Fremmedlegionens historie

Citat
Den eneste måde, hvorpå vi udlændinge kan overbevise Frankrig om vor
taknemmelighed for det asyl, som landet har givet os, er at sætte vore liv ind for
Frankrig.
Oberstløjtnant, prins Dimitri Amilakvari, juni1941

Hvorfor blev Fremmedlegionen dannet?

I 1830 havde franskmændene sendt et ekspeditionskorps til det nuværende Algeriet, der var tilholdssted for arabiske sørøvere, der i mange år havde generet sejladsen i Middelhavet. Byen Algier blev hurtigt indtaget, og korpsets egentlige opgave var løst.
Sejren kunne dog ikke vende folkestemningen i Frankrig til fordel for den upopulære konge Karl 10. Efter julirevolutionen i 1830 flygtede han til England og blev erstattet af Louis-Philippe, kaldet Borgerkongen.
Louis-Philippe betragtede det franske fodfæste i Nordafrika som en mulighed for at få ryddet op i det sociale kaos, der herskede i Frankrig efter Napoleonskrigene. Ved at gennemføre en større landerobring ville man kunne sende de mange udenlandske flygtninge og franske arbejdsløse til Nordafrika som kolonister. Ved at anvende udenlandske soldater kunne man føre kolonikrig uden at miste franske soldater (1) 

Hvornår blev Fremmedlegionen dannet?

Fremmedlegionen blev dannet allerede i 1831 og kom til at bestå af syv bataljoner, der samme år blev sejlet til Algier. Fem bataljoner blev stationeret omkring byen Algier, én blev sendt til Oran halvvejs mellem byen og grænsen til Marokko og én fik kvarter i havnebyen Bone nær Tunis. Herefter gik legionen i gang med at bygge huse og anlægge veje. Legionærlivet har altid været et hårdt arbejdsliv (1) 

Hvordan klarede legionærerne sig?

Legionærernes største problem var sygdomme som malaria og tyfus. I de første fem år døde 2.000 legionærer af sygdomme og 1.200 mand måtte hjemsendes som utjenstdygtige. Hver fjerde legionær nåede således ikke at opfylde deres treårige kontrakt.
Militærmæssigt gik det i begyndelsen godt. Den lokale befolkning formåede ikke at etablere større samlede styrker, og det kom kun til mindre træfninger. Senere lykkedes det dog muslimerne under ledelse af Abd-el-Kader at skabe en samlet front mod franskmændene.
Legionærerne trængte stadig længere ind i landet men i 1835 gik det galt. I et slag ved floden Macta blev hundredvis af legionærer dræbt og resten måtte flygte ud til kysten.
Abd-el-Kader var tilfreds med at besidde det indre land, og det førte til fredsforhandlinger og en fred, der kom til at vare seks år (1,2) 

Hvordan endte den gamle Fremmedlegion?

I 1835 blev Fremmedlegionen, der på det tidspunkt talte 4.144 mand, solgt til Spanien, hvor der var borgerkrig. Ved sin død i 1833 efterlod kong Ferdinand 7. sig kun en datter, Isabella, men han havde nået at dekretere, at hun skulle efterfølge ham på tronen. Ferdinand?s yngre broder, Don Carlos startede et oprør med støtte fra de nordlige provinser, og borgerkrigen var en realitet.
Legionærerne kom under spansk kommando og de levede under kummerlige forhold. De blev anvendt som spydspidser og havde store tab. Efter det sidste slag ved Barbastro i 1837 var der kun cirka 400 overlevende legionærer tilbage. Af disse nåede kun 182 tilbage til Frankrig (1) 

Hvornår blev den nye Fremmedlegion dannet?

