Hvordan er FN struktureret?
FN virker som et centralorgan, der koordinerer medlemslandenes indsats til opnåelse af FN’s mål. Samtidig virker organisationen selvstændigt, men det er repræsentanter fra medlemslandene, der bestemmer, hvilke opgaver organisationen skal udføre, og det er medlemslandene der betaler for organisationens arbejde. Arbejdet er fordelt på fem hovedorganer, der varetager hver deres del af samarbejdet. Hovedorganerne har det overordnede ansvar for udviklingen på deres politiske eller administrative område, men uddelegerer ofte konkrete opgaver til mindre specialorganisationer. Under hovedorganerne ligger de mange specialorganisationer, der arbejder på hvert deres område, land, geografiske områder eller på mellemstatsligt niveau. Det kan eksempelvis være Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der varetager international sundhed, eller FN’s AIDS-program, UNAIDS, der arbejder med at koordinere medlemslandenes indsats mod AIDS. Specialorganisationerne har også underorganer, ekspertgrupper og kontorer. For eksempel har specialorganisationerne UNICEF, UNOPS og UNFPA-kontorer i FN-byen i København.
Mens fire ud af fem hovedorganer har hovedkvarter i FN-bygningen i New York, USA, er specialorganisationernes kontorer spredt over det meste af verden.
Arbejdet i FN bærer præg af, at der er tale om en international organisation. Eksempelvis har FN seks officielle sprog – engelsk, fransk, spansk, arabisk, kinesisk og russisk.
På FN’s officielle hjemmeside https://www.un.org/en/model-united-nations/un-structure er der en grafisk oversigt over strukturen i FN.
Hvordan er FN finansieret?
FN er en kæmpemæssig organisation med et årligt budget på 3,15 milliarder dollars. Budgettet finansieres af FN’s medlemsstater, der alle yder et beløb hvert år. Beløbet fastsættes af Generalforsamlingen, et af FN’s hovedorganer, og er baseret på, hvor meget hvert land har mulighed for at betale, baseret på landets bruttonationalindkomst. Der bliver taget hensyn til lande med lav indtægt per borger eller stor udlandsgæld. I 2020 stod USA for 22% af FN’s budget. I 2020, da den verdensomspændende coronapandemi ramte, blev det accepteret, at særligt fattige lande kunne mindske eller udskyde deres bidrag til FN-budgettet. Det kan man læse om i artiklen ”UN calls for comprehensive debt standstill in all developing countries” på UNDP’s hjemmeside (se kilder). Samtidig betød coronapandemien, som blev erklæret af WHO i begyndelsen af 2020, at blandt andet USA med præsident Donald Trump i spidsen trak sin støtte til organisationen. Trump mente, at FN ikke var kritisk nok over for Kina og at den kinesiske ledelse burde holdes ansvarlig for, at virusudbruddet kunne sprede sig til hele verden.
Nedenstående tal viser, hvor meget Generalforsamlingen har besluttet, at hvert land skal bidrage med til FN i 2019-2021.
Medlemslandenes bidrag til FN-budgettet
Medlemsland
|
Bidrag
(% af FN’s budget)
|
USA
|
22.00 %
|
Kina
|
12.005 %
|
Japan
|
8.564 %
|
Tyskland
|
6.090 %
|
Storbritannien
|
4.567 %
|
Frankrig
|
4.427 %
|
Italien
|
3.307 %
|
Brasilien
|
2.948 %
|
Canada
|
2.734 %
|
Rusland
|
2.405 %
|
Andre medlemslande
|
30.953 %
|
I 2018 besluttede Generalforsamlingen, at Danmark skulle bidrage med 0,554% af det samlede FN-budget, svarende til omkring 100 millioner kroner.
Hvilke organer består FN af?
FN består af fem (tidligere seks) hovedorganer, 17 specialorganisationer og et skiftende antal programmer under specialorganisationerne. For eksempel har specialorganisationen WFP, Verdensfødevareprogrammet, forskellige programmer i lande med hungersnød. Derudover har FN en lang række faste samarbejdspartnere, som udfører opgaver for organisationen, blandt andet Røde Kors, der står for en del af det humanitære arbejde, eksempelvis med flygtningelejre.
