presse
Pressen venter på at regeringen og Dansk Folkeparti præsenteter Finansloven for 2019.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Finansloven

journalist Lars Mogensen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af journalist Sven Johannesen, november 2013
Top image group
presse
Pressen venter på at regeringen og Dansk Folkeparti præsenteter Finansloven for 2019.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Main image
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen kommer til sættemøde i Finansministereiet den 4. oktober 2013 for at tale om Finansloven 2014.
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen kommer til sættemøde i Finansministereiet den 4. oktober 2013 for at tale om Finansloven 2014.
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Indledning

Finansloven bestemmer statens budget for det kommende år, og er derfor en af de vigtigste love, der hvert år skal vedtages af Folketingets partier. Finansloven består af en række politiske aftaler, der bestemmer, hvor meget den danske stat på den ene side skal opkræve i skatter og afgifter, og hvor meget staten på den anden side skal bruge til eksempelvis offentlig velfærd. Derfor medfører de årlige finanslovforhandlinger næsten altid store politiske diskussioner om eksempelvis størrelsen på skattetrykket eller niveauet for de offentlige udgifter.

Hvert år fremlægger den siddende regering sit forslag til næste års finanslov, hvorefter de andre partier fremlægger deres ændringsforslag, og forhandlingerne kan gå i gang. Kunsten er derefter at nå til enighed før december, hvor finansloven skal vedtages. Undervejs fyger beskyldninger om ødsleri, uanstændighed og uansvarlighed gennem luften i både medier og i folketingssalen. Alligevel ender langt de fleste partier hvert år med at stemme for finansloven.

 

Artikel type
faktalink

Introduktion til finansloven

Hvad er en finanslov?

I medierne bliver finansloven ofte beskrevet som "statens husholdningsbudget", men i virkeligheden er en finanslov langt mere kompliceret. Statens samlede økonomi er nemlig så omfattende, at indtægterne påvirkes direkte af udgifterne – og omvendt. I modsætning til en privat husholdning, hvor pengene kun kan bruges én gang, kan det i en finanslov lade sig gøre at investere pengene sådan, at de cirkulerer rundt i samfundet og kommer tilbage til statskassen igen. Det kan eksempelvis ske ved, at staten investerer skattekronerne i en ny motorvej, der giver arbejde til arbejdsløse asfaltarbejdere, som dermed ikke skal have understøttelse, men som derimod skal betale skat af deres løn.

Finansloven er også et værktøj til at styre samfundsøkonomien med, så der skabes bedre balance mellem statens, borgernes og erhvervslivets forbrug. Partierne bag et finanslovforlig har ansvaret for, at det danske samfund udvikler sig stabilt, så statsgælden ikke vokser. I alt har finansloven udgifter for næsten 700 milliarder kroner, som staten hvert år skal have dækket ved at opkræve skatter og afgifter.

Hvorfor er finansloven så vigtig?

Uden en årlig finanslov kan staten hverken udbetale lønninger til de offentligt ansatte eller holde statsapparatet i gang. Og fordi alle statens udgifter skal være indregnet i finansloven, er forhandlingerne ofte meget vanskelige. Det er ved disse forhandlinger, grundlaget for de fleste andre politiske initiativer i løbet af året lægges, og det er her, de største forlig indgås. Det er derfor, finansloven er så vigtig. Alle partier ønsker af den grund at sætte et særligt fingeraftryk på finansloven, så de bagefter kan fortælle vælgerne, at de har haft indflydelse på, hvordan staten bruger sine penge. Da regeringen jo skal have flertal til at stemme for finansloven, er den nødt til at tilbyde sine støttepartier, at de kan få nogle af deres mærkesager gennemført. Eksempelvis måtte den tidligere socialdemokratiske regering (ledet af daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen), hvert år sikre sig opbakning fra venstrefløjen, når den skulle have sine finanslove vedtaget. Det omvendte gjorde sig gældende i årene 2001 til 2011, hvor Danmark var ledet af en regering bestående af Venstre og Konservative. Hvert år måtte VK-regeringen give indrømmelser til sit støtteparti, Dansk Folkeparti, som betaling for at stemme for finansloven.

