Falklandskronologi

Falklandskronologi

1502 Nogle mener, at den italienske søfarer Amerigo Vespucci var den første, der opdagede Falklandsøerne, da hans skib under en storm i 1502 blev tvunget sydpå i Atlanterhavet. Noget bevis findes ikke.
1520 Andre mener, at den portugisiske søfarer Fernando Magellan som den første så Falklandsøerne, da han på en rejse 1520 nåede gennem Magellanstrædet mellem Sydamerika og Ildlandet.
1522 I Argentina er det en udbredt opfattelse, at det var søfolk fra Magellans flåde, der på hjemrejsen i 1522 opdagede Falklandsøerne. Den argentinske historiker Maria Laura San Martino de Dromi hævder, at øerne er aftegnet på kort, der kan dateres til mellem 1522 og 1561.
1592 Britiske historikere mener, at den britiske søfarer John Davis på skibet Desire sandsynligvis var den første, der fandt Falklandsøerne.
1600 Alle er enige om, at den hollandske søfarer Sebald de Weerdt i 1600 opdagede de øer ved Vestfalkland, der i dag kaldes Jason Islands. Han aftegnede dem nemlig på et søkort.
1690 Den første, der vides at være gået i land på Falklandsøerne, er den britiske kaptajn John Strong. Han døbte sundet mellem de to største øer Falklandsundet efter den daværende britiske overadmiral, Lord Falkland. Først senere blev admiralens navn knyttet til hele øgruppen.
1713 Ved freden i Utrecht bekræftes Spaniens kontrol med landets traditionelle områder i Sydamerika med omliggende øer, heriblandt Falklandsøerne.
1749 Efter endt jordomsejling foreslår admiral Lord Anson, at Falklandsøerne gøres til flådebase på grund af øernes strategiske beliggenhed nær Cape Horn. Briterne forbereder i 1749 en flådeekspedition til øerne men opgiver efter spansk protest.
1764 Den franske søfarer Louis-Antoine de Bougainville grundlægger den første bebyggelse på Falklandsøerne. På Østfalkland bygges fortet Fort San Louis, og bosættelsen Port Louis etableres. Bougainville erklærer området for fransk koloni, hvilket afføder stærke spanske protester.
1765 Bougainville går ind på at overdrage den franske koloni til Spanien, hvilket sker året efter. Briterne var de første, der slog sig ned på Vestfalkland. I januar 1765 tog kaptajn John Byron officielt øen i besiddelse og grundlagde Port Egmont.
1766 Under ledelse af kaptajn John McBride ankommer en britisk ekspedition, der skal fuldføre den påbegyndte koloni. Briterne forsøger at fordrive franskmændene fra Port Louis. De er uvidende om, at Spanien er ved at overtage den franske koloni.
1767 Den franske koloni overdrages officielt til Spanien og får navnet Puerto de la Soledad Ensomhedens Havn.
1769 Spanien og Storbritannien anmoder gensidigt hinanden om at forlade Falklandsøerne.
1770 Den spanske guvernør i Buenos Aires sender fem fregatter og 1.400 mand til Østfalkland. Briterne overgav sig, og det spanske flag blev hejst i Port Egmont. De to lande var nu på randen af en krig, men den blev undgået, fordi franskmændene overtalte spanierne til at trække sig tilbage fra øerne.
1771 Spanien og Storbritannien underskriver en fredserklæring. Heri understreger Spanien, at man forbeholder sig fortrinsret med hensyn til spørgsmålet om suverænitet over Las Islas Malvinas, Falklandsøerne. Denne passus findes imidlertid ikke i den britiske kopi af traktaten.
1774 På grund af den økonomiske og politiske situation i Europa trækkes den britiske garnison på Vestfalkland tilbage, og øen havde herefter ingen faste indbyggere. På Østfalkland forblev en lille spansk koloni frem til 1811.
1790 Storbritannien og Argentina underskriver 'Nootka Sound Konventionen', hvorefter Storbritannien officielt opgiver eventuelle koloniseringsplaner i Sydamerika og de omliggende øer.
1816 Argentina erklærer sig uafhængigt af Spanien.
1820 Argentina gør officielt krav på Falklandsøerne.
1823 Den første argentinske guvernør over øerne udnævnes.
1826 Louis Vernet, en købmand med franske og tyske aner, slår sig ned på Falklandsøerne sammen med 90 kolonister, og under hans ledelse oprettes en betydelig koloni samt en straffekoloni.
1828 Vernet udnævnes til argentisk guvernør over øerne.
1829 Den britiske konsul i Buenos Aires beordres til at protestere over den argentinske besættelse af øerne. Protesten har ingen virkning.
