EM i fodbold

Hvornår opstod ideen til EM-fodbold?

De indledende idéer om en europæisk turnering for fodboldlandshold blev fostret i 1927, men turneringen blev først endelig vedtaget ved det europæiske fodboldforbund UEFA’s kongres i 1957. Ophavsmanden var Henri Delauney, der var formand for det franske fodboldforbund. Han var inspireret af den sydamerikanske Copa America, der havde været afholdt jævnligt siden 1916. Men af forskellige fodboldpolitiske grunde blev den nye europæiske turnering først afholdt i 1960. Kun 17 af UEFA’s 31 medlemslande tilmeldte sig turneringen, og den relativt lille tilslutning gjorde, at UEFA ikke ville give turneringen status som Europamesterskab. I stedet kom de første to slutrunder til at hedde ’Nations Cup’, og først i 1968 kom den til at hedde ’Europamesterskabet’. Siden 2016 har EM-turneringen haft 24 deltagere. Den seneste slutrunde skulle have været afholdt i 2020, men på grund af coronapandemien blev den udskudt til 2021. 

Hvad består en EM-slutrunde af?

EM-slutrunderne består af en række faste elementer, der leder frem mod kåringen af en europamester for de næste fire år. Siden slutrunden i Frankrig i 2016 har turneringsstrukturen været som følger: 

• Indledende puljespil: De deltagende lande inddeles i puljer, hvor alle spiller mod alle. De to bedste hold går videre i turneringen, mens resten er slået ud af turneringen og må rejse hjem. 
• Knockout-kampe: Fra det indledende puljespil går gruppens to bedste hold (samt nummer tre i nogle af grupperne) videre til de såkaldte knald-eller-fald kampe. Der skal findes en vinder i hver af disse kampe, og sejrherren får adgang til turneringens næste runde, mens taberen er ude af turneringen. Efter gruppekampene spilles der otte ottendedelsfinaler, fire kvartfinaler og to semifinaler.
• Finale: Til sidst skal vinderen af Europamesterskabet findes mellem de to hold, som har nået finalen.

Hvilke spilleregler gælder under EM i fodbold?

Reglerne for fodboldspillet er de samme ved både VM- og EM-slutrunder. Disse regler omhandler blandt andet: 

• Bold: Denne skal ifølge UEFA’s regler være kugleformet og ikke ’til fare for spillerne’, som det hedder i reglerne. Bolden skal have et bestemt lufttryk, og den skal skiftes ud, hvis den taber luft. Reglen om lufttrykket blev indført efter finalen i VM-slutrunden i 1966, hvor englændernes Geoff Hurst scorede efter at have sparket til en meget flad bold. Bolden opførte sig helt uberegneligt og snød derfor fuldstændigt målmanden i det vesttyske mål. 
• Bane: Alle baner i EM-slutrunden skal have græsunderlag og måle 105 meter i længden og 68 meter i bredden. 
• Dommere: UEFA udpeger dommerne, der skal lede slagets gang i EM-turneringens kampe. Disse dommere finder UEFA blandt landenes bedste dommere, der er rangeret i den såkaldte 'Top Class'. Dommerne bliver suppleret af et VAR-hold (Video Assisting Referees), som bruger tv-billeder til at bestemme kendelserne omkring straffespark, offside og røde kort m.v.
• Forlænget spilletid: Denne regel træder i kraft ved knockout-kampene i EM-slutrunder, hvor der skal findes et vindende hold. Forlænget spilletid er en ekstra periode, der lægges til en kamps ordinære 90 minutter. Den forlængede spilletid varer 30 minutter bestående af to perioder på 15 minutter.  
• Straffesparkkonkurrence: Hvis en knockout-kamp efter forlænget spilletid ender uafgjort, afgøres kampen ved en straffesparkkonkurrence. Straffesparkkonkurrencen udføres ved, at hvert hold udpeger fem skytter, som på skift forsøger at score. Hvis der ikke i løbet af de to gange fem spark er fundet en afgørelse – uanset om der står 0-0 eller 5-5 – skal de to hold hver udpege en spiller ad gangen, så konkurrencen fortsætter parvis, til en straffesparkskytte brænder, samtidig med at det andet hold scorer. 

