Bekæmpelse og forebyggelse af fugleinfluenza

Main image kapitel
Folk i lufthavnen i Dhaka er bange for fugleinfluenza og bruger maske.
Folk i lufthavnen i Dhaka er bange for fugleinfluenza og bruger maske.
Foto: Jakob Dall / Scanpix

Hvordan bliver fugleinfluenza forebygget?

I de smitteramte lande er millioner af kyllinger, ænder, kalkuner og gæs blevet aflivet i et forsøg på at stoppe smittespredningen. Når fjerkræbestandene er aflivet, skal farmene i karantæne og desinficeres, hvilket mindsker muligheden for smittespredning både til andre fugle og til mennesker. Hvor end virusset dukker op, nedslagter man fuglebestandene for derved at formindske smittefaren.

Da sygdommen i 1997 ramte Hong Kong, lykkedes det for myndighederne at begrænse dens omfang ved at aflive samtlige 1,5 millioner kyllinger, ænder, gæs og andet fjerkræ i landet i løbet af blot tre dage. En forebyggelse i form af disse hurtige aflivninger af smittede dyr anses for at være den bedste behandling. Flere lande har fået kritik af både WHO og EU for ikke at gøre nok for at begrænse deres udbrud af H5N1. En anden vigtig forebyggende indsats går ud på at undervise bønder i, hvordan man forebygger udbrud og hvordan en sygdom identificeres og slås ned, uden at der overføres smitte til mennesker.

I Danmark valgte man i 2016 at indføre regler, som gælder hele landet: Al fjerkræ skal holdes indendørs for at undgå smittebeskyttelse, og alle udstillinger og samlinger af fjerkræ er forbudt. Det er gængse forebyggende metoder for at begrænse smittefare, og lignende regler er indført i andre lande, hvor der i november 2016 blev konstateret H5N8. 

Hvordan samarbejder verdenssamfundet imod en pandemi?

Den 17-18. januar 2006 blev der i Beijing afholdt en international konference med deltagelse af over 100 lande og flere store internationale organisationer, blandt andet WHO, FAO, OIE, Verdensbanken og Europa-Kommissionen.

Konferencen havde som overordnet mål at koordinere finansiel hjælp til lande ramt af fugleinfluenzaen og at forberede en kollektiv indsats imod en mulig pandemi, som dog viste sig aldrig at blive en realitet. På konferencen underskrev deltagerne en erklæring, der både opstillede nogle kortsigtede og langsigtede mål for at inddæmme og forebygge influenzaen. En del af disse mål var, at det internationale samfund forpligtede sig til at afsætte 1.9 billioner US dollars til at bekæmpe fugleinfluenza. Desuden skulle de koordinere deres indsats for at forebygge en mulig pandemi. Den fælles erklæring “Beijing Declaration” kan findes på Verdensbankens hjemmeside (se kilder), som også har en temaside om fugleinfluenza. 

Hvad gjorde WHO for at forebygge en pandemi i 00’erne?

WHO arbejdede med tre strategier, som havde til formål at standse en verdensomspændende fugleinfluenzaepidemi. Strategierne er beskrevet i rapporten “WHO pandemic influenza draft protocol for rapid response and conainment”, som kan læses på WHO’s hjemmeside (se kilder):

- Den første strategi er en forebyggende strategi, hvor man prøver at inddæmme allerede eksisterende udbrud således, at de ikke spreder sig. Man prøver at minimere risikoen for, at mennesker bliver smittet ved at tage forskellige forholdsregler i behandlingen af fjerkræ. Blandt andet ved at isolere de områder, hvor sygdommen er registreret, og ved at oplyse og rådgive bønder om smittefare.

- Den anden strategi går ud på at intensivere alle landes klargørelse til en eventuel pandemi. Strategien inkluderer blandt andet:

· Formulering af nationale klargøringsplaner

· Forbedret adgang til antivirus stoffer

· Udvikling af vacciner, herunder udbredelse af deres tilgængelighed og samtidig sørge for at de er til at betale.

- Den tredje strategi træder først i kraft, hvis en pandemi bryder ud. Denne strategi går ud på så hurtigt som muligt at opdage virusset, hvis det mutere. Derved kan man hurtigt inddæmme og muligvis stoppe virusset i den zone, hvor det bryder ud. Man har ikke prøvet denne strategi ved andre pandemier, simpelthen fordi, man aldrig har haft et forvarsel om, at en pandemi ville bryde ud. Men nu er der flere tegn på at en pandemi er på vej, og man overvåger hele tiden virusset for at se, om det omformer sig.

WHO advarer samtidig om, at de praktiske omstændigheder ved sådan en hurtigt inddæmning er enorme. Det er langt fra sikkert, at strategien vil lykkes. Men man må gøre et forsøg på at holde virusset stangen lidt tid. Hver dag, man kan holde virusset isoleret, vil betyde menneskeliv i den anden ende, fordi andre lande har mulighed for at klargøre sig, til virusset kommer. Hver dag kan der produceres fem millioner doser af vaccine, hvilket betyder, at jo flere dage virusset holdes isoleret, jo mere vaccine kan man producere, før den kommer.

Vaccinen kan ikke produceres i forvejen, fordi man jo ikke på forhånd kan vide, hvordan den genetiske stamme på virusset kommer til at se ud, når det muterer. 

Hvad gjorde EU-Kommissionen for at forebygge en pandemi?

Den 12. januar 2006 holdt Europa-Kommissionen et ekstraordinært møde for at koordinere indsatsen mod fugleinfluenzaen. En konklusion på mødet kan læses i rapporten “Extraordinary joint meeting” som kan findes på EU’s sundhedsafdelings hjemmeside (se kilder). En række handlinger er sat i kraft for at forhindre, at influenzaen spreder sig:

· Forbud mod import af fjerkræ og fjerkræprodukter fra berørte lande og visse af deres naboer

· Intens overvågning af fjerkræ og vilde fugle i EU

· Kommissionen har sendt eksperter til berørte lande for at hjælpe de lokale myndigheder. 

Hvad gjorde Danmark for at forebygge en pandemi?

Sundhedsstyrelsen i Danmark har en beredskabsplan klar, hvis en pandemi skulle bryde ud. Planen, der kan læses på styrelsens hjemmeside (se kilder), går ud på at tilbyde vaccine til hele Danmarks befolkning. Sundhedsstyrelsen anslår, at det vil det koste omkring 0,5-1 milliard kroner. Foreløbig er der afsat et engangsbeløb på 67 millioner til indkøb af forebyggende vaccine.

Desuden er der konkrete planer for hvordan ansatte i sundhedssektoren skal reagere, der er planer for, hvordan befolkningen varsles, og for hvordan dem der bliver syge, skal behandles.

Desuden har Danmark indført skærpede retningslinjer for opdræt af gråænder og andet fuglevildt for at forebygge udbredelse af den fugleinfluenza vi allerede har oplevet. Det er blevet påbudt, at dyrene undersøges for influenza før æglægning og tre gange i opdrætsperioden, ifølge artiklen “Fødevarestyrelsen skærper reglerne” fra Ritzaus Bureau. Man har ligeledes, for at hindre yderligere udbredelse, oprettet de såkaldte beskyttelses- og overvågningszoner på de steder, hvor influenzaen er fundet. Overvågningszonerne blev dog ophævet efter få måneder, og i juni 2016 blev de sidste beskyttelseszoner ophævet.