Gadebørn

Artikel type
faktalink
bibliotekar Erling Pedersen, DBC. 1997
Main image
Gadebørn sniffer lim i Manila.
Gadebørn sniffer lim i Manila.
Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix

Der er forskellige definitioner på hvad et gadebarn er. Betegnelsen "gadebarn" er ikke accepteret over hele verden, og nogle ønsker at skelne mellem gadebørn og børn, der arbejder på gaden.

Organisationen European Network on Street Children Worldwide har defineret et gadebarn som et barn under 18 år, der for en kortere eller længere periode lever og/eller arbejder i gademiljøet eller som ikke har noget fast tilknytningssted, og som har sin sociale kontakt på gaden.

Introduktion til gadebørn

Gadebørn findes ikke kun i den fattige del af verden. De er også blevet stadig mere synlige i den vestlige verden - altså i den rige del af verden.
Fra bogen ''Børn på verdens gader''

Hvad er et barn?

Artikel 1 i FNs konvention om barnets rettigheder definerer et barn som en person under 18 år, medmindre den nationale lovgivning bestemmer, at myndighedsalderen nås tidligere (2) 

Hvad er et gadebarn?

Der er forskellige definitioner på hvad et gadebarn er. Betegnelsen "gadebarn" er ikke accepteret over hele verden, og nogle ønsker at skelne mellem gadebørn og børn, der arbejder på gaden.
Organisationen European Network on Street Children Worldwide har defineret et gadebarn som et barn under 18 år, der for en kortere eller længere periode lever og/eller arbejder i gademiljøet eller som ikke har noget fast tilknytningssted, og som har sin sociale kontakt på gaden. Nogle af gadebørnene kan have deres adresse hos forældrene eller på sociale institutioner for børn. Et karakteristisk kendetegn for gadebørnene er, at de kun har få eller ingen kontakter med de voksne - forældrene, skolen og sociale institutioner - som har en forpligtigelse til at tage sig af børnene og opfylde deres behov og rettigheder (3)
Networket har taget definitionen fra Europarådets studiegruppe fra 1994 om gadebørn, men har suppleret den, så den også omfatter børn, der arbejder på gaden (4) 

Hvordan definerer FNs Børnefond Unicef et gadebarn?

Unicef definerer gadebørn efter fire hovedgrupper:

  1. Børn, der lever på gaden og hvis umiddelbare bekymringer går på at overleve og finde et sted at overnatte.
  2. Børn, der er adskilt fra deres forældre, og som lever på skiftende steder så som herberger, forladte huse og bygninger, eller som flytter fra sted til sted og lever sammen med deres venner.
  3. Børn, som har kontakt med deres familie, men som på grund af fattigdom, manglende plads eller seksuel eller anden misbrug i familien nogen nætter vil overnatte på gaden, og vil opholde sig på gaden de fleste dage.
  4. Børn, som er tilknyttet sociale institutioner efter at have været hjemløse, og som risikerer igen at blive hjemløse (5)

Hvilke andre betegnelser bruges for gadebørn?

I forhold til definitionerne af gadebørn bliver der sat mange forskellige etiketter på grupper af gadebørn. I nogle lande nægter myndighederne at anvende betegnelsen gadebørn, fordi der efter deres opfattelse ikke findes nogen gadebørn. De mest almindelige betegnelser udover gadebørn er børn på gaden, hjemløse børn, hjemløse unge eller omstrejfende unge. I Europa bliver unge brugt oftere end børn. I USA bruger man betegnelsen hjemløse børn (4) 

Betegnelser for gadebørn efter deres situation

Andre etiketter henviser til generelle omstændigheder for børnene: Børn i fare i Port au Prince, børn med svære levevilkår i Dakar, forladte eller forældreløse børn i Moskva, eller efter de steder, hvor børnene lever, fx kloakbørn i Bukarest (4) 

Betegnelser for gadebørn efter deres aktiviteter

I nogle byer bliver gadebørnene opkaldt efter deres hovedaktiviteter for at overleve, som børnearbejdere i Manilla, små sælgere i Recife og unge prostituerede i Bologna. Etiketterne på gadebørnene kan også komme af deres kulturelle adfærd som stofmisbrugere i Bologna, punkere eller gadebander i Stuttgart, piratfisk i Lima og gadedrenge i Manilla (4) 

Betegnelser for gadebørn efter deres oprindelse

Nogle betegnelser for gadebørn henviser til hvilket land børnenes familie stammer fra eller familiens etniske oprindelse som fx anden generationsindvandrere, tyrkere, sorte og sigøjnere. Endelig kan børnenes alder og køn bruges som etiketter, som fx mindreårige eller gadepiger (4) 

Hvor mange gadebørn findes der i verden?

