Falklandskronologi
| 1502 | Nogle mener, at den italienske søfarer Amerigo Vespucci var den første, der opdagede Falklandsøerne, da hans skib under en storm i 1502 blev tvunget sydpå i Atlanterhavet. Noget bevis findes ikke. |
| 1520 | Andre mener, at den portugisiske søfarer Fernando Magellan som den første så Falklandsøerne, da han på en rejse 1520 nåede gennem Magellanstrædet mellem Sydamerika og Ildlandet. |
| 1522 | I Argentina er det en udbredt opfattelse, at det var søfolk fra Magellans flåde, der på hjemrejsen i 1522 opdagede Falklandsøerne. Den argentinske historiker Maria Laura San Martino de Dromi hævder, at øerne er aftegnet på kort, der kan dateres til mellem 1522 og 1561. |
| 1592 | Britiske historikere mener, at den britiske søfarer John Davis på skibet Desire sandsynligvis var den første, der fandt Falklandsøerne. |
| 1600 | Alle er enige om, at den hollandske søfarer Sebald de Weerdt i 1600 opdagede de øer ved Vestfalkland, der i dag kaldes Jason Islands. Han aftegnede dem nemlig på et søkort. |
| 1690 | Den første, der vides at være gået i land på Falklandsøerne, er den britiske kaptajn John Strong. Han døbte sundet mellem de to største øer Falklandsundet efter den daværende britiske overadmiral, Lord Falkland. Først senere blev admiralens navn knyttet til hele øgruppen. |
| 1713 | Ved freden i Utrecht bekræftes Spaniens kontrol med landets traditionelle områder i Sydamerika med omliggende øer, heriblandt Falklandsøerne. |
| 1749 | Efter endt jordomsejling foreslår admiral Lord Anson, at Falklandsøerne gøres til flådebase på grund af øernes strategiske beliggenhed nær Cape Horn. Briterne forbereder i 1749 en flådeekspedition til øerne men opgiver efter spansk protest. |
| 1764 | Den franske søfarer Louis-Antoine de Bougainville grundlægger den første bebyggelse på Falklandsøerne. På Østfalkland bygges fortet Fort San Louis, og bosættelsen Port Louis etableres. Bougainville erklærer området for fransk koloni, hvilket afføder stærke spanske protester. |
| 1765 | Bougainville går ind på at overdrage den franske koloni til Spanien, hvilket sker året efter. Briterne var de første, der slog sig ned på Vestfalkland. I januar 1765 tog kaptajn John Byron officielt øen i besiddelse og grundlagde Port Egmont. |
| 1766 | Under ledelse af kaptajn John McBride ankommer en britisk ekspedition, der skal fuldføre den påbegyndte koloni. Briterne forsøger at fordrive franskmændene fra Port Louis. De er uvidende om, at Spanien er ved at overtage den franske koloni. |
| 1767 | Den franske koloni overdrages officielt til Spanien og får navnet Puerto de la Soledad Ensomhedens Havn. |
| 1769 | Spanien og Storbritannien anmoder gensidigt hinanden om at forlade Falklandsøerne. |
| 1770 | Den spanske guvernør i Buenos Aires sender fem fregatter og 1.400 mand til Østfalkland. Briterne overgav sig, og det spanske flag blev hejst i Port Egmont. De to lande var nu på randen af en krig, men den blev undgået, fordi franskmændene overtalte spanierne til at trække sig tilbage fra øerne. |
| 1771 | Spanien og Storbritannien underskriver en fredserklæring. Heri understreger Spanien, at man forbeholder sig fortrinsret med hensyn til spørgsmålet om suverænitet over Las Islas Malvinas, Falklandsøerne. Denne passus findes imidlertid ikke i den britiske kopi af traktaten. |
| 1774 | På grund af den økonomiske og politiske situation i Europa trækkes den britiske garnison på Vestfalkland tilbage, og øen havde herefter ingen faste indbyggere. På Østfalkland forblev en lille spansk koloni frem til 1811. |
