lille dreng spiller fodbold i Kabul
Murtaza Ahmadi på 7 er Messi fan og spiller fodbold uden for sit hus i Kabul, Afghanistan.
Foto: Mohammad Ismail / Ritzau Scanpix

Fodbold

cand.mag. Thomas Wiben, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen. 2012
Top image group
lille dreng spiller fodbold i Kabul
Murtaza Ahmadi på 7 er Messi fan og spiller fodbold uden for sit hus i Kabul, Afghanistan.
Foto: Mohammad Ismail / Ritzau Scanpix
Main image
FCK - Brøndby, Mikkel Thygesen. Den 27. oktober 2011.
FCK - Brøndby, Mikkel Thygesen. Den 27. oktober 2011.
Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Indledning

Overalt på kloden bliver der spillet fodbold. Det gør ingen forskel, om det er et fattigt slumkvarter i en Sydamerikansk storby, en landsby i Tyrkiet eller en grøn græsplæne i Nordjylland. Fascinationskraften er tilsyneladende universel, og spillet med den runde læderbold indfanger gamle som unge fra alle kulturer og sociale lag. Derfor har fodbold også udviklet sig til en kæmpe underholdningsindustri, der årligt omsætter for milliarder af kroner. Fodboldspillere som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har fået status på niveau med de største film- og rockstjerner, og som fænomen har fodbold udviklet sig til at være meget mere end bare en idrætsgren. Spillet er nu en del af den globale mediekultur og afspejler på den måde også samfundets generelle multikulturelle udvikling.

Se filmen

FodbolddrengenFilmstriben - lån film fra biblioteket

 

Artikel type
faktalink

Fodboldens historie

Hvornår opstod spillet?

Det er vanskeligt at pege på en entydig oprindelse for fodbold. Tilsyneladende har forskellige kulturer uafhængigt af hinanden gennem historien udviklet spil, der har mindet om fodbold. Fra både det gamle Kina, antikkens Grækenland og Mayariget i det nuværende Mexico findes der beretninger om fodboldlignende spil. Således sparkede kineserne for mere end 2000 år siden til en bold udstoppet med hår, og i mayaernes spil var det tilladt at bruge ben, hofter og albuer. Det var efter sigende et meget råt spil med karakter af et religiøst ritual, hvor taberne risikerede at miste livet. I 1110-tallet spillede englænderne en form for fodbold. Det foregik dog ikke på en afgrænset bane med to mål, i stedet var formålet at få bolden fra landsby til landsby. Den første rigtige fodboldturnering fandt formodentlig sted i renæssancens Italien, hvor Firenze i det 16. århundred var kendt for en stor turnering i forbindelse med det årlige karneval.  

Hvornår blev fodbold et organiseret spil?

Først i 1800 tallets England blev fodbold et mere organiseret spil. Det blev på det tidspunkt praktiseret både på gaderne, i arbejderkvartererne og på overklassens kostskoler, især Eton, Harrow og Rugby. Der var dog langtfra enighed om reglerne, og derfor udformede Cambridge University de såkaldte Cambridge-regler, der ligger tæt op ad de nuværende.

Reglerne blev endeligt udstukket af The International Football Association Board i 1886. Her blev det bl.a. fastlagt, at bolden ikke må berøres med arme eller hænder. Derved blev fodbold adskilt fra rugby, idet Rugby Unionen holdt på, at kast stadig skulle være tilladt.

I 1888 blev den engelske liga som verdens første rigtige fodboldturnering organiseret, og herefter spredte interessen sig hastigt til resten af Europa. Faktisk er det europæiske kontinents ældste klub dansk, nemlig Kjøbenhavns Boldklub også kaldet KB. Den blev stiftet i 1876, men fungerede dog i starten kun som en langboldklub, og først fra 1879 kom fodbold på programmet.  

Hvilket land er bedst til at spille fodbold?

Fodboldelskere verden over har altid diskuteret, hvilket fodboldhold der var det bedste gennem tiderne, og de bliver nok aldrig enige. Vurderingen påvirkes af, hvor man kommer fra, og hvilken slags fodbold man sætter pris på.

Men én ting kan dog ikke diskuteres: Kun ét land, Brasilien, har vundet VM fem gange (1958, 1962, 1970, 1994 og 2002). I det hele taget har det store sydamerikanske land en særstatus inden for fodbold. Når brasilianerne er bedst, spiller de en form for fodbold, der ikke kan gøres efter af andre. Det ser ud som om, at de leger, når de spiller. Det er dog kun fordi, de fleste brasilianske fodboldspillere har en så god teknik, at de ikke behøver at anstrenge sig for at tæmme bolden og spille den videre. Det bevirker, at deres spil får en flydende og rytmisk karakter, der kan gøre det utrolig smukt at se på og samtidig svært at gøre noget ved for modstanderen, idet det er så uforudsigeligt. Den brasilianske spillestil kaldes ofte for sambafodbold, netop fordi den kan ligne en rytmisk dans.

