Alternativer til højt energiforbrug

Main image kapitel
Solceller.
Solceller.
Foto: Polfoto

Hvor kan man spare energi?

I rige lande med højt forbrug er der store muligheder for at spare energi ved at ændre adfærd og regler. Det er gratis at slukke lyset og skrue ned for varmen og at vaske sit tøj ved lavere temperaturer. Hvis man køber LED-pærer, energieffektive køleskabe, fjernsyn og computere, kan man spare penge i det lange løb. Endnu mere kan man spare ved at isolere husene godt og køre fornuftigt i effektive biler. Kommuner kan spare energi til belysning, bygninger og kommunale værker. Mange virksomheder er i gang med energispareprogrammer, som betaler sig.

Andre energibesparelser kræver, at man træffer valg, hvor man undværer ting eller undlader aktiviteter, som man sætter pris på, og hvor gevinsten ikke nødvendigvis er mærkbar for den enkelte på kort sigt, men snarere handler om, at det er medvirkende til at bremse den globale opvarmning: Hvor meget vil man købe, hvor meget smider man væk? Hvor tit vil man rejse med fly, og vil man f.eks. vælge en anden feriedestination, hvor man kan rejse hen med tog eller bus? Skal man have hundrede lyskæder tændt til jul? Kan man bruge andre materialer i stedet for de mest energikrævende, som f.eks. aluminium, stål og cement? Vil man undvære fødevarer og luksusprodukter, som det kræver meget energi at fremstille og transportere? (Se også Faktalink-artiklen om Drivhusgasser). 

Hvor kan man udnytte energien bedre?

Endnu mere energi kan undværes ved en samlet indsats i verdens virksomheder og lande. Der findes mange alternativer, men deres udvikling og udbredelse har været hæmmet, så længe forsyningen med fossil energi var billig og rigelig, for så havde producenter og forbrugere af energi ikke nogen økonomiske tilskyndelser til at ændre på tingenes tilstand – og bevidstheden om de problemer, der følger med det store forbrug af fossile brændsler, var ikke veludviklet. Men tingene har ændret sig, og mange forventer derfor en rivende udvikling af alternativ energiteknologi i de kommende år, med stigende effektivitet og faldende priser.

Mulighederne er særligt store i boliger og andre bygninger. Nye bygninger kan konstrueres, så de næsten ikke behøver energi udefra. Ældre bygninger kan renoveres, så energibehovet falder. Men det kræver, at man tænker energiforbruget ind som en væsentlig faktor, når man bygger nyt og bygger om. Myndighederne i mange lande støtter denne udvikling både med økonomiske tilskud og skærpede krav til bygningers energiforbrug.

Transport bruger meget energi, især i byområder. Hvis man samler byudviklingen i stedet for at sprede den og sørger for god adgang til fælles transportmidler af høj kvalitet og gode forhold for cyklister, vil flere mennesker vælge at køre mindre i bil. Derved kan man spare endnu mere energi og desuden sundhedsudgifter og udgifter til at bygge og vedligeholde motorveje.

Selv om mange virksomheder er begyndt at fokusere på energiforbruget og forsøge at reducere det, bruger industrien stadig meget energi. De mest energitunge og forurenende processer bliver ofte flyttet til Kina og andre vækstlande, men det flytter jo kun energiforbruget og forureningen; det reducerer ikke den globale udledning af CO2 eller det globale energiforbrug.

Store energitab finder sted i energiforsyningen. Verdens kraftværker udnytter i gennemsnit en tredjedel af energien i de brændsler, man bruger. 

Hvordan kan energiforbruget gøres mere fleksibelt?

I det eksisterende elnet er det ikke muligt at lagre store mængder el for så at bruge den, når behovet opstår. Når behovet for el stiger, fyres der i stedet yderligere op for de traditionelle kraftværker. Når der er overskud af el fra vindmøller, eksporteres den til vores nabolande. Det fungerer fint på nuværende tidspunkt, men det vil ikke være nok i 2020, når 50 % af den danske elforsyning skal komme fra vindkraft. Derfor skal det samlede energisystem ændres, så forbruget bliver mere fleksibelt. Det vil her også være en klar fordel, hvis energien kan lagres, så den i højere grad kan bruges, når efterspørgslen er der. 

Hvis man har et mere fleksibelt energiforbrug, hvor man i højere grad doserer strømforbruget i forhold til vinden, kan man få afsat vindenergien, og man behøver ikke have dyr backup-kapacitet i kraftværkerne. Det vil have en stor effekt, hvis man for eksempel kan bruge strømmen til at drive store varmepumper eller bruge den i transporten. Dette er en af grundene til, at elbiler kan blive en vigtig del af fremtidens energisystem, fordi elbilens batterier kan lades op, når det blæser og dermed lagre vindenergien. Andre måder kan være at have såkaldt intelligente elapparater, der for eksempel kan sørge for at klare tøjvasken præcis på det tidspunkt, hvor der er meget vindenergi i elnettet.

Hvis det europæiske elnet bliver udbygget og bedre integreret, vil det betyde, at man kan øge fleksibiliteten på europæisk niveau. Samtidig vil man kunne aftage energi fra andre lande, når det ikke blæser i Danmark.