Folkekirkens økonomi og opbygning

Hvordan er folkekirkens økonomi organiseret?

Folkekirken har årligt udgifter og indtægter for omkring 7,7 mia. kr., ifølge artiklen “Hvordan hænger folkekirkens økonomi sammen?” fra Kristeligt Dagblad (se kilder). Den primære indtægtskilde er medlemmernes bidrag, der betales automatisk som såkaldt kirkeskat gennem den normale skat, og som udgør ca. tre fjerdele af folkekirkens indtægter. Kirkeskatten består af en national og lokal del. Mens den såkaldte nationale kirkeskat er lige høj alle steder i Danmark, kan den lokale kirkeskat variere i de enkelte sogne. Fx er den på 1,3 procent på Samsø og Læsø, men kun 0,43 procent i Gentofte. Det er via kirkeskatten, at gudstjenester og begravelser m.m. finansieres, og disse tilbud er gratis for folkekirkens medlemmer. Derudover bruges penge på vedligeholdelse og socialt arbejde.

Staten yder også et økonomisk bidrag til folkekirken, som bl.a. dækker præsters og andre ansattes løn og vedligeholdelse af kirkebygninger. Desuden administrerer folkekirken civilregistreringen, det vil bl.a. sige registrering af fødsler og dødsfald (bortset fra i Sønderjylland, hvor dette varetages af kommunerne).

Hvordan er folkekirken organiseret?

Folkekirkens mindste organisatoriske enhed er sognet. Hvert sogn har mindst én kirke, og alle indbyggere i Danmark er tilknyttet et bestemt sogn. Ifølge Kirkeministeriets hjemmeside var der i 2020 2.158 sogne i Danmark, som har mellem 200 og 10.000 indbyggere hver. Sognet har en kirkelig ledelse i form af menighedsrådet, der består af sognets præster og 5-15 medlemmer fra den øvrige befolkning, som vælges demokratisk for fire år ad gangen af de af sognets indbyggere, der er medlemmer af folkekirken. Menighedsrådet har bl.a. til opgave at ansætte det kirkelige personale, fx gravere, organister, kirkesangere og kirketjener, men ikke præsten, som ansættes af Kirkeministeriet. Menighedsrådet har dog indflydelse på ansættelsen af præster, idet dets medlemmer skal indstille ansøgere til en præstestilling. Sognene er samlet i provstier med ca. 20 sogne i hvert provsti. Der er således 107 provstier i Danmark. Hvert provsti har et provstiudvalg, der består af en provst, som er en af provstiets præster, og mellem to og syv medlemmer, der er valgt af menighedsrådene. Provstiudvalget har bl.a. til opgave at styre økonomien for provstiets kirker. Provstierne er samlet i stifter, af hvilke der findes 10 i Danmark. Den øverste leder af et stift kaldes en biskop, og hovedkirken i et stift kaldes en domkirke. Det er bl.a. biskoppens opgave at føre tilsyn med menighedsrådene og præsterne i stiftet for at sikre sig, at de arbejder i overensstemmelse med kirkens teologiske grundlag, og biskoppen er den øverste myndighed, hvad angår teologiske sager. Endeligt varetager Kirkeministeriet en del opgaver vedrørende folkekirken, bl.a. administration af lovgivning om folkekirkens økonomi, forhandling af løn og ansættelsesvilkår, ansættelse af præster samt administration af begravelseslovgivning og personregistrering.

Hvor mange kirker og medlemmer har folkekirken?

Den 1. januar 2020 var der 4.327.018 medlemmer af folkekirken. Dvs., at 74,3 procent af de i alt 5.822.763 indbyggere i Danmark er medlem af folkekirken. Det fremgår af Kirkeministeriets hjemmeside (se kilder). Folkekirken er dermed langt det største trossamfund i Danmark. Der har i mange år været en lille, men nogenlunde konstant nedgang i den procentdel af Danmarks indbyggere, som er medlemmer af folkekirken. Til sammenligning var 89,3 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken i 1990.

Nedgangen hænger først og fremmest sammen med, at ca. 90 procent af dem, der dør, er medlemmer af folkekirken, mens andelen af nyfødte, der bliver døbt og dermed medlemmer af folkekirken, efterhånden er faldet til under 60 procent. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse på kirkeministeriets hjemmeside (se kilder).

Folkekirken har aktuelt 2.158 sogne, ca. 2.340 kirker, som betjenes af omkring 2.400 sognepræster.