Bedømmes det bedste hold i verden gennem tiden ud fra antal vundne VM-turneringer, ligger Italien på 2.-pladsen, hvorfra de med i alt fire sejre (1934, 1938, 1982 og 2006) ånder Brasilianerne i nakken. Spanien bærer derimod titlen som forsvarende verdensmestre, på baggrund af deres sejr ved VM 2010. Det er da også Spanien, der er i april 2012 var placeret øverst på FIFA Verdensranglisten, hvor hhv. Tyskland og Uruguay fulgte efter på anden og tredje pladsen, og Danmark lå placeret som nummer ni.  

Hvem er verdens bedste spiller gennem tiden?

Fodbold er et holdspil, men alligevel er det ofte de store individualister, man husker efter en kamp. Mange mener, at brasilianske Pelé er den bedste nogensinde. Han er den eneste spiller, der har været med til at vinde VM tre gange, og i sin aktive karriere scorede han over 1.000 mål. Men han fik også plads til at udfolde sit spil, fordi fodbold dengang var langsommere og ikke nær så fysisk hårdt som i dag. Andre peger derfor på den lille argentiner Diego Maradona, idet han spillede under langt hårdere betingelser end Pelé. Alligevel formåede han i øjeblikke at løfte sit spil op på et sublimt niveau – især hans andet mål mod England ved VM i 1986 i Mexico, hvor han fra midterlinjen ene mand afdriblede seks englændere og scorede. 

Hvem er verdens bedste spiller i dag?

Det spørgsmål kan man selvfølgelig ikke svare på entydigt. Fodbold er ikke en videnskab, hvor man kan måle og veje den enkelte spiller. Men et godt bud er argentinske Lionel Messi, der lige nu er verdens bedst betalte fodboldspiller og for tredje år i træk har modtaget FIFA-prisen Ballon d’Or – også kaldet Den Gyldne Bold – som den bedste spiller i verden.

Lionel Messi er den spanske fodboldklub FC Barcelonas helt store profil i disse år og er særligt kendt for sine proptrækkerdriblinger og sine mange mål. Men bag sin stjernestatus gemmer der sig en ydmyg, beskeden og næsten lidt genert personlighed, som ligger langt fra de mere frembrusende typer, som man også kan findes blandt verdens bedste fodboldspillere. Men hvad er det så, der gør ham så god?

Ligesom sin argentinske landsmand Diego Maradona, der betragtes som en af verdens bedste gennem tiden, er Lionel Messi ikke særlig høj. Og netop den lille statur kan have sine fordele, når man skal begå sig på en fodboldbane. Thomas Bulle Andersen, forsker i fodboldspilleres bevægelse, peger i artiklen ”Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller” (se kilder) på, at en lille spiller kan få større acceleration i hele kroppen, når det gælder løb og retningsskift, samtidig har en lille spiller også de bedste muligheder for at få fat på bolden, når han står over for en større modstander, fordi frekvensen af hans bevægelser er højere end modstanderens. Men en lille krop gør selvfølgelig ikke alene en spiller til verdens bedste, også evnen til at lynhurtigt at analysere både boldens bane og modstanderens bevægelse, så de hurtigt kan reagere, fremhæves i artiklen som værende altafgørende.

Samtidig peges der i artiklen på Lionel Messis engagement i sporten. ”Han spiller fodbold for nydelsens skyld, for hvis han kun gjorde det for at få belønning udefra, kunne han ikke blive ved med at klare den hårde træning og holde et så højt niveau”, siger Anne- Marie Elbe, lektor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet (se kilder).

I FIFA’s kåring af verdens bedste Ballon d’Or-spiller i 2012 var Lionel Messi oppe imod portugiseren Cristiano Ronaldo fra Real Madrid og sin spanske klubkammerat Xavi Hernandez. Ud over Lionel Messi er der kun to spillere, der har fået titlen tre gange. Det var hollænderne Johan Cruyff og Marco van Basten, men ingen af de to formåede at få tildelt titlen tre år i træk.

 

Udbredelsen af fodbold

Hvor mange spiller fodbold?