| 1790 | Storbritannien og Argentina underskriver 'Nootka Sound Konventionen', hvorefter Storbritannien officielt opgiver eventuelle koloniseringsplaner i Sydamerika og de omliggende øer. |
| 1816 | Argentina erklærer sig uafhængigt af Spanien. |
| 1820 | Argentina gør officielt krav på Falklandsøerne. |
| 1823 | Den første argentinske guvernør over øerne udnævnes. |
| 1826 | Louis Vernet, en købmand med franske og tyske aner, slår sig ned på Falklandsøerne sammen med 90 kolonister, og under hans ledelse oprettes en betydelig koloni samt en straffekoloni. |
| 1828 | Vernet udnævnes til argentisk guvernør over øerne. |
| 1829 | Den britiske konsul i Buenos Aires beordres til at protestere over den argentinske besættelse af øerne. Protesten har ingen virkning. |
| 1831 | Det amerikanske krigsskib USS Lexington ødelægger den argentinske koloni på Østfalkland som hævn for opbringelsen af tre amerikanske skibe, der jagede sæler i området. Vernet er inden angrebet taget til Buenos Aires og vender ikke tilbage. I 1833 fik han af briterne økonomisk kompensation for sine tabte ejendomme. |
| 1832 | En ny guvernør udnævnes, men han myrdes af oprørske kolonister. Kajtajn James Onslow ankommer til Falklandsøerne på krigsskibet Clio for at stadfæste den britiske konges suverænitet over øerne. |
| 1833 | Briterne sløjfer det argentinske flag, sender alle argentinere tilbage til fastlandet og overtager Falklandsøerne som britisk kronkoloni. Den argentinske regering protesterede kraftigt og forsøgte at indgå en aftale med Storbritannien om at frafalde alle argentinske krav på øerne mod at få eftergivet et lån på 1 mio. £, hvilket briterne nægtede. Falklandsøerne har siden været britisk kronkoloni. |
| 1841 | Richard D. Moody udnævnes til guvernør. |
| 1842 | Moody bekendtgør, at Falklandsøerne nu er under civil administration. |
| 1845 | Falklandsøernes 'hovedstad' døbes Stanley. |
| 1851 | Falklandsøernes altdominerende hovederhverv, fåreavl, samles under Falkland Islands Company. |
| 1885 | De ca. 1.800 britiske beboere på øerne er nu selvforsynende. |
| 1892 | Falklandsøerne får officiel status af britisk kronkoloni. |
| 1910 | I Storbritannien begynder man at nære tvivl om, hvem der har retten til Falklandsøerne, men med udviklingen af international ret efter 1. Verdenskrig anvender man med held argumentet om hævdvunden ret. |
| 1927 | Argentina udvider kravet om Falklandsøerne til også at omfatte South Georgia, South Sandwich Islands og det britiske antarktiske område. |
| 1965 | FNs generalforsamling vedtager resolution 2065, der pålægger Storbritannien og Argentina at finde en fredelig løsning på striden om Falklandsøerne. |
| 1976 | Argentinerne etablerer en videnskabelig base på Southern Thule, en ø blandt South Sandwich Islands. |
| 1977 | Storbritannien modtager underretning om øget militær aktivitet omkring Falklandsøerne og sender to fregatter og en u-båd til området. Konfrontationen udeblev dog. |
| 19.03.1982 | En argentinsk skrothandler går i land på South Georgia med en gruppe arbejdere for at afmontere en gammel hvalfangerstation, der blev forladt i 1964. Det argentinske flag hejses. |
| 20.03.1982 | Falklandsøernes guvernør, Rex Hunt, anmoder argentinerne om at forlade øen, hvilket de nægter. Den britiske regering sender patruljeringsskibet Endurance til Grytviken for at undersøge sagen nærmere. |