Det viste sig hurtigt, at franskmændene ikke kunne undvære en styrke i Nordafrika, og allerede i 1835 blev det bestemt at oprette en ny Fremmedlegion, og i 1837 var den på plads. Styrken var på cirka 6.000 mand men blev med årene forøget.
Ved hjælp af Fremmedlegionen kunne franskmændene efterhånden udbrede deres indflydelse til hele den nordafrikansk kyst fra Tunesien til Marokko, men basen var Algier, hvor legionen forblev helt frem til Algeriets selvstændighed i 1962.
I 1847 blev Abd-el-Kader taget til fange og han sad i fransk fængsel frem til 1852, hvorefter han bosatte sig i Damaskus (1) 

Fremmedlegionen i Europa i 1850'erne

I 1854 kom Fremmedlegionen i krig i Europa, idet de deltog i det fransk-britisk-tyrkiske felttog mod Rusland, den såkaldte Krimkrig, der varede til 1856. Legionærerne førte an i det afgørende angreb på Sevastopol, der efter 11 måneders belejring blev erobret.
Tre år efter var legionen tilbage i Europa, hvor de var med i den fransk-sardinske styrke, der besejrede østrigerne i det afgørende slag ved Solferino. Resultatet var, at Østrig afstod Lombardiet til Italien (1) 

Fremmedlegionen i det mexicanske felttog 1863-1867

Mexico var efter mange års borgerkrig på fallittens rand, og i 1861 besluttede præsident Juárez at renterne på al udenlandsk gæld skulle indefryses i to år. Dette medførte, at Frankrig, Storbritannien og Spanien greb til væbnet inkasso og sendte styrker til Mexico. Også Fremmedlegionen deltog, og det mexicanske felttog fik for legionen nærmest mytisk betydning.
Ved den lille landsby Camerone holdt et kompagni bestående af 65 legionærer den 30. april 1863 i elleve timer stand over for en styrke på 2.000 mand. 24 blev dræbt, 28 blev dødeligt såret, 12 overlevede deres sår mens kun 3 forsvarere var tilbage, da de tog mod et tilbud om overgivelse på betingelse af, at de måtte beholde deres våben. De mexicanske tab var på næsten 500 døde og sårede.
Kompagniet var under kommando af kaptajn Jean Danjou, der blev dræbt. Han havde ti år tidligere mistet sin venstre hånd ved en ulykke på skydebanen ved Sidi-bel-Abbes, hvorfor han anvendte en kunstig hånd af træ. Denne hånd opbevares stadig på legionens museum i Aubagne og betragtes som legionens dyrebareste klenodie. Hvert år på årsdagen for slaget føres hånden i procession ved gallaparaden i legionens hovedkvarter (1,2) 

Fremmedlegionen i den fransk-tyske krig 1870-1871

I 1870 kom Fremmedlegionen for første gang i kamp i selve Frankrig. Dette år havde Frankrig erklæret krig mod Tyskland, men det viste sig, at den franske hær ikke kunnet stille meget op over for den tyske, og ved fredsslutningen i 1871 måtte Frankrig afstå Alsace-Lorraine og betale 5 milliarder francs. Krigen kom tillige til at betyde kejserdømmets fald.
Fremmedlegionen deltog i et slag ved Orléans, der nærmest havde karakter af en massakre. Af en styrke på 1.500 mand slap kun 180 tilbage. Disse var året efter med, da Pariserkommunen blev nedkæmpet (1) 

Fremmedlegionen i Afrika i 1880'erne og 1890'erne

Fra 1880 skabte franskmændene et kolonirige, der omfattede store områder i Afrika. Hidtil havde de siddet på nordkysten, men nu underlagde man sig store områder i den sydligere del. Det blev til Fransk Congo, det nuværende Folkerepublikken Congo, samt et stort område i Vestafrika bestående af Senegal, Guinea, Elfenbenskysten, Dahomey, Mauretanien, Sudan, Øvre Volta og Niger. Dertil kom øen Madagascar.
De fleste steder gik det fredeligt til, men befolkningen i Dahomey, der udmærkede sig ved at have en kvindelig hær, brød sig ikke om franskmændene og måtte derfor tvinges. Det skete i 1892, men kun 450 legionærer ud af en styrke på 2.000 vendte tilbage.
I 1895 var legionærer med i et fransk ekspeditionskorps til Madagascar, hvor der i de følgende år var oprør.
I dag har Fremmelegionen styrker placeret i den Centralafrikansk Republik og Tchad (tidligere dele af Fransk Ækvatorialafrika) og Gabon (tidligere en del af Fransk Congo) (1) 

