Hvornår begyndte Falklandskrigen?
Falklandskrigen tog sin begyndelse den 2. april 1982 kl. 4,30, da et hold argentinske kommandosoldater blev landsat ved Mullett Creek på Østfalkland og gik til angreb på de britiske forlægninger. Efter nogle korte træfninger gav den britiske kommandør Rex Hunt ordre til overgivelse, og han blev sammen med de udstationerede 84 marinere fløjet til Montevideo.
Også South Georgia blev besat. Her var den britiske modstand kraftigere, men også her endte det med britisk overgivelse (2)
Hvad var det storpolitiske aspekt?
Man kan hævde, at når Storbritannien valgte at besvare den argentinske besættelse af Falklandsøerne med væbnet magt, skyldtes det dybest set ønsket om landets overlevelse som militær sømagt.
I sig selv spillede Falklandsøerne ikke nogen militær rolle, men en generobring af øerne ville have en ikke ringe signalværdi. Det skal erindres, at koldkrigsscenariet var på sit højeste. Storbritanniens reaktion på besættelse ville derfor blive nøje fulgt i både øst og vest og ikke mindst af de to supermagter Sovjetunionen og USA.
Signalet til Sovjetunionen var at vise den militærkraft, som Storbritannien var i stand til at sætte ind i en offensiv så langt hjemmefra med de logistiske problemer en sådan offensiv indebar. Reaktionen ville afspejle den kraft, som Sovjetunionen kunne forvente fra britisk side i tilfælde af kamphandlinger mod eksempelvis en allieret NATO-partner.
Signalet til USA var en demonstration af viljen til at sætte magt bag ord og dermed legitimere Storbritanniens berettigelse som partner på den internationale scene og som respekteret NATO-partner (3).
Hvordan var den britiske flåde forberedt?
I 1982 var den britiske flåde dimensioneret til en konflikt med den daværende Warszawapagt med Nordatlanten som det primære operationsområde.
Storbritannien førte på daværende tidspunkt en stram økonomisk politik, og flåden stod over for store nedskæringer. Et hangarskib var allerede solgt til Indien og flere destroyere stod for udfasing uden erstatning. Alligevel betragtedes flåden som balanceret, da den rummede enheder fra hangarskibe og nukleare ubåde til destroyere og minestrygere.
En operation på Falklandsøerne indebar dog store logistiske problemer. Således var det på grund af den store afstand ikke muligt at anvende mindre enheder så som minestrygere (3)
Hvad var den britiske strategi?
Den overordnede britiske strategi foreskrev en hurtig tilbageerobring, da den kommende vinter ville besværliggøre en landgangsoperation. Den underliggende strategi var at erobre et brohoved, hvorfra der kunne landsættes et troppekontigent.
Det var således flåden, der skulle forestå operationen og det var meningen, at troppestyrken skulle bestå af marinekorps. I praksis blev der dog også anvendt specialstyrker som SAS, SBS og Gurkha regiment.
Briterne ønskede ikke en ukontrolleret eskalation af konflikten. Derfor proklamerede de en krigszone på 200 sømil omkring øerne og tilkendegav, at mål på det argentinske fastland ikke ville blive angrebet (3)
Hvornår blev South Georgia generobret?
Den britiske regering besluttede omgående at generobre øerne med magt og sendte en flådestyrke af sted. Planen var først at generobre South Georgia, og i midten af april var flåden nået frem. Landsættelsen på South Georgia skete pr. helikopter, men på grund af det dårlige vejr måtte der flere forsøg til.
Den 24. april lykkedes det de britiske tropper at lokalisere og grundsætte den argentinske ubåd Santa Fe. Da de nåede frem til bebyggelsen Grytviken, blev de mødt med hvide flag, og den argentinske kommandør overgav sig officielt (2)
Hvordan forberedtes landgangen på Falklandsøerne?
Betingelsen for en vellykket landgang var totalt søherredømme i et givet område i en given tidsperiode.
Dette klarede briterne ved at sende destroyere ind som mineryddere, hvorved en 1000 m bred rute blev farbar. Derpå indsattes SEA King antiubådshelikoptere, der ved hjælp af undervandssonars sikrede, at der ikke var fjendtlige ubåde i nærheden.
Endelig overvågede briterne de argentinske flådebaser ved hjælp af ubåde, og hermed var briterne i stand til at danne sig et pålideligt trusselsbillede (3)
Hvilke britiske flådeenheder deltog?
Falklandskrigen var den første større britiske flådeoperation siden Suez-krisen i 1956. Storbritannien indsatte mere end hundrede skibe, hvoraf de 44 var krigsskibe, 25 var hjælpefartøjer fra flåden og 45 var civile skibe, der blev anvendt til transport af tropper og forsyninger. Af de vigtigste flådeenheder kan nævnes:
- Hangarskibe: Hermes og Invincible
- Landgangs- og forsyningsfartøjer: Fearless, Intrepid, Sir Bedivere, Sir Galahad, Sir Geraint, Sir Lancelot, Sir Percivale og Sir Tristram.