| 26.03.1982 | Den argentinske militærjunta beslutter at invadere Falklandsøerne. Efter planerne skal det ske på revolutionsdagen den 25. maj eller på uafhængighedsdagen den 9. juli. På grund af uroligheder i landet bliver invasionen et par dage efter fremskyndet. |
| 30.03.1982 | I Argentina er der omfattende arbejderdemonstrationer mod militærjuntaen. |
| 02.04.1982 | Den argentinske flåde medførende ca.6.000 tropper besætter Falklandsøerne. Den lille britiske garnison forsvarer sig i første omgang men får ordre af guvernøren til at nedlægge våbnene. De flyves sammen med guvernøren til Montevideo. |
| 03.04.1982 | Argentinske tropper bemægtiger sig South Georgia og South Sandwich. General Mario Menendez proklameres som militær guvernør over øerne. Besættelsen af øerne er populær i Argentina. I Buenos Aires, hvor arbejderne en uge tidligere demonstrerede mod militærstyret, viser de nu deres begejstring i gaderne. Den britiske regering beordrer en større flådestyrke til farvandet omkring Falklandsøerne. FNs Sikkerhedsråd vedtager resolution 502, der beordrer Argentina til omgående at trække sine styrker tilbage fra Falklandsøerne. |
| 04.04.1982 | Argentinske tropper indtager South Georgia og Falklandsøerne erklæres for argentinsk provins under navnet Malvinerne. |
| 05.04.1982 | Den stærkeste flådestyrke, der har været samlet i 25 år forlader Portsmouth med kurs mod Falklandsøerne. Næsten 2/3 af den samlede britiske flåde sættes ind. Storbritanniens udenrigsminister, lord Carrington, beslutter at træde tilbage, og som hans efterfølger udnævnes Francis Pym. USA's præsident Ronald Reagan meddeler, at han vil forsøge at mægle i striden. |
| 06.04.1982 | Storbritannien beordrer stop for al import fra Argentina. |
| 07.04.1982 | USA's udenrigsminister Alexander Haig indleder penduldiplomati London-Buenos Aires. Storbritannien erklærer en 200 sømiles lukket zone omkring Falklandsøerne. |
| 08.04.1982 | Alexander Haig kommer til London, hvor han mødes med premierminister Margaret Thatcher og udenrigsminister Francis Pym. |
| 09.04.1982 | I Bruxelles enes de 10 EF-lande om at standse al våbeneksport til Argentina. Alexander Haig forlader London, med et budskab til Argentina om, at hvis et væbnet opgør skal undgås, skal alle argentiske styrker trækkes tilbage. Argentina meddeler, at man vil gengælde ethvert britisk angreb. Meddelelsen er et svar på en britisk udmelding om, at ethvert argentinsk krigsskib inden for 200 sømiles zonen vil blive sænket. |
| 10.04.1982 | Alexander Haig kommer til Buenos Aires for at forhandle med militærjuntaen. EF tiltræder handelssanktioner mod Argentina. |
| 11.04.1982 | Argentina tilbyder Alexander Haig at trække styrkerne tilbage, hvis Storbritannien vil afblæse flådeopbygningen og anerkende argentinsk overhøjhed over Falklandsøerne. Man tilbyder også at sætte øerne under civilt styre med deltagelse af den lokale befolkning. |
| 12.04.1982 | Den britiske flådeblokade af Falklandsøerne træder i kraft. Alexander Haig kommer til London, hvor han mødes med premierminister Margaret Thatcher. Hun fastholder, at en argentinsk tilbagetrækning er en forudsætning for forhandlinger. |
| 13.04.1982 | Argentina forbyder al import fra EF. Alexander Haig vender hjem efter en tilsyneladende mislykket mission. |
| 14.04.1982 | Alexander Haig rejser til Buenos Aires. USA advarer Sovjetunionen mod at blande sig i striden og forsyne argentinerne med oplysninger om den britiske flådes position. |
| 16.04.1982 | Alexander Haig gør i Buenos Aires et sidste forsøg på at bryde dødvandet i mæglingsbestræbelserne. |
