EU’s opgaver i dag

Den Europæiske Unions flag og lande med Rumænien og Bulgarien tilføjet som nye medlemslande i 2007. Foto: © Walter Geiersperger/Corbis
Den Europæiske Unions lande med Rumænien
og Bulgarien tilføjet som nye medlemslande i 2007.
Foto: © Walter Geiersperger/Corbis/Polfoto

Hvad er EU’s arbejdsopgaver i dag?

Da det europæiske fællesskab trådte sine barnesko, samarbejdede de seks medlemslande kun om administrationen af kul og stål. I dag er det voksne EU en politisk og økonomisk union med egne institutioner, og medlemslandene samarbejder også om udenrigs- og forsvarspolitik og på det politi- og strafferetlige område. Det europæiske samarbejde omfatter i dag både lovgivende, kontrollerende, dømmende og rådgivende funktioner. De fleste af opgaverne er placeret hos EU’s institutioner, mens andre er placeret hos Det europæiske Råd, formandskabet og Den Europæiske Centralbank.

Hvordan er EU’s arbejdsopgaver organiseret?

Arbejdet i den Europæiske Union er organiseret i tre søjler, alt efter hvilket politisk område der er tale om, og efter hvilken beslutningsprocedure politikområdet er omfattet af. På den første søjle finder man det politiske og økonomiske samarbejde, som EU’s institutioner udfører. Første søjle ligger derfor under fællesskabsproceduren: det er EU, og ikke medlemslandene, der handler her. Anden og tredje søjle ligger under den mellemstatslige procedure: her er det medlemslandene, og ikke EU’s organisationer, der arbejder. Anden søjle omhandler medlemslandenes fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens tredje søjle omhandler det fælles politi- og strafferetlige samarbejde.

Hvilke politiske opgaver har EU i dag?

Politisk arbejder EU - med Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet i front - med at udstikke den politiske kurs for det europæiske samarbejde, og til dels også kursen for medlemslandene. Flere EU-eksperter mener, at mellem 60 og 80 procent af den danske lovgivning er direkte påvirket af EU’s lovgivning, mens VK-regeringen i 2005 mente, at der kun er tale om 18 procent. EU har altså stor indflydelse på lovgivningen i medlemslandene. Mange af de politiske fokuspunkter kan vi da også genkende fra indenrigspolitikken: Det handler blandt andet om beskæftigelse, ligestilling, sundhedsvæsenet, ulandsbistand, sikkerheds- og forsvarspolitik, kultur, uddannelse, landbrug og fiskeri, klima, økonomi og asyl- og integrationspolitik. Derudover arbejder Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet med de europæiske og EU-relaterede emner, blandt andet om det indre marked, der er en del af EU’s fundament. Et af EU’s primære formål er at sikre fri bevægelighed i medlemslandene for personer, varer, tjenesteydelser og kapital, og det er det indre marked, der tillader det.

Hvilke økonomiske opgaver har EU?

Det økonomiske arbejde i EU handler, ligesom det politiske, meget om at sikre bevægelighed inden for det frie markeds rammer. Det handler blandt andet om toldunionen og fællesmarkedet. Derudover omfatter samarbejdet euroen, den fælles mønt som 16 medlemslande deler, og den Europæiske Centralbank. I kølvandet på finanskrisen 2007/2008, der førte til en europæisk gældskrise, etablerede man EU-institutionen EU's bankunion, der omfatter fælles regler for banker i alle EU-medlemslandene, et fælles tilsyn af alle bankerne, og et fælles afviklingssystem for nødlidende banker. Alle eurolande deltager automatisk i bankunionen. Ifølge EU-Oplysningen (se kilder) arbejdede Danmark hårdt for, at det skulle være muligt for lande uden for euroen at deltage i bankunionen, og i dag er det op til hver enkelt EU-land, der ikke har euroen som møntfod, at beslutte, om det vil deltage. Danmark har endnu ikke besluttet, om der skal være dansk deltagelse.

Endelig er meget af det økonomiske samarbejde politisk: Arbejdet kan eksempelvis handle om, hvor meget landmændene i EU’s medlemslande skal have i økonomisk støtte.

Hvordan samarbejder EU’s medlemslande juridisk?

Det juridiske samarbejde består primært af tre agenturer:

· Europol, der er politistyrkernes samarbejde

· Eurojust, hvor anklagerne samarbejder

· Frontex, hvor myndighedernes grænsekontroller kan samarbejde

De forskellige agenturer har som formål at gøre det lettere for medlemslandene at samarbejde om grænseoverskridende kriminalitet.

Hvordan samarbejder EU på udenrigs- og forsvarsområdet?

Der har været store diskussioner om, hvor fælles EU’s medlemslande skal agere internationalt. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten fra 2009 blev medlemslandene enige om, at EU skal stå stærkere på den internationale scene og være bedre rustet til at løse de globale problemer, verden står overfor. Det skal blandt andet ske med den post, der følger med Lissabontraktaten: en fast formand for EU’s Udenrigsråd, en slags udenrigsminister. På forsvarsområdet har EU generelt været passive, da størstedelen af medlemslandene samtidig er medlemmer af forsvarsalliancen NATO, og de resterende forholder sig neutralt til militærkonflikter.

Da Rusland i 2014 annekterede Krim, der tidligere var en del af Ukraine, vækkede det debat om den europæiske sikkerhedspolitik, NATOs rolle og hvordan EU skal forsvare sig mod Rusland fremover – hvis det bliver nødvendigt. EU besluttede at indføre sanktioner mod Rusland, der i 2016 blev forlænget yderligere et år. Se Politikens tidslinje over konflikten i Ukraine (se kilder).

Ifølge en rapport fra det danske Center for Militære Studier (se kilder) har annekteringen ført til en markant ændring af europæisk og amerikansk sikkerhedspolitik, og rapporten konkluderer, at ”konsekvenserne for de sikkerhedspolitiske rammer i Europa vil være mærkbare på både mellemlang og lang sigt”, blandt andet fordi annekteringen “demonstrerer, at en række af de partnerskaber mv., som har været fundamentet for EU’s og NATO’s politik, ikke har været tilstrækkelige”. Debatten om, hvilken rolle NATO skal spille fremover er fortsat i takt med den militære konflikt, der fortsat udspiller sig i Ukraine.