1831 Det amerikanske krigsskib USS Lexington ødelægger den argentinske koloni på Østfalkland som hævn for opbringelsen af tre amerikanske skibe, der jagede sæler i området. Vernet er inden angrebet taget til Buenos Aires og vender ikke tilbage. I 1833 fik han af briterne økonomisk kompensation for sine tabte ejendomme.
1832 En ny guvernør udnævnes, men han myrdes af oprørske kolonister. Kajtajn James Onslow ankommer til Falklandsøerne på krigsskibet Clio for at stadfæste den britiske konges suverænitet over øerne.
1833 Briterne sløjfer det argentinske flag, sender alle argentinere tilbage til fastlandet og overtager Falklandsøerne som britisk kronkoloni. Den argentinske regering protesterede kraftigt og forsøgte at indgå en aftale med Storbritannien om at frafalde alle argentinske krav på øerne mod at få eftergivet et lån på 1 mio. £, hvilket briterne nægtede. Falklandsøerne har siden været britisk kronkoloni.
1841 Richard D. Moody udnævnes til guvernør.
1842 Moody bekendtgør, at Falklandsøerne nu er under civil administration.
1845 Falklandsøernes 'hovedstad' døbes Stanley.
1851 Falklandsøernes altdominerende hovederhverv, fåreavl, samles under Falkland Islands Company.
1885 De ca. 1.800 britiske beboere på øerne er nu selvforsynende.
1892 Falklandsøerne får officiel status af britisk kronkoloni.
1910 I Storbritannien begynder man at nære tvivl om, hvem der har retten til Falklandsøerne, men med udviklingen af international ret efter 1. Verdenskrig anvender man med held argumentet om hævdvunden ret.
1927 Argentina udvider kravet om Falklandsøerne til også at omfatte South Georgia, South Sandwich Islands og det britiske antarktiske område.
1965 FNs generalforsamling vedtager resolution 2065, der pålægger Storbritannien og Argentina at finde en fredelig løsning på striden om Falklandsøerne.
1976 Argentinerne etablerer en videnskabelig base på Southern Thule, en ø blandt South Sandwich Islands.
1977 Storbritannien modtager underretning om øget militær aktivitet omkring Falklandsøerne og sender to fregatter og en u-båd til området. Konfrontationen udeblev dog.
19.03.1982 En argentinsk skrothandler går i land på South Georgia med en gruppe arbejdere for at afmontere en gammel hvalfangerstation, der blev forladt i 1964. Det argentinske flag hejses.
20.03.1982 Falklandsøernes guvernør, Rex Hunt, anmoder argentinerne om at forlade øen, hvilket de nægter. Den britiske regering sender patruljeringsskibet Endurance til Grytviken for at undersøge sagen nærmere.
26.03.1982 Den argentinske militærjunta beslutter at invadere Falklandsøerne. Efter planerne skal det ske på revolutionsdagen den 25. maj eller på uafhængighedsdagen den 9. juli. På grund af uroligheder i landet bliver invasionen et par dage efter fremskyndet.
30.03.1982 I Argentina er der omfattende arbejderdemonstrationer mod militærjuntaen.
02.04.1982  Den argentinske flåde medførende ca.6.000 tropper besætter Falklandsøerne. Den lille britiske garnison forsvarer sig i første omgang men får ordre af guvernøren til at nedlægge våbnene. De flyves sammen med guvernøren til Montevideo.
03.04.1982 Argentinske tropper bemægtiger sig South Georgia og South Sandwich. General Mario Menendez proklameres som militær guvernør over øerne. Besættelsen af øerne er populær i Argentina. I Buenos Aires, hvor arbejderne en uge tidligere demonstrerede mod militærstyret, viser de nu deres begejstring i gaderne. Den britiske regering beordrer en større flådestyrke til farvandet omkring Falklandsøerne. FNs Sikkerhedsråd vedtager resolution 502, der beordrer Argentina til omgående at trække sine styrker tilbage fra Falklandsøerne.
04.04.1982 Argentinske tropper indtager South Georgia og Falklandsøerne erklæres for argentinsk provins under navnet Malvinerne.
05.04.1982 Den stærkeste flådestyrke, der har været samlet i 25 år forlader Portsmouth med kurs mod Falklandsøerne. Næsten 2/3 af den samlede britiske flåde sættes ind. Storbritanniens udenrigsminister, lord Carrington, beslutter at træde tilbage, og som hans efterfølger udnævnes Francis Pym. USA's præsident Ronald Reagan meddeler, at han vil forsøge at mægle i striden.
06.04.1982 Storbritannien beordrer stop for al import fra Argentina.
07.04.1982 USA's udenrigsminister Alexander Haig indleder penduldiplomati London-Buenos Aires. Storbritannien erklærer en 200 sømiles lukket zone omkring Falklandsøerne.
08.04.1982 Alexander Haig kommer til London, hvor han mødes med premierminister Margaret Thatcher og udenrigsminister Francis Pym.
