Hvilke økonomiske konsekvenser har fugleinfluenzaen?
I Asien husker man stadig sars-epidemien, som opstod i 2002, og her frygter man for, at en epidemi af fugleinfluenza kan have lignende, store økonomiske omkostninger. Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) har analyseret de økonomiske konsekvenser af både sars og fugleinfluenza indgående på deres hjemmeside (se kilder). Banken anslår, at sars samlet kostede Asien 60 milliarder dollar (ca. 360 milliarder kroner), især på grund af tabte turistindtægter. For eksempel rejser 10 millioner turister til Thailand hvert år. H5N1-virusset kom ikke til at ramme Asiens turistindustri lige så hårdt, men derimod gik det voldsomt ud over landenes vigtige fjerkræeksport.
Den tabte fjerkræeksport kostede de ramte lande store summer, fordi mange af landene har en betydelig eksport af især kyllinger til blandt andet EU og USA. Både EU og USA indførte midlertidige forbud mod at indføre fjerkræ fra de pågældende lande, som det blev beskrevet i “EU forlænger forbud mod import af fugle” fra Ritzaus Bureau (se kilder).
Alene i Danmark kostede fugleinfluenzaen i 2006 landbruget 200 millioner kroner, og det er på trods af, at ingen fjerkræsbesætninger blev smittet. Fordi en enkelt høne, som ikke var en vild fugl, men del af en hobby-besætning, blev smittet, var det vanskeligt for Danmark at eksportere fjerkræ til omverdenen i de følgende måneder. Af samme grund har Fødevarestyrelsen i 2016 gjort meget ud af at overvåge spredningen af fugleinfluenza fra vilde fugle til tamme fjerkræ: ”Så snart det første tamme fjerkræ bliver smittet – uanset hvor i landet det sker, og uanset om det er hos en privat hobby-avler eller en professionel æg- og fjerkræproducent – så skal vi inden for de næste 24 timer meddele omverdenen, at vi har et udbrud i tamme fjerkræ; og så er hele eksporten død i flere måneder, mere skal der ikke til«, siger Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen, til Politiken i 2016 (se kilder). Ifølge sektorchef i Det Danske Fjerkræråd kan det blive “et hårdt slag for branchen”, og de danske fjerkræavlere forbereder sig nu på store økonomiske tab de kommende måneder, skriver Berlingske (se kilder).
Hvilke mikroøkonomiske konsekvenser har fugleinfluenza?
Det anslås, at en milliard mennesker i asien holder fjerkræ for at bidrage til familiens indtægter og til mad. Der er primært tale om fattige mennesker, som ikke kan undvære denne essentielle del af deres husholdning. Med udsigterne til en global fugleinfluenzaepidemi bliver disse menneskers eksistensgrundlag stærkt truet.
Mange asiatiske regeringer har udviklet strategier for, hvordan man kan isolere og udrydde fugleinfluenzaen. Man har forbudt familier at holde fritgående høns for at mindske smittespredningen, men også for at bibeholde den industrielle produktion af fjerkræ. Man har etableret såkaldte ‘compartments’, som er zoner uden kontakt til fritgående fugle, hvor den industrielle produktion af fjerkræ kan fortsætte.
I artiklen “Skrækkampagne på fattiges bekostning” fra Politiken (se kilder), beskrives scenariet således: “Små flokke af fjerkræ skal slås ned, forbydes, så industrielle producenter kan fortsætte produktionen. Men bønderne kan i mange tilfælde ikke undvære den faste indtægt og tilførsel af billige fødevarer fra deres fjerkræhold.”
At de fattige ikke kan undvære deres fjerkræ vil medføre, at de holder dem skjult for myndighederne. De vil således ikke kunne søge om hjælp til sygdomsforebyggelse af frygt for at blive opdaget. Alt i alt har disse strategier, der skal inddæmme sygdommen, den modsatte effekt, fordi sygdomsudbrud ikke vil blive registreret, og risikoen for fremtidige epidemier forøges.