Antallet af gadebørn afhænger af hvilke defintioner der anvendes. Samtidig er der stor usikkerhed på tallene. Mange af gadebørnene er ikke i kontakt med nogle sociale myndigheder overhovedet.
FNs Børnefond Unicef skønner, at der er mere end 100 millioner gadebørn verden over (2) 

Hvor findes gadebørnene?

Der er gadebørn i såvel rige som fattige lande. Hovedparten af gadebørnene findes dog i udviklingslandene. Unicef skønner, at der er 40 millioner gadebørn i Latinamerika, 25-30 millioner gadebørn i Asien og 10 millioner i Afrika (2) 

Hvorfor bliver børn gadebørn?

Parallelt med at der er flere definitioner på gadebørn, er der heller ingen entydige årsager til at der bliver gadebørn. Gadebørnenes situation er kompleks, og skal ses i nogle større sammenhænge, der inkluderer internationale og globale perspektiver. Politiske årsager og konsekvenser må ligeledes analyseres.
På et umiddelbar niveau kan gadebørnene ses som et produkt af udbredelsen af byerne, fattigdom og manglen på alternativer. For mange børn er gaden et tilflugtsted fra fysisk vold, følelsesmæssig undertrykkelse eller seksuel misbrug i hjemmet. Forskellige undersøgelser viser, at en stor del af børnene kommer fra brudte familier. For andre er gaden et sted hvor familiens indkomst kan suppleres. Andre børn igen har simpelthen ikke andre steder at være (6,7)

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Children out of place: special issue on working and street children. - Childhood. - Vol. 3, nr. 1, 1996.
Temanummer om børn der arbejder og lever på gaden. Indeholder 15 artikler med litteraturhenvisninger. Artiklerne er et forarbejde til konferencen om Urban Childhood, som der bliver henvist til i nedenstående link: "Section 1: Street Children".

Section 1: Street Children. Urban Childhood: An International, Interdiciplinary Conference. Trondheim, Norway, 9 - 12 June 1997. Fuldtekst, engelsk tekst.
Forskningen i gadebørn med abstract af indlæg. Der fokuseres mere på metoder end på resultater

Kilder

  1. Lyngsø, Grete: Børn på verdens gader / Grete Lyngsø, Freddie Kristiansen. International Børnesolidaritet. Valby. 1996. 50 sider.
  2. Gram, Bettina: Verdens børn i 50 år / Bettina Gram, Nils Hartmann. Dansk Unicef komite og FN-Forbundet. København, 1995. 120 sider.
  3. Joint Declaration: 20-23 Juni 1996, Royal Tropical Institute, Amsterdam, The Netherlands / European Conference on Street Children Worldwide.
    http://www.knooppunt.be/~enscw/jdeclar.html
  4. Street children in North and South: a comparative summary: 20-23 Juni 1996, Royal Tropical Institute, Amsterdam, The Netherlands / European Conference on Street Children Worldwide.
    http://www.knooppunt.be/~enscw/compsum.html
  5. Street Children: The United Nations' Views / The United Nations Center for Human Rights and UNICEF. Casa Alianza's homepage http://www.casa-alianza.org/children/child3.htm
  6. Street children: an overview / Casa Alianza. Casa Alianza's homepage http://www.casa-alianza.org/children/child2.htm
  7. Juul, Søren: Gadebørn i Storkøbenhavn / Søren Juul, Bo Ertmann. Socialforskningsinstituttet. København, 1991. 229 sider

Gadebørn som arbejder på gaden

Livet med gaden som hjem er vel den barskeste tilværelse, der findes i verden i dag. Det er en tilværelse med frygt, vold, overgreb, misbrug, kriminalitet, sult, sygdom og død.
Fra bogen ''Børn på verdens gader''

Hvorfor arbejder børnene på gaden?