Ikke kun tilskuermæssigt er fodbold verdens mest populære spil. Det er også den holdsport, der har flest aktive udøvere. Ifølge FIFA’s officielle hjemmeside (se kilder) findes der i dag omkring 270 millioner aktive udøvere af fodbold. Og det er endda kun medlemmer af officielle fodboldklubber. Men hvis man kører forbi Fælledparken i København – eller en hver anden plet med grønt græs og plads til to mål – en søndag eftermiddag, vil man se folk i alle aldre løbe rundt efter den runde bold. Ingen af dem er nødvendigvis medlemmer af en klub, men elsker blot at spille. Derfor er antallet af folk, der regelmæssigt spiller fodbold formentlig langt højere end de officielle tal. Scenariet med glade amatører på jagt efter en bold udspiller sig overalt i verden hver eneste dag. Og det er denne basale glæde ved fodboldspillet, der er udgangspunktet for den verdensomspændende succes, som fodbold har udviklet sig til.

I Danmark er der ifølge Dansk Boldspil Unions hjemmeside (se kilder) 342.955 officielle medlemmer af fodboldklubber. 

Hvor er de største og bedste nationale ligaer?

Før i tiden var den engelske liga præget af fight og mange lange bolde, den såkaldte kick and rush stil, mens den tyske Bundesliga var kendt for en meget fysisk betonet spillestil. Derimod var de italienske og spanske ligaer kendt for et mere teknisk orienteret spillestil, hvor den italienske var mere defensiv end den spanske. Men i dag er alle de store klubber præget af mange udenlandske stjerner, og derfor opblødes de nationale forskelle. Således kan Juventus spille offensivt, og Manchester United og Bayern München levere teknisk fodbold.  

I øjeblikket er der en stor jævnbyrdighed mellem de store ligaer i Europa, hvor både den engelske, tyske og italienske første række indeholder mange stærke fodboldhold med et væld af internationale stjerner i deres holdopstillinger. Den spanske liga, La Liga, er imidlertid blevet kåret som verdens bedste, og med hold som Barcelona og Real Madrid er det også den spanske liga, der i disse år tiltrækker flest af de store stjernespillere til. Barcelonas trup har gennem tiden talt spillere som Johan Cruyff, Romario, Thierry Henry, Rivaldo, Romario, Ronaldinho og Messi. Mens ærkerivalerne fra Real Madrids blandt andet har heddet Ronaldo, Zidane, Beckham, Raul, Figo og Roberto Carlos. På anden pladsen over bedste ligaer i verden, ifølge IFFSS (se kilder) ligger den engelske liga, mens den brasilianske liga lander på tredjepladsen.  

Hvad er den største turnering i verden for klubhold?

Den største internationale turnering for klubhold er mesterholdenes turnering, Champions League. Den består af de to til tre bedste hold fra hver af de nationale europæiske turneringer. Efterhånden er den blevet en kæmpe turnering med deltagelse af 32 hold. Selvom Champions League er en europæisk turnering, har den gennem satellit-tv efterhånden fået et verdensomspændende publikum. Det mest vindende hold er Real Madrid med ni sejre. Holdet med anden flest sejre er Milan, der i alt har vundet syv gange. Det tredje mest vindende hold er Liverpool med fem sejre, mens Bayern München, Barcelona og Ajax Amsterdam med hver fire sejre, deler pladsen som det fjerde mest vindende hold. 

Hvad er den største turnering i verden for landshold?

Verdensmesterskabet i fodbold er ikke alene den største fodboldturnering i verden, det er også den største internationale sportsbegivenhed. Turneringen er vokset fra kun at rumme 16 hold til nu at have hele 32 nationer med. VM bliver afholdt hvert fjerde år og varer i en måned. Et foreløbigt højdepunkt blev nået i 1994, hvor den samlede turnering ifølge FIFA havde et seerantal på 31,2 milliarder mennesker. Det er mere end fem gange jordens befolkning, og dertil kom de 3,5 millioner tilskuere til de 52 kampe. Efterhånden er der dog kommet flere og flere kritiske røster omkring VM-turneringens vokseværk. Mange ser det som et udelukkende kommercielt træk fra det internationale fodboldforbunds (FIFA) side, idet det øgede antal kampe betyder flere reklameindtægter og mere lukrative aftaler med tv-selskaberne. Samtidig gør det store deltagerantal, at ikke alle holdene har et højt internationalt niveau, og de mange kampe kan være udmarvende for spillerne, der i forvejen oplever længere og længere sæsoner i deres respektive klubber.

