Partiernes forhandlere ved præsentationen af aftalen om finansloven for 2024.
Kun Enhedslisten var ikke med i aftalen om finansloven for 2024.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Finansloven

Journalist Lasse Skytt, december 2023.
Top image group
Partiernes forhandlere ved præsentationen af aftalen om finansloven for 2024.
Kun Enhedslisten var ikke med i aftalen om finansloven for 2024.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Finansloven bestemmer statens budget for det kommende år, og er derfor en af de vigtigste love, der hvert år skal vedtages af Folketingets partier. Finansloven består af en række politiske aftaler, der bestemmer, hvor meget den danske stat på den ene side skal opkræve i skatter og afgifter, og hvor meget staten på den anden side skal bruge til eksempelvis offentlig velfærd. Derfor medfører de årlige finanslovforhandlinger næsten altid store politiske diskussioner om eksempelvis størrelsen på skattetrykket eller niveauet for de offentlige udgifter. Hvert år fremlægger den siddende regering sit forslag til næste års finanslov, hvorefter de andre partier fremlægger deres ændringsforslag, og forhandlingerne kan gå i gang. Kunsten er derefter at nå til enighed før december, hvor finansloven skal vedtages. Undervejs fyger beskyldninger om ødsleri, uanstændighed og uansvarlighed gennem luften i både medier og i folketingssalen. Alligevel ender langt de fleste partier hvert år med at stemme for finansloven.

Videoklip

Sådan fordeler politikerne vores penge. Indslag produceret af DR P3, 2019.

Artikel type
faktalink

Definition af finansloven

Print-venlig version af dette kapitel - Definition af finansloven

Hvad er finansloven?

I medierne bliver finansloven ofte beskrevet som ”statens husholdningsbudget”, men i virkeligheden er en finanslov langt mere kompliceret. Statens samlede økonomi er nemlig så omfattende, at indtægterne påvirkes direkte af udgifterne – og omvendt. I modsætning til en privat husholdning, hvor pengene kun kan bruges én gang, kan det i en finanslov lade sig gøre at investere pengene sådan, at de cirkulerer rundt i samfundet og kommer tilbage til statskassen igen. Det kan eksempelvis ske ved, at staten investerer skattekronerne i en ny motorvej, der giver arbejde til arbejdsløse asfaltarbejdere, som dermed ikke skal have understøttelse, men som derimod skal betale skat af deres løn. Skat, som betales til staten. Finansloven er også et værktøj til at styre samfundsøkonomien med, så der skabes bedre balance mellem statens, borgernes og erhvervslivets forbrug. Partierne bag et finanslovforlig har ansvaret for, at det danske samfund udvikler sig stabilt, så statsgælden ikke vokser. I alt har finansloven udgifter for cirka 750 milliarder kroner, som staten hvert år skal have dækket ved at opkræve skatter og afgifter.

Fakta om finansloven

Print-venlig version af dette kapitel - Fakta om finansloven

Hvilke elementer består en finanslov af?

Det er langtfra hele statens husholdningsbudget, der bliver forhandlet om, når en ny finanslov skal på plads. Staten har en del faste udgifter, som blandt andet bruges til at betale for hospitaler, skoler og Forsvaret. Det er tunge poster, og derfor udgør de faste udgifter langt størstedelen af statens årlige budget på omkring 700 milliarder kroner. Eksempelvis bruges der omkring 145 milliarder kroner på udbetaling af folkepension. Og omkring 205 milliarder kroner går direkte til tilskud til kommunerne. Det fremgår af DR’s artikel ”Forstå fem fraser fra finansloven” (se kilde 1).

Hvad er det økonomiske råderum?

Det økonomiske råderum er det offentliges overskud. Det vil sige ”statens flødeskum” eller de penge, der er tilbage, når alle udgifter er betalt. Sådan forklares det i DR’s artikel ”Forstå fem fraser fra finansloven” (se kilde 1). Råderummet bliver skabt over flere år og ændrer sig også afhængigt af, hvordan den danske økonomi udvikler sig, eller når politikerne beslutter at finansiere nye politiske projekter eller skattelettelser med penge fra råderummet. I maj 2023 opjusterede Finansministeriet råderummet. Efter at have gennemset de offentlige finanser fandt man 16 milliarder kroner ekstra, så råderummet røg op på cirka 64 milliarder kroner frem mod 2030. Statsminister Mette Frederiksen (S) har i den forbindelse fastslået, at der er ”masser af penge” i skattekisten, fremgår det af DR’s artikel.

Hvordan udarbejdes en finanslov?

Tidsforløbet omkring finansloven er fastlagt i Grundlovens paragraf 45, hvor der står, at forslag til finanslov for det kommende finansår ”skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse”. Ifølge TV 2’s artikel ”Hvad er finansloven?” (se kilde 2) er finanslovsforhandlingerne et af højdepunkterne i folketingsåret. Når regeringen har fremsat sit finanslovforslag i slutningen af august, går forhandlingerne for alvor i gang i oktober, hvor Folketinget åbner igen. Det er finansministeren, der leder forhandlingerne, og undervejs indgås der ofte delaftaler. Mest kendt er den afsluttende forhandling, hvor finansministeren nogle gange sent om natten træder ud af forhandlingslokalet til den ventende presse sammen med medlemmer af det eller de partier, som de sidste aftaler er indgået med. Normalt er aftalen om finansloven på plads i midten af november. Derefter skal Folketinget formelt stemme om den endelige lov. Selve afstemningen om finansloven i Folketingssalen betragtes som en slags tillidsafstemning i forhold til regeringen. Finansloven bliver som regel vedtaget i Folketinget i december før juleferien.

Hvad sker der, hvis finansloven ikke vedtages?

Hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg. Historisk set er finansloven kun blevet forkastet to gange, nemlig i 1929 og i 1983. Hvis partierne ikke bliver enige om et finanslovkompromis inden den 1. januar, skal der vedtages en midlertidig bevillingslov. Det kan ske, hvis der udskrives nyvalg til Folketinget f.eks. på grund af uoverkommelige politiske uenigheder. Midlertidige bevillingslove har senest været anvendt i forbindelse med finansloven for 2023. Det skete som følge af folketingsvalget i november 2022 og det efterfølgende regeringsskifte. I Danmark er der en udbredt tradition for, at de største partier ikke stemmer direkte imod finanslovene. Det betyder konkret, at danske regeringer kun yderst sjældent er blevet stillet over for et ultimatum om enten at bøje sig for politiske krav eller træde tilbage. De fleste partier har en gensidig respekt for, at regeringen har ansvaret for, at statsapparatet fungerer og derfor stemmer de uanset hvad for den endelige finanslovsaftale. Finanslove kan aldrig sendes ud til folkeafstemning.

BOKS: Tal og grafer

På Finansministeriets hjemmeside (se kilde 3) er finansloven under overskriften ”Arbejdet med finansloven” illustreret som et årshjul, hvor man kan få overblik over det politiske arbejde med statsbudgettet i hver af årets 12 måneder.

Danmarks Statistik har en side med titlen ”Offentlig sektors økonomi” (se kilde 4). Her kan man dykke ned i specifikke grafer om alt fra statens saldo til fordelingen af de offentlige udgifter efter formål. For eksempel udgør ”Social beskyttelse” godt 42 procent af statens årlige budget. Social beskyttelse dækker over offentlige serviceydelser og udgifter til overførselsindkomster, heriblandt SU og folkepension.