1960: Nations Cup i Frankrig (fire deltagerlande) 
Vinder: Sovjetunionen slog Jugoslavien med 2-1 i finalen.

1964: Nations Cup i Spanien (fire deltagerlande)
Vinder: Spanien slog Sovjetunionen med 2-1 i finalen.
 
1968: EM i Italien (fire deltagerlande) 
Vinder: Italien vandt 2-0 over Jugoslavien i finalen (den første finalekamp endte 1-1). 

1972: EM i Belgien (fire deltagerlande)
Vinder: Vesttyskland vandt 3-0 over Sovjetunionen i finalen

1976: EM i Jugoslavien (fire deltagerlande) 
Vinder: Tjekkoslovakiet vandt 5-3 over Vesttyskland efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence.

1980: EM i Italien (otte deltagerlande) 
Vinder: Vesttyskland vandt 2-1 over Belgien i finalen.

1984: EM i Frankrig (otte deltagerlande)
Vinder: Frankrig vandt 2-0 over Spanien i finalen.

1988: EM i Vesttyskland (otte deltagerlande) 
Vinder: Holland vandt 2-0 over Sovjetunionen i finalen.

1992: EM i Sverige (otte deltagerlande) 
Vinder: Danmark vandt 2-0 over Tyskland i finalen.

1996: EM i England (16 deltagerlande)
Vinder: Tyskland vandt finalen 2-1 over Tjekkiet efter forlænget spilletid og golden goal.

2000: EM i Holland og Belgien (16 deltagerlande)
Vinder: Frankrig vandt finalen 2-1 over Italien efter forlænget spilletid og golden goal.

2004: EM i Portugal (16 deltagerlande)
Grækenland vandt finalen 1-0 over Portugal.

2008: EM i Schweiz og Østrig (16 deltagerlande)
Vinder: Spanien vandt finalen 1-0 over Tyskland.

2012: EM i Polen og Ukraine (16 deltagerlande)  
Vinder: Spanien vandt 4-0 over Italien.

2016: EM i Frankrig (24 deltagerlande)
Vinder: Portugal vandt 1-0 over Frankrig efter forlænget spilletid.

2021: EM i 11 europæiske byer (24 deltagerlande)
Vinder: ?

Hvilke EM-topscorere findes der?

Ved EM-turneringen i 1980 skete der et markant skift i turneringsstrukturen – fra fire til otte deltagende hold – hvilket betød, at holdene i slutrunderne fra og med 1980 spillede flere kampe i slutrundeturneringen. I tiden inden denne ændring skulle de deltagende lande igennem en række knald-eller-fald kampe for at nå frem til slutrundeturneringen. Turneringens topscorer blev i disse turneringer dén spiller, der sammenlagt havde scoret flest gange i kvalifikationskampene og i slutrundekampene. Efter 1980 blev det alene slutrundekampene, der gav grundlag for at kåre en EM-topscorer. Alle tiders EM-topscorer er danske Ole Madsen, der i hele turneringen i 1964 scorede 11 mål, og tyske Gerd Müller, der i hele turneringen i 1972 ligeledes scorede 11 mål.

Medregner man udelukkende slutrunderne siden 1980, hvor der har været otte eller flere deltagere, toppes topscorerlisten i fællesskab af franske Michel Platini (alle mål scoret i 1984) og portugisiske Ronaldo, der hver især har scoret 9 mål i turneringen.

Hvad er Danmarks EM-historie?

Det danske landshold deltog i den første EM-turnering – dengang kaldet Nations Cup – der blev afsluttet i 1960. Landsholdet deltog i kvalifikationen til den næste slutrundeturnering, der skulle spilles i 1964, og ved et ufatteligt held ved lodtrækningen lykkedes det danskerne at spille sig frem til de afsluttende kampe mellem turneringens tilbageværende hold. Mens fodboldstormagter som England, Frankrig, Tjekkoslovakiet og DDR trak hinanden i de indledende runder, afgjorde lodtrækningen, at Danmark skulle møde lilleputnationerne Malta, Albanien og Luxembourg. Efter samlede sejre over disse tre landshold kvalificerede det danske landshold sig til slutrundeturneringen i Spanien, der bestod af fire kampe, hvor danskerne tabte til Sovjetunionen og Ungarn.