Selvom der er blevet afholdt fodbold-VM 17 gange siden 1930, har der kun været otte forskellige vindere:

· Brasilien med 5 sejre

· Italien med 4 sejre

· Tyskland med 3 sejre

· Argentina og Uruguay med 2 sejre hver

· England, Frankrig og Spanien med 1 sejr hver

Ser man historisk på det, bliver en VM-turnering næsten altid vundet af et hold fra det kontinent, hvor den bliver afholdt. Dette mønster er kun blevet brudt tre gange, to af gangene af Brasilien, der triumferede både i 1958 i Sverige og i 2002 i Japan/Sydkorea. Det andet hold, der har brudt statistikken er Spanien, der i 2010 vandt i Sydafrika.

Hvad er den næst største turnering i verden for landshold?

Europamesterskabet i fodbold bliver også afholdt hver fjerde år. Dog altid to år efter et VM, så de to turneringer ikke overlapper hinanden. Europamesterskabet er med 16 deltagende hold og en stor mediebevågenhed den næststørste turnering i verden. Eftersom Europa er det kontinent, hvor fodbolden udviklede sig til en organiseret sport, og netop fordi denne turnering ikke er vokset ud af proportioner, som kritikere beskylder VM for, er dysten mellem de bedste europæiske hold en meget prestigefyldt turnering præget af høj kvalitet.

Siden 1960 er EM blevet afholdt 12 gange med 9 forskellige vindere:

· Tyskland med 3 sejre

· Italien og Spanien med 2 sejre hver

· Sovjetunionen, Spanien, Tjekkoslovakiet, Holland, Danmark og Grækenland med 1 sejr hver.  

Hvad er den største turnering i Danmark for klubhold?

I 1991 blev Superligaen etableret i Danmark, som afløser for den gamle 1. division, der bestod af 16 hold. På det tidspunkt var professionel fodbold blevet udbredt herhjemme, men de fleste var enige om, at der ikke var plads til 16 professionelle hold i Danmark. Derfor blev Superligaen indført som en professionel liga med 10 hold om efteråret og 8 om foråret i slutspillet. I 1995 ændrede man reglerne, så Superligaen bestod af 12 hold hele sæsonen, der mødte hinanden i alt seks gange. Superligaen har haft skiftende navne alt efter hovedsponsoren. I starten hed den Coca-Cola Superligaen. Året efter ændret til Faxe Kondi Ligaen og fra efteråret 2001 til SAS-ligaen, som det hed frem til 2010. I 2010 blev det besluttet, at turneringen ikke længere skulle tilknyttes hovedsponsorens navn, og derfor blev navnet ændret til bare at hedde Superligaen.

De tre mest vinderne klubber i Superligaen er:

· FC København med 8 sejre

· Brøndby IF med 6 sejre

· Aalborg Boldklub med 2 sejre

 

 

Fodbold og økonomi

Hvad er professionel fodbold?

Professionel fodbold indebærer, at et fodboldhold betaler sine spillere så meget, at de ikke behøver andet arbejde. Professionel fodbold blev tilladt i England fra 1885, dengang var pengesummen dog endnu meget beskedne. Især inden for de seneste 30 år er lønningerne eksploderet i takt med, at fodbold er blevet en af verdens absolut største underholdningsindustrier.

I dag er alle større klubber professionelle, og hver enkelt klub er et stort forretningsforetagende med mange mennesker ansat. I 1986 blev den første professionelle fodboldklub dannet herhjemme, i form af Brøndby IF. Selvom Danmark er et lille land, er alle klubberne i Superligaen i dag drevet som en professionel forretning med FC København som den omsætningsmæssigt største klub. 

Hvad afgør en fodboldspillers værdi?

Før i tiden blev værdien af en fodboldspiller udelukkende opgjort ud fra, hvor meget han kunne bidrage med på det fodboldmæssige plan. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Især for fodboldens største stjerner ligger en stor del af deres værdi nu også i deres medietække.

Denne tendens gjorde sig især gældende da Real Madrids købte David Beckham. Ud fra et fodboldmæssigt synspunkt have Real Madrid måske ikke brug for Beckham, men eftersom han på daværende tidspunkt ansås som en af mest kendte medieikoner overhovedet, var han ud fra et økonomisk synspunkt guld værd for Real Madrid. Han var med til at forlene klubbens profil med et ”larger than life” image, der er umådeligt meget værd. Beckhams helt utrolige popularitet gjorde ham særdeles lukrativ for Real Madrid, alene gennem salget af merchandise (spilletrøjer, halstørklæder, plakater osv.), hvilket kunne ses ved at der allerede dagen efter, at salget af Beckham blev offentliggjort, blev solgt 11.000 Real Madrid trøjer med hans navn på ryggen.