Hvilket mandat har FN-organerne i forhold til medlemslandene?
Bortset fra Generalforsamlingen, der beslutter, hvor meget hvert land skal bidrage med til FN’s budget, kan ingen af FN’s organer træffe juridisk bindende beslutninger eller fastlægge regler for medlemslandene. Organerne kan komme med anbefalinger, skabe diplomatisk pres eller vedtage fordømmende udtalelser eller beslutte at indføre internationale sanktioner mod bestemte lande, men organerne har ingen lovgivende magt over medlemslandene.
Hvad er FN’s generalforsamling?
Forenede Nationers Generalforsamling er at af de fem hovedorganer i FN-systemet og det eneste organ, hvor alle medlemslande er repræsenteret. Generalforsamlingen har mange opgaver, blandt andet at godkende FN’s budget, udpege de skiftende medlemslande i Sikkerhedsrådet og komme med anbefalinger om freds- og sikkerhedspolitik. Derudover fungerer Generalforsamlingen som den platform for dialog mellem medlemslande, som var en af de afgørende grunde til at man grundlagde FN, ligesom Generalforsamlingen kan tage endelig beslutning om at optage nye medlemslande og beslutte, at et land skal udelukkes fra FN.
Generalforsamlingen mødes hvert år til cirka 30 ordinære møder mellem september og december i FN-bygningen i New York. Derudover kan der indkaldes til specialmøder, der kan finde sted over hele verden.
I Generalforsamlingen har alle medlemslande én stemme uanset landets størrelse, indbyggertal og økonomi. I de fleste store spørgsmål skal der to tredjedeles flertal til at træffe beslutninger, mens der i andre tilfælde skal være enstemmighed. Generalforsamlingen mødtes første gang den 10. januar 1946.
Hvad er FN’s sikkerhedsråd?
FN’s sikkerhedsråd er et andet af de fem hovedorganer. Sikkerhedsrådets ansvar er at opretholde fred og sikkerhed på internationalt plan. I Sikkerhedsrådet undersøger medlemmerne konflikter, ofte ved hjælp af en særlig nedsat ekspertgruppe. Medlemmerne kommer med anbefalinger til, hvad der skal gøres for at løse dem. Man vurderer trusler mod verdensfreden og formulerer planer for fredsbevarende indsatser på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Rådet har mange beføjelser og kan blandt andet anbefale medlemslandene at komme med politiske eller økonomiske sanktioner mod et land, der ikke overholder menneskerettighederne eller opfører sig aggressivt, og beslutte at modsvare aggressionerne militært. Derudover er det Sikkerhedsrådet, der kommer med anbefalinger, før FN’s generalforsamling skal beslutte, om et land kan optages i FN.
Sikkerhedsrådet består af fem permanente medlemmer, der har været medlemmer af Sikkerhedsrådet siden dets oprettelse, nemlig Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. De fem lande har vetoret. Derudover har Sikkerhedsrådet 10 skiftende medlemslande, der udpeges for en periode af to år af FN’s generalforsamling. Medlemskabet går på tur mellem de forskellige medlemslande, og medlemslandene fordeles sådan, at alle verdensdele har et vist antal repræsentanter i Sikkerhedsrådet. Eksempelvis har Afrika tre medlemmer af Sikkerhedsrådets ikke-permanente lande, mens Asien og Vesteuropa hver har to.
Hvad er FN’s økonomiske og sociale råd?
