Hvad er FN’s konvention om folkedrab?
Det var nazisternes systematiske drab på millioner af jøder, der førte til FN's konvention om folkedrab. Det er denne konvention, som i dag bruges i internationale retssager vedrørende folkedrab. I december 1948 vedtog FN konventionen om folkedrab (se kilde 1), og den trådte officielt i kraft i 1951, da 20 lande havde tilsluttet sig den.
Artikel 2 i konventionen definerer folkedrab som en eller flere af følgende handlinger, der skal være begået med den hensigt at udslette en bestemt befolkningsgruppe:
a) at dræbe medlemmer af gruppen,
b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen,
e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
Hvilke folkedrab er de mest omtalte?
Begrebet folkedrab blev først brugt under Anden Verdenskrig til at beskrive nazisternes organiserede massedrab af jøder og andre grupper. Der findes mange andre folkedrab, begået både før og efter. På DIIS-temasiden folkedrab.dk (se kilde 2) finder man følgende liste af tilfælde, som defineres som folkedrab eller diskuteres som mulige tilfælde af folkedrab:
- Namibia 1904-07
- Tyrkiet, 1915-16
- Sovjetunionen, 1928-53
- Nazityskland, 1933-45
- Cambodja, 1975-79
- Bosnien-Hercegovina, 1992-95
- Rwanda, 1994
- Sudan, 2003
Andre eksempler på folkedrab er angrebene på den kurdiske befolkning i Irak under Saddam Husseins regime i slutningen af 1980’erne og volden mod mayabefolkningen i Guatemala samme årti. Et nyere eksempel, som FN har omtalt som folkedrab, er overgrebene, som terrororganisationen, Islamisk Stat (IS) målrettet begik mod religiøse minoriteter omkring 2014 i Syrien og Irak. Et andet tilfælde, som ifølge folkedrab.dk muligvis kan defineres som et folkedrab, er overgrebene, som militæret i Myanmar iværksatte mod mindretallet rohingyaerne i 2017.
Hvornår er folkedrab blevet straffet?
Første gang, verden var vidne til et retsopgør ved en international domstol, var lige efter Anden Verdenskrig. Her etablerede de sejrende stormagter – USA, Sovjet, Frankrig og England – Den Internationale Militærdomstol i den tyske by Nürnberg, hvor der i første omgang skulle føres retssager mod 22 nazistiske topfolk, som blev tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Det blev kendt som Nürnberg-processen. Herefter gik der mange år, før der igen var retsopgør. I kølvandet på konflikten i Rwanda i 1994 har den særlige domstol for Rwanda (ICTR) tilendebragt i alt 75 sager, heraf blev 61 dømt, mens der stadig er nogen få sager i gang.
Den anden særdomstol, som behandler retsopgør vedrørende det tidligere Jugoslavien, har fuldført retssager mod 141 personer og dømt 74. Som følge af Balkan-krigene i 1990’erne blev Jugoslaviens daværende præsident, Slobodan Milosevic, i 1999 det første siddende statsoverhoved til at blive tiltalt for krigsforbrydelser. Han døde i fængslet i 2006, inden livstidsdommen for forbrydelser mod menneskeheden
BOKS: Tal og grafer
Pakistan har højst risiko for næste folkedrab
I en rapport fra Statista (se kilde 4) vurderes risikoen for at blive offer for et folkedrab i enkelte lande. Rapporten udkom i 2021 og vurderede Pakistan til at have den højeste procentvise risiko for folkedrab med 15,2 procent. Indien fulgte på andenpladsen med en rate på 14,4 procent, efterfulgt af Yemen på over 12 procent.
De 10 værste folkedrab i historien
På hjemmesiden World Atlas (se kilde 5) fremhæves de 10 værste folkedrab i historien målt ud fra dødstal og brutalitet. Under beskrivelsen af de enkelte folkedrab er der yderligere links til statistik om det pågældende folkedrab.