Fremtidsbiler

Artikel type
faktalink
journalist Henning Due, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2013
Main image
Parkeringsplads reserveret elektriske køretøjer. Tempe, USA, oktober 2012.
Parkeringsplads reserveret elektriske køretøjer. Tempe, USA, oktober 2012.
Foto: Edvardo Barraza / Demotix / Scanpix

Den globale bilpark har i mere end 100 år primært været udstyret med forurenende og støjende benzinmotorer. Men i de seneste årtier har stigende oliepriser og truslen om voldsomme klimaforandringer afledt af stigende , menneskeskabte CO2-udslip fra bl.a. benzinbiler tvunget bilproducenter til at tænke i nye baner. De alternative brændstoffer el, biobrændstof og brint kan endnu ikke konkurrere med benzinen, men er på vej frem, og det er svært at forudsige, hvilken type brændstof de fleste af fremtidens biler vil komme til at køre på.

$10,000 Car - AirPod - That Runs On Air

Historie og baggrund

Hvad er problemet med at bruge benzin som brændstof til biler?

Siden amerikaneren Henry Ford i 1913 revolutionerede masseproduktionen af biler med sine samlebåndsfabrikker, er antallet benzindrevne biler på vejene eksploderet. I 1970 kunne det amerikanske transportministerium meddele, at amerikanerne kørte omkring 150 milliarder kilometer i bil alene det år. Godt fire årtier senere, i 2011, var antallet af kørte kilometer på de amerikanske vejer næsten tredoblet. Det fremgår af artiklen How Does Car Pollution Affect the Environment & Ozone Layer? På nationalgeographic.com (se kilder). Ifølge det amerikanske miljøagentur, United States Environmental Protection Agency, EPA, skyldes mere end halvdelen af luftforureningen i USA såkaldt ”mobile kilder”, især biler. Selvom studier viser, at nutidens biler med forbedrede motor- og brændstofteknologier forurener 75-90 % mindre, end biler gjorde for 40 år siden, stammer omkring halvdelen af samtlige miljøskadelige stoffer i luften stadig fra bilernes udstødning.

 

Hvorfor forurener en benzindreven bilmotor?

Når benzin eller diesel forbrændes i en bilmotor, frigøres en giftig cocktail af kvælstofilter og kulbrinter, som forurener luften og miljøet. Processen bag forureningen beskrives artiklen Sources of Pollutants in the Ambient Air – Mobile Sources (se kilder), forfattet af det amerikanske miljøagentur, EPA. EPA anslår, at udstødningen fra bilmotorer i USA’s byområder står for 45 % af alt såkaldt ustabilt kemisk udslip, 50 % af alt kvælstofoxid-udslip, 60 % af alt kulilte-udslip og 50 % af andre farlige forureningskilder.

 

Hvilke skadelige miljøeffekter har udstødningsgasser fra benzindrevne bilmotorer?

Benzinmotorer i biler udstøder blandt andet drivhusgasser som CO2, der fremmer den globale opvarmning. Kvælstofilter og andre forurenende udstødningsgasser fra bilmotorer er en af hovedårsagerne til syreregn i de mest forurenede byområder i verden. Syreregn indeholder store mængder salpetersyre og svovlsyre, der ændrer PH-værdien i vandløb og i jorden. Det skader både dyr og andre organismer, som er afhængige af naturressourcerne. Det fremgår af artiklen "What is acid rain" fra det amerikanske miljøagentur, EPA (se kilder). 

Hvorfor er der stort energispild ved brug af benzinmotorer?

Der går meget energi til spilde, hver gang vi sætter os ud i bilen og tænder for motoren. Traditionelle benzindrevne biler udnytter nemlig kun 15 % af brændstoffet til at skubbe bilen fremad. Resten af energien fra brændstoffet går tabt i den ineffektive benzinmotor, og når bilen holder i tomgang.

 

Hvornår begyndte videnskabsfolk at udvikle alternativer til benzindrevne bilmotorer?

Allerede i slutningen af 1800-tallet, inden den benzindrevne bil dominerede gadebilledet i vestlige storbyer, så det for en kort bemærkning ud, som om fremtiden ville komme til at tilhøre elbiler. Også dengang var elektriske biler på mange måder overlegne i forhold til benzindrevne biler: De var hurtige, lette at betjene, og ikke mindst var de lugt- og forureningsfri. Men ligesom nutidens eldrevne biler havde de første elbiler en akilleshæl: Deres køreradius var stærkt begrænset af batteriernes kapacitet. Det var – og er stadig – grunden til, at forbrændingsmotorer foreløbigt er langt mere udbredte end elmotoren. Indtil videre indeholder benzin nemlig væsentlig mere energi end batterier. Det fremgår af artiklen "Bil" i Gyldendals Online Leksikon (se kilder).

