Der afholdes pressemøde i Statsministeriet
Den 6. marts 2022 indkaldte Statsministeriet til pressemøde om det nye Nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Ud over statsminister Mette Frederiksen deltog Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF's formand Pia Olsen Dyhr, Radikales formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

De fire danske EU-forbehold

journalist Malene Fenger-Grøndahl, Bureauet, februar 2008. Opdateret af journalist Michelle Arrouas, oktober 2015. Senest opdateret af journalist Malene Fenger-Grøndahl, april og maj 2022. Opdateres løbende.
Top image group
Der afholdes pressemøde i Statsministeriet
Den 6. marts 2022 indkaldte Statsministeriet til pressemøde om det nye Nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Ud over statsminister Mette Frederiksen deltog Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF's formand Pia Olsen Dyhr, Radikales formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Nyheder frem til folkeafstemningen den 1. juni

Uge 21:

Ifølge dr.dk er færre danskere i tvivl om, hvorvidt de skal stemme ja eller nej til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni. Samtidig siger en større andel af vælgerne, at de vil sætte kryds ved ja og dermed afskaffe forbeholdet.

Det er tendenserne i en ny måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder:

· 42 procent siger, at de vil stemme ja. 

· 28 procent vil stemme nej. 

· 22 procent er stadig i tvivl.

Onsdag den 11. maj blev der afholdt den første partilederdebat om forsvarsforbeholdet på DR1. Se hvad de forskellige ledere af de politiske partier sagde under debatten her

Hvilke partier anbefaler et ja?

Socialdemokratiet, SF, Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet, Kristeligt Folkeparti og det nye parti Moderaterne går ind for at afskaffe forsvarsforbeholdet. De Frie Grønne bakker op om at afskaffe forbeholdet, men vil ikke anbefale et ja eller nej.

Hvilke partier anbefaler et nej?

Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Enhedslisten) er imod at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Hvorfor skal der være folkeafstemning?

Som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine har den socialdemokratiske regering sammen med et flertal i Folketinget den 6. marts 2022 underskrevet en ny stor forsvarsaftale under navnet "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik". Aftalen indebærer, at der den 1. juni 2022 skal afholdes folkeafstemning om et af de fire danske EU-forbehold, nemlig forbeholdet på forsvarsområdet. Dermed er der udsigt til, at et af de fire EU-forbehold, som trådte i kraft i 1993, kan blive afskaffet.

Hvorfor har Danmark fire EU-forhold?

Historien bag de fire danske EU-forbehold går tilbage til den 2. juni 1992, da et flertal af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning. Det danske nej satte et stort spørgsmålstegn ved den brede folkelige forankring af EU-projektet. Af frygt for helt at ryge ud af EU-samarbejdet indgik de danske folketingspolitikere det såkaldte ’nationale kompromis’. Det gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne stå uden for EU-samarbejdet på i alt fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retlige og indre anliggender. På det efterfølgende EU-topmøde i Skotlands hovedstad Edinburgh lykkedes det daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) at forhandle en særaftale på plads med de fire forbehold.

Den 18. maj 1993 blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med de fire forbehold, og denne gang stemte et flertal af danskerne ja. I de efterfølgende år er der sket store ændringer af EU, og nye medlemslande og traktater er kommet til. Hovedparten af folketingspolitikerne har længe ønsket flere af forbeholdene eller dem alle fire afskaffet, og også i befolkningen er der ønske om at afskaffe nogle af forbeholdene. Men indtil videre er ingen af forbeholdene blevet afskaffet, selv om der har været afholdt folkeafstemninger om at afskaffe flere af dem.

Læs mere ...

Nedenfor kan du læse meget mere om de fire danske EU-forbehold og debatten om dem.

 

Kort video, der forklarer, hvad et EU-forbehold er. Produceret af Tellymo Danmark med støtte fra EuropaNævnet, 2016-08-30.

Artikel type
faktalink

Introduktion til de fire danske EU-forbehold

Print-venlig version af hele artiklen

Hvad er de fire forbehold?

De fire forbehold er en særaftale, som Danmark fik forhandlet på plads med de øvrige 11 medlemmer af EU tilbage i december 1992, og som trådte i kraft i 1993. Forbeholdene handler om de områder, hvor Danmark holder sig uden for EU-samarbejdet - hvor vi hverken har ret til at blande os eller pligt til at følge de beslutninger og regler, som de øvrige EU-lande bliver enige om. Til gengæld skal vi heller ikke betale til de fælles EU-udgifter på disse områder. Vi kan dog tilslutte os den politik, de øvrige lande vedtager via særlige aftaler. Forbeholdene vedrører følgende fire områder:

  1. Unionsborgerskab
  2. Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen)
  3. Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
  4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender

Forbeholdene blev skrevet ind i Maastricht-traktaten som en særlig dansk undtagelse herfra og er siden blevet skrevet ind i de EU-traktater, der er blevet vedtaget som supplement og erstatning hertil, senest den såkaldte Lissabon-traktat, der blev underskrevet af EU’s stats- og regeringsledere i december 2007.