Fremmedlegionen i første verdenskrig

Fremmedlegionen deltog i begge verdenskrigene. Under Den første Verdenskrig var legionen blandt andet med i slagene ved Somme og Verdun. Tabene var enorme. Det menes, at denne krig kostede 31.000 legionærer livet, hvilket svarede til cirka 70 % af den samlede styrke.
Af en officiel fransk rapport fra 1924 fremgår det, at der i Den første Verdenskrig deltog 67 danskere i fransk tjeneste (2,3) 

Fremmedlegionen i anden verdenskrig

I 1940 var en del af Fremmedlegionen ved at gøre sig klar til at tage til Finland, for at hjælpe finnerne i krigen mod Rusland, men finnerne kapitulerede, inden styrken kom af sted. I stedet tog styrken sammen med engelske tropper til Nordnorge med det formål at sikre den vigtige malmjernbane til Sverige.
Styrken fik drevet tyskerne ud af Narvik men fik så besked om at vende hjem på grund af den forværrede stilling ved fronten i Frankrig. Via England endte styrken i Marokko og kom således med i ørkenkrigen i Sahara, hvor det i 1942 lykkedes de allierede styrker under Montgomery at slå general Rommels hær ved El Alamein og dermed vinde krigens første landsejr.
Efter El Alamein blev de franske styrker placeret ved El Alamein, et vejknudepunkt, der udgjorde forsvarsliniens sydligste punkt. Målet var at holde denne stilling i otte dage for at forsinke de tyske styrker. Det lykkedes over al forventning og navnet El Alamein vækker stadig stolthed i legionen. De overlevende legionærer fra ørkenkrigen var med i landgangen i Italien og ved indtagelsen af Rom i 1944 (1) 

Fremmedlegionen i Fransk Indokina i 1940'erne og 1950'erne

Under Den anden Verdenskrig havde japanerne overtaget kontrollen med Fransk Indokina og taget de franske styrker på stedet til fange. I 1945 oprettede japanerne et uafhængigt Vietnam, men efter den japanske kaputulation udråbtes Ho Chi-Minh til præsident.
De allierede havde under krigen bestemt, at Vietnam efter krigen skulle deles, og at Kina skulle kontrollere den nordlige del og Frankrig den sydlige. Man havde blot ikke spurgt Frankrig, og de Gaulle besluttede, at Frankrig skulle indtage sin gamle position på stedet.
Det betød en massiv fransk militærindsats, som Fremmedlegionen naturligvis deltog i. Men det betød også en krig, der ikke kunne vindes. Det endte da også med, at franskmændene i 1954 måtte trække sig ud af området, der deltes i staterne Laos, Cambodja og Nord- og Sydvietnam.
Ho Chi-Minh havde samlet sin modstand mod Frankrig i bevægelsen Viet Minh og i årenes løb tilføjede denne bevægelse franskmændene mange nederlag.
Det afgørende franske nederlag ved Dien Bien Phu i 1954 varede 57 døgn og kostede 8.000 døde og sårede. Legionen havde 1.500 faldne og 4.000 sårede og af de oprindelige syv bataljoner var der nu kun mandskab nok til én. Så var det en ringe trøst, at 23.000 Viet Minh-soldater faldt eller blev såret (1) 

Fremmedlegionen i Algier i 1950'erne og 1960'erne

I 1954 udbrød der oprør i Algier. Det blev begyndelsen på den endelige frihedskrig, der i 1962 førte til dannelsen af den selvstændige stat Algeriet.
Krigen, der officielt ikke blev betegnet som en krig men som en nedkæmpelse af rebeller, blev meget blodig og begge parter udviste stor brutalitet. Det var dog ikke Fremmedlegionen, der tabte frihedskrigen, og det var ikke med legionærernes gode vilje, at Algeriet fik sin selvstændighed. Manden bag selvstændigheden var de Gaulle. I 1958 havde legionærerne været med til at bringe ham til magten, fordi de mente, at den franske regering var for eftergivende, men det skulle de komme til at fortryde.
Krigen var efter de Gaulle?s opfattelse en belastning for den franske økonomi og for Frankrigs internationale omdømme. Han gav derfor store indrømmelser og stilede efter et frit Algier. Legionærerne følte, at deres kamp havde været forgæves, og deres fustrationer førte til et mislykket statskup i april 1961, i hvilket kommandanten for 1. faldskærmsregiment, general Paul Gardy, var indblandet. (1,2) 

