. juli Irak opruster ved den Kuwaitiske grænse og kræver erstatning af Kuwait.
1990 25. juli Saddam Hussein indkalder den amerikanske ambassadør April Glaspie til møde for at høre om USA's holdning til konflikten mellem Irak og Kuwait. Glaspie gør det klart, at konflikten er et arabisk anliggende.
1990 1. august Forhandlinger i Jeddah mellem Irak og Kuwait bryder sammen.
1990 2. august Irak invaderer Kuwait. FN fordømmer invasionen, forlanger øjeblikkelig tilbagetrækning og truer med sanktioner. Også den amerikanske præsident George Bush udtaler sig fordømmende og indefryser de irakiske og kuwaitiske formuer i USA.
1990 3. august USA beordrer flådeenheder til Den Persiske Golf.
1990 6. august FN 's sikkerhedsråd beordrer handelsblokade mod Irak og Kuwait.
1990 7. august USA sender tropper til Saudi Arabien.
1990 8. august Irak annekterer Kuwait.
1990 10. august 12 arabiske lande sender en pan-arabisk styrke til Saudi-Arabien. Den amerikanske styrke er nu oppe på 15.000 mand, adskillige krigsskibe og helikoptere.
1990 16. august Den danske regering beslutter at stille handelsskibe til rådighed for transport af soldater og forsyninger.
1990 17. august Saddam Hussein truer med at bruge civile udlændinge som bombeskjolde i tilfælde af angreb på Kuwait og Irak.
1990 25. august FN's sikkerhedsråd vedtager en resolution, der gør magtanvendelse mulig i tilfælde af overtrædelse af handelsblokaden.
1990 28. august Irak erklærer Kuwait for Iraks 19. provins. Udenlandske kvinder og børn får tilladelse til at forlade Irak og Kuwait.
1990 31. august Den danske korvet Olfert Fisher sendes til Den Persiske Bugt som patruljeskib.
1990 9. september USA og Sovjetunionen kræver, at Irak forlader Kuwait betingelsesløst.
1990 14. september Irakiske styrker stormer et antal udenlandske ambassader i Kuwait. Irak forsøger at få de pågældende lande til at flytte repræsentationerne til Baghdad.
1990 16. september FN fordømmer Iraks indtrængen på ambassaderne i Kuwait.
1990 16. september Den internationale styrke i Saudi-Arabien er nu oppe på 200.000 mand.
1990 25. september FN's sikkerhedsråd udvider blokaden til også at gælde flyvning til og fra Irak.
1990 3. oktober Amnesty International oplyser, at Irakiske soldater torturerer og henretter folk i Kuwait.
1990 23. oktober Ledende vestlige ledere begynder at rejse til Baghdad, for at få frigivet de udenlandske gidsler.
1990 16. november Det lykkes tidligere statsminister Anker Jørgensen at få frigivet 16 gidsler.
1990 29. november FN's Sikkerhedsråd vedtager resolution, der tillader brug af magt overfor Irak, hvis ikke Irak har rømmet Kuwait inden den 15. januar 1991.
1990 30. november Præsident George Bush inviterer den irakiske udenrigsminister Triq Aziz til at mødes i Washington og tilbyder samtidig at sende den amerikanske udenrigsminister James Baker til et møde med Saddam Hussein.
1990 6. december Alle udenlandske gidsler kan forlade Irak og Kuwait.
1991 9. januar USA's og Irak's udenrigsministre mødes i Geneve, men mødet slutter uden resultat.
1991 12. januar Den amerikanske kongres giver præsidenten tilladelse til at gå i krig.
1991 15. januar FN's frist for Irak's tilbagetrækning fra Kuwait udløber uden at de Irakiske soldater har forladt landet.
1991 17. januar FN-alliancen indleder luftangreb mod de irakiske styrker i Irak under kodenavnet Instant Thunder.
1991 18. januar Irak affyrer 10 Scud-missiler mod Israel.
1991 24. januar De irakiske styrker lukker millioner af liter råolie ud i den Persiske Golf, hvilket afstedkommer verdens hidtil største olieudslip. En økologisk katastrofe truer.
1991 15. februar Irak tilbyder tilbagetrækning fra Kuwait mod at Israel rømmer de besatte områder. Tilbudet afvises af FN-alliancen.
1991 23. februar FN-alliancen iværksætter storoffensiv på land over en 500 kilometer lang frontlinie. De irakiske soldater sætter mellem 700 og 900 kuwaitiske oliebrønde i brand, efterhånden som de trækker sig tilbage i Kuwait.
1991 28. februar Krigen slutter. Den har varet præcis 100 timer (!). De irakiske tab er meget store - der meldes om op mod 60.000 mand, mens FN-alliancen kun har mistet nogle få hundrede soldater.
1991 3.-13. marts Det kurdiske mindretal i den nordlige del af Irak gør oprør mod Irak, som sætter militæret ind mod kurderne. 1,5 million flygter op i bjergene eller til Iran eller Tyrkiet.
Samtidig er der uroligheder i det sydlige Irak, blandt det Shiamuslimske mindretal.
1991 5.-10. april FN's Sikkerhedsråd fordømmer Iraks fremfærd overfor kurderne. En multinational styrke sendes til det nordlige Irak for at yde humanitær hjælp og militær beskyttelse til kurderne - Operation Provide Comfort.
USA forbyder Irak at flyve nordligere end den 36. breddegrad.
1991 11. april FN's Sikkerhedsråd vedtager en resolution, der formelt slutter Golfkrigen.
Det fastlægges blandt andet, at Irak er pligtig at give oplysninger om kemiske og biologiske våben. Det besluttes at oprette en multinational fredsstyrke på 1440 mand, som skal kontrollere, at aftalerne føres ud i livet.
1991 15. august
1992 26. august USA forbyder Irak at flyve sydligere end den 32. breddegrad som beskyttelse af shiitiske mindretal.
1996 september Interne stridigheder mellem de kurdiske grupper PUK og KDP inddrager de irakiske styrker i det nordlige Irak, som angriber nord for den 36. breddegrad.
Den internationale styrke under ledelse af USA iværksætter Operation Desert Strike, hvor irakiske stillinger i både nord og syd Irak angribes.
1997-
1998
Irak lægger hindringer i vejen for FN's våbeninspektørers arbejde med at spore irakiske masseødelæggelsesvåben.
1998 16.-19. december På baggrund af obstruktionerne over for FN's våbeninspektører iværksætter USA og Storbritanien angreb mod militære mål i Irak. Operationen får navnet Desert Fox.