Baggrunden for forbeholdene

Print-venlig version af hele artiklen

Hvad var baggrunden for forbeholdene?

Baggrunden for forbeholdene er, at et flertal af danskerne stemte nej til den såkaldte Maastricht-traktat i juni 1992. Maastricht-traktaten var en ny EU-traktat, som alle medlemslandene skulle tilslutte sig, for at den kunne træde i kraft. Traktaten åbnede bl.a. for en fælles mønt, tættere retligt samarbejde om f.eks. asylpolitik samt udvikling af en fælles forsvarspolitik i EU. Traktaten blev sat til afstemning i Danmark den 2. juni 1992. Her stemte 50,7 procent nej, mens 49,3 procent stemte ja. Det danske nej var en overraskelse for især mange statsledere og EU-politikere, og det skabte problemer i EU, hvor de øvrige lande frygtede, at EU-samarbejdet nu ville blive bremset. Nogle danske politikere var bange for, om Danmark nu ville blive tvunget til at forlade EU, mens EU-modstanderne netop håbede på det udfald.

Hvorfor stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht?

Det er svært at vide med sikkerhed, men partierne i Folketinget var enige om, at det nok især skyldtes udsigten til, at Maastricht-traktaten med tiden ville føre til en europæisk møntunion, til dansk deltagelse i et EU-forsvar og i en fælles EU-politik angående politi og asyl samt udsigten til et unionsborgerskab, der ville afløse dansk statsborgerskab. Det var i hvert fald nogle af de områder, som de partier, der anbefalede et nej til Maastricht, havde slået på. Efter nej’et indgik de fleste af Folketingets partier en aftale om at hive netop disse områder ud af Maastricht-traktaten for Danmarks vedkommende – og så sende traktaten til afstemning igen. Aftalen, som blev indgået mellem folketingspolitikerne, blev kaldt ’det nationale kompromis’.

Hvad var ’det nationale kompromis’?

Det nationale kompromis var navnet på den aftale, som danske folketingspolitikere indgik i oktober 1992. Alle folketingets partier undtagen Fremskridtspartiet deltog i aftalen. Den gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne få lov at tage forbehold for dele af EU’s politik, altså at vi kunne holde os uden for EU’s beslutninger på fire områder, nemlig unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt indre og retlige anliggender. SF stod centralt i arbejdet med at få lavet en aftale, som alle partierne – bortset fra Fremskridtspartiet – kunne blive enige om. SF havde således anbefalet sine vælgere at stemme nej til Maastricht-traktaten, men besluttede efter indgåelsen af ’det nationale kompromis’ at anbefale et ja.

Hvad skete der i Edinburgh i december 1992?

EU’s stats- og regeringschefer mødtes til topmøde i den skotske hovedstad Edinburgh 11.-12. december 1992. Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der selv gerne havde set, at Danmark havde underskrevet Maastricht-traktaten uden forbehold, tog af sted for at præsentere de øvrige EU-lande for ’det nationale kompromis’ - ideen om de fire danske forbehold. Det lykkedes ham at få de øvrige EU-lande med på ideen om en dansk særaftale, som betød, at Danmark kunne stå uden for dele af EU-samarbejdet. EU-landenes tilslutning til den danske idé kaldes Edinburgh-afgørelsen. Med den garanti i bagagen kunne Uffe Ellemann-Jensen tage tilbage til Danmark. Tilbage stod, at aftalen også skulle godkendes af borgerne – der skulle holdes en folkeafstemning om Maastricht-traktaten plus de danske forbehold.

Hvorfor stemte et flertal af danskerne ja til Maastricht-traktaten og de fire forbehold?

Den 18. maj 1993 blev der igen afholdt folkeafstemning om Maastricht-traktaten, men denne gang med den tilføjelse, at Danmark kunne få forbehold for de fire områder, som politikerne mente, at nej-sigerne havde været mest skeptiske over for ved afstemningen et års tid tidligere. Denne gang anbefalede samtlige folketingets partier minus Fremskridtspartiet et ja. Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen anbefalede dog fortsat et nej, idet de mente, at de afgørende elementer i traktaten var de samme. Resultatet af afstemningen blev, at 56,7 procent stemte ja, mens 43,3 procent stemte nej. Dermed kunne Danmark tilslutte sig Maastricht-traktaten med de fire forbehold. Om det skyldes, at politikerne havde ramt rigtigt i forhold til, hvilke dele af traktaten danskerne især var skeptiske over for, er svært at afgøre.

 

Asks ABC: Sådan fik Danmark sine fire EU-forbehold. DR-journalist Ask Rostrup forklarer på to minutter, hvordan Danmark fik sine fire EU-forbehold. DR Nyheder, 2015-11-18.

De fire danske forbehold

Print-venlig version af hele artiklen

Hvad handler det første forbehold om?

