EM i fodbold

Hvornår opstod ideen til EM-fodbold?

De indledende ideer om en europæisk turnering for fodboldlandshold blev fostret i 1927, men turneringen blev først endelig vedtaget ved det europæiske fodboldforbund UEFA's kongres i 1957. Ophavsmanden var Henri Delauney, der var formand for det franske fodboldforbund. Han var inspireret af den sydamerikanske Copa America, der havde været afholdt jævnligt siden 1916. Men af forskellige fodboldpolitiske grunde blev den nye europæiske turnering først afholdt i 1960. Kun 17 af UEFA's 31 medlemslande tilmeldte sig turneringen, og den relativt lille tilslutning gjorde, at UEFA ikke ville give turneringen status som Europamesterskab. I stedet kom de første to slutrunder til at hedde 'Nations Cup', og først i 1968 kom den til at hedde 'Europamesterskabet'. Siden 1996 har EM-turneringen heddet: EURO 1996, EURO 2000, EURO 2004, EURO 2008 og EURO 2012. 

Hvad består en EM-slutrunde af?

EM-slutrunderne består af en række faste elementer, der leder frem mod kåringen af en europamester for de næste fire år. Ved den seneste afholdte EM-slutrunde i Schweiz og Østrig i 2008 så turneringsstrukturen ud på følgende måde:

· Indledende puljespil: De deltagende lande inddeles i puljer, hvor alle spiller mod alle. De to bedste hold går videre i turneringen, mens resten er slået ud af turneringen og må rejse hjem.

· Play-off-kamp: Fra det indledende puljespil går de bedste hold videre til disse knald-eller-fald kampe, der leder frem til den endelige play-off-kamp: finalen. Der skal findes en vinder i hver af disse kampe, og sejrherren får adgang til turneringens næste runde, mens taberen er ude af turneringen.

· Finale: Dette er en enkeltstående play-off-kamp, der afgør UEFA's Europamesterskab for landshold. Finalen er et opgør mellem de to lande, der har klaret kvalifikationens puljekampe, de indledende puljekampe og alle play-off-kampene. 

Hvilke spilleregler gælder under EM i fodbold?

Reglerne for fodboldspillet er de samme ved både VM- og EM-slutrunder. Disse regler omhandler blandt andet:

· Bold: Denne skal ifølge UEFA's regler være kugleformet og ikke 'til fare for spillerne', som det hedder i reglerne. Bolden skal have et bestemt lufttryk, og den skal skiftes ud, hvis den taber luft. Reglen om lufttrykket blev indført efter finalen i VM-slutrunden i 1966, hvor englændernes Geoff Hurst scorede efter at have sparket til en meget flad bold. Bolden opførte sig helt uberegneligt og snød derfor fuldstændigt målmanden i det vesttyske mål.

· Bane: Alle baner i EM-slutrunden skal have græsunderlag og måle 105 meter i længden og 68 meter i bredden. I forbindelse med kvalifikationskampene til EM-slutrunden i 2004 har UEFA åbnet for mulighed for at dispensere fra denne regel og lade nogle af kampene foregå på kunstgræs.

· Dommere: UEFA udpeger dommerne, der skal lede slagets gang i EM-turneringens kampe. Disse dommere finder UEFA blandt landenes bedste dommere, der er rangeret i den såkaldte 'Top Class'.

· Forlænget spilletid: Denne regel træder i kraft ved play-off-kampene i EM-slutrunder, hvor der skal findes et vindende hold. Forlænget spilletid er en ekstra periode, der lægges til en kamps ordinære 90 minutter. Den forlængede spilletid varer 30 minutter bestående af to perioder på 15 minutter. 

· Straffesparkkonkurrence: Hvis en play-off-kamp efter forlænget spilletid ender uafgjort, afgøres kampen ved en straffesparkkonkurrence. Straffesparkkonkurrencen udføres ved, at hvert hold udpeger fem skytter, som på skift forsøger at score. Hvis der ikke i løbet af de to gange fem spark er fundet en afgørelse – uanset om der står 0-0 eller 5-5 – skal de to hold hver udpege en spiller ad gangen, så konkurrencen fortsætter parvis, til en straffesparkskytte brænder, samtidig med at det andet hold scorer. 

Hvilke særlige regler gælder under en EM-slutrunde?

Under EM-slutrunderne træder nogle særlige regler i kraft, når der skal findes en vinder af en play-off-kamp, der er endt uafgjort efter 90 minutters kamp. UEFA har forsøgt sig med flere forskellige løsningsmodeller, eksempelvis ved, at der findes en vinder ved et såkaldt 'silver goal'. Denne regel går ud på, at man spiller to halvlege à 15 minutters forlænget spilletid. Det hold, der fører kampen efter første halvleg, har vundet. Er stillingen stadig uafgjort, spiller man den anden halvleg. Er stillingen herefter fortsat uafgjort, findes vinderen af kampen ved straffesparkkonkurrence. Denne form for afslutning bliver ofte kritiseret – blandt andet for, at held og uheld spiller en for stor rolle – men den er trods alt bedre end tidligere, hvor man for eksempel fandt vinderen af semifinalen i 1968 ved at slå plat-og-krone. 