(2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Chronology of main Events UNSCOM, De Forende Nationers Specielle Kommission. Engelsk tekst.
Omfattende kronologisk fortegnelse, med oversigt over FN's resolutioner.
http://www.un.org/Depts/unscom/Chronology/chronologyframe.htm

Kilder 

  1. Dragsdahl, Jørgen: Pressens Slagmark : Nyhedsmedierne og Golfkrigen. Det Sikkerhedspolitiske Udvalg. 1991.
  2. Madsen Poulsen, Flemming: Golfkrigen 1990-91 : Ørkenstorm, 1. udgave. 1997.
  3. Golfkrigen, Udkig nr. 1. Mellemfolkeligt Samvirke. 1991. Red.: Klaus Slavensky.
  4. Mørch, Søren, Den nye verdensorden - og krigen om Kuwait, 1. udgave. 1995.
  5. Iraq Chronology. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/docs/irqchrn.htm
  6. Operation Provide Comfort II. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/provide_comfort_2.htm
  7. Operation Northern Watch. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/northern_watch.htm
  8. Operation Southern Watch. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/southern_watch.htm
  9. Operation Desert Strike. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/desert_strike.htm
  10. Operation Desert Shield. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/desert_shield.htm
  11. Operation Desert Fox. Military Analysis Network, Federation of American Scientists, FAS.
    http://www.fas.org/man/dod-101/ops/desert_fox.htm
  12. O'Hara, Scott: Operation Desert Storm: Chronology: Important Events.
    http://www.desert-storm.com/War/chronology.html