Det første af de fire forbehold handler om unionsborgerskab. I dette forbehold slås det fast, at Danmark ikke kan acceptere et unionsborgerskab, der træder i stedet for dansk statsborgerskab. Dette forbehold mistede en stor del af sin relevans i 1997, da Amsterdam-traktaten blev vedtaget. I Amsterdam-traktaten slås det nemlig fast, at unionsborgerskab kun kan supplere, ikke erstatte nationalt statsborgerskab.

Hvad handler det andet forbehold om?

Det andet af de fire forbehold handler om tredje fase af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en). Tredje fase af ØMU’en handler om indførelse af den fælles EU-valuta, Euroen, hvor de EU-lande, der deltager i Euro-samarbejdet, får skiftet deres nationale valuta ud med euromønter og -sedler. Det er allerede sket for 19 af EU’s 28 medlemslande, og flere er på vej. Danmark deltager dog i anden fase af ØMU’en og i det europæiske valutasamarbejde ERM II.

I september 2000 blev forbeholdet om Euroen sendt til folkeafstemning i Danmark, hvor et flertal af danskerne stemte nej.

Hvad handler det tredje forbehold om?

Det tredje forbehold handler om afgørelser og aktioner på forsvarsområdet og kaldes derfor også forsvarsforbeholdet. Edinburgh-afgørelsen om de danske forbehold slår fast, at Danmark ikke deltager i udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner inden for EU, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark skal derfor heller ikke være med til at finansiere EU’s militære aktioner. Siden vedtagelsen af forbeholdene har dette forbehold bl.a. betydet, at Danmark har været tvunget til at sende sine soldater hjem fra Bosnien, hvor de i en årrække efter krigen i eksjugoslavien havde deltaget i en fredsbevarende styrke under ledelse af NATO. Da styrken blev overtaget af EU, betød forsvarsforbeholdet, at de danske soldater ikke længere kunne deltage.

Efter at Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine, har den eskalerende krig betydet, at der er indgået en politisk aftale på Christiansborg om at øge militærbudgettet og sætte det danske EU-forsvarsforbehold til afstemning. Afstemningen finder sted 1. juni 2022.

Hvad handler det fjerde forbehold om?

Det fjerde og sidste forbehold er forbeholdet om samarbejdet om retlige og indre anliggender. Dette forbehold betyder, at Danmark kun deltager i EU’s samarbejde på dette område, når samarbejdet er mellemstatsligt, ikke når det er overstatsligt. Det vil sige, at Danmark kan deltage i samarbejdet, når det foregår i form af forhandlinger og aftaler mellem alle de enkelte medlemslande, hvor alle beslutninger siden skal godkendes af de nationale parlamenter, altså bl.a. Folketinget. Her kan ingen lande altså blive nedstemt. Til gengæld deltager Danmark ikke i beslutninger, der tages på overstatsligt plan med flertalsafgørelser – uden forudgående godkendelse i de enkelte nationale parlamenter.

Eftersom flere og flere beslutninger på området for retlige og indre anliggender tages på overstatsligt niveau, er der flere og flere beslutninger, som Danmark ikke kan deltage i pga. dette forbehold. Det gælder bl.a. en del beslutninger angående politisamarbejde og indvandring. Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 blev asylpolitikken således gjort overstatslig, og siden har Danmark kun kunnet koble sig på EU’s beslutninger om asylpolitik via særaftaler. 

Den 3. december 2015 var der folkeafstemning i Danmark om et lovforslag, der havde til formål at gøre det muligt for Danmark at omdanne det eksisterende retsforbehold til en tilvalgsordning. En tilvalgsordning ville betyde, at Danmark selv kunne bestemme, hvilke dele af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender, Danmark skulle deltage i, og hvilke dele Danmark skulle stå udenfor.
Ved folkeafstemningen stemte 46,9 procent af de fremmødte vælgere for lovforslaget om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, mens 53,1 procent af de fremmødte stemte mod lovforslaget. Dermed blev forslaget nedstemt. Det fremgår af statistisk efterretning fra Indenrigs- og Boligministeriet, der gennemgår lovforslaget og afstemningsresultatet (se kilder).

Debatten om de fire forbehold

Print-venlig version af hele artiklen

Hvor længe skal forbeholdene eksistere?

Efter indgåelsen af ’det nationale kompromis’ om forbeholdene besluttede partierne bag aftalen, at forbeholdene kun kan fjernes ved en folkeafstemning. Om det skal ske ved én folkeafstemning, hvor borgerne stemmer om alle fire forbehold, eller flere forskellige folkeafstemninger, hvor borgerne stemmer om et eller to eller tre forbehold ad gangen, er der ikke nogen klar aftale om.

Da Anders Fogh Rasmussens regering tiltrådte efter valget i november 2007, præsenterede den ideen om en folkeafstemning om forbeholdene. I regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” (se kilder) stod der: ”… tiden er løbet af forbeholdene fra 1993, som blev til i en anden tid og under særlige omstændigheder. Regeringen ønsker derfor, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene.” I en artikel i Kristeligt Dagblad den 23. november 2007 (se kilder) udtalte lektor i international politik med speciale i EU, Malene Wind, fra Københavns Universitet: ”Jeg tror ikke, at regeringen tør tage alle fire forbehold til afstemning på én gang.”