Finansloven er således mere end et statsbudget og et nationaløkonomisk værktøj: Den er en vigtig politisk studehandel, hvor partierne ved at få penge til deres mærkesager, får en slags tak for deres støtte til regeringen. Det er dog vigtigt at pointere, at en regering også kan lave sin finanslov med stemmer fra oppositionen. Eksempelvis kan den nuværende centrumvenstreregering vælge at lave finanslov med støtte fra Venstre i stedet for med støtte fra Enhedslisten. På den måde er Enhedslisten også klar over, at partiet ikke skal stille for store venstreorienterede krav om indrømmelser i en finanslov, for så risikerer partiet, at regeringen i stedet indgår en mere højreorienteret finanslov med partiet Venstre.

Hvilke elementer består en finanslov af?

Finansloven består af en indtægts- og en udgiftsside. I regeringens finanslovsforslag for 2014 udgør indtægterne i alt 666 milliarder kroner, mens udgifterne løber op i 697 milliarder kroner. Den største indtægtskilde er personskatten, som er på 291 milliarder kroner. Dernæst følger momsen på forbrugsvarer og serviceydelser, som næste år giver statskassen et beløb på 181 milliarder kroner. Derefter følger andre afgifter på 98 milliarder kroner.

På udgiftssiden er billedet lidt klarere: Indkomstoverførsler såsom bistandshjælp, SU og folkepension udgør den suverænt største post på i alt 268 milliarder kroner. Så følger tilskud til regioner og kommuner på 197 milliarder kroner, og derefter driftsudgifter på 186 milliarder Kroner til blandt andet lønninger.

Udgifterne 697 milliarder kroner er en del større end indtægterne på 666 milliarder kroner. Dermed er der underskud på budgettet, og staten må optage gæld. Det er dog ganske normalt, at udgifterne er større end indtægterne, og at staten dermed stifter gæld, når samfundsøkonomien befinder sig i en lavkonjunktur. Til gengæld er der ofte overskud på statsbudgettet, når samfundsøkonomien er i en højkonjunktur, og så kan staten betale af på sin gæld.

Hvad er forskellen mellem en finanslov og andre love?

Finansloven er ikke nogen almindelig lov. For det første er finansloven grundlaget for mange andre love, idet finansloven som oftest bevilger pengene til nye initiativer. For det andet er selve beslutningsprocessen omkring finansloven lidt anderledes end under vedtagelsen af andre love. Finansloven diskuteres i udgangspunktet i tre såkaldte ’behandlinger,’ som det også er tilfældet med andre love. Umiddelbart efter regeringens fremlæggelse af finanslovudspillet behandles det første gang i Folketinget. Derefter overgår forhandlingerne til Folketingets Finansudvalg, der består af partiernes finansordførere. Ændringsforslagene til finansloven diskuteres først under tredjebehandlingen i Folketinget over et par dage i midten af december.

Hvordan laves en finanslov?

Tidsforløbet omkring finansloven er fastlagt i Grundloven. I paragraf 45 hedder det: "Stk. 1. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse."

Inden da har Finansministeriet præsenteret de enkelte ministerier for en økonomisk ramme, som ministerierne hver især skal udfylde med konkrete forslag. Det vil sige, at ministerierne får et vist beløb, som de kan fordele til deres forskellige udgifter. Derefter afleverer ministerierne deres bidrag til finanslovsforslaget i begyndelsen af maj, hvorefter Finansministeriet skriver bidragene sammen til regeringens samlede finanslovsforslag. Ministeriernes embedsmænd har samtidig udregnet, hvad de forskellige partiers mærkesager vil koste at gennemføre. I forhandlingerne, hvor indtægter og udgifter skal gå op, kan regeringen og de andre partier med embedsmændenes beregninger hurtigt få et overblik over, hvad de forskellige forslag vil koste, og hvor meget de kan spare ved at lave besparelser.

