Debat om Børnekonventionen i Danmark

Main image kapitel
Børnenes U-landskalender præsenteres af integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder i København i 2004. Danske børn har i 50 år været med til at hjælpe tusindvis af børn i verdens fattigste lande ved at købe u-landskalenderen.
Børnenes U-landskalender præsenteres af integrations- og udviklingsminister Bertel Haarder i København i 2004. Danske børn har i 50 år været med til at hjælpe tusindvis af børn i verdens fattigste lande ved at købe u-landskalenderen.
Foto: Kristian Juul Pedersen / Scanpix

Hvilken debat har der været i Danmark om at indskrive konventionen i dansk lovgivning?

Børnekonventionen er en rettesnor, ikke en lov. Der er derfor ikke er nogen sanktioner, hvis konventionens bestemmelser alligevel ikke bliver overholdt i Danmark. Mange danske ngo-organisationer taler derfor varmt for en inkorporering af Børnekonventionen i dansk lovgivning. Blandt disse er Børnerådet, der i et høringssvar fra september 2014 skriver således: ”Inkorporering af Børnekonventionen vil sende et stærkt og tydeligt signal til børn og voksne ikke bare i Danmark, men i hele verden om at børn skal respekteres og behandles som fuldgyldige borgere med de særlige muligheder og begrænsninger, som deres alder og modenhed tilsiger.” (se kilder). 

Regeringen nedsatte i 2012 et udvalg bestående af 15 sagkyndige, der skulle undersøge fordele og ulemper ved at gøre en række FN-konventioner til en del af dansk lov. Blandt de konventioner, udvalget så nærmere på, var Børnekonventionen. Da udvalget var færdigt med sit arbejde i august 2014, anbefalede seks medlemmer, at særligt Handicapkonventionen og Børnekonventionen skulle inkorporeres i loven, fordi det drejer sig om beskyttelsen af de to persongrupper, der i praksis er i særlig risiko for at blive udsat for indgreb og overgreb. Fire medlemmer frarådede derimod en inkorporering af Børnekonventionen i dansk lovgivning, fordi de fandt, at det medførte en risiko for magtforskydning fra regering og folketing over mod domstolene. Regeringens egne repræsentanter i rådet afstod helt fra en anbefaling. Det fremgår af Ulrik Dahlins artikel i Information ”Udvalg delt i syn på at skrive FN-konventioner ind i dansk lov” (se kilder). Først efter måneders tøven kom der i november 2014 en afgørelse fra regeringens side. Som det bliver afsløret i Informations artikel ”Regeringen: Konventioner bliver ikke en del af dansk lov”, besluttede Justitsministeriet i al ubemærkethed at følge anbefalingen fra udvalgets mindretal om ikke at inkorporere Børnekonventionen i dansk lovgivning. Til Information henviser Justitsminister Mette Frederiksen til risikoen for en magtforskydelse fra regering til domstole som den bagvedliggende forklaring – en risiko som udvalgsmedlem Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder i samme artikel beskriver som reelt ikkeeksisterende. Jurist, Jens Elo Rytter, forklarer i artiklen regeringens afgørelse som et valg om at holde konventionerne ud i armslængde (se kilder).  

Hvilken kritik har der lydt af Danmarks fortolkning af Børnekonventionen?

Ind imellem dukker der sager op, hvor Danmark beskyldes for at handle i strid med Børnekonventionen. F.eks. kritiserede Europarådets menneskeretskommissær, Nils Muižnieks, i november 2013, at Danmark tilsyneladende sætter indvandringskontrol højere end børns rettigheder.

”Jeg kunne godt ønske mig, at der blev givet mere opmærksomhed til børn som en særlig udsat gruppe inden for asylsystemet og udlændingeloven,” siger Nils Muižnieks i artiklen ”Hård kritik af danske udlændingelove for børn” (se kilder).

I marts 2014 dukkede der sager op i pressen om, at børnefamilier kan være blevet udvist af Danmark i strid med FN's Børnekonvention. I dokumentarudsendelsen ”De udviste børn” (se kilder) kom det frem, at Justitsministeriet havde givet afslag på forlængelse af humanitær opholdstilladelse til børnefamilier. Det blev efterfølgende underkendt af Udlændingestyrelsen.

Siden beskrev Information i artiklen ”Voksende tvivl om ministeriums overholdelse af børnekonvention” (se kilder), hvordan justitsministeriet ikke tidligere har sikret, at der er blevet taget hensyn til barnets tarv i sager om humanitært ophold. I en række sager om børnefamilier, som Information har haft adgang til, har Justitsministeriet således ikke vejledt om mulighederne for at søge efter den omtalte paragraf i udlændingeloven, ligesom ministeriet ikke selv har inddraget hensynet til barnets tarv i sagsbehandlingen. Professor i jura på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen betegner det over for Information som ”uholdbart”.

Et andet område, der har ført til ophedede diskussioner omkring overholdelsen af FN’s Børnekonvention herhjemme, er den religiøse omskæring af drengebørn. Modsat omskæringen af pigebørn er denne praksis nemlig stadig er lovlig i Danmark. I februar 2014 gik de tre NGO’er Børnerådet, Red Barnet og Børns Vilkår sammen om en fælleserklæring, i hvilken de forslår et forbud mod omskæring af drenge under 15. I et uddrag fra fælleserklæringen på Børns Vilkårs hjemmeside skriver organisationernes tre frontfigurer Per Larsen, Mimi Jakobsen og Rasmus Kjeldahl: ”Omskæring af drengebørn er i strid med FN's Børnekonventions Artikel 12 om børns ret til at sige deres mening i forhold, der vedrører dem og Artikel 24 stk. 3, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne ritualer, som kan være skadelige for deres helbred. FN's Menneskerettighedsråd har i 2013 opfordret alle lande til at afskaffe indgreb, som kompromitterer børns integritet og værdighed, og som er skadelige for piger og drenges helbred. Vi ser det som grundlæggende, at forældrerettigheder i denne sammenhæng ikke sættes foran børns ret til kropslig integritet. Barnets bedste skal altid komme i første række, selv om det kan indskrænke voksnes ret til at udøve deres religiøse eller traditionsbundne ritualer.” (se kilder). Også Europarådet har beskrevet omskæring af drenge som et overgreb mod barnets fysiske integritet, ligesom Sex & Samfund har krævet det helt forbudt. Trods massivt pres ønsker de fleste politikere på Christiansborg at forsøge med dialog og oplysning i stedet for at skride til en lovændring. Som det beskrives i Berlingske-artiklen ”Politikere tøver med indgreb mod omskæring af drenge”, er det særligt hensynet religionsfriheden og det faktum, at Sundhedsstyrelsen i 2013 har vurderet, at indgrebet ikke er forbundet med sundhedsfare, der taler imod en lovændring (se kilder).