 

Hvad var baggrunden for, at der blev sat gang i produktion af elbiler??

I 1970’erne skabte stigende luftforurening i verdens storbyer og oliekrisens eksploderende benzinpriser en fornyet interesse for elbilen. Den blev opfattet som et miljøvenligt og relativt billigt alternativ til benzindrevne biler, og i Danmark blev der udviklet og produceret to eldrevne køretøjer ved navn Mini-el (Ellert) fra 1987-95 og Kewet fra 1991-95. Ingen af dem slog dog rigtigt igennem på vejene, først og fremmest på grund af bilernes tunge og ineffektive blybatterier. Siden har nye og mere effektive batterityper som Ni-Cd- og lithium-ion-batterier gjort elbiler mere attraktive. I Frankrig har Citroën siden midten af 1990'erne produceret elbiler med Ni-Cd-batterier (Saxo Electrique og Berlingo CityVan Electrique). Det fremgår af Gyldendal Online Leksikon i artiklen "Elbil" (se kilder).

 

De nye bæredygtige brændstoftyper

Hvor udbredt er biler med alternative brændstofmotorer?

I dag er der flere end en milliard motorkøretøjer på verdens veje. Heraf benytter kun omkring 70 millioner alternative, ikke-fossile brændstoffer eller nye, avancerede brændstofteknologier.

I december 2011 varder på verdensplan 27,1 millioner, der kørte på en blanding af benzin og biobrændstof (bioethanol eller metanol) i – såkaldt flex-fuel. Bilerne kan køre på op til 85 % bioethanol eller metanol og 15 % benzin, fremgår det afr MPG Facts i artiklen "What is Flex Fuel?" (se kilder). Biler, der kører på en blanding af benzin og biobrændstof, kaldes også hybridbileder, og de største antal hybridbileder findes i USA.
I 2011 var der solgt to millioner hybridbiler i USA. På førstepladsen lå Toyota Prius, skarpt forfulgt af Honda Civic Hybrid. Det skriver Green Car Congress i artiklen "Toyota sells One-Millionth Prius in the US" (se kilder).

I Danmark er antallet af elbiler steget de senere år. I juni 2012 var der 1.191 elbiler i Danmark, heraf 999 personbiler. I 2012 lå salget af elbiler i Danmark på 394, heraf 301 personbiler. Det skriver Trafikstyrelsen i "Notat om elbiler" (se kilder).

 

Hvilke typer alternative brændstoffer til biler er der blevet udviklet?

Biobrændstof er bilindustriens foretrukne bud på en mindre forurenende brændstoftype end den traditionelle benzinmotor, og i dag kan bilister verden over køre ind på en tankstation og tanke benzin blandet med biobrændstof. Herudover findes elbilen som har den fordel, at den hverken forurener eller støjer. Men indtil videre satser den etablerede bilindustri først og fremmest på hybridbilen, som kombinerer en el- og benzinmotor. Et tredje bud er brintbilen, hvis folkelige gennembrud stadig har lange udsigter, fordi brint er dyrt og langt sværere at tøjle og opbevare end benzin. Det fremgår af artiklen "Forunderlige fremtidsbiler" i magasinet Samvirke (se kilder).

 

Hvor gode er de nye biltyper til at udnytte brændstoffet?

Traditionelle motorer i personbiler er notorisk dårlige til at udnytte energien i benzinen. Men meget bedre ser det ikke ud, hvis vi kigger på hybridbilerne, der kører på en blanding af el og benzin. Energiudnyttelsen i de nyeste hybridbiler ligger på omkring 20 %, forklarer professor Chris Edwards i artiklen "How efficient is my car?" på hjemmesiden Stanford Engineering (se kilder). Han understreger, at der kan gå længe, før energieffektiviteten bliver markant forbedret. Der er altså stadig store energieffektiviseringer at høste i de nye brændstoftyper, hvis forskerne kan knække koden og udnytte energien bedre.

 

Hvordan fungerer biobrændstof i en bilmotor?