| 17.04.1982 | Alexander Haig udsætter sin rejse til London. Fredsplanen, der er blevet til i forhandlinger med præsident Leopoldo Galtieri, offentliggøres ikke. |
| 19.04.1982 | Alexander Haig vender tilbage til Washington, hvorfra han sender mæglingsskitsen til Margaret Thatcher, der straks indkalder sin krisestab til møde. Argentina meddeler, at man vil påkalde sig Riotraktaten i tilfælde af et britisk angreb. Ifølge denne traktat vil et angreb på ét medlem af OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) kunne udløse hjælp fra de øvrige OAS-lande. |
| 20.04.1982 | Den britiske udenrigsminister Francis Pym rejser til Washington for at mødes med Alexander Haig. |
| 23.04.1982 | Det britiske udenrigsministerium opfordrer alle britiske statsborgere til at forlade Argentina. Det argentinske nyhedsbureau Telam meddeler, at britiske skibe er trængt gennem den argentinske flådes sikkerhedszone. |
| 24.04.1982 | Francis Pym vender tilbage til London uden de store resultater. |
| 25.04.1982 | En mindre britisk styrke generobrer Georgia Island. Den argentinske u-båd Santa Fe sættes ud af spillet. Den argentinske øverstbefalende på stedet, kaptajn Largos, underskriver en uforbeholden overgivelse om bord på HMS Antrim. Den senere så berygtede flådekaptajn Alfredo Astiz underskrev et tilsvarende dokument om bord på HMS Plymouth efter at have overgivet sig sammen med sin deling uden at løsne så meget som et skud, hvilket var i strid med den argentinske militære codex. |
| 27.04.1982 | De argentinske styrker på Falklandsøerne sættes i højeste alarmberedskab. Voldsomme storme sinker den britiske flåde. |
| 28.04.1982 | USA's præsident Ronald Reagan fremsætter et kompromisforslag. 17 af de 21 medlemslande af OAS vedtager en resolution, der anerkender Argentinas suverænitet over Falklandsøerne. Storbritanien proklamerer en total blokade af Falklandsøererne på havet og i luften. |
| 29.04.1982 | Argentina erklærer en 200 sømils krigszone omkring Falklandsøerne. Hermed betragtes krigen som en realitet. |
| 30.04.1982 | USA opgiver mæglerrollen og tager parti for Storbritannien, der loves fuld ikke-militær støtte. |
| 01.05.1982 | Generalmajor Jeremy Moore overtager ledelsen af landoperationerne, og de britiske modangreb indledes. Briterne ødelægger ved to flyangreb lufthavnen i Port Stanley, og tre argentinske fly skydes ned i den første luftkamp. I den følgende halvanden måned hemmeligholdes de argentinske nederlag for befolkningen ved hjælp af censur. Passagerskibet Queen Elizabeth 2. udskrives som troppetransportskib. |
| 02.05.1982 | En britisk u-båd sænker den argentinske krydser General Belgrano, der er Argentinas næststørste krigsskib. 321 argentinere omkommer. Francis Pym forhandler i New York med FNs generalsekretær Javier Perez de Cuellar. |
| 03.05.1982 | Den britiske flåde sænker to argentinske patruljefartøjer. |
| 04.05.1982 | Et argentinsk jagerfly affyrer et Exocet-missil mod den britiske destroyer Sheffield. Skibet bryder i brand og forlades af besætningen. 20 mand omkom og 24 blev såret af den 286 mands besætning. Skibet brænder ud og synker 10.05. |
| 06.05.1982 | Premierminister Margaret Thatcher erklærer i Parlamentet, at våbenhvile i Falklandskrigen er udelukket, hvis ikke de argentinske tropper rømmer øerne. Yderligere to britiske Sea Harrier jagerfly går tabt, da de kolliderer om natten i dårligt vejr. |
| 07.05.1982 | I FN indledes fredsforhandlinger. Storbritannien udvider krigszonen til 12 sømil fra den argentinske kyst. |