 

Forhandlinger om finansloven

Hvordan er det politiske spil omkring finansloven?

Når partierne på Christiansborg ofte fører finanslovforhandlinger i nattens mulm og mørke – som det kan opleves i mediernes dækning – er det ikke fordi, at politikerne endevender hele statens husholdningsbudget. Reelt er det kun omkring to procent – lidt over 14 mia. kr. – af statsbudgettet, der er til forhandling. Resten er faste udgifter, som der er politisk konsensus om ikke at ændre på. Møderne holdes om natten, fordi forhandlerne forsøger at lægge størst muligst psykisk pres på hinanden for at opnå hurtigere resultater og kompromiser.

Inden parterne når til natteforhandlingerne, er de fleste partier dog først blevet indbudt til indledende forhandlingsrunder hos finansministeren i løbet af sommerferien, hvor mulige kompromiser diskuteres. Det politiske spil begynder for alvor, når regeringen fremlægger sit udspil i slutningen af august. Normalt melder regeringen blødt ud, inden forhandlingerne for alvor går i gang. Forligspartnerne får så æren for de små forbedringer, som de gradvist forhandler sig frem til i løbet af efteråret. Det er derfor ikke et særsyn, at finansloven i sidste ende bliver væsentligt dyrere, end regeringen lægger op til i sit første udspil. Men det har regeringen taget højde for. Finanslovforhandlingerne er på den vis som et kompliceret kræmmermarked, hvor partierne ’prutter’ om priserne på såvel nye investeringer som planlagte besparelser.

Hvad sker der, hvis finansloven ikke vedtages?

Hvis partierne ikke bliver enige om et finanslovkompromis inden den første januar, skal der vedtages en midlertidig bevillingslov. Det kan ske, hvis der udskrives nyvalg til Folketinget f.eks. på grund af uoverkommelige politiske uenigheder. Midlertidige bevillingslove har senest været anvendt i forbindelse med finansloven i 1991. Men der er dog en udbredt tradition for, at de såkaldt ’ansvarlige’ partier i Danmark ikke stemmer direkte imod finanslovene. Det betyder konkret, at danske regeringer kun yderst sjældent er blevet stillet over for et ultimatum om enten at bøje sig for politiske krav eller træde tilbage. De ’ansvarlige’ partier har en gensidig respekt for, at regeringen har ansvaret for, at statsapparatet fungerer og derfor stemmer de uanset hvad for den endelige finanslovaftale. Finanslove kan aldrig sendes ud til folkeafstemning.

 

Finansloven 2014

Hvad er regeringens finanslovudspil for 2014?

Den nuværende S-SF-R-regering offentliggjorde sit finanslovsforslag for 2014 under overskriften "Vækst og balance" (se kilder). Den samlede finanspolitik i 2014 forventes at understøtte den private beskæftigelse med 15.000 personer næste år, og aktiviteten bliver knap 0,5 procent BNP højere, end den ellers ville være. De offentlige investeringer udgør 44 milliarder kroner i 2014 og øges således med knap 3 milliarder kroner i forhold til 2013, skrev Finansministeriet i en pressemeddelelse fra den 27. august 2013 (se kilder).

Hvad er hovedelementerne i finanslovforslaget for 2014?

Penge til en reform af erhvervsuddannelserne, løft af sundhedssektoren, millioner til grøn omstilling og en styrket indsats for socialt udsatte børn og unge er nogle af hovedelementerne i regeringens finanslovsforslag. Her er hovedelementerne:

Vækst, job og konkurrenceevne

· Vækstplan DK – bedre forhold for virksomhederne: Lempelser af energiafgifter, reduktion af selskabsskat og bedre adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder. Aftaler om Vækstplan DK indeholder initiativer til i alt over 90 mia. kr. frem mod 2020.