I 2014, da Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister, blev et flertal i Folketinget enige om, at danskerne skulle til afstemning om retsforbeholdet senest i marts 2016 (se kilder). Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) overtog regeringsmagten i 2015, annoncerede han, at afstemningen ville finde sted inden jul 2015 for at sikre, at Danmark ikke kom til at stå udenfor Europol-samarbejdet (se kilder). De EU-venlige partier – Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, Venstre og Konservative – blev i december 2014 enige om, at en tilvalgsordning hvor den danske regering fra sag til sag kan beslutte, om den vil følge EU-politikken på retsområdet, bør træde i stedet, hvis danskerne stemte for at afskaffe retsforbeholdet. Dermed var det sikkert, at de fire EU-forbehold ikke kommer til afstemning samlet. De EU-venlige partier samt Liberal Alliance ønskede også at afskaffe forsvarsforbeholdet, men pga. den økonomiske krise i Grækenland og den uro og ustabilitet, krisen medførte i EU-samarbejdet, ønskede alle de EU-venlige partier (på nær Radikale Venstre) ikke at tage en afstemning på daværende tidspunkt, men ville udskyde den, til der var mere politisk og økonomisk ro omkring den fælleseuropæiske valuta (se kilder).

I første omgang blev der afholdt folkeafstemning om retsforbeholdet den 3. december 2015, hvor lovforslaget om at erstattet forbeholdet med en tilvalgsordning, blev nedstemt. Den 1. juni 2022 er der folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Hvilke argumenter er der for at afskaffe forbeholdene?

Flere af Danmarks daværende statsministre – både Helle Thorning-Schmidt (S), Anders Fogh Rasmussen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og flere andre partiledere har givet udtryk for, at der er sket så store forandringer i EU, Danmark og verden som helhed siden indgåelsen af ’det nationale kompromis’, at forbeholdene efterhånden er forældede. Samtidig har de førnævnte danske statsministre udtrykt frustration over, at Danmark med forbeholdene står udenfor stadigt mere væsentlige dele af det europæiske samarbejde. Især efter at eurokrisen førte til øget samarbejde på det økonomiske område for eurolandene, men ikke for lande, der står udenfor euroen som Danmark, har de danske statsministre advaret om, at Danmark mister indflydelse ved at stå udenfor euroen. Derfor har de argumenteret for, at det er på tide, at danskerne får mulighed for at afskaffe et eller flere af forbeholdene ved en folkeafstemning.

Hvilke af forbeholdene, der eventuelt bør afskaffes og hvorfor, er der en række forskellige argumenter for. Argumentet for den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet er især, at krigen i Ukraine har gjort det nødvendigt for Danmark at kunne bakke entydigt op om og deltage i fælles EU-indsatser forsvarsmæssigt og militært.

Hvordan har krigen i Ukraine påvirket holdningen til forsvarsforbeholdet?

Krigen i Ukraine har ændret afgørende på holdningen til forsvarsforbeholdet blandt politikerne på Christiansborg. Det fremgår af en artikel på Altinget den 6. marts 2022 (se kilder), hvor Altingets forsvarsredaktør Andreas Krog siger: "Ruslands invasion af Ukraine for bare 12 dage siden har vendt op og ned på dansk EU- og forsvarspolitik. Statsministeren er pludselig parat til at afskaffe forsvarsforbeholdet. SF og Radikale er parate til at bruge mange milliarder på Forsvaret. Og Venstre og Konservative kan ikke få armene ned i begejstring over at være kommet igennem med det ønske om flere penge til Forsvaret, som de har plæderet for længe."

Hvilke argumenter er der for at bevare forbeholdene?

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige fastholder, at samtlige fire forbehold bør stå ved magt, mens Liberal Alliance mener, at også euro-forbeholdet bør fastholdes. Både DF og Enhedslisten er meget kritiske over for EU og mener derfor, at det er positivt, at Danmark – trods sit medlemskab af unionen – har mulighed for at holde sig uden for dele af EU’s politik. Dansk Folkeparti mener generelt, at EU hæmmer den danske selvbestemmelse, mens Enhedslisten anser EU for at være et alt for liberalistisk og kapitalistisk foretagende og hellere ser, at Danmark engagerer sig i andre politiske organisationer og organer som f.eks. FN og Nordisk Råd.

Hvad mener Venstre?

Venstre mener, at danskerne skal have lov at stemme om forbeholdene. I 2011 sagde Venstres daværende politiske ordfører Peter Christensen, at Venstre ønskede at afskaffe alle forbehold, men at der ikke var grund til at tage en afstemning om noget, hvor man vidste, at danskerne var skeptiske (se kilder). Han åbnede dermed for, at forbeholdene kunne sætte til afstemning ad flere omgangen. I 2013 krævede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en tale i Norge en lynafstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet, og det var i hans embedsperiode, at afstemningen om retsforbeholdet fandt sted. Han annoncerede den allerede, da han præsenterede sit regeringsgrundlag i slutningen af juni 2015. Venstre ønskede med afstemningen at sikre sig, at Danmark ikke kom til at stå udenfor Europol-samarbejdet, der bl.a. omfatter indsatser mod grænseoverskridende kriminalitet.

