Debat om homoseksuelle kirkevielser

Hvilke rettigheder har homoseksuelle i den danske folkekirke?

Den 7. juni 2012 blev der vedtaget en ny lov i Folketinget, der gør det muligt for homoseksuelle at blive gift på traditionel vis i kirken. Indtil da havde det kun været muligt for homoseksuelle at indgå registreret partnerskab på rådhuset og få en velsignelse i kirken. Det var den daværende radikale kirkeminister, Manu Sareen, der i 2011 stillede lovforslag om, at homoseksuelle skulle kunne vies på lige fod med heteroseksuelle par. Ved vedtagelsen af loven i 2012 stemte kun Dansk Folkeparti og enkelte medlemmer af Konservative og Venstre.

Flere andre europæiske lande har allerede tilladt ægteskaber mellem homoseksuelle, heriblandt Norge i 2008, Sverige i 2009 og Spanien allerede i 2005. Internt i folkekirken har der været heftig debat om, hvorvidt folkekirken bør kunne pålægges at vie homoseksuelle, og hvorvidt alle præster i folkekirken skal have et fælles standpunkt hertil. I Danmark kan den enkelte præst selv bestemme, om han eller hun vil vie homoseksuelle par, men folkekirken har med lovændringen fået en forpligtelse til at sørge for, at homoseksuelle par altid kan blive viet af en præst, ifølge artiklen “Flere homoseksuelle par bliver viet i kirken” fra Berlingske (se kilder). Lovændringen affødte mange og stærke reaktioner. I de følgende afsnit er nogle af argumentationerne i debatten ridset op.

Hvilke argumenter fremføres for vielse af homoseksuelle i folkekirken?

Tilhængere af ægteskaber mellem homoseksuelle, herunder kirkelig vielse, mener, at loven, der forbyder homoseksuelle at blive viet kirkeligt, diskriminerer folk på baggrund af deres seksualitet. I artiklen “11 argumenter for eller imod vielse af homoseksuelle” fra Kristeligt Dagblad (se kilder) opstilles blandt andre følgende argumenter for:

  • Flertallet i Folketinget og i befolkningen vil gerne give homoseksuelle flere rettigheder i folkekirken.
  • Homoseksualitet er den naturlige seksualitet for nogle mennesker – og kirken bør ikke ændre på naturen.
  • Kristendommen har ligesom meget andet gennem tiden udviklet sig og ændret sig, og det er en styrke at kunne forny sig.
  • Et af de vigtigste budskaber i kristendom er kærlighed, og derfor bør kirken kunne velsigne ethvert parforhold.
  • Folkekirken viser sin rummelighed og sin position i det danske samfund ved at vie homoseksuelle.
  • Familiestrukturen er meget anderledes i dag end tidligere. Kirken skal imødekomme de voksne og børn, der lever under forandrede vilkår.

Hvilke argumenter fremføres imod vielse af homoseksuelle i folkekirken?

Nogle mener, at et ægteskab kun bør indgås mellem en mand og en kvinde, og at eftersom homoseksuelle har mulighed for at indgå registreret partnerskab, har de ikke brug for at kunne indgå kirkeligt velsignet ægteskab. I artiklen “11 argumenter for eller imod vielse af homoseksuelle” fra Kristeligt Dagblad (se kilder) opstilles blandt andre følgende argumenter imod:

  • Troen kan ikke afgøres ud fra et flertal i Folketinget eller i befolkningen – den bestemmes af Bibelen og bekendelsesskrifterne.
  • Biologien siger, at kun mænd og kvinder kan få børn sammen – og kirken skal ikke lave om på naturen.
  • Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente forbyder homoseksuelt samliv.
  • Kristendommen udvandes, hvis Bibelen tolkes frit efter livet i det moderne samfund.
  • Kærlighed er ikke det samme som følelser, forelskelse eller seksuel tiltrækning.
  • Ved at tillade homoseksuelle at blive gift mister folkekirken sin betydning som etisk pejlemærke i det danske samfund.

Hvilke positive reaktioner har der været på lovforslaget?

Inden loven blev gennemført, var Marianne Levinsen, forskningschef i Center for fremtidsforskning, i artiklen “Vielser af homoseksuelle kan styrke kirkens image” fra Kristeligt Dagblad (se kilder) ude at sige, at loven ville være en officiel blåstempling af homoseksuelle parforhold, hvilket ville gavne folkekirkens image, især for mange yngre, moderne mennesker.

I folkekirkens egne rækker var reaktionerne blandede. Ifølge en undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad var omtrent halvdelen af landets biskopper for kirkeministerens lovforslag, og den anden halvdel imod.