FN’s økonomiske og sociale råd, ECOSOC, er ligeledes et af FN’s fem hovedorganer. Rådet bistår generalforsamlingen i udviklingsarbejdet. Det består af 54 medlemslande, der bliver udpeget af generalforsamlingen og sidder i en periode på tre år. Ligesom med de ikke-permanente lande i Sikkerhedsrådet vælges medlemslandene sådan, at alle verdensdele er repræsenteret med et vist antal medlemslande. Mens generalforsamlingen tager de politiske beslutninger og viser vej for udviklingsarbejdet, står rådet for at udføre opgaverne, med hjælp fra en lang række specialorganisationer. Rådets primære opgaver er at sikre og støtte op om social og økonomisk udvikling, blandt andet ved at forsøge at skabe højere levestandard, bedre uddannelsesmuligheder og bekæmpe epidemier i fattige lande. Mange af de mest kendte FN-specialorganisationer ligger under det økonomiske og sociale råd. Det gælder blandt andet Verdenssundhedsorganisation, WHO, FN’s børnefond, UNICEF, og UNESCO – FN’s organisation for uddannelse, kommunikation, kultur og videnskab. Derudover har det økonomiske og sociale råd en lang række special- og regionale kommissioner, der eksempelvis arbejder med at sikre social udvikling, forhindre kriminalitet eller specifikt med den økonomiske udvikling i bestemte verdensdele.
Hvad er Den internationale domstol?
Som det eneste af de fem hovedorganer har Den internationale domstol ikke hovedsæde i FN-bygningen i New York, men i Fredspaladset i Haag i Holland. Ligesom de andre hovedorganer blev domstolen etableret i 1945 med FN-pagten. Domstolen er FN’s juridiske organ og skal sørge for, at internationale regler, eksempelvis menneskerettighederne, bliver overholdt. Domstolen dømmer primært i sager mellem stater, hvor begge stater skal indvillige i at være part, før sagen kan afgøres af domstolen. Derudover rådgiver den FN’s mange organer, ekspertgrupper og programmer i juridiske spørgsmål. Domstolen består af femten dommere, der bliver udpeget af FN’s generalforsamling og sikkerhedsråd og sidder ni år ad gangen.
Et eksempel på en sag, der er blevet afgjort ved Den Internationale Domstol, er Danmark og Norges uenighed om ejerskabet over havområdet mellem Grønland og den norske ø Jan Meyen. I 1993 afgjorde domstolen, at havområdet skulle deles lige mellem Danmark og Norge. Den Internationale domstol har også afgjort, at Israels opførelse af en mur mellem Israel og Vestbredden var ulovlig, og at muren skal rives ned. Israel afviste imidlertid afgørelsen. I sådan en sag kan Den Internationale domstol ikke tvinge Israel til at rive muren ned, men Sikkerhedsrådet kan beslutte at sanktionere økonomisk eller politisk eller, som yderste konsekvens, sætte ind militært.
Den internationale domstol bliver ofte forvekslet med Den internationale straffedomstol, der dømmer i sager om krigsforbrydelser.
Hvad er FN-sekretariatet?
FN-sekretariatet håndterer den administrative del af FN og kan siges at være hele organisationens sekretær. Sekretariatet har hovedsæde i New York, men kontorer alle steder i verden, hvor FN er repræsenteret. Sekretariatets primære opgave er at servicere de andre organer, forberede møder og udføre opgaver for de andre hovedorganer. Derudover administrerer sekretariatet de programmer og den politik, de andre hovedorganer fører. Sekretariatet består af næsten 9.000 embedsmænd, der kommer fra alle FN’s medlemslande. Halvdelen arbejder fra hovedsædet i New York, resten er fordelt over alle de lande, hvor FN arbejder. I Danmark er FN-sekretariatet ikke repræsenteret, men der arbejder omkring 1.500 FN-ansatte i FN-Byen, blandt andet for UNESCO.
Hvad er generalsekretæren?
FN-sekretariatet ledes af en generalsekretær, der er den eneste del af hovedorganet, der kan føre politik. Generalsekretærens opgave er at lede sekretariatet og være organisationens talsmand og leder. Som den eneste i FN-sekretariatet har generalsekretæren en politisk stemme, da han kan henlede de forskellige råds opmærksomhed på problematikker eller konflikter, som han mener, er vigtige for FN at forholde sig til. Ofte er det også generalsekretæren, der udtaler sig på FN’s vegne i politiske sager, eksempelvis klimaspørgsmålet. Fordi generalsekretæren skal udtale sig på FN’s og dermed alle 193 medlemslandes vegne, er det som oftest ukontroversielle og tidligere ukendte politikere fra små lande, der bliver valgt. Generalsekretæren bliver udnævnt for en periode på fem år af generalforsamlingen, efter vurdering og anbefaling fra Sikkerhedsrådet. Som oftest sidder generalsekretæren to perioder. Den nuværende generalsekretær er portugiseren António Guterres, som har siddet på posten siden 2017, hvor han afløste sydkoreaneren Ban Ki-moon.
