Debatten om stamceller

Hvad står debatten om forskning i stamceller?

En del af debatten handler om, at flere hundrede private klinikker udfører stamcellebehandlinger, som ikke er anerkendt af de europæiske og amerikanske sundhedsmyndigheder, og som stamcelleforskerne generelt tager skarp afstand fra. Som nævnt tidligere kæmper stamcelleforskernes organisationer for at få disse behandlinger stoppet, men markedet er i mange lande kaotisk og ureguleret. Problemet med behandlingerne er, at de er meget dyre, de har ikke nogen dokumenteret effekt, og de kan have alvorlige bivirkninger – såsom svulster.

En anden del af debatten handler om de mere fundamentaleproblemstillinger, der med brugen af stamceller.

Især religiøse grupper har været imod udnyttelsen af stamceller i forskning og forsøg. Det skyldes blandt andet, at en af de forskellige typer af stamceller, som forskerne bruger, er stamceller fra kasserede fosteranlæg – det vil sige små celleklumper, der er forstadier til fostre, og som bliver kasseret af fertilitetsklinikker. De store religioner mener, at et fosteranlæg skal betragtes som et menneske med rettigheder og er derfor som udgangspunkt imod forskningsmetoden. Læs eventuelt Kristeligt Dagblads artikel ”Det mener religionerne om stamcelleforskning” (se kilder).

Et flertal i Det Etiske Råd er positivt stillet over for en lempelse af den nuværende lovgivning, så det bliver tilladt at fremstille forstadier til fostre alene med henblik på forskning. Det sker ud fra en målsætning om at finde behandlingsmetoder til kroniske sygdomme, hvilket vejer tungere end hensynet til tidlige former for liv, lyder argumentet. Alligevel er der i Det Etsiek Råd forskellige synspunkter om sprøgsmålet:

· Thomas G. Jensen, der er professor ved Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Det Etiske Råd, mener ikke, at kunstigt fremstillede embryoner skal beskyttes på samme måde som andet menneskeligt liv: ”Jeg og flere andre har et biologisk synspunkt, nemlig at kunstigt fremstillede embryoner, der ikke har mulighed for at udvikle sig videre, ikke har krav på samme form for beskyttelse,” siger han i et interview med Kristeligt Dagblad i 2011 (se kilde).

Peter Øhrstrøm, der også er tidligere medlem af Det Etiske Råd og dr.scient ved Aalborg Universitet, har en anden holdning:

”Jeg mener, man skal holde fast i princippet i Europarådets konvention om biomedicin, som siger, at man ikke må fremstille menneskelige fosteranlæg alene til forskning. Det hænger sammen med det gamle dilemma: Hvornår begynder det menneskelige liv? Jeg ser ikke nogen grund til at sætte en senere grænse for livets begyndelse end befrugtningen,” siger han i et andet interview med Kristeligt Dagblad (se kilder).

I rapporten ”Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteksnikker”, som Det Etiske Råd udgav i 2010 (se kilder), beskrives fire typer af mere overordnede etiske dilemmaer, der kan resumeres:

”A: Hvor gamle skal vi blive? Hvor går grænsen for menneskets levealder? Hvis der altså er en grænse?

B: Hvis avanceret stamcelleterapi med tiden vil kunne helbrede i princippet alle skavanker, kan vi så uden selvansvar give los for dårlig livsstil og farlige vaner? Eller skal der være restriktiv adgang til disse terapier?

C: Er der grunde til bekymring for et eventuelt perfektionsjag? Vil ’det perfekte’ risikere at få status som en norm, ingen ustraffet kan unddrage sig?

D: Ved vi overhovedet, hvad det er, vi gør ved menneskets krop og sjæl, når vi ikke bare lindrer og symptombehandler, men kurerer sygdomme og regenererer defekter? ”