Andre udfordringer for folkekirken

Hvilken udfordring udgør ateisme og sekularisering for folkekirken?

Sekularisering betegner en proces, hvor religionen i mindre og mindre grad har indflydelse på det politiske område i samfundet. Hvis stat og kirke blev adskilt i Danmark, ville det således være et skridt i retning af en yderligere sekularisering. I bogen En gammel folkekirke i en ny tid (se kilder) skelner daværende biskop Karsten Nissen dog mellem sekularisering og sekularisme, som han anser for at være et tankesæt, der “kun tilkender religionen en rolle inden for den rent private sfære”. Med sekularisme, skriver han, mister den vestlige kultur forbindelsen med kristendommen. Som det fremgår af Kirkeministeriets hjemmeside, oplever folkekirken dalende medlemstal, idet medlemsandelen fra 1990 til 2020 er faldet fra 89,3 til 74,3 procent. Generelt har medlemstallet i den danske folkekirke været faldende i en årrække, hvilket hænger sammen med, at ældre medlemmer dør, mens færre børn i dag bliver døbt – på 20 år er procentdelen af børn, der bliver døbt, faldet fra 78 procent i 1999 til ca. 55 procent i 2019, viser tal fra Folkekirken.dk. I 2020 var der ca. 9.000 udmeldelser af folkekirken, hvilket er på niveau med antallet af indmeldelser i folkekirken, viser tal fra Folkekirken.dk (se kilder).

Der tales meget om, at danskerne sjældnere kommer til gudstjeneste, at flere melder sig ud, og tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kirkelige vielser og konfirmationer ligeledes er faldende. Sekularismen, som Karsten Nissen beskriver den, kan være en del af årsagen. Fx har en gruppe ikketroende oprettet Humanistisk Forening, som i sit værdigrundlag skriver, at den “arbejder for at mennesker frit skal kunne vælge et livssyn og et liv fri for religion og religiøs indblanding” ifølge humanistisk-samfund.dk (se kilder). Desuden udfører foreningen ceremonier, der fejrer de samme livsbegivenheder som i kirken, men uden det religiøse aspekt. Samtidig er det dog stadig et flertal af befolkningen i Danmark, der er medlemmer af folkekirken.

Hvilken udfordring udgør andre religioner for folkekirken?

En anden udfordring, folkekirken møder i dag, er fremvæksten af andre trossamfund i Danmark. Indtil ca. 1975 var omkring 90 procent af danskerne medlem af folkekirken, og kun ca. én procent tilhørte andre trossamfund, ifølge bogen For folkekirkens skyld (se kilder). I dag ser billedet noget anderledes ud, og på Religion.dk – statistik om religion (se kilder) vurderes det, at der pr. 1. februar 2020 var omkring 180 anerkendte trossamfund i Danmark. På samme hjemmeside estimeres det, at der er omkring 33.000 buddhister i Danmark, over 300.000 muslimer og ca. 20.000 etniske hinduer. Hertil kommer flere andre små trossamfund som frikirker og asatroende. Desuden vinder nye former for blandingsreligiøsitet og spiritualitet frem, herunder bl.a. den hinduistisk inspirerede poweryoga, som dyrkes på mange fitnesscentre, men som nyfortolkes i en moderne kontekst. En undersøgelse fra 2007 blandt folkekirkens præster viste, at 31 procent af præsterne så blandingsreligiøsitet blandt folkekirkens medlemmer som den største udfordring for folkekirken, mens 7 procent mente, at islam var den største udfordring. Det fremgår af bogen Karma, koran og kirke (se kilder). Alt dette er med til at stille folkekirken i en situation, hvor den i modsætning til tidligere skal overveje, hvordan den vil tiltrække mennesker fra andre trossamfund samt gøre det mere attraktivt for folkekirkemedlemmer at interessere sig for og bruge kirken.

Hvilken udfordring udgør det moderne samfund for folkekirken?