Hvem har været FN’s generalsekretærer?
Følgende personer har haft posten som FN’s generalsekretær:
· 1945-1953: Trygve Lie, Norge
· 1953-1961: Dag Hammarskjöld, Sverige
· 1961-1971: U Thant, Burma
· 1972-1981: Kurt Waldheim, Østrig
· 1982-1991: Javier Pérez de Cuéllar, Peru
· 1992-1996: Boutros Boutros-Ghali, Egypten
· 1997-2006: Kofi Annan, Ghana
· 2007-2017: Ban Ki-moon, Sydkorea
· 2017-: António Guterres, Portugal
Hvad var FN’s forvaltningsråd?
I dag er der kun fem reelle hovedorganer i FN, men da FN-pagten blev underskrevet i 1945, var der et sjette hovedorgan, FN’s forvaltningsråd, der blev oprettet for at forvalte ikke-selvstyrende territorier, eksempelvis Vestsahara, og tage hensyn til alle indbyggernes bedste, samt skabe fred og sikkerhed i området. Da alle de territorier, forvaltningsrådet havde som opgave at administrere, med årene enten opnåede selvstyre eller uafhængighed, og rådets opgave dermed var udført, blev det suspenderet. Rådet findes dog stadig formelt og har en præsident og en vicepræsident, der mødes med de andre hovedorganer efter behov.
Hvilke underorganer er der?
Under de fem hovedorganer ligger et væld af specialorganisationer og kontorer, der igen har en række underorganisationer, kommissioner og programmer. Ifølge FN-pagten har hovedorganerne lov til at oprette og nedlægge specialorganisationer efter behov, og det betyder, at antallet af specialorganisationer er skiftende. Eksempelvis var FN i Sierra Leone i 1998-1999 under borgerkrigen med et fredsbevarende program, der blev nedlagt, da programmets målsætning var opnået. Specialorganisationer står ofte for at udføre den konkrete politik, som deres hovedorgan har udstukket.
Hvilke specialorganisationer findes i FN ved indgangen til 2021?
FN har følgende 17 specialorganisationer med angivelse af det sted, de har hovedsæde i dag, og det år, de blev oprettet:
FAO
|
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation
|
Rom, Italien
|
1945
|
ICAO
|
FN’s organisation for lovgivning for civil luftfart
|
Montreal, Canada
|
1947
|
IAEA
|
International Atomic Energy Agency
|
Wien, Østrig
|
|
IFAD
|
FN’s fond for landbrugsmæssig udvikling
|
Rom, Italien
|
1977
|
ILO
|
FN’s internationale arbejdsorganisation
|
Geneve, Schweiz
|
1946
|
IMO
|
FN’s internationale maritime organisation
|
London, Storbritannien
|
1948
|
IMF
|
Den internationale valutafond
|
Washington, D.C., USA
|
1945
|
ITU
|
FN’s internationale telekommunikationsunion
|
Geneve, Schweiz
|
1947
|
UNESCO
|
FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab
|
Paris, Frankrig
|
1946
|
UNIDO
|
FN’s organisation for industriel udvikling
|
Wien, Østrig
|
1967
|
UPU
|
FN’s organisation for post
|
Bern, Schweiz
|
1947
|
WB
|
Verdensbanken
|
Washington, D.C, USA
|
1945
|
WFP
|
Verdensfødevareprogrammet
|
Rom, Italien
|
1963
|
WHO
|
Verdenssundhedsorganisationen
|
Geneve, Schweiz
|
1948
|
WIPO
|
FN’s organisation for beskyttelse af immaterielrettigheder
|
Geneve, Schweiz
|
1974
|
WMO
|
FN’s internationale meteorologiske organisation
|
Geneve, Schweiz
|
1950
|
UNWTO
|
FN’s organisation for turisme
|
Madrid, Spanien
|
1974
|