Venstre bakker op om ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” (se kilder), som blev lanceret 6. marts 2002, og som indbefatter et øget forsvarsbudget samt en anbefaling af et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen om dette den 1. juni 2022.

Hvad mener Det Konservative Folkeparti?

De Konservative ønsker, at alle fire forbehold bør afskaffes. Det skyldes især, at De Konservative ønsker, at Danmark skal kunne deltage i et fælles EU-militær samt i kampen mod terrorisme. Konservative bakker derfor også op om ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” (se kilder), som blev lanceret 6. marts 2002, og som indbefatter et øget forsvarsbudget samt en anbefaling af et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen om dette den 1. juni 2022.

Konservative ønsker et miniforbehold på udlændingeområdet, hvis retsforbeholdet afskaffes. De konservative politikere mener, at forbeholdene hæmmer Danmarks mulighed for indflydelse i EU. De foretrækker derfor, at Danmark afskaffer forbeholdene og træder ind i EU på samme vilkår som de andre medlemslande, så Danmark kan forsøge at få mere indflydelse på den førte politik. Ligesom flere andre EU-venlige partier mener Det Konservative Folkeparti, at Danmark på sigt også bør tilslutte sig det økonomiske samarbejde fuldt ud og blive medlem af euroen. De har dog hidtil ikke ment, at tiden var inde til en folkeafstemning, bl.a. pga. uro omkring den fælleseuropæiske valuta.

Hvad mener Socialdemokratiet?

Socialdemokratiet har hidtil ønsket, at alle fire forbehold skulle til afstemning samlet, ved en såkaldt ’Big-bang-afstemning’. ”Forbeholdene kom samlet, og derfor skal de til afstemning sammen,” har Socialdemokratiets tidligere leder Helle Thorning-Schmidt udtalt. Socialdemokratiet har dog også talt for et mini-forbehold, der kunne sikre Danmark selvstændighed til at føre en stram udlændingepolitik. Derudover har Socialdemokratiet argumenteret for, at Danmark på sigt skal deltage i eurosamarbejdet. Indtil for nylig har den nuværende statsminister Mette Frederiksen fastholdt, at hun ikke ønskede at afskaffe forsvarsforbeholdet. I sit første store udenrigspolitiske interview som statsminister sagde hun således ifølge en artikel på Altinget 6. marts 2022 (se kilder): ”Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl."

Efter Ruslands invasion af Ukraine har statsministeren og socialdemokratiet imidlertid ændret holdning, hvilket fremgår af ovennævnte artikel. Socialdemokratiet ønsker nu at afskaffe forsvarsforbeholdet og anbefaler derfor klart danskerne at stemme ja til en afskaffelse af forbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Hvad mener Socialistisk Folkeparti?

SF har længe været åben for en ophævelse af to af de fire forbehold, nemlig forsvarsforbeholdet og forbeholdet angående retlige og indre anliggender, så længe der er tale om en tilvalgsordning på retsområdet. På et møde i SF’s hovedbestyrelse i februar 2008 besluttede et flertal i hovedbestyrelsen at opgive den principielle støtte til de fire forbehold. SF’s daværende formand, Villy Søvndal, slog dog samtidig fast, at SF kun ville støtte en ophævelse af forsvarsforbeholdet, hvis regeringen ville love, at Danmark ikke ville støtte, at EU går i krig uden mandat fra FN, og at man ikke vil opruste. Denne holdning er der ændret noget på nu, hvor SF bakker op om ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” (se kilder), som blev lanceret 6. marts 2002, og som indbefatter et øget forsvarsbudget samt en anbefaling af et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen om dette den 1. juni 2022.

SF afviser dog fortsat klart en afstemning om euroen.

Hvad mener Det Radikale Venstre?

Det Radikale Venstre vil gerne af med alle forbeholdene, så snart som det kan lade sig gøre. Rækkefølgen og måden er mindre afgørende. Partiets tidligere leder, Morten Østergaard, fremhævede i sin tid som partileder, at han især så forsvarsforbeholdet som et problem, fordi det forhindrede Danmark i f.eks. at være med i EU’s minerydningsarbejde og samarbejdet omkring Europol. Han understregede desuden, at Danmark ikke kan klare problematikker så som klimaforandringer, integration, politiarbejde og den økonomiske krise alene, og at det derfor ville være bedst for Danmark at blive fuldt medlem af EU, så Danmark også kan kræve fuld indflydelse.  I 2011 og 2015 gik Det Radikale Venstre bl.a. til valg på, at de fire forbehold skulle afskaffes hurtigst muligt, men partiet lykkedes ikke med at få forbeholdene til afstemning, da de sad i regeringen fra 2011 til 2015. Det Radikale Venstre er det mest EU-venlige parti i Folketinget og er også med i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som blev lanceret af regeringen og en række andre partier den 6. marts 2022 (se kilder).