Biobrændstof fungerer på samme måde, som almindelig benzin i en bilmotor. Bioethanol (sprit eller alkohol) blandes med benzin, og de fleste biler kan køre på en blanding af almindelig benzin og 10 % bioethanol. Der findes dog også specialbyggede biler med ombyggede motorer, som bruger op til 100 % ren bioethanol. Samme princip gælder for biodiesel-biler, hvor almindelig diesel typisk blandes med træsprit (metanol) og hældes i bilens dieselmotor. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i artiklen "Transport" (se kilder).

 

Hvad er biobrændstof?

Biobrændstof til bilmotorer bliver produceret af bioethanol, som egentlig bare er alkohol, der hældes i motoren og skaber fremdrift ligesom almindelig benzin. Bioethanol produceres ved, at sukker forgæres ved hjælp af gær. Det er samme proces som ved produktion af vin og øl. Sukkerstofferne, som bruges til 1. generations bioethanol, kommer typisk fra majs og sukkerrør, men udvindes nu også af halm og andre restprodukter til såkaldt 2. generations bioethanol. 1. generations bioethanol produceres blandt andet i store mængder i USA og Brasilien, mens den danske produktion af bioethanol er såkaldt 2. generations, altså baseret på blandt andet halm. Det fremgår af Gyldendal Online Leksikons artikel om ’bioethanol’ (se kilder).

 

Hvad er fordelene ved biobrændstof?

I modsætning til benzin forurener ethanol ikke, når det forbrændes i en bilmotor. Bioethanol og andre biobrændstoffer udleder heller ikke CO2 ved udstødning fra bilmotoren, og 2. generation bioethanol, der produceres af halm, stængler, træflis eller andre dele af biomassen, er blot restprodukter fra produktionen af fødevarer. Anvendelsen af biobrændstof i bilmotorer har ikke skadelige effekter på miljø eller natur.

 

Hvad er problemerne med biobrændstof?

Selvom det afbrændte biobrændstof isoleret set ikke påvirker miljøet negativt, ser regnestykket anderledes ud, når man indregner selve produktionen af biobrændstof. Produktionen kan på sigt skade miljøet mere, end diesel gør i dag. Det kræver nemlig enorme mængder planter at producere 1. generations biobrændstoffer, som stjæler plads fra traditionel fødevareproduktion på de begrænsede landbrugsarealer, og produktionen belaster jorden og miljøet med næringssalte og øget forbrug af gødning. Det skriver DTU Avisen artiklen ’Biodiesel kan blive ny miljøsynder’ (se kilder).

 

Kan biobrændstof levere energi nok til hele verden?

Flere forskningsrapporter konkluderer, at bioenergi potentielt kan opfylde op mod 50 % af verdens energibehov de kommende årtier. Men det ville kræve en tredobling af den nuværende globale produktion af planter og afgrøder og bogstaveligt talt tage brødet ud af munden på millioner af mennesker, som i forvejen sulter, fordi det ville kræve, at de områder, der i dag bruges til produktion af fødevarer, skulle bruges til produktion af planter til bioenergi. Det skriver European Environment Agency Scientific Committee i rapporten "Opinion of the EEA Scientific Committee on Greenhouse Gas Accounting in Relation to Bioenergy" (se kilder).

Hvilken rolle spiller økonomi i udbredelsen af biobrændstof-biler?

Hvis vi skal udskifte benzin og diesel med biobrændstof i bilmotoren, kræver det først og fremmest, at prisen på biobrændstof kan konkurrere med prisen på fossile brændstoffer. Det skal med andre ord være billigere at omdanne raps, hvede og halm til flydende brændstof, end det er at pumpe olie op af undergrunden og omdanne den til benzin. Det konkluderer et forskerhold i en analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, ifølge dmu.dk i artiklen "Biobrændstof til biler kan betale sig når olien er dyr nok" (se kilder).

 

Hvilke nye biobrændstoffer er på vej?

I dag kigger forskerne væk fra landjorden og ned på havbunden efter fremtidens marker, der måske skal levere tredje generation biobrændstof til biler – også kaldet bioethanol, butanol og biogas. Danske forskere arbejder på at udvinde sukker af såkaldt blå biomasse – f.eks. fingertang og sukkertang, der vokser i store mængder i danske farvande.

 

Hvordan kan alger omdannes til biobrændstof?