Ifølge artiklen er risikoen for, at mennesker bliver smittet med fugleinfluenzaen, slet ikke er så stor, fordi der findes ret enkle måder at undgå smitte på. Der er således tale om et hysteri, der på sørgelig vis går ud over de fattige asiaters livsvilkår. Forfatterne til artiklen skriver yderligere, at: “Hvis risikoen for en global fugleinfluenza pandemi skal mindskes, skal der arbejdes på at skabe en effektiv sygdomsforebyggelse og overvågning af sygdomsudbrud. Bønder skal have adgang til rådgivning og vacciner, også selvom de kun holder ti høns. De skal ikke kriminaliseres og afskrækkes fra at søge råd og vejledning hos dyrlæger og lokale assistenter.”
Hvad betyder frygten for de økonomiske konsekvenser?
I 00’erne blev flere lande af WHO og EU beskyldt for at forsøge at dække over udbrud for at beskytte deres landbrugseksport og turistindustri:
· I 2003 viste det sig, at kinesiske myndigheder havde hemmeligholdt et stort udbrud af fugleinfluenza i Guangdong-provinsen, hvilket kan betyde, at der har været flere dødsofre som følge af sygdommen i Kina end officielt registreret. De ansvarlige indførte ikke forholdsregler mod sygdommen, hvilket betød, at den spredtes yderligere gennem eksporten af levende fjerkræ og ikke blev standset
· I 2003 forsøgte den thailandske regering i flere uger at dække over sygdommen af frygt for, at det ville få store konsekvenser for landets indbringende turistindustri
· Thailand mente at have fået sygdommen under kontrol i februar 2004. Men kort tid efter måtte man konstatere, at den havde spredt sig til otte provinser, hvor sygdommen ellers var meldt udryddet. Mere opsigtsvækkende var det, da landet få dage efter kunne meddele, at de første tilfælde af H5N1-smitte var fundet hos dyr fra kattefamilien. Blandt andet hos en leopard i en zoologisk have der var blevet fodret med høns. Det satte myndighederne i alarmberedskab, fordi det var første tegn på, at sygdommen nu også smitter andet end fugle.
I begyndelsen af februar 2004 advarede EU's sundhedskommissær David Byrne om, at ethvert forsøg på at skjule sygdomsudbrud vil give bagslag. Ifølge artiklen “Skarp kritik af Asiens håndtering af fugleinfluenza” fra Ritzaus Bureau (se kilder) sagde Byrne: "I sidste ende vil konsekvensen for de lande, der giver sig af med den slags julenumre, være, at de underminerer troværdigheden over for de myndigheder, der tager sig af fødevaresikkerhed som os i EU."
Hvad vil en pandemi af H5N1 blandt mennesker koste?
Verdensbanken har lavet forskellige vurderinger af, hvor meget en verdensomspændende fugleinfluenzaepidemi - en såkaldt pandemi - kan komme til at koste. Beregningerne kan findes på deres hjemmeside, der har en særlig sektion om fugleinfluenza (se kilder). Økonomen Milan Brahmbhatt anslår, at en pandemi ville koste verdenssamfundet omkring 800 billioner US dollars om året. Det svarer til to procent af hele verdens samlede bruttonationalprodukt. Bruttonationalprodukt (BNP) er en måleenhed for et lands samlede produktion og indkomst. I denne sammenhæng er det hele verdens samlede BNP regnet sammen. Beregningen er lavet ud fra en sammenligning med tidligere pandemier og sars. Sars kostede to procent af verdens samlede BNP. Men økonomen Milan Brahmbhartt anslår, at omkostningerne kan blive endnu større, fordi en fugleinfluenza-pandemi ville kunne vise sig at blive mere omfattende og vare i længere tid end tidligere pandemier. I 2016 så det endelig ud til, at fugleinfluenzaen H5N1 blandt mennesker var ved at være helt nedkæmpet – antallet af smittede personer og antallet af lande med smitte blandt mennesker faldt markant efter 2009, og i 2016 var Egypten det eneste land, hvor nye smittetilfælde blandt mennesker blev konstateret. Dermed er frygten for en pandemi blevet aflivet.