Hvad mener Enhedslisten?

Enhedslisten ønsker at bevare samtlige fire forbehold. Partiet ønsker, at EU-samarbejdet skal erstattes af andre internationale samarbejder og ønsker bl.a. ikke, at EU overhovedet skal involvere sig i militære operationer. Derfor ser Enhedslisten det heller ikke som noget problem, at forsvarsforbeholdet forhindrer dansk deltagelse i sådanne operationer.

Enhedslisten bakker ikke op om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som blev lanceret af en række partier den 6. marts 2002 (se kilder), og som indbefatter en anbefaling af at stemme ja til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning den 1. juni 2022.

Hvad mener Dansk Folkeparti?

Dansk Folkeparti ønsker at bevare alle fire forbehold, da man ikke ønsker at afgive selvbestemmelse til EU og ikke ønsker, at EU skal have indflydelse på f.eks. den danske udlændingepolitik, sådan som det vil blive tilfældet, hvis forbeholdet på området for retlige og indre anliggender fjernes.

Dansk Folkeparti bakker således heller ikke op om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som blev lanceret af en række partier den 6. marts 2002 (se kilder), og som indbefatter en anbefaling af at stemme ja til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning den 1. juni 2022.

Hvad mener Liberal Alliance?

Liberal Alliance mener, at Danmark bør afskaffe rets- og forsvarsforbeholdene, men at Danmark skal bevare kronen. På lang sigt ønsker Liberal Alliance muligvis, at Danmark skal deltage i eurosamarbejdet. Liberal Alliance bakker ikke op om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik” (se kilder), som blev lanceret 6. marts 2002, og som indbefatter et øget forsvarsbudget samt en anbefaling af et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen om dette den 1. juni 2022.

Hvad mener Alternativet?

Alternativet, der kom i Folketinget for første gang ved Folketingsvalget i 2015, anbefalede, at retsforbeholdet blev erstattet af tilvalgsordningen, som var til folkeafstemning i december 2015. Daværende EU-ordfører Rasmus Nordquist sagde i et interview til Fagpressen (se kilder), at han var positiv over for EU, og at han mente, at mere samarbejde var bedre for Danmark. Samtidig mente han, at Danmark stadig skal kunne gå i front og gennemføre lovgivning, der er strammere end de øvrige EU-landes, f.eks. på miljøområdet. Partiet fik en del medieopmærksomhed og kritik, da formand Uffe Elbæk op til Folketingsvalget i 2015 erkendte, at partiet endnu ikke havde formuleret en EU-politik (se kilder).

Alternativet ønsker ikke at afskaffe forsvarsforbeholdet og støttede derfor ikke op om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik (se kilder), som blev lanceret 6. marts 2002, og som indbefatter et øget forsvarsbudget samt en anbefaling af et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen om dette den 1. juni 2022.

Hvad mener Nye Borgerlige?

Nye Borgerlige mener, at forbeholdene skal bevares som danskernes sidste værn mod, at EU overtager endnu mere af Danmarks selvstændighed. Partiet er ikke imod folkeafstemninger om forbeholdene, men kritiserer mere EU-venlige partier for at forsøge at presse danskerne til at stemme ja til at afskaffe forbeholdene i stedet for at respektere, at et flertal af danskerne – ifølge Nye Borgerliges vurdering – er så skeptiske over for EU, at de ikke ønsker at afgive mere magt til unionen.

Hvad mener Folkebevægelsen mod EU?

Folkebevægelsen mod EU ønsker, at de fire forbehold bevares, og hvis der skal stemmes om forbeholdene, bør det ifølge Folkebevægelsen ske ved en samlet afstemning. Folkebevægelsen mod EU mener, at forbeholdene værner Danmark mod mere magt fra EU, og at retsforbeholdet bør bevares. Partiet, der mistede sit mandat i Europa-Parlamentet ved seneste valg dertil i maj 2019 og heller ikke er repræsenteret i Folketinget, frygter bl.a. mindre demokrati og mere overvågning, hvis forbeholdene afskaffes. 

Hvad mener Den Danske Europabevægelse?

Den Danske Europabevægelse, som er en tværpolitisk organisation, der kæmper for et tættere og mere forpligtende EU-samarbejde med mere dansk deltagelse, mener, at Danmark bør komme af med forbeholdene så hurtigt som muligt og er derfor positive over for Folketingets beslutning om, at retsforbeholdet skal til afstemning i 2016. Europabevægelsen er især kritisk over for, at Danmark pga. forsvarsforbeholdet ikke kan deltage i EU’s fredsbevarende militære indsatser og advarer om, at Danmark efter eurokrisen står svagere i EU, da vi ikke deltager i det nu endnu mere omfattende eurosamarbejde. 

Hvad mener vælgerne?