· Boligjobordningen: Boligjobordningen er genindført og udvidet. Der er som led i Aftaler om Vækstplan DK afsat i alt 3,3 mia. kr. i 2013 og 2014 hertil.

Voksen- og efteruddannelse: Regeringen vil sikre kompetenceløft af arbejdsstyrken. Der er med Aftaler om Vækstplan DK afsat i alt 1 mia. kr. i 2014-2017 til styrket voksen- og efteruddannelse.

· Vækstteams: Regeringens otte vækstteams efterser vækstvilkårene på store, internationale erhvervsområder. Der er med Aftaler om Vækstplan DK afsat i 75 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 hertil.

Investeringer i infrastruktur og velfærd

· Anlægsreserve: Regeringen sikrer med en ny anlægsreserve på 1 mia. kr. i 2014 mulighed for nye investeringer. Med reserven øges det samlede offentlige investeringsniveau i 2014 til over 44 mia. kr.

· Nye transportinvesteringer: Der igangsættes med aftalen i den grønne transportforligskreds fra marts 2013 transportinvesteringer, herunder en ny Storstrømsbro og en motorvej mellem Herning og Holstebro. De nye transportinvesteringer vil i de kommende år udgøre over 9 mia. kr.

· Velfærdsinvesteringer: Investeringer i fremtidens velfærdssamfund sker i høj grad i kommuner og regioner. Forøgelsen af de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 fra Aftaler om Vækstplan DK målrettes mod kommunerne. Endvidere øges de regionale investeringer i 2014 med knap 2 mia. kr. i forhold til 2013.

· Almene boliger: Gennem renovering af almene boliger vil regeringen sikre tidssvarende boliger og øge aktiviteten i byggeriet. Med Aftaler om Vækstplan DK øges investeringerne med i alt 4 mia. kr.

Sundhedsvæsen

· Sundhedspolitisk udspil: Regeringen vil styrke forebyggelsen og øge ligheden i sundhedsvæsnet med udgangspunkt i den enkelte borger. Der er afsat 150 mio. kr. årligt i 2014-2017 hertil.

· Løft af sundhedsvæsnet: Regeringen har med Aftale om regionernes økonomi for 2014 sikret et løft til sundhedsvæsnet. Med løftet afsættes 1,1 mia. kr. i 2014 til aktivitet på sygehusene og 250 mio. i 2014 kr. til et sammenhængende sundhedsvæsen i 2014.

· Styrkelse af psykiatrien: Ny udrednings- og behandlingsret i psykiatrien.

Kommunal sundhed: Sundhedsområdet i kommunerne styrkes. Der afsættes 300 mio. kr. i 2014 hertil.

Beskæftigelsespolitik

· Bedre indfasning af dagpengereformen: Med aftalen om forlængelse af den særlige uddannelsesordning og en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse sikres indfasning af dagpengereformen. Der er afsat i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2013-2016 hertil.

· Kontanthjælpsreformen: Reformen sikrer, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Samtidig styrkes de offentlige finanser med 1,2 mia. kr. i 2020.

· Styrket indsats mod social dumping: Regeringen vil fastholde indsatsen mod social dumping. Der er på finanslovforslaget afsat 75 mio. kr. årligt frem til 2017 hertil.

Uddannelse og forskningsindsats

· Investeringer i uddannelse: Regeringen foretager investeringer for at sikre opfyldelsen af uddannelsesmålsætningerne. Fra 2013 til 2014 løftes investeringerne i uddannelse (taxametertilskud mv.) og SU med 2,3 mia. kr.

Reform af folkeskolen: Regeringen har stået i spidsen for en bred aftale om et løft af folkeskolen, herunder en længere og mere varieret skoledag og flere timer i dansk og matematik. Folkeskolen styrkes samtidig på konkrete områder med i alt 4,5 mia. kr. i 2014-2017.