Hvad skete der ved den første EM-slutrunde i 1960?

· Værtsnation: Frankrig

· Deltagere: Fire lande deltog i slutrunden

· Vinder: Sovjetunionen slog Jugoslavien med 2-1 i finalen

Op til starten af den første EM-turnering havde 17 af UEFA's 31 medlemslande tilmeldt sig kvalifikationsturneringen. Dermed nåede man lige akkurat over minimumgrænsen på 16 tilmeldte hold. Den første turnering mellem de europæiske fodboldlandshold bestod af to indledende runder af knock-out-opgør, hvor vinderholdet gik videre i turneringen, mens det tabende hold var ude. De fire samlede vindere af disse kvalifikationsopgør – Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet, Frankrig og Jugoslavien – mødtes så til en afsluttende turnering i Frankrig. Jugoslavien mødte det fysisk meget stærke hold fra Sovjetunionen i finalekampen. I det sovjetiske mål stod den legendariske målmand Lev Jasjin, der havde tilnavnet 'den sorte panter' og blev regnet for verdens bedste på det tidspunkt. Jugoslaverne pressede hårdt fra kampens start, men med en historisk god indsats sørgede Jasjin for, at de hurtige jugoslaver kun fik scoret en enkelt gang i de første 45 minutter. Efter pausen fik det fysisk stærke sovjetiske landshold udlignet til 1-1, og den stilling holdt sig til slutningen af den ordinære kamp. Herefter spillede man to gange 15 minutters forlænget spilletid. Her scorede holdet fra Sovjetunionen yderligere en gang og vandt dermed finalen med 2-1. 

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1964?

· Værtsnation: Spanien

· Deltagere: Fire lande deltog i slutrunden

· Vinder: Spanien slog Sovjetunionen med 2-1 i finalen

Efter de indledende runder blev de resterende fire hold – Spanien, Ungarn Sovjetunionen og Danmark – samlet til en afsluttende turnering i Spanien. Finalen stod mellem værtslandet og Sovjetunionen. Allerede efter seks minutter lykkedes det den spanske angriber Pereda at overliste den lange Jasjin i det sovjetiske mål. Føringen holdt dog blot i halvandet minut, da Kusajnov bragte balance i målregnskabet. Derefter bølgede spanske angreb frem over banen både før og efter pausen. Spanierne blev mere og mere forbitrede i jagten på en afgørende scoring og fik undervejs underkendt et mål og blev snydt for et straffespark. Først seks minutter inden det sidste fløjt lykkedes det den spanske angriber Marcelino at score på et hovedstød. Dermed vandt det spanske landshold deres hidtil eneste EM-titel.

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1968?

· Værtsnation: Italien

· Deltagere: Fire lande deltog i slutrunden

· Vinder: Italien vandt 2-0 over Jugoslavien i finalen efter, at den første finalekamp endte 1-1

Denne turnering var den første officielle EM-turnering og havde deltagelse af Italien, England, Jugoslavien og Sovjetunionen. Værterne fra Italien mødte landsholdet fra Jugoslavien i finalekampen. Jugoslaverne tog føringen efter 39 minutter, da angriberen Dzajic scorede på den kommende storspiller Dino Zoff i det italienske mål. Med 10 minutter tilbage af kampen bankede italienernes Domenghini bolden direkte i mål på frispark. Dommeren Dienst havde haft travlt med at rykke rundt på den jugoslaviske forsvarsmur og havde endnu ikke fløjtet, da italienerne sparkede frisparket. Jugoslaverne, der tidligere i kampen var blevet snydt for et straffespark, var rasende over, at dommeren ikke annullerede målet. I stedet holdt stillingen 1-1 kampen ud, og da der heller ikke blev scoret i den forlængede spilletid, foreskrev turneringens regler, at der blev spillet en ny kamp to dage senere. Denne gang kom de skuffede jugoslaver stort set ikke til en chance i hele kampen, mens italienerne scorede to gange i første halvleg.

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1972?

· Værtsnation: Belgien

· Deltagere: Fire lande deltog i slutrunden

· Vinder: Vesttyskland vandt 3-0 over Sovjetunionen i finalen

Den fjerde EM-turnering blev afholdt i Belgien, men interessen blandt de belgiske tilskuere var meget beskeden. Kun 1.659 tilskuere overværede kampen mellem Sovjetunionen og Ungarn. Landsholdene fra Belgien og Vesttyskland deltog også i turneringen. I finalen mødtes Sovjetunionen og Vesttyskland. Tyskerne stillede op med en kerne på fem spillere, der alle kom fra storklubben Bayern München, og det var med til at gøre, at holdet virkede uovervindeligt. De sovjetiske spillere lod heller ikke til at se de store muligheder for sejr, og Vesttysklands forward Gerd Müller kunne score både det første og det sidste mål i holdets 3-0-sejr. Efterfølgende beskrev den franske sportsavis L'Equipe kampen som en fejlfri opvisning i "drømmefodbold anno 2000", fortælles det i bogen "Alt Om Fodbold" (se kilder).