Gadebørnene arbejder for at skaffe penge eller mad og stoffer til dem selv eller for at supplere deres families indkomst.
I et fattigt land med en dårlig økonomi som fx Peru er forældre ofte afhængige af deres børns arbejdskraft. Få af indbyggerne er ansat i et sikkert job, som de kan leve af. En af de mest udbredte overlevelsesstrategier er derfor at skabe sit eget job, oftest gadehandel, der involverer børnenes arbejdskraft (2) 

Hvilket typer arbejde har børnene?

Børnene tjener penge ved en række forskellige småjobs, som fx:
  • Skopudsere.
  • Sælgere af slik, blomster, cigaretter, aviser, smykker med videre.
  • Rudevaskere.
  • Bilvaskere.
  • Bærer af købmandsvarer og baggage.
  • Parkeringsvagter.
  • Klunsning.

Derudover kan de tjene penge ved prostitution, forskellige former for kriminalitet som fx handel med stoffer og tyveri samt tiggeri (3) 

Hvordan er gadebørnenes arbejdsmiljø?

Gaden er en hård og farlig arbejdesplads, der ofte kan koste børnene livet. Børnene kan blive myrdet af kriminelle, af andre unge eller selv af politiet. I Rio de Janeiro i Brasilien har en rapport fra statens ungdomsråd fastslået, at der bliver myrdet mindst tre gadebørn om dagen, heraf mange af politiet, som betragter gadebørnene som en hovedtrussel mod samfundet.
Børnene er konstant udsat for storbyernes luftforurening, trafikken og ekstreme vejrforhold, der kan fremkalde sygdomme som solstik, lungebetændelse, influenza og malarie. Ofte bærer de tunge ting under deres arme eller på deres ryg, der påvirker deres højde, vægt, styrke og modstandskraft.
Dertil kommer faren ved at spise madrester, som kan medføre mavesygdomme og madforgiftninger (3) 

Klunsning

Klunsning med indsamling af genbrugsmaterialer og sortering af affald er et eksempel på et af de farlige arbejder gadebørnene beskæftiger sig med. I byerne i udviklingslandene bruger mange børn deres dag på at indsamle brugt papir, plastikposer, flasker, tin og metalstykker fra gader, lossepladser og skraldespande for at sælge det til genbrug.
Karakteren af dette arbejde er uhygiejnisk, farligt og nedværdigende. Børnene udvikler hudsygdomme som kroniske sår, fnat med videre. Når de indsamler rustne jernstykker, skærer de sig ofte på hænderne og risikerer at få stivkrampe. Knuste glasstykker, der ligger affaldet, kan skære deres bare fødder og give sår, der udvikler betændelse (3)

Prostitution og seksuel udnyttelse

Gadebørnene er i stor risiko for at blive udnyttet seksuelt og for at komme til at arbejde som prostituerede for at overleve. Den seksuelle udnyttelse kan ske både af voksne og mellem gadebørnene indbyrdes. Børnene tjener ikke meget ved det, bliver ofte snydt, er ofre for vold og bliver smittet med seksuelt overførte sygdomme, inklusive aids (1) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Brazil: Stop the killings of street children. International Child Resource Institute (ICRI). - 2. februar 1995. Fuldtekst, engelsk tekst.
Brev til Brasliens præsident Fernando Henrique Cardoso med opfordring til at stoppe mordene på Brasiliens gadebørn.

Ennew, Judith: Udnyttelse af børn. Flachs. Holte, 1996. 64 sider.
Bogen gennemgår en række forskellige former for udnyttelse af børn. På side 35-49 gennemgås arbejdet i byerne og gadebørns vilkår. 

Rubin, Jakob: Magthavere i Brasilien står bag børnedrab: gadebørnenes forkæmper på flugt efter trusler / Jakob Rubin, interview med Voler do Nascimento. - Politiken. - 1994-04-03.

Kilder

  1. Lyngsø, Grete: Børn på verdens gader / Grete Lyngsø, Freddie Kristiansen. International Børnesolidaritet. Valby. 1996. 50 sider.
  2. Gram, Bettina: Verdens børn i 50 år / Bettina Gram, Nils Hartmann. Dansk Unicef komite og FN-Forbundet. København, 1995. 120 sider.
  3. The state of the world's children / UNICEF, 1997. 108 sider.