· Reform af erhvervsuddannelserne: Regeringen vil i efteråret 2013 fremlægge et forslag til en reform af erhvervsuddannelserne, der sigter mod at øge optag og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Der er på finanslovforslaget for 2014 afsat en reserve på i alt ca. 1 mia. kr. hertil i 2014-2017.

· SU-reform: Reformen bidrager til, at de studerende kommer bedre og hurtigere gennem uddannelserne. Samtidig styrkes de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020.

· Et førende vidensamfund: Regeringens ønsker, at Danmark skal være et førende vidensamfund og har en målsætning om offentlige forskningsmidler på mindst 1 procent af BNP. Med finanslovforslaget for 2014 udgør de offentlige forskningsmidler 20,8 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til 1,09 procent af BNP.

Grøn omstilling af Danmark

· En grøn omstilling: Regeringen vil yderligere styrke grøn omstilling og gøre Danmark til et mere bæredygtigt samfund. Der afsættes en reserve på yderligere 200 mio. kr. årligt i 2014-2017.

· Grøn omstilling: Forankring af grøn omstilling i virksomheder, hos borgere og i offentlige institutioner er central. Regeringen udmønter efter aftale med Enhedslisten i alt 430 mio. kr. i 2014-2017.

· Styrket kemikalieindsats: Regeringen vil sikre styrket tilsyn og kontrol samt mere viden om kemiske stoffers farlighed. Der afsættes i alt ca. 180 mio. kr. i 2014-2017 hertil.

Omsorg for de mest udsatte

· Socialt udsatte børn og unge: Regeringen vil iværksætte en styrket indsats vedrørende socialt udsatte børn og unge. Der afsættes 70 mio. kr. årligt hertil i 2014-2017.

· Vold i familien og nære relationer: Regeringen vil udarbejde en ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og nære relationer. Der afsættes i alt 36 mio. kr. i perioden 2014-2017 hertil.

· Satspulje for 2014: Regeringen lægger op til, at satspuljen i 2014 målrettes indsats mod ungdomskriminalitet, psykiatri, handicapområdet og udsatte voksne. Satspuljen udgør ca. 350 mio. kr. i 2014.

Øvrige initiativer

· Bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet: Regeringen vil styrke indsatsen for at bekæmpe og forebygge bandekriminalitet yderligere. Der afsættes 50 mio. kr. årligt i 2014-2017 hertil.

· Annullering af besparelse i DSB: Regeringen vil skabe ro om DSB's økonomi i 2014. Den besparelse på 300 mio. kr. i 2014, som den tidligere VK-regering pålagde DSB, vil derfor blive annulleret.

Hvad har interesseorganisationerne sagt om finanslovudspillet?

Ifølge DR Nyheders artikel "Finanslovudspil deler vandene: Corydon er både uansvarlig og fornuftig" (se kilder) har regeringens udspil til en finanslov fået en blandet modtagelse blandt interesseorganisationerne. Mens nogle glæder sig, og kalder udspillet for fornuftigt, så skoser den liberale tænketank CEPOS udspillet for at være uambitiøst.

Hvem har de mest positive reaktioner?

· Socialpædagogerne: Glade for stærk socialpolitik

"Indsatsen over for udsatte børn og unge får med Finanslovsforlaget et tiltrængt økonomisk løft, der vil give kommunerne bedre muligheder for at styrke den nødvendige tidlige indsats", siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen, der dog efterlyser mere konkrete initiativer.

· FTF: Meget bedre end nulvækst

"Jeg kunne godt have ønsket mig en endnu større investering i job nu og her – ligesom de økonomiske vismænd har foreslået. Men det her er meget bedre end nulvækst. Vi har voldsomt brug for flere private job, men der er også mange vigtige opgaver i den offentlige sektor, og en stærk og effektiv offentlig sektor er også afgørende for den private vækst og jobskabelse", siger Bente Sorgenfrey, Formand for FTF.