Fremmedlegionen i de senere år

I løbet af 1960?erne begyndte Frankrig at give sine Afrika-kolonier selvstændighed, hvilket dog ikke overflødiggjorde Fremmedlegionen, selv om styrken nu ikke længere har samme strategiske betydning som tidligere. Frankrig har stadig stor indflydelse i sine tidligere kolonier og har militæraftaler med en række af dem. Det har betydet, at der stadig findes legionærer i Afrika, og at legionen mere end 30 gange har interveneret i Afrika og hjulpet lokale regeringer med at slå oprør ned.
Fremmedlegionen indgår i dag som en integreret del af det franske forsvar, og legionen har flere gange deltaget i internationale opgaver i FN-regi, som for eksempel i det tidligere Jugoslavien (1)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

Billeder. Thierry de Cervens.
På denne webside er der et link til et 'Gallery', hvor der er billeder fra Fremmedlegionens historie.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Cadiou, Yves L.: French Foreign Legion 1940 to the Present. Af Yves L. Cadiou & Tibor Szecsko. London, 1986. 72 sider.
Fotografisk billedværk med sporadisk tekst om Fremmedlegionens virke siden 1940.

Christensen, Svend R.: Sahara-Narvik-Brest. Ny udgave. 1964. 230 sider.
En dansk legionærs oplevelser under Den anden Verdenskrig, der blandt andet omfatter operationen i Nordnorge.

Ebbesen, Christian: Fremmedlegionen - den spændende og sandfærdige beretning om verdens skrappeste kampenhed. 1997. 286 sider.
Bogen gennemgår Fremmedlegionens historie men giver også et indtryk af livet som legionær gennem tiden. Eneste samlede gennemgang på dansk.

Geraghty, Tony: March or die. A new history of the French Foreign Legion. New York, 1987. 352 sider.
Fremmedlegionens historie med hovedvægten på det militærhistoriske aspekt.

Hunter, Robin: True stories of the Foreign Legion. London, 1997. 248 sider.
Let tilgængelig gennemgang af de vigtigste begivenheder i Fremmedlegionens historie fra 1831 til 1997.

Porch, Douglas: The French Foreign Legion. A complete history. London, 1991. XXIV + 728 sider.
Videnskabelig og meget detaljeret gennemgang af Fremmedlegionens historie.

Windrow, Martin: French Foreign Legion. Infantry and Cavalry since 1945. London, 1996. 64 sider.
Illustreret gennemgang af Fremmedlegionens aktiviteter efter Anden Verdenskrig med angivelse af de enkelte hærafdelingers operationer. Bogen rummer også uniformstegninger.

Young, John Robert: The French Foreign Legion. The inside story of the world-famous fighting force. London, 1984. 212 sider.
Illustreret beskrivelse af Fremmedlegionen i fortid og nutid med blandt andet regimentshistorie, traditioner, våben, officerer og nationalitetsfordeling.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Cervens, Thierry de: Cervens.net! French Foreign Legion and Indochica site! Engelsk tekst.
Mindeside til ære for Guy Rubin de Cervens, der var legionær i Indokina. Meget omfattende side både med hensyn til Fremmedlegionen og Indokina. Mange billeder, FAQ med ofte stillede spørgsmål og Message Board.

Ðiên Biên Phú. Anonym. Engelsk, fransk og tysk tekst.
Udførlig beskrivelse af slaget i 1954, der førte til Frankrigs opgivelse af Indokina, opgørelse af tab samt masser af billeder fra dengang og nu.

Kilder

  1. Ebbesen, Christian: Fremmedlegionen - den spændende og sandfærdige beretning om verdens skrappeste kampenhed. 1997. 286 sider.
  2. Hunter, Robin: True stories of the Foreign Legion. London, 1997. 248 sider.
  3. Westh, Jan René: Danske frivillige i Frankrig 1914-1918. 1998. 108 sider.