Hvad er Schengen-samarbejdet?
Schengen-samarbejdet blev indgået i årene mellem 1985 og 1990, og var oprindeligt en aftale mellem fem EF-medlemslande (siden EU-medlemslande) om at afskaffe de indre grænser. Siden sluttede flere og flere lande sig til traktaten, hvilket betyder, at Schengen-området i dag består af 26 europæiske lande. Traktaten sikrer dermed de 26 landes 400 millioner borgere fri bevægelighed mellem landene. Udover at de 26 medlemslande således har nedlagt de interne grænseposter, så samarbejder de også om de eksterne grænseposter. Ifølge Dimitris Avrramopoulos, EU-kommissionens kommissær for migration, indre anliggender og medborgerskab er Schengen-aftalen en af EU's største bedrifter: ”Efter to verdenskrige har det taget mange år at afskaffe grænserne, garantere sikkerheden og opbygge tilliden. Oprettelsen af Schengenområdet er et af EU’s største resultater, og det er uigenkaldeligt,” skriver han i Europa-Kommissionens beskrivelse af Schengen-området (se kilder). Efter flygtningekrisen i 2015, hvor flygtninge strømmede til Europa fra lande i især Mellemøsten og Nordafrika, har det dog vist sig, at Schengen-samarbejdet muligvis ikke er så sikkert og endeligt, som Dimitris Avrramopoulos beskriver.
Hvordan har flygtningekrisen påvirket Schengen-samarbejdet?
I 2015 valgte flere europæiske lande at indføre midlertidig grænsekontrol. Det er tilladt under Schengen-traktaten at indføre midlertidig grænsekontrol ved landets indre grænser i ekstraordinære situationer, skriver DR (se kilder). Beslutningen var direkte foranlediget af det rekordstore antal flygtninge, der i løbet af 2015 ankom til Europa med båd og fortsatte rejsen op gennem Europa. Den midlertidige grænsekontrol blev oprettet i Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Finland, Malta og Frankrig. Dermed blev der sat en stopper for den i princippet frie bevægelighed i Schengen-området, skriver DR (se kilder).
Grænsekontrollen var midlertidig, men i flere af landene – primært Danmark og Sverige – har man valgt at forlænge grænsekontrollen flere gange, indtil videre frem til februar 2017. Samtidig viser en ny meningsmåling, at halvdelen af danskerne ønsker, at grænsekontrollen skal blive permanent, skriver DR (se kilder). Samme ønske kommer fra 66 % af de tyske vælgere, der i en meningsmåling siger, at de ønsker, at trække sig fra Schengen-samarbejdet og indføre national grænsekontrol, skriver Berlingske (se kilder). Flere europæiske lande har reageret stærkt på Danmark og Sveriges beslutning om, at indføre langvarig midlertidig grænsekontrol, og advaret om, at beslutningen kan være med til at undergrave Schengen-samarbejdet: “Hvis intet ændrer sig, er Schengen i reel fare. Det her er en situation, som intet medlemsland ønsker,” sagde Klaas Dijkhoff, Hollands migrationsminister, som reaktion på Danmark og Sveriges beslutning ifølge Politiken (se kilder). EU-Kommissionens migrationskommissær har også flere gange understreget over for danske og svenske ministre, at grænsekontrol skal vare “så kort tid som muligt,” men indtil videre ser grænsekontrollen ud til at fortsætte. Flere EU-medlemslande understregede i forbindelse med flygtningekrisen i 2016, at det er afgørende med bedre ydre grænsekontrol – der skal sørge for, at flygtningene ikke kommer ind i Europa – og bedre omfordeling af de flygtninge, der når frem til Europa, hvis Schengen-samarbejdet skal overleve.
Ifølge Marlene Wind, EU-ekspert ved Københavns Universitets Center for Europæisk Politik, er der grund til at tage advarslerne om Schengen-områdets sammenbrud alvorligt. “Schengen er de facto sat ud af kraft, det fungerer ikke som i gamle dage. Jeg er helt enig med Tusk i, at samarbejdet er under massivt pres,” siger hun med henvisning til Donald Tusks advarsler om Schengen-områdets mulige sammenbrud. Og hun understreger, at det vil have store konsekvenser for EU og dets medlemslande, hvis det sker: “Hvis Schengen kollapser, vil det betyde et enormt tab af arbejdspladser, vækst og velfærd,” siger hun til TV2 (se kilder).