- Destroyere: Antrim, Bristol, Cardiff, Coventry, Exeter, Glamorgan, Glasgow og Sheffield.
- Fregatter: Active, Alacrity, Ambuscade, Andromeda, Antelope, Ardent, Argonaut, Arrow, Avenger, Brilliant, Broadsword, Minerva, Penelope, Plymouth og Yarmouth.
- Ubåde: Conqueror, Courageous, Onyx, Spartan, Splendid og Valiant.
Blandt de civile fartøjer var det først og fremmest de to linere Queen Elizabeth 2 og Canberra der stod for den omfattende overførsel af tropper (4,5,6)
Hvad vendte krigen?
Som udgangspunkt var det omstridt, hvem der besad det sømilitære overherredømme, men allerede den 2. maj, på kamphandlingernes anden dag, blev den argentinske krydser General Belgrano, Argentinas næststørste krigsskib, sænket af en britisk ubåd, hvorved 321 argentinere omkom. Herefter valgte Argentina af frygt for ubådene, at trække flåden tilbage fra området. Nu besad briterne det reelle sømilitære overherredømme, og argentinerne var afskåret fra en effektiv genforsyning af okkupationsstyrkerne (3)
Hvordan foregik landkrigen på Falklandsøerne?
I de første dage af maj blev specialstyrker landsat på Falklandsøerne pr. helikopter med det formål at danne sig et indtryk af omfanget af den argentinske besættelsesstyrke.
Den egentlige landsætning fandt sted tidligt om morgenen den 21. maj ved San Carlos på vestsiden af Østfalkland. Briterne etablerede et brohoved og bragte sig i stilling på toppen af Sussexbjergene umiddelbart sydpå, men på grund af heftige argentinske luftangreb måtte briterne imidlertid afstå fra en hastig fremrykning mod hovedstaden Port Stanley.
Den 26. maj rykkede en mindre styrke mod syd for at indtage landsbyen Goose Green. Her mente briterne, at der befandt sig en mindre argentinsk enhed, men den viste sig at være på mere end 1.200 tropper, der var forberedt på et britisk angreb. Det kom til et par dages heftige kampe, der endte med argentinsk overgivelse. 200 argentinske soldater blev dræbt og 1.000 taget til fange. Briterne mistede 16 mand, mens 30 blev såret.
27.-28. maj marcherede en anden enhed til Teal Inlet, hvor de den 30. maj mødtes med et tredie enhed, der var marcheret ad en nordligere rute via Douglas. De to enheder marcherede derefter til området vest for Port Stanley, hvor de sammen med tropper fløjet ind fra Goose Green skulle indtage de strategisk vigtige højdedrag. Det drejede sig om Mount Estancia, Mount Kent, Mount Challenger og Mount Harriet. Hermed var vejen fri til Port Stanley, og den 14. juni kl. 21 overgav de argentinske styrker sig. 11.313 argentinere blev taget til fange og sejlet tilbage til fastlandet på britiske skibe (2,7).
Hvor mange skibe mistede Storbrtitannien?
Den britiske flåde mistede følgende fartøjer:
- Destroyere: Coventry, Sheffield.
- Fregatter: Ardent, Antelope.
- Landgangs- og forsyningsfartøjer: Sir Galahad.
- Forsyningsskibe: Atlantic Conveyor.
- Destroyere: Antrim, Glamorgan, Glasgow.
- Fregatter: Alacrity, Argonaut, Arrow, Brilliant, Broadsword, Plymouth.
- Landgangsfartøjer: Sir Bedivere, Sir Lancelot, Sir Tristram.
Hvor mange fly mistede Storbritannien?
De britiske flytab var takket være flådens tilstedeværelse relativt begrænsede. Flere af tabene skyldtes ulykker, der ikke havde nogen direkte forbindelse med krigshandlingerne. Flytabene fordelte sig på:
- Jagerfly: 4 Sea Harrier og 4 Harrier GR 3.
- Helikoptere: 9 Wessex, 7 Sea King, 3 Gazelle, 3 Lynx HAS, 3 Chinook og 1 Scout.
Hvor mange skibe mistede Argentina
Den tidlige sænkning af den argentinske krydser General Belgrano fik som sagt argentinerne til at trække flåden tilbage fra krigszoner. Derfor blev de argentinske skibstab relativt begrænsede.
Foruden General Belgrano mistede argentinerne:
- Transportskibene Isla de los Estados, Bahia Buen Suceso og Rio Carcarana.
- Coasteren Monsunen
- Trawleren Narwal.
- Patruljebskibene Rio Iguaza og Alferez Sobral
- Ubåden Santa Fe.
Hvor mange fly mistede Argentina
Bortset fra kampene på land, var krigen først og fremmest et opgør mellem argentinske fly og britiske krigsskibe.
De argentinske flytab var store, men deres anvendelse af Exocet-missiler medførte uventede store skader på de britiske skibe. I krigens slutfase blev destroyeren Glamorgan beskadiget af et landbaseret Exocet-missiler, men resten af de ødelæggende missiler blev affyret af argentinske fly. De argentinske flytab var følgende:
- Jagerfly: 2 Aermacchi MB-339A, 9 Dagger A, 2 Mirage III, 14 Pucara og 20 Skyhawks.
