Hvad er EU?
Den Europæiske Union – forkortet EU – er et politisk og økonomisk fællesskab med 27 medlemslande med samlet ca. 450 millioner indbyggere. De første spadestik til det EU, vi kender i dag, blev taget i kølvandet på Anden Verdenskrig. Det oprindelige formål var at skabe fred i Europa ved at få landene til at handle mere med hinanden. I første omgang trådte et formelt samarbejde, kaldet Kul- og Stålunionen, i kraft i 1952 med seks medlemslande: Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg. Landenes produktion af kul og stål var vigtig for krigsindustrien og samtidig en vigtig handelsvare for hvert af disse lande, og tanken var, at når landene blev gensidigt afhængige af hinandens kul- og stålproduktion, kunne man forhindre fjendtligheder mellem landene og sikre fred i Europa. Ingen af de seks lande ville nemlig kunne begynde at forberede en krig, uden de andre lande fik kendskab til det. Dermed var det europæiske samarbejde påbegyndt.
Skridt for skridt blev samarbejdet mere politisk struktureret og udvidet. I 1973 blev Danmark medlem af samarbejdet, der nu gik under navnet EF – Det Europæiske Fællesskab. Siden har samarbejdet – der i 1993 ændrede navn til EU, Den Europæiske Union – udviklet sig til en væsentlig europæisk og international aktør, der har både lovgivende, kontrollerende, dømmende, udøvende og rådgivende funktioner. Det meste af dansk lovgivning er i dag påvirket af EU i et eller andet omfang. I dag er EU’s motto ”Forenet i forskellighed”, og de 27 medlemslande skal hver især leve op til en række krav om demokrati, retsstat og menneskerettigheder, som er nedfældet i de såkaldte Københavnerkriterier (se kilde 1).
Videoklip
Dit demokrati – EU’s historie. Indslag produceret af Folketinget.dk, 2018.