Debat om EU's fremtid

Hvordan har debatten om EU's fremtid tegnet sig i 10’erne?

Siden Lissabon-traktaten blev vedtaget i 2009 har der ikke været nogle store traktatmæssige ændringer af det europæiske samarbejde, men til gengæld er det blevet sat på prøve af udviklingen i Europa og nærområderne. I 2012 modtog EU Nobels Fredspris for sit arbejde med at sikre fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i EU, men få år efter bliver der sat store spørgsmålstegn ved unionens fremtid. I dag skyldes det særligt to politiske kriser; flygtningekrisen, der i 2015 førte til midlertidig suspension af Schengen-reglerne om frie grænser, og Storbritanniens beslutning om at forlade EU, som faldt med en folkeafstemning i 2016.

Debatten om Schengen-reglerne startede i 2015, da bådflygtninge begyndte at ankomme i hundredetusindvis til Grækenland fra Tyrkiet; flygtninge var primært fra konfliktramte områder i Mellemøsten som f.eks- Syrien, men i nogen grad også fra andre mellemøstlige, centralasiatiske og afrikanske lande. Flere lande, blandt andet Danmark og Sverige, valgte at lukke grænserne midlertidigt, og i mere end et år efter beslutningen er grænsekontrollen bibeholdt. Det har ført til skarp kritik fra andre EU-lande og advarsler om, at Schengen-samarbejdet, som betragtes som en af EU's største sejre, kan bryde sammen. det beskrives blandt andet i Faktalink-artiklen "Flygtninge".

Et år efter, i sommeren 2016, vedtog Storbritannien at forlade EU ved en folkeafstemning. Resultatet kom som et chok og har vakt dyb bekymring blandt de europæiske nabolande, som frygter hvilke konsekvenser udmeldelsen af EU vil betyde for både sammenholdet og økonomien i EU-landene, som det beskrives i Faktalink-artiklen "Brexit". Der er frygt for, at også andre lande vil forlade unionen for på den måde at fralægge sig visse forpligtelser, men alligevel få forhandlet sig frem til adgang til unionens fordele – især unionens indre marked. Derfor har EU lagt en særdeles hård kurs i forhandlingerne med Storbritannien.