Hvilke love vedtager Folketinget?

De fleste love fortæller, hvad man må, og hvad man ikke må. De er skrevet i et svært sprog, som voksne også kan have problemer med at forstå. F.eks. står der i § 276: ”For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.” Det betyder, at man ikke må stjæle.

Der er én lov, der er anderledes end de andre love. Det er finansloven. Den er hele Danmarks regnskab. Hvert år skal politikerne i Folketinget beslutte, hvad de synes landets penge skal bruges til det næste år. De regner på, hvor mange penge Danmark tjener, og hvor mange penge der skal bruges til at betale for hospitaler, skoler mm. Det svarer til, at en familie hvert år bestemmer, hvor mange penge de vil bruge på fodboldtræning, buskort og ture i biografen.

 

Animation om finansloven

animation