Danskernes holdning til de fire forbehold har ændret sig, men de danske borgere er fortsat uenige om, hvor mange og hvilke forbehold, der bør afskaffes. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, så den danske regering kan deltage i Europol-samarbejdet, men tage stilling fra sag til sag på andre områder, har der i en periode været et stort flertal for at afskaffe forbeholdet. Hele 63 procent af vælgerne mente således i begyndelsen af 2015, at forbeholdet burde afskaffes, mens 14 procent ville bevare det, og 23 procent endnu ikke havde taget stilling til, hvor de ville sætte deres kryds, viste en meningsmåling foretaget for DR (se kilder). Ved afstemningen den 3. december 2015 stemte et flertal af de fremmødte vælgere alligevel imod at afskaffe retsforbeholdet til gengæld for en tilvalgsordning. Det siger noget om, at mange af vælgerne er i tvivl om, hvad de skal mene om forholdene.

Tidligere har målinger også vist stor tvivl blandt danskerne om deres holdning til forsvarsforbeholdet. En måling for Altinget fra 2012 viste, at 40 procent ville stemme for en afskaffelse, mens 36 procent ville stemme imod, og 24 procent var i tvivl. Tre år senere viste en måling foretaget for tænketanken Think Europe (se kilder), at der var kommet færre tvivlere og flere, der gerne så, at Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet: 46 procent af vælgerne mente nu, at forbeholdet burde afskaffes, 36 procent mente, at det burde fastholdes, mens 18 procent var i tvivl. I oktober 2021 var opbakningen til forbeholdet igen steget, da kun omkring hver tredje ifølge en Epinion-måling ønskede at afskaffe forsvarsforbeholdet. I begyndelsen af marts 2022 – efter Ruslands invasion af Ukraine – viste en ny meningsmåling, foretaget af Megafon for TV2 og Politiken, imidlertid, at halvdelen af danskerne nu mente, at Danmark bør opgive forsvarsforbeholdet og tilslutte os en fælles EU-hær. Det fremgår af en artikel på Altinget den 6. marts 2022 (se kilder).

Når det kommer til euroen, er danskerne mere enige: Danmark skal beholde kronen, mener et flertal, i hvert fald ifølge målinger op til og med 2015. 50 procent af vælgerne vil bevare kronen og holde sig ude af det tætte økonomiske samarbejde om den europæiske fællesvaluta, mens 34 procent er villige til at udskifte danske kroner og ører med eurosedler, viste en måling foretaget for Jyllands-Posten (se kilder). Da forbeholdet om unionsborgerskab blev gjort overflødigt af Amsterdam-traktaten, bliver der generelt ikke foretaget meningsmålinger om dets popularitet.

Hvorfor har politikerne tøvet med at sætte forbeholdene til afstemning?

Der har længe været klart politisk flertal for at afskaffe rets- og forsvarsforbeholdet. Både den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrede til at sætte forbeholdene til afstemning – i Lars Løkkes tilfælde en lynafstemning. Der er også bred opbakning blandt eksperter til at afskaffe forbeholdene: Hele 82 procent af eksperter, embedsfolk, meningsdannere og politikere mener, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes. Alligevel har politikerne tøvet med at sætte forbeholdene til afstemning, og det skyldes ifølge politiske iagttagere, at det koster for meget politisk kapital at sende alle forbeholdene til afstemning og risikere et nederlag, hvis danskerne stemmer nej til at afskaffe dem. EU-ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet vurderede i 2012 i en artikel i Politiken, at politikerne ikke turde sende forbeholdene til afstemning, før der var fuldstændig politisk og finansiel ro i Europa, hvilket hun mente, at det var urealistisk at gå og vente på (se kilder).

Krigen i Ukraine har dog betydet, at der på kort tid er rykket rundt på holdninger og prioriteter på Christiansborg, hvilket altså har åbnet for en afstemning om forsvarsforbeholdet, som vil finde sted 1. juni 2022. Ifølge en artikel på Altinget.dk den 6. marts 2022 (se kilder) sagde statsminister Mette Frederiksen således på pressemødet, hvor hun sammen med en række partier præsenterede et forslag om at øge forsvarsbudgettet og afskaffe det danske forsvarsforbehold: ”Der var et Europa inden 24. februar (hvor Rusland invaderede Ukraine, red.). Og et andet Europa efter. Det er nu, alle i den vestlige verden skal gøre deres stilling op.”

Hvad har debatten op til folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 handlet om?

Siden beslutningen om afstemningen blev truffet, har flere partier, Folkebevægelsen mod EU samt avisen Ekstra Bladet argumenteret for, at afstemningen finder sted, fordi regeringen og en række partier i Folketinget med krigen i Ukraine har øjnet en unik chance for at få et flertal af danskerne til at stemme for en afskaffelse af forbeholdet. Ekstra Bladet lancerede den 2. maj en kampagne for et nej til af afskaffe forbeholdet under overskriften ”Hvorfor skal vi stemme midt i en krig?”. Baggrunden for kampagnen og formålet med den blev præsenteret i en leder i avisen under overskriften ”Nej, nej og atter nej” (se kilder).