09.04.1982 I Bruxelles enes de 10 EF-lande om at standse al våbeneksport til Argentina. Alexander Haig forlader London, med et budskab til Argentina om, at hvis et væbnet opgør skal undgås, skal alle argentiske styrker trækkes tilbage. Argentina meddeler, at man vil gengælde ethvert britisk angreb. Meddelelsen er et svar på en britisk udmelding om, at ethvert argentinsk krigsskib inden for 200 sømiles zonen vil blive sænket.
10.04.1982 Alexander Haig kommer til Buenos Aires for at forhandle med militærjuntaen. EF tiltræder handelssanktioner mod Argentina.
11.04.1982 Argentina tilbyder Alexander Haig at trække styrkerne tilbage, hvis Storbritannien vil afblæse flådeopbygningen og anerkende argentinsk overhøjhed over Falklandsøerne. Man tilbyder også at sætte øerne under civilt styre med deltagelse af den lokale befolkning.
12.04.1982 Den britiske flådeblokade af Falklandsøerne træder i kraft. Alexander Haig kommer til London, hvor han mødes med premierminister Margaret Thatcher. Hun fastholder, at en argentinsk tilbagetrækning er en forudsætning for forhandlinger.
13.04.1982 Argentina forbyder al import fra EF. Alexander Haig vender hjem efter en tilsyneladende mislykket mission.
14.04.1982 Alexander Haig rejser til Buenos Aires. USA advarer Sovjetunionen mod at blande sig i striden og forsyne argentinerne med oplysninger om den britiske flådes position.
16.04.1982 Alexander Haig gør i Buenos Aires et sidste forsøg på at bryde dødvandet i mæglingsbestræbelserne.
17.04.1982 Alexander Haig udsætter sin rejse til London. Fredsplanen, der er blevet til i forhandlinger med præsident Leopoldo Galtieri, offentliggøres ikke.
19.04.1982 Alexander Haig vender tilbage til Washington, hvorfra han sender mæglingsskitsen til Margaret Thatcher, der straks indkalder sin krisestab til møde. Argentina meddeler, at man vil påkalde sig Riotraktaten i tilfælde af et britisk angreb. Ifølge denne traktat vil et angreb på ét medlem af OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) kunne udløse hjælp fra de øvrige OAS-lande.
20.04.1982 Den britiske udenrigsminister Francis Pym rejser til Washington for at mødes med Alexander Haig.
23.04.1982 Det britiske udenrigsministerium opfordrer alle britiske statsborgere til at forlade Argentina. Det argentinske nyhedsbureau Telam meddeler, at britiske skibe er trængt gennem den argentinske flådes sikkerhedszone.
24.04.1982 Francis Pym vender tilbage til London uden de store resultater.
25.04.1982 En mindre britisk styrke generobrer Georgia Island. Den argentinske u-båd Santa Fe sættes ud af spillet. Den argentinske øverstbefalende på stedet, kaptajn Largos, underskriver en uforbeholden overgivelse om bord på HMS Antrim. Den senere så berygtede flådekaptajn Alfredo Astiz underskrev et tilsvarende dokument om bord på HMS Plymouth efter at have overgivet sig sammen med sin deling uden at løsne så meget som et skud, hvilket var i strid med den argentinske militære codex.
27.04.1982 De argentinske styrker på Falklandsøerne sættes i højeste alarmberedskab. Voldsomme storme sinker den britiske flåde.
28.04.1982 USA's præsident Ronald Reagan fremsætter et kompromisforslag. 17 af de 21 medlemslande af OAS vedtager en resolution, der anerkender Argentinas suverænitet over Falklandsøerne. Storbritanien proklamerer en total blokade af Falklandsøererne på havet og i luften.
29.04.1982 Argentina erklærer en 200 sømils krigszone omkring Falklandsøerne. Hermed betragtes krigen som en realitet.
30.04.1982 USA opgiver mæglerrollen og tager parti for Storbritannien, der loves fuld ikke-militær støtte.
01.05.1982 Generalmajor Jeremy Moore overtager ledelsen af landoperationerne, og de britiske modangreb indledes. Briterne ødelægger ved to flyangreb lufthavnen i Port Stanley, og tre argentinske fly skydes ned i den første luftkamp. I den følgende halvanden måned hemmeligholdes de argentinske nederlag for befolkningen ved hjælp af censur. Passagerskibet Queen Elizabeth 2. udskrives som troppetransportskib.
02.05.1982 En britisk u-båd sænker den argentinske krydser General Belgrano, der er Argentinas næststørste krigsskib. 321 argentinere omkommer. Francis Pym forhandler i New York med FNs generalsekretær Javier Perez de Cuellar.