Alger er fyldt med sukker, der kan omdannes til bioethanol og bruges som brændstof. Det er foreløbigt en dyr affære at udvinde ethanol fra algerne, og der er lang vej til, at en kommerciel produktion på i større skala kan betale sig. Men forskerne ser alligevel muligheder i metoden, fordi algeproduktionen har en række fordele. Blandt andet vokser alger langt hurtigere end planter på landjordens marker, og algedyrkning konkurrerer ikke med spiselige afgrøder og stjæler derfor ikke dyrebar landbrugsjord, sådan som produktion af halm eller anden biomasse til energiproduktion kan komme til at gøre. Dyrkes biomassen til brændstof på havbunden, kan landbrugsarealer på landjorden fortsat bruges dyrke fødevarer til at mætte jordens voksende befolkning. Et amerikansk forskerhold forsøger at genmanipulere alger til at udlede store mængder brint og på den måde producere biobrændstof. Det skriver fagbladet Ingeniøren i artiklen "Enzymer skal hente biobrændstof og foder i alger" (se kilder).

 

Hvordan fungerer elbilen?

I en elbil fungerer batteriet som en slags energitank, og bilmotoren bruger den elektriske energi til at skubbe bilen fremad. Først ”tanker” elforsyningsnettet vekselstrøm på bilens batteri, som så oplagres og efterfølgende afgives til motoren som jævnstrøm.
En elbil kører lydløst og uden de velkendte ryk, vi kender fra benzinbilen. Elbilen accelerer nemlig lineært, og bilen går aldrig i stå og har ingen kobling.
En anden fordel ved elektromotoren er, at den både bruger og genvinder energi. Når føreren løfter foden fra speederen, fungerer motoren som en slags energigenerator og oplader batteriet. Kort sagt genvinder bilen energi, når farten sættes ned. Det fremgår af en artikel om elbiler på Renaults hjemmeside (se kilder).

 

Hvilke fordele har elbilen?

Listen med fordele er lang: Allerede i dag har elbiler 2-3 gange højere energiudnyttelse end benzindrevne bilmotorer. En anden fordel er elbilens fleksible opladningsmuligheder. Opladning af batteriet kan bedre udnytte elsystemet og el produceret af vindkraft, som i dag ikke kan lagres. En elbil kan oplades, både når det blæser, og når elforbruget i samfundet generelt er lavt – f.eks. om natten. Kort sagt spiller vindkraft, intelligente elnet (smartgrids) og elbiler rigtig godt sammen, når det handler om at øge effektiviteten i samfundets energiforbrug.

 

Hvordan påvirker elbiler miljøet?

Elbilens motor forbrænder ikke fossile brændstoffer som olie, benzin og gas. Der er altså en stor miljømæssig gevinst at høste ved at bruge elbiler frem for benzindrevne biler, hvis produktionen af strømmen til elbilerne i øvrigt ikke belaster CO2-regnskabet eller leder giftige stoffer ud i luften. Da elbiler hverken støjer eller forurener, skaber de også et bedre bymiljø. Det skriver Energistyrelsen i artiklen "Elbiler" (se kilder).

 

Hvad er problemet med elbilen?

Forskerne mangler stadig at knække en stor nød, inden elbilen kan få et folkeligt gennembrud. Der findes endnu ingen smart løsning på, hvordan strømmen skal opbevares i elmotoren. Skal den lagres som benzin, i et batteri eller som brint? Eller bliver det nærmere noget i retningen af tredje generation af nutidens hybridbiler, der kombinerer el- og benzinmotoren? Et af de nyeste bud på en elbil, E6, blev lanceret i 2009 af BYD, verdens næststørste batterifabrik, og gik i masseproduktion samme år, men heller ikke den model er blevet solgt i betydeligt antal. Det fremgår af artiklen "Forunderlige elbiler" i magasinet Samvirke (se kilder).

 

Hvem producerer elbiler?

En håndfuld af verdens største bilproducenter kunne præsentere hver deres bud på en elbil under Paris Motor Show i 2012. Renault præsenterede deres Zoe-model, Ford fremviste Focus-modellen, VW lancerede Up!, og Smart deres ED-model. Analysefirmaet IHS Automotive vurderer, at der i 2012 vil blive solgt over 100.000 elbiler på verdensplan, og at det tal vil mere end tredobles i 2014 til 384.000 solgte elbiler. Det skriver Fagbladet Ingeniøren i artiklen "Brint og plug-in-hybrid skubber elbiler ud af rampelyset" (se kilder).

 

Hvordan fungerer brint som brændstof i en bil?