Hvor meget koster de dyreste fodboldspillere i verden?

De store spillere bliver i dag solgt for beløb af en svimlende karakter. Her er en liste over, hvilke spillere, der ifølge ”Top 10: Verdens dyreste fodboldspillere” (se kilden) har indbragt den største transfersum: 1. Cristiano Ronaldo: Manchester United til Real Madrid (2009): 700 millioner kroner.  

2. Zlatan Ibrahimović: Inter til Barcelona (2009): 520 millioner kroner. 

3. Kaká: AC Milan til Real Madrid (2009): 480 millioner kroner. 

4. Fernando Torres: Liverpool til Chelsea (2011): 430 millioner kroner. 

5. Zinedine Zidane: Juventus til Real Madrid (2001): 380 millioner kroner. 

Hvor meget tjener de bedst betalte spillere?

Det er ikke kun, når der skal købes og sælges spillere, der bliver langet trecifrede millionbeløb over disken, også når spillerne skal have udbetalt løn, skal klubberne have den store pengepung frem – de helt store fodboldspillere får nemlig en årsløn, de fleste almindelige mennesker end ikke tør drømme om. Her er listen over de – ifølge ”Top-20: De bedst betalte fodboldspillere i 2012” (se kilder) – fem dyreste spillere:  

1. Lionel Messi, FC Barcelona: 245 millioner kroner. 

2. David Beckham, L.A. Galaxy: 234 millioner kroner. 

3. Cristiano Ronaldo, Real Madrid: 217 millioner kroner. 

4. Samuel Eto’o, Anzhi Makhachkala: 173 millioner kroner. 

5. Wayne Rooney, Manchester United: 153 millioner kroner.  

Hvor meget tjener de bedst betalte trænere?

At være træner for en af de store fodboldklubber er også blevet et lukrativt erhverv. Her er listen – ifølge ”Top-10: De bedst betalte fodboldtrænere i verden” (se kilder) – over de dyreste cheftrænere: 

1. José Mourinho (Real Madrid): 74,3 millioner kroner. 

2. Josep Guardiola (FC Barcelona): 55,7 millioner kroner. 

3. Guus Hiddink (Anzhi Makhachkala): 55,7 millioner kroner. 

4. Roberto Mancini (Manchester City): 44,6 millioner kroner. 

5. Carlo Ancelotti (Paris Saint-Germain): 43,8 millioner kroner. 

Ifølge FIFAs seneste kåring er det dog Josep Guardiola, der vurderes til at være verdens bedste træner. Spanieren førte i 2011 sit hold FC Barcelona til sejren i både Champions League, Primera Division og VM for klubhold. De øvrige nominerede var Alex Ferguson fra Manchester United og Jose Mourinho fra Real Madrid.  

Hvornår blev fodbold en underholdningsindustri?

Fodboldens udvikling fra blot at være en idrætsgren til i dag at være en af de største globale underholdningsindustrier hænger uløseligt sammen med udbredelsen af satellit-tv. I 1960'erne og 70'erne lå langt den største indtjening for klubberne i Europa i salget af billetter til hjemmekampe. Med satellit-tv er det forhold radikalt ændret, for mens salget af billetter altid vil være begrænset af antallet sidde- og ståpladser på stadion, virker indtjeningsmulighederne gennem salg af tv-rettigheder nærmest ubegrænsede. I dag kommer over 80 % af indtægterne for de store klubber således fra salg af tv-rettigheder.

På den måde har fodboldklubberne kunne udvide deres marked fra traditionelt set at omfatte den by, som er hjemsted for holdet, til nu at have hele verden som potentielt marked. Især Asien er blevet et interessant og lukrativt marked for de store europæiske fodboldklubber, fordi de asiatiske lande ikke selv har så store og stærkt profilerede fodboldklubber. Derfor er markedet åbent for de europæiske klubber, der kan tilbyde de fodboldinteresserede asiater et fællesskab opbygget omkring en veludviklet fankultur. Denne fankultur lanceres af klubbernes marketingsafdelinger, især igennem salg af merchandise (spilletrøjer, halstørklæder, bannere, plakater osv.). Specielt Manchester United og Real Madrid har udviklet en stor fanskare i Asien, hvorfor disse klubber tager på omfattende turnerer til Asien for at profilerer sig selv.  

Hvordan er fodboldens brandværdi?