· Tænketanken Cevea: Det bedste i en svær tid

"Regeringen gør, hvad den mener, at den kan, inden for de rammer og betingelser, der nu en gang er. Vi havde håbet at regeringen ville trykke en smule mere på den økonomiske speeder, end det er tilfældet. Men min vurdering er, at det er et særdeles fornuftigt finanslovudspil alt taget i betragtning", siger Kristian Weise, direktør for Cevea.

· Dansk Industri: Vigtigt med ro

"En slap finanslov skaber ikke job – den skaber usikkerhed. Vores virksomheder har først og fremmest brug for ro om den økonomiske politik. Derfor glæder vi os over, at regeringen har lyttet og holder fast i en klar, troværdig kurs, hvor der er ro om de offentlige udgifter", siger adm. direktør Karsten Dybvad.

· Dansk Metal: Fornuftigt udspil

"Når man ser overordnet på det forslag til finanslov, som regeringen har lagt frem i dag, så ser det ganske fornuftigt ud. På den ene side fastholder regeringen sin stramme økonomiske politik og samtidig forstærkes de målrettede vækstinitiativer", siger Claus Jensen, der er forbundsformand for Dansk Metal.

· LO: Ros for prioritering af uddannelse

"Vi står over for en række vigtige reformer af erhvervsuddannelserne og videre- og efteruddannelserne til voksne. Stort set alle politiske partier har påpeget behovet for et markant kvalitetsløft, så nu må de også i fællesskab sørge for at stille midlerne til rådighed. Det er der plads til i regeringens finanslovforslag", siger LO-formand Harald Børsting.

· Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE): Offentlige investeringer er god medicin

"Det er glædeligt, at de offentlige investeringer øges med 3 mia. kr. Det er den bedste medicin til jobskabelse på kort sigt, og bedre infrastruktur øger væksten og produktiviteten på længere sigt. Det er også glædeligt, at regeringen sætter fokus på erhvervsuddannelserne og sætter penge af til investeringer på området," siger direktør i AE Lars Andersen.

Hvem har de mest negative reaktioner?

· Ældresagen: Finanslov glemmer de ældre

"Finanslovsforslaget er en saltvandsindsprøjtning på rigtig mange områder, men åbenbart ikke til svage ældre. Vi har lige haft en hjemmehjælpskommission til at kulegrave ældreplejen, så jeg er ærlig talt skuffet over, at finansministeren ikke prioriterer at redde ældreplejen", siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen.

· Danmarks Naturfredningsforening: Alt for få penge til naturen

"Præcis hvad, vi kan løse med de 800 millioner kroner, kommer jo helt an på, hvordan regeringen vælger at bruge pengene, men det er godt nok mange store udfordringer, de penge skal løse. Umiddelbart lyder det af små midler til at følge op på regeringens planer for både natur og miljø, ressourcer og klima", siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

· FOA: Uansvarlig finanslov

"Regeringens mantra er ansvarlighed i finanspolitikken, men hvor er ansvarligheden over for de mange tusinder, der går arbejdsløse? Det spørgsmål stiller FOAs formand", Dennis Kristensen. Finansloven skaber 2.000 nye ansatte i den offentlige sektor, men det kalder FOA for et plaster på såret.

· Danske Patienter: Utopi at hjælpe syge uden penge

· CEPOS: Burde være mere lempelig

"Jeg vil karakterisere finansloven som en bogholder-finanslov uden vækst. Jeg vil gerne kvittere for, at man bogholderimæssigt lever op til budgetloven mv., men det er ikke godt nok. Regeringen burde også have brugt finansloven som afsæt til at forbedre Danmarks pauvre vækstudsigter ved at gennemføre en mærkbar lettelse i OECDs højeste skattetryk. Specifikt burde man lette marginalskatten og diverse afgifter, herunder f.eks. afgifterne på øl, vin og energi", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