Brint udvindes fra vand – f.eks. ved spaltning af vand til brint og ilt ved hjælp af elektricitet. I en brintbil omsættes brinten med ilt i en brændselscelle, der så producerer den ønskede strøm – og rent vand som biprodukt. Der produceres lige så meget vand fra brændselscellen, som der oprindeligt blev forbrugt til at producere brinten, forklarer Claus Hviid Christensen, professor og leder af Center for Sustainable and Green Chemistry, DTU, i artiklen "Vil et brint-samfund tømme verdenshavene?" (se kilder).

 

Hvordan lagres brint i en bil?

Der findes flere metoder til lagring af brint i biler. Det kan lagres på trykflasker eller som flydende brint. Ingen af metoderne kan dog konkurrere økonomisk med benzin. Det koster store energitab at nedkøle flydende brint og kondensere brint ved -250 °C. Trykflasker er også problematiske, fordi de skal opbevare hydrogen på en sikker måde og anvender et tryk på 700 bar, som gør flaskerne tunge. Forskerne diskuterer muligheden for at omdanne brint i bilen via kemiske forbindelser. Kulbrinter og alkoholer kan reformeres til brint og CO2 ved hjælp af et medfølgende katalysatorsystem. Men systemet er ikke energiøkonomisk, da energitabene i processen næppe kan opvejes af det faktum, at en bil, der drives af brændselsceller, er dobbelt så effektiv som en bil med en almindelig motor. Det fremgår af Gyldendal Online Leksikonets artikel "hydrogensamfundet" (se kilder).

 

Findes der masseproducerede brintbiler?

I 2008 præsenterede Honda brintbilen FCX Clarity for verdenspressen. Bilen er afhængig af tankstationer, der fører brint, og det betyder, at man indtil videre kun kan lease bilen i Californien. Honda regnede i 2008 kun med at producere 200 biler over tre år. Det fremgår af artiklen "Forunderlige fremtidsbiler" i månedsmagasinet Samvirke (se kilder).

 

Hvad er fordelene ved at bruge brint som brændstof i biler?

Brintbilen kan køre lige så langt og hurtigt på en tank, som en benzindreven bil kan. Samtidig foregår optankningen ved brug af en den samme teknik på tværs af landegrænser, og det tager kun 3-4 minutter at tanke en brintbil op, skriver Energy Supply i artiklen "Brintbiler på vej til de danske veje" (se kilder).

 

Hvordan påvirker brugen af brintenergi miljøet?

Den miljømæssige gevinst ved brug af brintenergi i en bilmotor afhænger af, hvilken metode der bruges til at fremstille den brint, som skal drive brændselscellen i bilen. Der findes tre forskellige metoder:

· Ved højt tryk og høje temperaturer kan brinten udspaltes fra naturgas, olie eller kul. Men den proces skaber drivhusgassen CO2 som biprodukt.

· Brint kan fremstilles ved elektrolyse af vand. Den proces skaber ingen skadelige biprodukter, men processen kræver strøm.

· Man kan bruge alger og bakterier – altså en biologisk metode – til at udvinde brint, hvor bakterier tilsat husholdningsaffald fungerer som små brintfabrikker.

 

Hvad er den mest miljøvenlige måde at udvinde af brintenergi til bilmotorer på?

Strøm fra en vedvarende energikilde som vindenergi belaster hverken miljø eller luften – og så er der rigeligt af den i et forblæst land som Danmark. I en artikel i Tidsskriftet Illustreret Videnskab nummer 15 påpeges det, at prisen på vindenergi inden for de seneste 20 år er faldet med 80 % (se kilder). Dermed udgør strømmen fra vindmøller nu et realistisk alternativ til den strøm, der udvindes ved afbrænding af fossile brændstoffer som olie og kul. Elektrolyse af vand, foretaget med strøm fra vindenergi kan derfor siges at være den mest miljøvenlige metode til at udvinde brintenergi til bilmotorer.

 

Hvilke problemer er der med brintbilen?

Brint er teknisk set ikke en energikilde, men i stedet en energibærer. I modsætning til fossile brændstoffer kan man ikke bare gå ud i naturen og grave brint op af jorden. Brint skal fremstilles, f.eks. ved elektrolyse, og det koster mere energi at fremstille brint, end der udvindes af brinten. Kort sagt medfører det et relativt stort energitab at fremstille brint.

 

Hvorfor har brint endnu ikke erstattet den benzindrevne bilmotor?

Det er endnu ikke lykkedes at producere brintbrændselsceller billigt nok til, at de kan konkurrere med andre brændstoftyper i masseproduktion.