De store fodboldklubber er de seneste årtier blevet multinationale firmaer, der gerne vil sælge underholdning i verdensklasse. De har fået en identifikationsværdi på tværs af landegrænser og signalerer et globalt tilhørsforhold, der ikke begrænser sig til det rent fodboldmæssige. International fodbold er i dag blevet en kommerciel vare og et livsstilsprodukt, som forbruges af folkemasser verden over på linje med musik, film og andre former for underholdning. Transformationen fra idrætsgren til brand har i høj grad at gøre med både klubbernes og spillernes brug af sponsoraftaler.

Et godt eksempel er Manchester Uniteds forvandling fra en forholdsvis ordinær nordengelsk klub til en verdensomspændende brand. For tyve år siden kæmpede Manchester United med en kæmpe gæld. I dag kæmper de med Real Madrid og FC Barcelona om at være både verdens rigeste klub og det mest eksklusive fodboldbrand i verden, hvilket i høj grad skyldes, at de har indgået kæmpe sponsoraftaler med både Vodafone, Nike og Pepsi. Manchester United er således i dag meget mere end en fodboldklub. Det er et globalt underholdnings- og livsstilsprodukt, der forbindes med succes og klasse både i kraft af deres succes på fodboldbanen, men også igennem de populære livsstilsprodukter klubben sponsoreres af.

Ifølge den årlige vurdering af fodboldklubbernes brandværdi ”Brand Finance Europeen Football Brands 2011” (se kilder) lå: 

1. Manchester United med en brandværdi på 412 millioner pund (cirka 3,8 milliarder kroner), 

2. Real Madrid med en brandværdi på 401 millioner pund (cirka 3,7 milliarder kroner) 

3. FC Barcelona med en brandværdi på 392 millioner pund (cirka 3,6 milliarder kroner). 

Betydningen af fodbold

Hvad betyder fodbold for menneskers sociale liv?

Til en fodboldkamp er det acceptabelt at koble hovedet fra og lade kroppen og lidenskaben regere. Derfor bliver fodbold ofte beskrevet som en social ventil. I den forbindelse er det værd at huske på, at fodboldkulturen i høj grad er en mandekultur, der jo ellers normalt ikke er kendetegnet ved, at følelserne sidder uden på tøjet. Men fodboldsfæren er mandens frirum. Som journalisten Lasse Ellegaard siger i artiklen ”Besat af bolden” fra antologien ”Hårdt græs” (se kilder): ”Fodbold legitimerer mænds følelser. Den disciplin, der spærrer hannen inde bag hans professionelle panser på jobbet, og gør ham til ansvarlig opdrager, ægtemand og skaffedyr i privatsfæren, bliver suspenderet i de 90 minutter, en fodboldkamp varer.

Når mænd – hanner – sammen med deres sønner, fædre, brødre eller (mandlige) kammerater går gennem tælleapparaterne, lukker de sig inde i et privat, lidenskabeligt rum, der er bevidst isoleret fra den ydre verden.”

På den måde har fodbold en social funktion, og derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest lidenskabelige fodboldfans ofte er at finde de steder, hvor den sociale nød er størst, som i for eksempel sydamerikanske millionbyer eller engelske arbejderkvarterer. Her ligger mange frustrationer begravet, der kan komme op til overfladen inden for det sociale rum, fodbolden skaber.  

Hvordan kan fodbold afspejle samfundets udvikling?

Fodbold er et produkt af den europæiske kultur og kan derfor også fungere som et spejl for samfundets udvikling. Et af de klareste eksempler på dette er den omfattende globalisering af fodbolden inden for de sidste to årtier.

Op til slutningen af firserne var det i Europa kun tilladt at have to udlændinge på hvert hold, senere blev antallet dog forhøjet til tre. Men med direktivet om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU, hvilket blev bekræftet af Bosman-dommen i 1995, er der ikke længere nogen begrænsning på antallet af udlændinge i de europæiske klubber.

På den måde er udviklingen en afspejling af den øgede globalisering. Det har også fremkaldt kritiske røster, der kan minde om den generelle globaliseringskritik. I de mindre lande hersker en frygt for, at de store og rige klubber vil opkøbe alle talenter og derved gøre de mindre ligaer uinteressante. Samtidig er spillerorganisationerne i de store lande bange for, at der ikke vil blive plads til deres egne spillere på de store hold, fordi alle pladserne vil blive besat af udlændinge. Indtil videre ser den øgede internationalisering af fodboldverdenen dog ud til at have forøget interessen for spillet, idet de store klubber nu kan samle flere stjerner end nogensinde før på deres hold. 

Hvordan kan fodbold afspejle det multietniske samfund?

