De fire danske forbehold

Hvad handler det første forbehold om?

Det første af de fire forbehold handler om unionsborgerskab. I dette forbehold slås det fast, at Danmark ikke kan acceptere et unionsborgerskab, der træder i stedet for dansk statsborgerskab. Dette forbehold mistede en stor del af sin relevans i 1997, da Amsterdam-traktaten blev vedtaget. I Amsterdam-traktaten slås det nemlig fast, at unionsborgerskab kun kan supplere, ikke erstatte nationalt statsborgerskab.

Hvad handler det andet forbehold om?

Det andet af de fire forbehold handler om tredje fase af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en). Tredje fase af ØMU’en handler om indførelse af den fælles EU-valuta, Euroen, hvor de EU-lande, der deltager i Euro-samarbejdet, får skiftet deres nationale valuta ud med euromønter og -sedler. Det er allerede sket for 19 af EU’s 28 medlemslande, og flere er på vej. Danmark deltager dog i anden fase af ØMU’en og i det europæiske valutasamarbejde ERM II.

I september 2000 blev forbeholdet om Euroen sendt til folkeafstemning i Danmark, hvor et flertal af danskerne stemte nej.

Hvad handler det tredje forbehold om?

Det tredje forbehold handler om afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og kaldes derfor også forsvarsforbeholdet. Edinburgh-afgørelsen om de danske forbehold slår fast, at Danmark ikke deltager i udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark skal derfor heller ikke være med til at finansiere EU’s militære aktioner. Siden vedtagelsen af forbeholdene har dette forbehold bl.a. betydet, at Danmark har været tvunget til at sende sine soldater hjem fra Bosnien, hvor de i en årrække efter krigen i eksjugoslavien havde deltaget i en fredsbevarende styrke under ledelse af NATO. Da styrken blev overtaget af EU, betød forsvarsforbeholdet, at de danske soldater ikke længere kunne deltage.

Efter at Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine, har den eskalerende krig betydet, at der er indgået en politisk aftale på Christiansborg om at øge militærbudgettet og sætte det danske EU-forsvarsforbehold til afstemning. Afstemningen finder sted 1. juni 2022.

Hvad handler det fjerde forbehold om?

Det fjerde og sidste forbehold er forbeholdet om samarbejdet om retlige og indre anliggender. Dette forbehold betyder, at Danmark kun deltager i EU’s samarbejde på dette område, når samarbejdet er mellemstatsligt, ikke når det er overstatsligt. Det vil sige, at Danmark kan deltage i samarbejdet, når det foregår i form af forhandlinger og aftaler mellem alle de enkelte medlemslande, hvor alle beslutninger siden skal godkendes af de nationale parlamenter, altså bl.a. Folketinget. Her kan ingen lande altså blive nedstemt. Til gengæld deltager Danmark ikke i beslutninger, der tages på overstatsligt plan med flertalsafgørelser – uden forudgående godkendelse i de enkelte nationale parlamenter.

Eftersom flere og flere beslutninger på området for retlige og indre anliggender tages på overstatsligt niveau, er der flere og flere beslutninger, som Danmark ikke kan deltage i pga. dette forbehold. Det gælder bl.a. en del beslutninger angående politisamarbejde og indvandring. Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 blev asylpolitikken således gjort overstatslig, og siden har Danmark kun kunnet koble sig på EU’s beslutninger om asylpolitik via særaftaler. 

Den 3. december 2015 var der folkeafstemning i Danmark om et lovforslag, der havde til formål at gøre det muligt for Danmark at omdanne det eksisterende retsforbehold til en tilvalgsordning. En tilvalgsordning ville betyde, at Danmark selv kunne bestemme, hvilke dele af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender, Danmark skulle deltage i, og hvilke dele Danmark skulle stå udenfor.
Ved folkeafstemningen stemte 46,9 procent af de fremmødte vælgere for lovforslaget om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, mens 53,1 procent af de fremmødte stemte mod lovforslaget. Dermed blev forslaget nedstemt. Det fremgår af statistisk efterretning fra Indenrigs- og Boligministeriet, der gennemgår lovforslaget og afstemningsresultatet (se kilder).