03.05.1982 Den britiske flåde sænker to argentinske patruljefartøjer.
04.05.1982 Et argentinsk jagerfly affyrer et Exocet-missil mod den britiske destroyer Sheffield. Skibet bryder i brand og forlades af besætningen. 20 mand omkom og 24 blev såret af den 286 mands besætning. Skibet brænder ud og synker 10.05.
06.05.1982 Premierminister Margaret Thatcher erklærer i Parlamentet, at våbenhvile i Falklandskrigen er udelukket, hvis ikke de argentinske tropper rømmer øerne. Yderligere to britiske Sea Harrier jagerfly går tabt, da de kolliderer om natten i dårligt vejr.
07.05.1982 I FN indledes fredsforhandlinger. Storbritannien udvider krigszonen til 12 sømil fra den argentinske kyst.
09.05.1982 Øerne bombarderes både fra søsiden og fra luften. Den argentinske trawler Narwal sænkes og en argentinsk helikopter nedskydes.
11.05.1982 Det argentinske forsyningsskib Isla de los Estados sænkes og et argentinsk jagerfly nedskydes. Det britiske hospitalsskib Uganda ankommer til øerne og udgør en Røde Kors-enhed sammen med det argentinske Bahia Paraiso.
12.05.1982 Argentina mister 4 Skyhawk jagerfly. Den britiske destroyer Glasgow beskadiges.
14.05.1982 tre argentinske Skyhawks nedskydes og 11 fly på jorden ødelægges.
21.05.1982 Under hårde kampe gør britiske tropper landgang på Falklandsøerne og etablerer brohoved ved Port San Carlos. Fregatten Ardent rammes af bomber og synker dagen efter. Fregatterne Argonaut, Briliant og Broadsword samt destroyeren Antrim beskadiges. 17 argentinske jagerfly og 4 helikoptere nedskydes.
22.05.1982 England erklærer officielt, at argentinerne har sænket fregatten Ardent, hvorved 20 omkom og 30 blev såret.
23.05.1982 Fregatten Antelope sænkes og 10 argentinske jagerfly nedskydes.
25.05.1982 Den britiske destroyer Coventry rammes af et Exocet-missil fra en argentinsk Skyhawk og synker. Forsyningsskibet Atlantic Conveyor rammes ligeledes af et Exocet-missil og synker tre dage efter. Fregatten Broadsword beskadiges.
28.05.1982 Krigens hårdeste slag finder sted ved Goose Green, og dagen efter overgiver de argentinske styrker sig.
29.05.1982 De argentinske styrker ved Goose Green overgiver sig.
31.05.1982 De britiske tropper indtager Mount Kent, og hermed er hovedstaden Port Stanley omringet.
02.06.1982 Margaret Thatcher tilbyder Argentina en sidste chance til at trække sig tilbage. De følgende dage forhandles, bl.a. i FN.
08.06.1982 Et argentinsk luftangreb på Sir Galahad og Sir tristam i Port Pleasant koster 50 britiske soldater livet. Forsyningsfartøjet Fearless sænkes. Fregatten Plymouth beskadiges.
11.06.1982 Pave Johannes Paul 2. ankommer til Buenos Aires og opfordrer argentinerne til at standse Falklandskrigen.
12.06.1982 Britiske tropper indtager efter svære kampe Mount Longdon. Samme dag indtages Two Sisters, Mount Harriet og Mount Tumbledown.
14.06.1982 Den argentinske garnision i Port Stanley overgiver sig, og hermed er krigen på Falklandsøerne afsluttet.
15.06.1982 I Argentina er der demonstrationer mod militærjuntaen.
17.06.1982 Argentinas statschef general Leopoldo Galtieri træder tilbage og afløses af general Reynaldo Bignone.
20.06.1982 De britiske styrker generobrer South Sandwich Islands. Storbritannien erklærer krigshandlingerne for formelt afsluttet, og den 200 sømiles krigszone afløses af en 150 sømiles beskyttelseszone.
02.1990 Storbritannien og Argentina genopretter de diplomatiske forbindelser.
(1,2,3,4,5,6)

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på 'Falklandskrigen'  bibliotek.dk

Kilder

  1. Chronicle of the Falklands / Malvinas History and War of 1982. Yendor of Yonder. Engelsk tekst.
    http://www.yendor.com/vanished/falklands-war.html
  2. Ten Years On. The British Army in the Falkland War. Edited by Linda Washington. London, 1992. 112 sider.
  3. A Heavily Edited History of the Islands. . Mad Sheep. Engelsk tekst.
    http://www.mad-sheep.co.uk/madsheep/falklands/history.htm
  4. The South Atlantic Conflict. Time Line. South Atlantic Medal Association 82. Engelsk tekst.
    http://www.sama82.org.uk/2.htm
  5. Hvem hvad hvor 83. Politikens Forlag, 1982.
  6. Wisler, Jeanet: Falklandkrisen. EK speciale. Handelshøjskolen i København, 1984. 65 sider + bilag.