
Folkeafstemningen den 1. juni
Ved folkeafstemningen den 1. juni stemte hovedparten af danskerne ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet:
· 66,9 procent stemte ja
· 33,1 procent stemte nej
Stemmeprocenten var på 65,8 procent.
Se valgresultatet i alle 92 valgkredse her
Hvilke partier anbefalede et ja?
Socialdemokratiet, SF, Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet, Kristeligt Folkeparti og det nye parti Moderaterne ønskede at afskaffe forsvarsforbeholdet. De Frie Grønne bakkede op om at afskaffe forbeholdet, men ville ikke anbefale et ja eller nej.
Hvilke partier anbefaledeet nej?
Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Enhedslisten) var imod at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Hvorfor skulle der være folkeafstemning?
Som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine underskrev den socialdemokratiske regering sammen med et flertal i Folketinget den 6. marts 2022 en ny stor forsvarsaftale under navnet "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik". Aftalen indebar, at der den 1. juni 2022 blev afholdt en folkeafstemning om et af de fire danske EU-forbehold, nemlig forbeholdet på forsvarsområdet.
Hvorfor har Danmark fire EU-forhold?
Historien bag de fire danske EU-forbehold går tilbage til den 2. juni 1992, da et flertal af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning. Det danske nej satte et stort spørgsmålstegn ved den brede folkelige forankring af EU-projektet. Af frygt for helt at ryge ud af EU-samarbejdet indgik de danske folketingspolitikere det såkaldte ’nationale kompromis’. Det gik ud på, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis vi kunne stå uden for EU-samarbejdet på i alt fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retlige og indre anliggender. På det efterfølgende EU-topmøde i Skotlands hovedstad Edinburgh lykkedes det daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) at forhandle en særaftale på plads med de fire forbehold.
Den 18. maj 1993 blev der afholdt en ny folkeafstemning om Maastricht-traktaten med de fire forbehold, og denne gang stemte et flertal af danskerne ja. I de efterfølgende år er der sket store ændringer af EU, og nye medlemslande og traktater er kommet til. Hovedparten af folketingspolitikerne har længe ønsket flere af forbeholdene eller dem alle fire afskaffet, og også i befolkningen er der ønske om at afskaffe nogle af forbeholdene. Der har været afholdt folkeafstemninger om at afskaffe flere af dem, og den 1. juni 2022 stemte et flertal af danskerne for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Fremover vil Danmark derfor kun have tre EU-forbehold i stedet for fire.
Læs mere ...
Nedenfor kan du læse meget mere om de danske EU-forbehold og debatten om dem.
Kort video, der forklarer, hvad et EU-forbehold er. Produceret af Tellymo Danmark med støtte fra EuropaNævnet, 2016-08-30.