| 09.05.1982 | Øerne bombarderes både fra søsiden og fra luften. Den argentinske trawler Narwal sænkes og en argentinsk helikopter nedskydes. |
| 11.05.1982 | Det argentinske forsyningsskib Isla de los Estados sænkes og et argentinsk jagerfly nedskydes. Det britiske hospitalsskib Uganda ankommer til øerne og udgør en Røde Kors-enhed sammen med det argentinske Bahia Paraiso. |
| 12.05.1982 | Argentina mister 4 Skyhawk jagerfly. Den britiske destroyer Glasgow beskadiges. |
| 14.05.1982 | tre argentinske Skyhawks nedskydes og 11 fly på jorden ødelægges. |
| 21.05.1982 | Under hårde kampe gør britiske tropper landgang på Falklandsøerne og etablerer brohoved ved Port San Carlos. Fregatten Ardent rammes af bomber og synker dagen efter. Fregatterne Argonaut, Briliant og Broadsword samt destroyeren Antrim beskadiges. 17 argentinske jagerfly og 4 helikoptere nedskydes. |
| 22.05.1982 | England erklærer officielt, at argentinerne har sænket fregatten Ardent, hvorved 20 omkom og 30 blev såret. |
| 23.05.1982 | Fregatten Antelope sænkes og 10 argentinske jagerfly nedskydes. |
| 25.05.1982 | Den britiske destroyer Coventry rammes af et Exocet-missil fra en argentinsk Skyhawk og synker. Forsyningsskibet Atlantic Conveyor rammes ligeledes af et Exocet-missil og synker tre dage efter. Fregatten Broadsword beskadiges. |
| 28.05.1982 | Krigens hårdeste slag finder sted ved Goose Green, og dagen efter overgiver de argentinske styrker sig. |
| 29.05.1982 | De argentinske styrker ved Goose Green overgiver sig. |
| 31.05.1982 | De britiske tropper indtager Mount Kent, og hermed er hovedstaden Port Stanley omringet. |
| 02.06.1982 | Margaret Thatcher tilbyder Argentina en sidste chance til at trække sig tilbage. De følgende dage forhandles, bl.a. i FN. |
| 08.06.1982 | Et argentinsk luftangreb på Sir Galahad og Sir tristam i Port Pleasant koster 50 britiske soldater livet. Forsyningsfartøjet Fearless sænkes. Fregatten Plymouth beskadiges. |
| 11.06.1982 | Pave Johannes Paul 2. ankommer til Buenos Aires og opfordrer argentinerne til at standse Falklandskrigen. |
| 12.06.1982 | Britiske tropper indtager efter svære kampe Mount Longdon. Samme dag indtages Two Sisters, Mount Harriet og Mount Tumbledown. |
| 14.06.1982 | Den argentinske garnision i Port Stanley overgiver sig, og hermed er krigen på Falklandsøerne afsluttet. |
| 15.06.1982 | I Argentina er der demonstrationer mod militærjuntaen. |
| 17.06.1982 | Argentinas statschef general Leopoldo Galtieri træder tilbage og afløses af general Reynaldo Bignone. |
| 20.06.1982 | De britiske styrker generobrer South Sandwich Islands. Storbritannien erklærer krigshandlingerne for formelt afsluttet, og den 200 sømiles krigszone afløses af en 150 sømiles beskyttelseszone. |
| 02.1990 | Storbritannien og Argentina genopretter de diplomatiske forbindelser. |
Søgning i bibliotek.dk
Emnesøgning på 'Falklandskrigen' bibliotek.dk
Kilder
- Chronicle of the Falklands / Malvinas History and War of 1982. Yendor of Yonder. Engelsk tekst.
http://www.yendor.com/vanished/falklands-war.html - Ten Years On. The British Army in the Falkland War. Edited by Linda Washington. London, 1992. 112 sider.
- A Heavily Edited History of the Islands. . Mad Sheep. Engelsk tekst.
http://www.mad-sheep.co.uk/madsheep/falklands/history.htm - The South Atlantic Conflict. Time Line. South Atlantic Medal Association 82. Engelsk tekst.
http://www.sama82.org.uk/2.htm - Hvem hvad hvor 83. Politikens Forlag, 1982.
- Wisler, Jeanet: Falklandkrisen. EK speciale. Handelshøjskolen i København, 1984. 65 sider + bilag.