FN's opgaver

Hvilke opgaver har FN?

FN’s opgaver i dag er ikke meget anderledes end de opgaver, der blev fastlagt som de centrale for organisationen ved dens etablering. Men det geografiske fokus har flyttet sig, ligesom visse opgavefelter er udvidet. I 1945 var FN’s primære fredsbevarende opgave at forhindre en ny krig mellem europæiske stater; i dag finder det fredsbevarende arbejde især sted i Afrika og Asien – og ikke altid mellem stater, men også i forhold til stridende parter inden for samme land. Ligeledes har det økonomiske og sociale råds fokus flyttet sig fra at skabe udvikling i de lande, der var blevet ødelagt under Anden Verdenskrig, til at forbedre levestandarden, skabe uddannelsesmuligheder og sikre sundhed i en række meget fattige lande i den tredje verden.

Hvilke typer af opgaver kan FN’s arbejde inddeles i?

FN’s arbejde kan siges at fordele sig på fire hovedtyper: 

1. Fredsbevarende og sikkerhedsskabende missioner

FN’s største arbejde på det freds- og sikkerhedsbevarende område former sig primært som udsendelse af fredsbevarende styrker til krigshærgede områder. FN har ikke egne soldater, så det er FN’s medlemslande, der frivilligt sender soldater ud under FN-mandat. I øjeblikket er der FN-styrker i bl.a. Vestsahara, Sudan, Østtimor og Haiti. Tidligere har FN’s fredsstyrker bl.a. været sat ind i det tidligere Jugoslavien, i krigen mellem Indien og Pakistan i 1965 og i Mellemøsten og Afrika.

FN har fået både ros og kritik for deres fredsbevarende arbejde. FN-styrkerne har generelt været vellidte og haft et godt image, men en række skandaler, hvor FN-soldater har forbrudt sig mod international lov, har skadet omdømmet. Der er blandt andet kommet historier frem om, at FN-soldater har benyttet sig af prostituerede på Sri Lanka, har begået seksuelle overgreb mod mindreårige under i Elfenbenskysten og har begået hærværk mod gamle hulemalerier i Vestsahara. Samtidig får FN ros for sit fredsbevarende arbejde blandt andet af en rapport udarbejdet i 2005 af tænketanken RAND Corporation, der viste, at FN har succes med at bevare freden i to ud af tre fredsbevarende missioner.

I 1988 fik FN Nobels Fredspris for sit fredsbevarende arbejde. I Nobelkomiteens argumentation for tildelingen stod der blandt andet, at FN havde bidraget væsentligt til at formindske spændingen og aggressionerne i lande, hvor der havde været fredsstyrker sat ind.

2. Menneskerettigheder

FN satte menneskerettighederne højt på den politiske dagsorden med Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948. Menneskerettighederne er ikke juridisk bindende, men der kan sanktioneres økonomisk og politisk, blandt andet ved at de andre medlemslande undgår handel med medlemslandet, mod medlemslande af FN, der ikke overholder dem. Ønsket om at fremme og sikre menneskerettigheder var en af de helt centrale motivationer for at oprette FN, og arbejdet har fyldt meget. Arbejdet med menneskerettighederne er knyttet sammen med de fredsbevarende missioner, og frygten for, at menneskerettighederne ikke kan blive overholdt, hvis en konflikt eskalerer, er ofte en vigtig grund til, at FN’s sikkerhedsråd og generalforsamling beslutter at sætte fredsbevarende styrker ind. Derudover hjælper FN lande, der er på vej til at blive demokratiske, med at afholde frie og uafhængige valg. I de senere år har en række medlemslande kritiseret FN’s menneskerettigheder, heriblandt Ungarn og USA.

3. Humanitær bistand

Flere af FN’s specialorganisationer, blandt andet Verdensfødevareprogrammet WFP, er en vigtig del af internationalt nødhjælpsarbejde og humanitær bistand. FN har flygtningelejre i mange lande – ofte i lande, hvor de i forvejen er på fredsbevarende missioner – og forsøger at få mad, rent vand, tøj og husly frem til flygtninge, der er ofre for krig, naturkatastrofer og hungersnød. Siden flygtningekrisen i 2015 har FN sat den humanitære bistand på dagsordenen også i Europa.

4. Social og økonomisk udvikling

Arbejdet med social og økonomisk udvikling er en af de største opgaver for FN i dag, og FN’s Udviklingsprogram, UNDP, er et af organisationens største og er til stede i 177 lande. På udviklingsområdet har FN især fokus på sygdoms- og fattigdomsbekæmpelse i fattige lande, demokratisk regeringsfølelse, bæredygtig udvikling inden for miljø og klima, bedre muligheder for uddannelse og højere levestandard i tredjeverdenslande. FN’s arbejde inden for udviklingsområdet er målrettet med de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015.

Hvad er FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling?

Der er i alt 17 Verdensmål – og hele 169 delmål – som handler om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Verdensmålene blev vedtaget i 2015 på FN's årlige generalforsamling.

Følgende er en oversigt over de 17 verdensmål, som også findes på hjemmesiden www.verdensbedstenyheder.dk :

Verdensmål 1: Afskaf fattigdom

Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden.
 

Verdensmål 2: Stop sult

Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.
 

Verdensmål 3: Sundhed og trivsel

Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
 

Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
 

Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene

Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
 

Verdensmål 6: Rent vand og sanitet

Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle.
 

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.
 

Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
 

Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
 

Verdensmål 10: Mindre ulighed

Vi skal reducere ulighed i og mellem lande.
 

Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
 

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
 

Verdensmål 13: Klimaindsats

Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
 

Verdensmål 14: Livet i havet

Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.
 

Verdensmål 15: Livet på land

Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
 

Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
 

Verdensmål 17: Partnerskaber for handling

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.
 

Hvordan går det med at nå verdensmålene?

I sommeren 2019 blev der gjort status over, hvordan det går med at opnå verdensmålene frem mod 2030. Ifølge Magasinet 360’s artikel om emnet er Danmark ”verdensmester i verdensmålene”: ”Af alle lande i verden er Danmark tættest på at nå verdensmålene. Danmark rangerer med en score på 85,2 i hvert fald højest på SDG-indekset, som bliver lavet af Sustainable Development Solutions Network og Bertelsmann Stiftung. Tæt derefter følger Sverige og Finland”, lød det dengang (se kilder). Ifølge artiklen lød konklusionen på det tidspunkt således: ”De rige lande er tættere på at nå verdensmålene end de fattige. Men der er intet land i verden, der når alle mål. Og intet mål bliver nået overalt, tyder det på. Selvom de industrialiserede lande kommer tættest på, ja, så bremser vi andre landes fremskridt med vores høje levestandard og forbrug. De rige lande har virkelig meget at gøre på klima og bæredygtigt forbrug især, men også når det gælder landbrugets klimapåvirkning og forurening.”

Ligesom de daværende 2015-mål blev påvirket af finanskrisen i 2008, har coronapandemien stor indflydelse på de nuværende verdensmål. En anden artikel i Magasinet 360 gjorde i sommeren 2020 status over situationen under titlen ”Sådan påvirker coronakrisen de 17 verdensmål” (se kilder). I artiklen gennemgår professor Steen Hildebrandt hvert af verdensmålene og vurderer, at coronakrisen vil påvirke dem alle: ”Stort set alle de konsekvenser, der er af coronakrisen, handler om noget, der går på tværs. Hvis man forestiller sig, at man kan løse problemerne i siloer, så tager man fejl. Alt det her kræver samarbejde og partnerskaber,” konkluderer Hildebrandt.