- Helikoptere: 1 Alouette III, 1 Agusta A-109A, 1 Chinook CH-47C, 1 Lynx HAS og 6 Puma SA.330L.
- Bombefly / Rekognosceringsfly: 2 Canberra B.62, 1 Learjet 35A og 1 Skyvan.
- Transportfly: 1 Hercules C.130E.
Hertil kom de fly, som efter kapitulationen blev erobret af briterne. Det drejede sig om:
- Jagerfly: 3 Aermacchi MB-339A og 11 Pucara.
- Helikoptere: 2 Agusta A-109A, 2 Bell 212, 1 Chinook CH-47C, 9 Iroquois UH-1H og 1 Puma SA.330L.
(11,12)
Illustrationer
Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.
Ardent.
Fotografi af den britiske fregat Ardent, der er i brand og senere synker efter at være blevet ramt af en bombe fra en argentinsk Skyhawk. Besætninger er ved at blive evakueret til fregatten Yarmouth.
Den sidste slagmark. Smith, Gordon. Kort over området vest for Port Stanley, hvor de afgørende kampe fandt sted. På kortet er angivet de højdepunkter, som briterne måtte erobre på vejen til hovedstaden.
Videre læsning
Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.
Fox, Robert: Eyewitness Falklands. A Personal Account of the Falklands Campaign. London, 1982. 337 sider.
Forfatteren, der var den ene af kun to journalister, der overværede slaget ved Goose Green, beskriver sine indtryk under krigen. Han gengiver synspunkter fra britiske officerer og menige samt fra argentinske krigsfanger. bibliotek.dk
Freedman, Lawrence: Britain and the Falkland War. Oxford, New York, 1988. 132 sider. (Making Comtemporary Britain).
Bogen beskriver krigens forudsætninger og efterspil. Den fokuserer på de politiske aspekter i den britiske strategi og de videre konsekvenser for forsvaret og diplomatiet. bibliotek.dk
Freedman, Lawrence: Signals of War. Af Lawrence Freedman og Virginia Gamba-Stonehouse. London, Boston, 1990. 476 sider.
Detaljeret gennemgang af krigens forudsætninger og forløb. Gode kort samt oversigt over de argentinske og britiske slagstyrker. bibliotek.dk
Morrison, David E.: Journalists at War. The Dynamics of News Reporting during the Falkland Conflict. Af David E. Morrison og Howard Tumber. London, 1988. 370 sider.
På baggrund af interviews med samtlige britiske journalister, der fulgte med flåden til Falklandsøerne, samt en lang række militærpersoner beskriver bogen journalisternes vanskeligheder med at få objektive nyheder sendt hjem samt de hindringer, som både militæret og regeringen søgte at opstille i London. bibliotek.dk
Kilder
- Lovell, Barrie: Prisoners of war. Engelsk tekst.
http://www.britains-smallwars.com/Barrie/POW.html - Paul, James: The Land Battles. Af James Paul & Martin Spirit. Engelsk tekst.
http://www.britains-smallwars.com/Falklands/land-war.htm - Boye, John: Falklandskrigen i relation til søkrigsteoretikerne. Af John Boye m.fl. - Tidsskrift for Søvæsen. - Årg. 170, 1999, nr. 6, side 322-333. - Artiklen kan læses i fuldtekst på adressen:
http://www.sls.svn.dk/Falklandskrigen%20i%20relation.htm - Paul, James: Over View of the War. Af James Paul & Martin Spirit. Engelsk tekst.
http://www.britains-smallwars.com/Falklands/over-view.html - Paul, James: British Warships in the Falklands. Af James Paul & Martin Spirit. Engelsk tekst.
http://www.britains-smallwars.com/Falklands/uk-war-ships.htm - Paul, James: The Royal Fleet Auxiliary in the South Atlantic. Af James Paul & Martin Spirit. Engelsk tekst.
http://www.britains-smallwars.com/Falklands/rfa.htm - Ten Years On. The British Army in the Falkland War. Edited by Linda Washington. London, 1992. 112 sider.
- Smith, Gordon: British Ships Lost & Damaged 1st May - 12th June 1982. Engelsk tekst. http://freespace.virgin.net/gordon.smith4/F62brshipslost.htm
- Smith, Gordon: British Aircraft Lost 22nd - 12th June 1982. Engelsk tekst.
http://freespace.virgin.net/gordon.smith4/F63braircraftlost.htm - Smith, Gordon: British Successes Against Argentine Aircraft and Ships. Engelsk tekst.
http://freespace.virgin.net/gordon.smith4/F42britsuccesses.htm - Smith, Gordon: Argentine Aircraft and their Successes against British Ships. Engelsk tekst.
http://www.naval-history.net/F41argaircraft.htm - Smith, Gordon: Argentine Aircraft lost 3rd April - 15th June 1982. Engelsk tekst.
http://freespace.virgin.net/gordon.smith4/F64argaircraftlost.htm