Danmark og EU

Hvornår blev Danmark medlem?

Danmark blev i 1973 medlem af De Europæiske Fællesskaber (EF), efter at danskerne havde været til urnerne og stemt ja med et flertal på 63,4 procent. Dermed blev Danmark optaget i det europæiske samarbejdes første udvidelsesrunde. Danmark havde allerede søgt om optagelse i 1960’erne, samtidig med Storbritannien, men den daværende franske præsident Charles de Gaulle var imod optagelsen af nye lande. Siden optagelsen i 1973 har Danmark været til folkeafstemning i EU-spørgsmål seks gange.

Hvad skete der ved afstemningen om Maastrichttraktaten?

Den 2. juni 1992 skulle danskerne til folkeafstemning om Maastrichttraktaten. Traktaten reformerede det europæiske samarbejde markant. Med traktaten ville fællesskabet afløses af en union, samarbejdet skulle udvides til også at omhandle en fælles mønt, euroen, udenrigs- og forsvarspolitik, retlige og indre anliggender, en større social dimension og en udvidelse af miljøbestemmelserne. Debatten op til afstemningen var ophedet og skellet mellem EU-tilhængere og -skeptikere blev mere og mere tydeligt. Danskerne endte med at stemme nej. Det sendte de samme chokbølger ud i Europa, som da Irland stemte nej til Lissabontraktaten i 2008. Hvis ikke alle lande ratificerer en traktat, kan den nemlig ikke træde i kraft.

I stedet for at lade traktaten gå til grunde valgte man at genforhandle traktaten for Danmark, og den blev sendt til folkeafstemning igen et lille år efter, i 1993, med fire forbehold. De fire danske forbehold fik danskerne til at ændre mening, de stemte ja med et flertal på 56,7 procent, og dermed kunne Maastrichttraktaten træde i kraft senere på året.

Hvad er de fire danske forbehold?

De fire danske forbehold blev forhandlet på plads i Edinburgh i december 1992. Aftalen går ud på, at der er visse dele af det europæiske samarbejde, som Danmark ikke indgår i. Det drejer sig om:

· Unionsborgerskabet

· Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union

· Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet

· Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender

Siden forbeholdene blev vedtaget har danskerne debatteret, om der skal tages stilling til dem igen ved en folkeafstemning. Især de seneste år, hvor partier, der tidligere var EU-skeptikere, eksempelvis Socialistisk Folkeparti, er blevet mere positive, har spørgsmålet om en afskaffelse af forbeholdene været et hedt emne. I 2015 blev det retlige forbehold sendt til folkeafstemning, efter at EU’s politisamarbejde Europol blev gjort til et overstatsligt samarbejde, hvilket forhindrer dansk deltagelse på grund af forholdet. Regeringen opfordrede danskerne til at stemme ja, men resultatet blev et rungende nej, skriver Politiken (se kilder). Den danske regering er derfor nu i gang med at forhandle en parallel-aftale om fortsat deltagelse i Europol-samarbejdet på plads, skriver Folketingets EU-Oplysning (se kilder).