· Danske Byggecentre: Uambitiøst udspil

"Finanslovsforslaget fra Regeringen er uambitiøst, og samtidig ligger fokus helt forkert. Med de gentagne nedjusteringer af BNP væksten, mener jeg, at det er på tide, at Regeringen får sat gang i økonomien. Fokus bør ligge på at skabe incitamenter til private investeringer med den grønne profil, som Regeringen gerne vil stå for", fortæller administrerende direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

· HORESTA: Regeringen glemmer de sikre stik

"Vi er i en situation, hvor det er vigtigt at få rettet dansk økonomi op igen. Det skal på den ene side ske gennem en stram styring af de offentlige udgifter, og på den anden side gennem målrettede vækstinitiativer, der kan skabe ny beskæftigelse. I sit finanslovudspil gør regeringen ikke nok for at hente hive de sikre stik hjem", siger HORESTAs administrerende direktør, Katia K. Østergaard.

· Akademikerne: Vi føler os glemt

"Akademikerkampagnen er ikke at finde i regeringens udkast til finanslov. Det er skuffende overfor de mange ledige dimittender, men det er også en rigtig dårlig samfundsøkonomisk disposition", siger Ingrid Stage, formand for Akademikerne.

· Danske Gymnasieelever: Regeringen nedprioriterer uddannelse

"At regeringen investerer massivt i uddannelse, svarer til at blære sig med, at man har betalt for sine indkøb hos købmanden", skriver formand Phillip Dimsits og fortsætter. "Man kan jo undre sig over at en "uddannelsesregering" lægger op til en besparelse på gymnasiet på en halv milliarder kroner over tre år."

· Dansk Erhverv: Regeringen forsømmer virksomhederne

"Regeringen forsømmer i finanslovsforslaget for 2014 at lade virksomhederne spille en langt større rolle for væksten i Danmark", siger administrerende direktør Jens Klarskov.

Hvad mener Enhedslisten?

Enhedslisten, som er regeringens støtteparti, og som tidligere har stemt for regeringens finanslove i 2012 og 2013, er skeptisk omkring udspillet for finansloven 2014. De senere år har partiet været meget kritisk i forhold til regeringens politik, som man mener er alt for liberalistisk og ulighedsskabende. Samtidig er man i Enhedslisten skeptisk omkring, hvorvidt finansloven reelt vil skabe 15.000 jobs. Partiet kræver derfor, at en finanslov skal have større fokus på jobskabelse, at den skal skabe større økonomisk lighed, og at der er endnu flere midler til den grønne omstilling. Den kommende tids forhandlinger vil vise, hvor mange krav Enhedslisten kommer igennem med for at stemme ja til finansloven.

Flere politiske iagttagere vurderer dog, at regeringen og Enhedslisten i sidste ende nok skal nå til enighed. Intet er dog sikkert, og der er også en mulighed for at regeringen laver en ”blå finanslov” med partier fra den borgerlige opposition, hvis regeringen og Enhedslisten ikke kan nå til enighed.

 

Kilder til baggrund

Centrale institutioner

På Finansministeriets hjemmeside er et omfattende materiale tilgængeligt. Her ligger først og fremmest regeringens finanslovsforslag, samt tidligere års finanslovforlig og en lang række andre publikationer, som indeholder det statistiske materiale og de økonomiske beregninger, som finansloven bl.a. bygger videre på.
På Folketingets hjemmeside er det muligt at følge med i lovbehandlingen af finansloven i løbet af efteråret. Det er også muligt at læse den ordrette behandling af de foregående års finanslove.

Organisationer på arbejdsmarkedet

De største organisationer på arbejdsmarkedet følger forhandlingerne om næste års finanslov ganske nøje, og foretager selv økonomiske beregninger af statens udgifter og indtægter.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Finansloven

Kilder citeret i artiklen

Finanslovforslaget 2014

Finansministeriets finanslovsforslag kan ses i sin fulde længde.

Pressemedelelser

Udsendt af Finansministeriet, 2013-08-27.

Artikler

Corydon er både uansvarlig og fornuftig. DR Nyheder, 2013-08-27.