I 1984 deltog Danmark igen i slutrundeturneringen, der blev spillet i Frankrig. I den indledende runde blev det til et 1-0-nederlag til de franske værter, mens det blev til danske sejre i de to andre kampe – 5-0 over Jugoslavien og 3-2 over Belgien. Dermed var danskerne klar til semifinalen, hvor holdet skulle møde Spanien. Opgøret endte 1-1 efter ordinær spilletid, og da der ikke blev scoret i den forlængede spilletid, skulle kampen afgøres ved straffesparkkonkurrence. Afslutningen blev højdramatisk, og konkurrencen blev afgjort, da den danske angriber Preben Elkjær misbrugte sit straffespark og dermed sendte Spanien i finalen.

I 1992 blev slutrundeturneringen afholdt i Sverige, og Danmark kunne for første gang hjemføre sejrstrofæet. Det danske landshold, der oprindeligt ikke havde kvalificeret sig til turneringen, kom med i sidste øjeblik, da det jugoslaviske landshold blev udelukket af politiske grunde. I den indledende runde vandt danskerne over Frankrig med 2-1, spillede uafgjort 0-0 med England og tabte 1-0 til Sverige. Det var lige netop nok til at sende holdet til semifinalen, hvor det hollandske landshold ventede. Begge hold scorede to gange, og afgørelsen skulle igen findes ved straffesparkkonkurrence. Her misbrugte den hollandske stjerneangriber Marco van Basten sit straffespark, og den danske midtbanespiller Kim Christofte scorede til slutresultatet 7-6. I finalekampen vandt Danmark 2-0 over Tyskland på mål af midtbanespillerne John 'Faxe' Jensen og Kim Vilfort. 

Ved det udskudte EM i 2021 spillede Danmark for første gang sine gruppekampe på hjemmebane i Parken, som var et af de 11 stadioner, der blev spillet på over hele Europa.

Hvilke er de største øjeblikke i EM-historien?

Op til slutrunden i 2021 bladrede Berlingske i historiebøgerne og udvalgte ”EM-historiens syv største øjeblikke” (se kilder). Det første var ”det mytiske spark” under turneringen i 1976, hvor tjekken Antonín Panenka i finalen mod Vesttyskland sparkede et ikonisk straffespark. I stedet for at sparke med hård kraft ’chippede’ han bolden med et blødt spark i en bue midt i målet, som snød målmanden. Tjekkoslovakiet vandt finalen, og sparket inspirerer stadig modige sjæle den dag i dag.

Det næste udvalgte øjeblik i Berlingskes artikel er ”helflugteren” fra Marco van Basten i 1988, hvor han afsluttede og scorede fra en nærmest umulig vinkel. Dermed sikrede Holland sig sejren i finalen over Sovjetunionen. Herefter følger naturligvis den overraskede danske sejr i 1992, hvor Danmark imod alle odds – holdet var med på et afbud, fordi Jugoslavien blev trukket ud af turneringen på grund af krigen – slog Tyskland i finalen 2-0. Et fjerde legendarisk moment i EM-historien skete i 1996-finalen, da tyskeren Oliver Bierhoff kom ind fra bænken og scorede et såkaldt Golden Goal, der gav mesterskabet til Tyskland. Fire år senere blev franske Zinedine Zidane et ikon i EM-sammenhæng med sine tryllende tricks i turneringen, der endte med sejr til Frankrig, som også havde vundet VM to år forinden. I år 2004 kom en overraskelse på størrelse med den danske. Det skete, da Grækenland gik hen og vandt turneringen, endda over hjemmebanefavoritterne Portugal i finalen. Det syvende og sidste EM-øjeblik, som Berlingske fremhæver i artiklen, var Portugals revanche i 2016, hvor en skadet Ronaldo måtte udskiftes tidligt i kampen. Det holdt ham dog ikke fra at dirigere tropperne fra sidelinjen som en ekstra træner, og i sidste ende vandt portugiserne over forhåndsfavoritterne fra Frankrig efter forlænget spilletid.