Bortset fra udfordringer som sekularisering og andre trossamfund skal folkekirken forholde sig til flere andre tendenser og fænomener i det moderne samfund, som har indflydelse på borgernes religiøsitet og forhold til traditionelle institutioner som folkekirken. Forskere har peget på, at folkekirken kan anvende moderne medier, og under coronakrisen kom folkekirken for alvor i gang med de digitale løsninger, da nedlukningen i perioder holdt kirkerne lukket. I Kristeligt Dagblad-artiklen “Den digitale kirke voksede hurtigt frem under coronakrisen, men kunne ikke rumme alle” (se kilder) fortæller Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, at han ser positivt på de digitale tiltag:  “Kirken var fysisk lukket, så man måtte tænke alternativt. Hvordan kunne man formidle det, man får om søndagen, på en ny måde? Jeg synes, det er glædeligt med digitale tiltag, da det vidner om en kirke i live. Der er noget derude, der skal formidles.” Det har imidlertid været svært at nå den ældre målgruppe gennem de digitale løsninger, og Mikael Arendt Laursen mener ikke, at de digitale løsninger bør erstatte de fysiske tilbud. Niels Jørgen Langkilde, forhenværende folketingsmedlem for De Konservative og bestyrelsesmedlem i KLF, Kirke & Medier, argumenterer for, at kirken skal have et bedre medieberedskab og en ordentlig mediestrategi, så der kan ske en “gedigen digitalisering af kirken”. Det fremgår af førnævnte artikel.

Hvordan kan folkekirken møde de nye udfordringer?

Sekularisering, ateisme og tilstedeværelsen af de mange andre trossamfund i Danmark kræver, at folkekirken tager stilling til, hvordan den kan håndtere disse forskelligartede udfordringer. Nogle debattører har peget på, at folkekirken skal være bedre til at missionere. Andre peger på, at folkekirken skal arbejde mere bevidst med specifikke målgrupper, sådan som det også allerede til en vis grad sker. Bl.a. har nogle kirker og sogne udviklet særlige gudstjenester, der henvender sig specifikt til bestemte grupper, så man holder børnegudstjeneste, rockgudstjeneste eller en gudstjeneste med et særligt tema. Ligeledes forsøger nogle kirker at være mere tilgængelige for bestemte grupper ved fx at have en gadepræst, der kan møde unge på gaden på de tidspunkter, de unge har brug for det. Daværende gadepræst i Århus Anni Louise Albæk udtrykte i artiklen “Gadepræst med gefühl og tid” (se kilder), bl.a., at: “Begrebet kirke skal omformuleres, for gudstjenesten kan sagtens foregå på gaden”. En sådan fornyelse af folkekirkens tilbud samt et øget fokus på mission kan ifølge nogle iagttagere være med til at gøre folkekirken mere attraktiv for danskerne, og dermed sikre et fortsat højt medlemstal – og måske også en højere grad af tilknytning blandt medlemmerne – i fremtiden.

Hvad mener danskerne om folkekirken?

Undersøgelsen ‘Danskerne og Folkekirken 2020’ om danskernes forhold til folkekirken viser, at der er stor tillid til folkekirken blandt befolkningen, og at langt de fleste mener, den spiller en positiv rolle for lokalområdet (se kilder). I artiklen “Ny undersøgelse: Stor tillid til folkekirken” fra Folkekirken.dk (se kilder) nævnes sjælesorgssamtaler, babysalmesang og sorggrupper som nogle af de mange tilbud, som kirker tilbyder lokalbefolkningen. Ifølge undersøgelsen, der er gennemført af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, mener 50 procent af de adspurgte, at folkekirken spiller en positiv rolle i deres lokalområde, mens kun to procent mener, at den spiller en negativ rolle: “Tallene viser, at borgerne er glade for deres lokale kirke og har tillid til dens arbejde. Der lægges mange frivillige kræfter i at udvikle lokalsamfundene og skabe sammenhold, og her er kirken en vigtig medspiller,” siger leder af videnscenteret Birgitte Graakjær Hjort i førnævnte artikel (se kilder).

For at folkekirken kan vedblive at være en samlende institution i det danske samfund, mener forhenværende lektor i teologi Hans Raun Iversen, at folkekirken kan reformeres på en række områder. I debatindlægget “Her er ti punkter til det næste Folkekirkemøde” (se kilder) fremlægger han ti områder, han mener folkekirken bør diskutere. Bl.a. mener han, det ville være en fordel, hvis folkekirken havde et defineret formål, tillod dobbelt kirkemedlemskab for migrantkristne og frikirkefolk, var bedre i stand til at imødekomme borgere fra alle lag af samfundet og i højere grad så sig selv som en folkekirke for alle, der er og vil være kristne. En række af disse synspunkter udfoldes i bogen Folkekirke, brugerkirke, kirke i mission.