Alternative energikilder

Main image kapitel
Vindmøller i Ebeltoft Færgehavn.
Vindmøller i Ebeltoft Færgehavn.
Foto: Jesper Nørgaard Sørensen / Polfoto

Hvad er vindmøller?

En vindmølle er en maskine, der kan udnytte vindens kræfter. De tidligste vindmøller blev ifølge bogen ”Det danske vindmølleeventyr” (se kilder) udviklet i det 9. århundrede i de lande, vi i dag kalder Iran og Afghanistan. I dag er vindmøller en vigtig del af den danske elproduktion, og det forventes, at vindmøller også på globalt plan vil komme til at spille en betydelig rolle i energiforsyningen.

Ifølge Energiaftalen fra 2012 (se kilder) skal vindkraften i Danmark udbygges frem mod 2020. Udbygningen skal i høj grad foregå på havet. Det forventes, at energiaftalen vil betyde, at elproduktionen fra vindmøller vil være dobbelt så stor i 2020 som i 2010, og at vindenergi i et vindmæssigt normalt år vil udgøre 50 % af elproduktionen i Danmark.

De danske vindmølleproducenter sidder ifølge Danmarks Vindmølleforening (se kilder) på cirka 20 % af verdensmarkedet. Den danske vindmøllebranche beskæftigede 27.500 personer i 2013, og har igennem en årrække konstant beskæftiget over 25.000 personer. Ud af den samlede danske eksport i 2013 udgjorde vindmølleindustrien 3,8% svarende til 48,7 mia. kroner. Se i øvrigt Faktalink om vindmøller. 

Hvad er vandkraft?

Vandkraft er en ren og stabil energikilde. Det er oplagt at benytte de eksisterende vandkraftværker som supplement til vindkraft. Når det ikke blæser i Danmark, importerer vi strøm produceret ved vandkraft fra Norge. Vandkraft kræver egnede vandløb og store højdeforskelle, så det er ikke en god mulighed i Danmark, men i lande som USA, Kina, Norge og Østrig spiller vandkraft en betydelig rolle i energiforsyningen. Mulighederne for at bygge flere store vandkraftværker uden at komme i konflikt med naturhensyn og lokalsamfund er dog begrænsede. Det har man både set i Nordnorge, hvor der var konflikt mellem samernes kultur og byggeriet af en ny stor dæmning med kunstig sø, og i Kina, hvor mange mennesker blev tvangsforflyttet ved byggeriet af et stort vandkraftværk på Yangtse-floden ved ’de tre slugter’. Også i Tyrkiet har der de seneste årtier været protester fra miljøfolk, menneskerettighedsgrupper og arkæologer over de negative konsekvenser, som bygning af nye dæmninger og kraftværker har haft og vil have i det sydøstlige Tyrkiet i form af oversvømmelser, tvangsflytninger af landsbyboere og ødelæggelse af kulturarv og arkæologisk vigtige områder. 

Hvad er energi fra biomasse?

Biomasse – alt organisk materiale – kan også bruges som en fleksibel energikilde. Brænde, træflis og træpiller anvendes i stort og småt, fra el- og varmeværker til parcelhuse. Man kan også bruge planterester fra landbruget som energikilde eller dyrke afgrøder, der er beregnet til brændsel, f.eks. pil og elefantgræs.

Som alternativ til benzin og diesel kan man bruge sprit (ethanol) eller planteolie. Hvis man laver sprit af korn og majs, har det dog vist sig at gå ud over verdens fødevareforsyning, idet meget store arealer, som ellers skulle bruges til fødevareproduktion, så bliver brugt til at producere afgrøder, der alene bruges til energiproduktion. Og hvis man rydder regnskov for at dyrke oliepalmer, bliver den samlede CO2-udledning større i stedet for mindre. Derimod kan man med fordel lave sprit af planterester, der bliver til overs, når man producerer foder, korn og grønsager.

Biogas kan erstatte naturgas og bruges i både biler, boliger, industri og kraftvarmeværker. Det kan laves af gylle, planterester og organisk affald. Det kan også udvindes fra lossepladser. Biogas udgør under 1 % af det samlede danske energiforbrug, men vurderes at have et langt højere potentiale. 

Hvad er solenergi?

Solenergi kan udnyttes til opvarmning ved hjælp af solfangere.

Solceller laver sollys til strøm. Det er en ren og sikker energikilde med mange anvendelsesmuligheder. Solcelleteknologien er i hastig udvikling, og priserne falder. I artiklen ”IEA: Solenergi kan blive verden største elkilde i 2050” på Ingeniøren.dk nævnes de markante prisfald de seneste år som én af årsagerne til, at Det International Energiagentur, IEA, nu vurderer, at solenergi kan blive verdens største elleverandør i 2050 – større end fossile brændsler, vind, vandkraft og atomkraft. Ifølge analysen kan solenergi dække 27 % af verdens forventede elbehov i 2050. Det største tekniske problem er, at man kun i begrænset omfang kan gemme strøm fra de lyse timer, til det bliver mørkt.  

Hvad er geotermisk energi og bølgekraft?

Geotermisk energi er varme fra Jordens indre. I Island, hvor der er mange varme kilder, anvendes den i stor stil. Men der findes varme i undergrunden mange andre steder. Ifølge siden ”Geotermi” på Energistyrelsens hjemmeside (se kilder) blev der i 2008 foretaget en vurdering af de geotermiske reserver i hovedstadsområdet i Danmark. Konklusionen var, at der er væsentlige geotermiske reserver i hele området, som vurderes at kunne dække 30-50% af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusinde år. Geotermiske anlæg er dog dyre at etablere, og anlæggelsen er økonomisk risikabel. Især den første boring er forbundet med en stor risiko, da det forventede reservoir med varmt vand ikke altid er til stede. Man kan ligeledes risikere, at reservoiret ikke har de egenskaber, som er nødvendige for at kunne etablere et geotermisk anlæg.

Udnyttelsen af bølge- og tidevandsenergi er under udvikling i blandt andet Danmark, og der findes flere forsøgsanlæg ved den jyske vestkyst. Disse energikilder er dog endnu ikke kommercielt konkurrencedygtige, og det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere fremtidsudsigterne. 

Hvad er atomkraft?

Atomkraft er også et alternativ til fossile brændsler. Energikilden i atomkraftværker er uran, der udvindes af malm og bearbejdes til såkaldte brændselsstave. Når urankernerne spaltes i en reaktor, frigives der energi ved meget høj temperatur. Det er svært og dyrt at lukke ned for produktionen på et atomkraftværk og starte den igen. Teknologien egner sig derfor bedst til at producere en fast mængde elektricitet i døgndrift. Denne egenskab er vanskelig at kombinere med en strategi, der tilstræber lavt og variabelt forbrug og anvendelse af forskellige energikilder.

Atomkraft er desuden en langsigtet investering med store anlægsomkostninger, og der er modstand imod den i mange lande på grund af prisen, risikoen for radioaktive udslip, risikoen for spredning af atomvåbenteknologi og manglen på sikre metoder til at opbevare det radioaktive affald. Det tager mindst 10 år at bygge et atomkraftværk, og man regner med levetider for værkerne mellem 25 og 60 år. USA, Frankrig og Rusland producerer mest atomkraft, mens Kina og i lidt mindre grad Indien er i gang med en voldsom udbygning af deres kapacitet.