Desuden har der været meget debat om, hvorvidt formuleringen af spørgsmålet, som danskerne skal stemme ja eller nej til, har været vildledende eller manipulerende. Den oprindelige formulering lød: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”. Herefter blev det ændret til ”Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved af afskaffe EU forsvarsforbeholdet”, hvilket blev vedtaget af et flertal i Folketinget.
 

En undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ritzau i april 2022 viste, at formuleringen af sprøgsmålet er afgørende for, hvad folk stemmer. Undersøgelsen viste f.eks., at hvis forsvarsforbehold og EUer med i spørgsmålet, svarer 47,5 procent, at de vil stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Hele 59,5 procent vil til gengæld stemme for en afskaffelse, hvis forsvarsforbehold og EU ikke er med i spørgsmålsformuleringen. Det fremgår af en Ritzau-artikel bragt i Berlingske 13. april 2022 (se kilder).


Debatten har derudover bl.a. handlet om, hvorvidt en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil gøre Danmark til et sikrere land, om en styrkelse af EU’s militær vil svække NATO, og om Danmark er forpligtet til at indgå fuldt ud i forsvarssamarbejdet for at være solidarisk med de øvrige EU-lande. Modstandere af en afskaffelse af forbeholdet har udtrykt bekymring for, at Danmark vil blive tvunget ind i militære EU-operationer i bl.a. Afrika, hvor der tidligere har været eksempler på, at soldater trænet af EU-styrker, har begået overgreb. Desuden har bl.a. Dansk Folkeparti argumenteret for, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet er et skridt i retning af en styrket EU-hær, som kan svække NATO. Omvendt har tilhængerne af at afskaffe forbeholdet argumenteret for, at et styrket EU-forsvar kan være et godt supplement til NATO. Disse argumenter fremgår bl.a. af et referat af en partilederdebat sendt på DR den 11. maj 2022 (se kilder).

 

Hvad har eksperter sagt om konsekvenserne af at afskaffe forsvarsforbeholdet?

En række eksperter har deltaget i debatten for at klargøre, hvad konsekvenserne vil blive, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet. Frederik Waage, der er juraprofessor med speciale i statsret ved Syddansk Universitet, har således slået fast over for DR, at hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, kan det ikke føre til en glidebane, hvor andre end Folketinget har kontrollen over, hvor danske soldater skal udsendes til. Af artiklen ”’Frustreret’ professor vil aflive misforståelse i debatten om forsvarsforbeholdet” på DR.dk (se kilder) fremgår det, at ifølge Grundloven skal et flertal af Folketingets medlemmer stemme for, hvis danske soldater skal sendes ud i verden for at "anvende militære magtmidler" mod en anden stat. Sådan vil det stadig være, hvis Danmark bliver en del af forsvarssamarbejdet i EU, understreger Frederik Waage i artiklen: ”Også efter folkeafstemningen vil man bryde Grundloven, hvis man sender danske soldater på forskellige EU-missioner uden Folketingets samtykke,” siger han.

En anden ekspert, Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies, Syddansk Universitet, vurderer, at hvis danske soldater skal stå klar til at rykke ud med en fremtidig EU-udrykningsstyrke på 5.000 mand, kan det betyde, at Danmark skal nedprioritere andre operationer. I artiklen ”Ja-partierne vil sende danske soldater afsted med EU, men forsvaret mangler mandskab” på DR.dk (se kilder) siger han: ”Hvis det bliver sådan, at man skal afsætte soldater, der i en periode skal stå klar til at sendes afsted med kort varsel, så betyder det jo, at soldaterne ikke kan bruges andre steder. Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt 'ja' til at sende nogen ud i EU-tjeneste, så kan vi ikke sende dem i Nato-tjeneste eller FN-tjeneste eller til at støtte amerikanerne eller franskmændene.”
Udtalelsen kom som reaktion på, at en del af de partier, der anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, er positive over for, at Danmark leverer soldater til en fremtidig udrykningsstyrke. Det er dog grundlæggende ikke noget, Danmark er forpligtet til, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, da det er op til de enkelte lande, om de vil deltage i missionerne.

 

Baggrundskilder

Print-venlig version af hele artiklen

Officielle institutioner

På Folketingets EU-Oplysning kan der findes information om de fire forbehold.
Udenrigsministeriets informationsside om afstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022.
Temaside om afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022.
På Folketingets EU-Oplysning kan der findes information om ’det nationale kompromis’.
Statsministeriet, 2007-11-22.

Faglitteratur

Broberg, Morten:
De danske EU-forbehold – og andre spørgsmål om Danmarks forhold til Den Europæiske Union. Hans Reitzels Forlag, 2018.
Vestergaard, Anne Mette og Fenger-Grøndahl, Malene:
”EU’s dilemmaer - Hvad sker der?”. Informations Forlag / Dansk Institut for Internationale Studier, 2006.

Kilder citeret i artiklen

Print-venlig version af hele artiklen

Web-publikationer

Think Europa, 2015-06-25.

Aftaler og officielle publikationer

Statsministeriet, 2022-03-06.
Indenrigs- og Boligministeriet, 2015-12-14.
Kristeligt Dagblad, 2011-02-16.