Flere nationale mandskaber reflekterer nu den multietniske europæiske virkelighed. Især Frankrig er blevet berømt for et landshold med en overvægt af indvandrere fra Afrika og Mellemøsten. Et fremragende hold der både har vundet både VM og EM, måske netop på grund af den særlige sammensætning af spillere. Således siger fodboldeksperten Birger Peitersen i artiklen ”Fra Ghetto til Gulddrenge” i BT d. 30 maj 2002 (se kilder): ”Frankrigs landshold er et produkt af den dynamik, der kan opstå, når man blander flere racer. På den måde er det Frankrigs fortid som kolonimagt, der giver en forsinket bonus i fodboldens verden i form af de mange forskellige racer og nationaliteter, der bliver blandet sammen her.”

I hvert fald har det multietniske franske landshold igennem sin store succes på fodboldbanen formået at samle en nation, der ellers gentagne gange er blevet splittet på netop spørgsmålet om indvandrere.  

Hvordan opstod fankulturen?

Som så meget andet med fodbold kommer også fankulturen oprindeligt fra England. Dengang i slutningen af det 19. århundred og starten af det 20. århundred var det britiske samfund præget af en skarp klassedeling, der kom til udtryk på tilskuerrækkerne. Fodboldklubberne blev delt op i enten overklasseklubber, middelklasseklubber eller arbejderklubber. De tre berømte londonklubber Chelsea, Tottenham og Arsenal er i nævnte rækkefølge eksempler på denne sociale kategorisering af fodboldklubberne.

Men selvom alle samfundslag var repræsenteret ved de forskellige klubber, blev fodbold dog hurtigt arbejderklassens sport. I modsætning til overklassens fortrukne sportsgrene som cricket og tennis, besad fodbolden en højere grad af fysik og fighterånd, der appellerede til de brede masser. På fodboldtribunen kunne man højlydt give udtryk for hele følelsesregistret i modsætning til den strengt regulerede opførsel til tennis og cricketkampe. Derfor blev den fælles opbakning til et hold en måde, hvorpå arbejderne kunne danne et fællesskab og manifestere deres sammenhold og utilfredshed med den herskende orden. Efter kampene blev sejren eller nederlaget enten fejret eller druknet på den lokale pub, og herigennem kom pubkulturen og fankulturen også til at hænge uløseligt sammen.  

Hvordan har fankulturen udviklet sig?

I dag kan man ikke længere tale om arbejderklubber overfor overklasseklubber. I stedet er det nu muligt at finde repræsentanter fra alle samfundslag til en fodboldkamp. Det hænger både sammen nedbrydningen af de traditionelle klasseskel samt udbredelsen af fodbold gennem medierne. Det er ikke længere nødvendigt at troppe op på stadion, hvis man gerne vil overvære en fodboldkamp. Gennem de mange tv-kanaler kan alle følge med i kampene, og derved er fodbold langsomt blevet løftet ud af den sociale kontekst, der var en del af den gamle fodboldkultur på de forskellige stadions.

I Danmark er der for eksempel opstået flere nye fusionsklubber, såsom FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland, der fuldstændig er løsrevet fra et socialt tilhørsforhold. Og de har endda vist sig at være en stor succes. FC København har på kun ti år opbygget den suverænt største tilhængerskare i Danmark i og med, at klubben har formået at samle både københavnere og tilflyttere om klubben. Fanskaren omkring FCK er således et eksempel på den nye fankultur, hvor både den inkarnerede københavner og den unge studerende fra Jylland samt håndværkeren, gymnasielæren og den arbejdsløse er medlem af den samme fanklub.  

Hvad er hooliganisme?

Hooliganismen har sine rødder i England, hvor voldelige optøjer blandt de engelske tilskuere eskalerede i 1970'erne og 1980'erne i takt med, at den sociale nød voksede inden for den tidligere arbejderklasse. Industrisamfundet var ved at gå i opløsning. Det eneste holdepunkt, der efterhånden var tilbage for den tidligere arbejderklasse, var den lokale fodboldklub. Derfor blev al den ophobede kedsomhed, frustration og frygt kanaliseret over på begivenhederne på banen lørdag eftermiddag. Og det fik fatale følger. Tilskuervold blev et efterhånden ugentligt tilbagevendende fænomen til de engelske fodboldkampe ofte med flere dødsfald som konsekvens. Kulminationen blev nået i 1985 til Europa Cup finalen mellem Liverpool og Juventus på Heysel stadion i Bruxelles, hvor 39 italienere blev dræbt af engelske hooligans. En begivenhed der blev overværet af millioner af tv-seere verden over.