Brint er meget vanskeligt at håndtere og lagre, og der går formentlig mange år, før vi kan købe en brændselscelle-bil hos den lokale bilforhandler.

 

Hvornår kan vi for alvor forvente at se brintbiler i gadebilledet?

Analytikere forventer, at udbredelsen af brintbiler vil ske i såkaldte brint-øer – geografiske områder, hvor der opbygges en infrastruktur til optankning. Det findes i dag i dele af Californien, Japan, Sydkorea og det nordlige Europa. I Danmark eksisterer der i dag kun to påfyldningstanke, en i København og en i Herning. Men samlet set er Danmark godt med, når det gælder brændselscellebiler. For nylig indgik Københavns Kommune og Hyundai et samarbejde, som blandt andet betyder, at der inden 2015 skal etableres yderligere tre påfyldningstanke i København. Det fremgår af artiklen "Brint og plug-in-hybrid skubber elbiler ud af rampelyset" i Fagbladet Ingeniøren (se kilder).

 

Hvem producerer brintbiler?

Flere af de store bilproducenter, der har produceret benzindrevne biler i årevis, er i fuld gang med at udvikle brændselsceller til brintbiler. Hyundai meddelte i 2012, at virksomheden ikke vil satse på elbiler, men i stedet er gået i gang med at producere brintbiler, hvoraf de første 1000 efter planen kan leveres til forbrugerne i begyndelsen af 2013. Toyota og Honda har meddelt, at de kommer på markedet med en lille serie brintbiler i 2015, og Daimler og GM forventer begge at kunne lancere en brintbil i 2017. To andre store bilproducenter, Ford og VW, har til gengæld endnu ikke annonceret, at de har planer om produktion af brintbiler . Det fremgår af artiklen "Brint og plug-in-hybrid skubber elbiler ud af rampelyset" i Fagbladet Ingeniøren (se kilder).

 

Hvad skal der til, for at brint kan erstatte benzin som brændstof i biler?

Tre hovedudfordringer skal løses, før brintenergi kan afløse benzin som brændstof til biler:
1) Brinten skal produceres bæredygtigt – dvs. helst fra vedvarende energikilder – til tilstrækkelig lav pris.
2) Brint skal transporteres i en kompakt og sikker form.
3) Fremstillingen af brændselsceller skal være tilstrækkeligt effektiv og billig
Det forklarer Claus Hviid Christensen, professor og leder af Center for Sustainable and Green Chemistry, DTU, i kommentaren "Vil et brint-samfund tømme verdenshavene?" i Fagbladet Ingenirøren (se kilder).

 

Hvordan fungerer hybridbilen?

I en hybridbil sidder der både en elmotor og en benzin- eller dieselmotor. Elmotoren og dens batteri overtager fremdriften af bilen fra benzin- eller dieselmotoren, når bilen kører med lav hastighed og bruger relativt lidt energi. Når bilen bremser ned, bruges den kinetiske energi fra nedbremsningen til at genoplade elbatteriet i bilen.
Disse forbedringer betyder, at energieffektiviteten i en hybridbil med en diesel- og elmotor fordobles i forhold til en almindelig benzindreven bil. Det forklarer professor Chris Edwards fra Stanford University i artiklen "How efficient is my car?" (se kilder).

 

Hvor langt kan en hybridbil køre på én tank?

En hybridbil kan typisk køre to-fire kilometer på ren el, som regel højst med 50-60 km/t. Når batteriet er fladt, tager den normale motor over. Batterierne bliver dog ladet op igen med det samme og er derefter klar til at levere et nyt krafttilskud. Det fremgår af artiklen "2012 bliver et stort år for hybridbiler" i Politiken (se kilder).

 

Hvordan adskiller tredje generation af hybridbilen sig fra ældre udgaver?

I tredje generation af hybridbilen bruges benzinmotoren ikke til fremdrift af bilen, men blot til at drive en lille generator, der oplader batteriet, hvis det løber tørt. På mindre køreture kan en tredjegenerations hybridbil altså nøjes med at køre på strøm tappet fra stikkontakten. Denne teknologi satser den etablerede bilindustri på i dag.

 

Hvem producerer hybridbiler?

Toyota Prius er et af de bedst kendte eksempler på en såkaldt hybridbil, og alene i 2005 producerede bilgiganten 180.000 af slagsen. Den amerikanske bilgigant General Motors’ bedste bud på en ny hybridbil sælges i Europa som en Opel. Det skriver Samvirke i artiklen "Forunderlige fremtidsbiler" (se kilder).