En af dem, der var tilfreds, var biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen. I artiklen “Biskopper i protest mod homoseksuelle vielser” fra Kristeligt Dagblad (se kilder) gav han udtryk for, at han var glad for, at der endelig var taget en beslutning, så der igen kunne komme fokus på andre problemstillinger i folkekirken. Samtidig understregede han vigtigheden af, at de præster, der ikke ville deltage i vielse og velsignelse af homoseksuelle, sikredes retten til at undlade at gøre det. Daværende forperson for LGBT Danmark Søren Laursen sagde desuden i artiklen “Flere homoseksuelle bliver viet i kirken” fra Berlingske (se kilder), at det er “det eneste rigtige, at homoseksuelle kan blive viet i kirken” og dermed være en del af det kirkelige fællesskab.

Daværende biskop Steen Skovsgaard i Lolland-Falster Stift var personligt modstander af kirkelig vielse af homoseksuelle par, men sagde i førnævnte artikel, at det glædede ham, at der ikke “er opstået splittelse i kirken over et så kontroversielt emne. Der er en tålsomhed over for hinanden. Kirken holder sammen”.

Hvilke negative reaktioner har der været på lovforslaget?

Ikke alle kirkens folk var glade for lovændringen. Et kritikpunkt var, at homoseksuelle par ikke burde kunne kalde sig for ægtefæller. Daværende biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, sagde, at det var problematisk, fordi det ligestiller ægteskabet med det registrerede partnerskab. Daværende biskop i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, var ligeledes utilfreds: “Jeg er ikke enig i beslutningen. Jeg synes, man skal respektere den forskel, der er mellem et ægteskab og et partnerskab. Ligeværdighed er ikke at gøre alle ens, men at respektere forskelligheden,” sagde hun videre i Kristeligt Dagblad-artiklen “Biskopper i protest mod homoseksuelle vielser” (se kilder).

Elisabeth Dons Christensen frygtede desuden, at loven ville medføre tab af nogle af folkekirkens mest trofaste støtter. Præst Henrik Højlund, var ifølge samme artikel enig: “Det bliver ikke en flodbølge, men det bliver en markant udvandring fra folkekirken. Man taber nogle af de mest aktive folkekirkefolk på den her konto.” Tal fra Kirkeministeriet viser, at folkekirken oplevede en lille nedgang i medlemstal, da loven blev vedtaget i 2012.
I LGBT+, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner,
glædede man sig over lovændringen, men understregede, at kampen langtfra var slut. Selvom homoseksuelle nu kunne blive viet i de danske folkekirker, har det stadig juridisk status som et registreret partnerskab, ikke som et ægteskab.

George Hinge, daværende kirkepolitisk talsperson for LGBT, sagde i artiklen “Homoseksuelle: Vielser er ikke nok” fra Kristeligt Dagblad (se kilder): “Vores mål er, at der skal være en ægteskabslov uanset køn, og dermed afskaffe loven om registreret partnerskab. For så sikrer man mod at skulle lave alle mulige lappeløsninger. Det er man nødt til, så længe der er to love.” Forfatter Bjarne Henrik Lundis argumenterede i samme artikel: “Vore forhold skal hedde det samme, og det skal være det samme juridisk. Vores kærlighedsliv er jo præcis det samme som heteroseksuelles.”

En helt anden kritik af lovforslaget kom fra lektor og dr.phil. ved Aarhus Universitet Hans Hauge, som mente, at det i virkeligheden var symbolpolitik. I Danmark bliver der årligt indgået omkring 400 registrerede partnerskaber, som nu får mulighed for at blive til kirkelige bryllupper. Hvis homoseksuelle par følger samme mønster som heteroseksuelle par, vil lidt under hvert andet par vælge en kirkelig vielse. Det svarer til, at højst 200 homoseksuelle par om året bliver gift i en kirke.

“Tallene viser, at det hele er ren symbolpolitik fra ministerens side. Det drejer sig om at markere og synliggøre en kulturradikal minister,” sagde Hans Hauge i Kristeligt Dagblad-artiklen “Få par vil bruge homoseksuel vielse” (se kilder). Selvom han ikke var modstander af loven, mente Hans Hauge ikke, at sagen havde været postyret værd for kirken:
“Diskussionen er ikke vigtig, når man ser på, hvilke andre sager der presser sig på. Folk går mindre og mindre i kirke. Der skal lukkes kirker. Og så diskuterer alle alligevel en sag, der drejer sig om så få personer.”

Hvor mange homoseksuelle bliver viet i kirken?

De første år efter loven blev vedtaget, var antallet af kirkelige vielser beskedent. Siden 2012 har antallet af kirkelige vielser mellem to af samme køn dog været støt stigende, og i 2020 sagde 432 homoseksuelle par ja til hinanden i folkekirken. Heraf var 160 vielser mellem mænd og 272 vielser mellem kvinder. Der er generelt en tendens til, at lidt flere kvindelige end mandlige par vælger at blive gift i kirken, ifølge Danmarks Statistik (se kilder).