Siden er sikkerhedsforanstaltningerne blevet skærpet betydeligt, men de sociale frustrationer, der skaber hooliganisme, er universelle, og derfor kan man i dag finde tilskuervold overalt i verden. Mest udpræget er problemerne i de lande, hvor den sociale nød er størst. Således udbrød der nærmest borgerkrigslignende tilstande i Moskva under VM i 2003, da Rusland blev slået ud efter den indledende runde, og tilsvarende har den argentinske liga været aflyst i et halvt år, fordi tilskuervolden var ude af kontrol. I en verden med social og økonomisk ulighed er der umiddelbart ingen grund til at tro, at hooliganismen vil forsvinde.  

Hvorfor er fodbold blevet så populært?

Fodbold er i dag verdens suverænt mest populære sport, og der er umiddelbart intet, der tyder på, at det vil ændre sig i fremtiden. Den mere og mere intensive tv-dækning af de store kampe på nationalt såvel som på internationalt niveau har resulteret i en forøget global interesse. Fodbold bliver i dag overværet af flere mennesker end nogensinde før, både ”live” på stadion og især på tv.

Essensen af fodbold er i dag den samme som for hundrede år siden. Ifølge Frederik Stjernfelt og Nils Gunder Hansens artikel ”Fodens kultivering og det stiliserede valg” fra antologien ”Fodbold!” (se kilder) har fodboldens exceptionelle popularitet paradoksalt nok at gøre med dens langsommelighed i forhold til andre sportsgrene: ”Disse spil, håndbold og basket, bølger i højere grad frem og tilbage – ofte på en næsten ping-pong-agtig måde; spillet ude på banen – opspillet – er minimeret til fordel for spillet foran mål, hvilket slet ikke forlener det med fodboldspillets udfoldende episke struktur.(…) I det mindste set fra tilskuersynspunkt er de langt mere kaotiske og umulige at overskue i modsætning til fodboldens relative langsommelighed, der muliggør et grundigt overblik over spillets potentielle udviklinger i enhver spilsituation.”

Hver fodboldkamp er en fortælling, hvor rammerne på forhånd er udstukket: Man ved, hvor mange der er med, og hvor længe den vil vare. Men slutningen er ukendt, og det samme er forløbet derimellem. Det er det enkle spændingselement, der gang på gang fastholder os foran skærmen eller på tilskuerrækkerne. Eller som den legendariske manager for FC Liverpool, Bill Shankly, engang sagde: ”Mange regner fodbold for at dreje sig om liv eller død. Jeg kan forsikre jer om, at det er meget, meget vigtigere end det!”.

 

Kilder til baggrund

Fodboldleksikon.

Faglitteratur

Ibrahamović, Zlatan:
Jeg er Zlatan Ibrahamović. Gyldendal, 2012.
Caioli, Luca:
Messi – Verdens bedste. Forlaget Turbulentz, 2011.
Gifford, Clive:
Fodbold-industrien. Flacks, 2010.
Faurby, Bent:
Fodbold, Gyldendal, 2010.
Foer, Franklin:
Hvordan fodbold forklarer verden. Tiderne skifter, 2006.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning om fodbold

Kilder citeret direkte i teksten

Rapporter og statistik

Rapport over de europæiske fodboldklubbers brandværdi, september 2011.

Internationale fodboldorganisationer

Danske fodboldorganisationer

Artikler

Redaktionen: Top-20:
De bedst betalte fodboldspillere i 2012. Fodbold-transfers.dk, 2012-03-20.
Hoffmann, Thomas:
Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller. Videnskab.dk, 2012-03-11.
Redaktionen: Top-10:
De bedst betalte fodboldtrænere i verden. Fodbold-transfers.dk, 2012-03-09.
Kristensen, Søren Hanghøj:
Den spanske liga er verdens bedste. Tipsbladet.dk, 2012-02-11.
Hansen, Niels O:
Messi Verdens bedste for tredje gang. Sporten.dk, 2012-01-09.
Carøe, Mikkel:
Guardiola verdens bedste træner. Sporten.tv2.dk, 2012-01-09.
Brix, Torben: Top 10:
Verdens dyreste fodboldspillere. Indkast.dk, 2011-02-01.
Grønbech, Jens:
SAS’ sponsorat af superligaen ophører til sommer, og ligaen skal derfor have nyt navn – Superligaen. Avisen.dk, 2010-02-02.
Hendel, Lars:
Fra Ghetto til Gulddrenge, BT, 2002-05-30.

Faglitteratur

Stjernfeldt, Fredrik og Niels Gunder Hansen:
Fodbold! Forfattere om fænomenet fodbold. Gyldendal, 2003.
Ankerdal, Steen (red.):
Hårdt græs. En antologi om fodbold, Tips-bladet, 2002.