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1976?

· Værtsnation: Jugoslavien

· Deltagere: Fire lande deltog i slutrunden

· Vinder: Tjekkoslovakiet vandt 5-3 over Vesttyskland efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence

Dette var den sidste EM-slutrunde i det stramme format med kun fire deltagende hold. De deltagende hold var Vesttyskland, Tjekkoslovakiet, Holland og Jugoslavien. Finalen stod mellem vesttyskerne og spillerne fra Tjekkoslovakiet. Få timer før starten på finalekampen besluttede UEFA, at der skulle indføres en regel om, at finalen skulle afgøres ved straffesparkkonkurrence, hvis holdene stod lige efter forlænget spilletid. Det tjekkoslovakiske hold bragte sig ret hurtigt foran med 2-0, og selvom vesttyskerne fik reduceret til 2-1, så det længe ud til, at Europamesterskabet ville havne i Tjekkoslovakiet. Med få sekunder tilbage lykkedes det vesttyskerne at udligne, og kampen skulle i forlænget spilletid. Her blev der heller ikke scoret, og så kom reglen om straffesparkkonkurrence i brug. Vesttyskernes Dieter Hoehness misbrugte sit straffespark, og holdet fra Tjekkoslovakiet blev europamestre.

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1980?

· Værtsnation: Italien

· Deltagere: Otte hold deltog i slutrunden. Holdene blev inddelt i to puljer, hvor puljevinderne gik videre til finalen

· Vinder: Vesttyskland vandt 2-1 over Belgien i finalen

EM-slutrunden blev ved denne lejlighed udvidet til at omfatte otte hold. Efter en række ret udramatiske kampe i det indledende puljespil mødtes Belgien og Vesttyskland i finalen. På det fysisk stærke vesttyske hold glimrede tekniske spillere som Uli Stielike, Hansi Müller og Bernd Schuster. Kombinationerne flød fint, og det gav gevinst, da centerforward'en Horst Hrubesch – der havde tilnavne som 'det flyvende luftuhyre' og 'den headede renovationsvogn' – kunne score for vesttyskerne. Belgiernes Vandereycken havde reduceret til 1-1 på et forkert dømt straffespark. Horst Hrubesch scorede endnu en gang til slutresultatet 2-1 – og sejren endte hos holdet fra Vesttyskland. 

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1984?

· Værtsnation: Frankrig

· Deltagere: Otte hold deltog i slutrunden. Holdene blev inddelt i to puljer, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til semifinalerne og finalen

· Vinder: Frankrig vandt 2-0 over Spanien i finalen

Som noget nyt var semifinalerne, der lå mellem de indledende puljekampe og finalen, blevet indført ved dette 7. EM i fodbold. Semifinalerne var begge meget spændende opgør, der endte i forlænget spilletid. Resultatet blev, at Spanien vandt over Danmark, mens Frankrig slog Portugal. Vinderne mødtes i turneringens finalekamp, der for mange tilskuere kom til at stå som lidt ordinær i forhold til den sindsoprivende semifinalerunde. Frankrig vandt finalekampen med to mål, blandt andet på et skruet frisparksmål af holdets midtbanegeneral Michel Platini. Den spanske klassemålmand Arconada præsterede ved denne lejlighed et af EM-historiens største målmandsdrop, da han tabte bolden og fumlede den under maven på sig selv og ind i mål. 

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1988?

· Værtsnation: Vesttyskland

· Deltagere: Otte hold deltog i slutrunden. Holdene blev inddelt i to puljer, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til semifinalerne og finalen

· Vinder: Holland vandt 2-0 over Sovjetunionen i finalen

Ligesom tilfældet var ved den foregående slutrunde, blev semifinalerne, der ledte fra gruppespillet til finalekampen, rene knaldperler. Vesttyskland mødte Holland i den ene kamp, mens Sovjetunionen spillede mod Italien. Finalekampen blev spillet på Olympia Stadion i München, og den stod mellem Holland og Sovjetunionen. Sovjet havde vundet holdenes indbyrdes gruppekamp med 1-0, men denne finalekamp blev domineret af de hollandske individualister, især stjernespilleren Marco van Basten. Han stod bag en af de smukkeste scoringer i EM-historien, da han cementerede Hollands finalesejr med sit mål til 2-0. Et indlæg blev sparket langt og dybt ind i det sovjetiske straffesparkfelt, hvor van Basten – stående ganske få meter fra baglinjen og med en meget spids vinkel til målet – resolut med en sublim helflugtning tordnede bolden ind bag den glimrende sovjetiske målmand Dassajev. 

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1992?

· Værtsnation: Sverige

· Deltagere: Otte hold deltog i slutrunden. Holdene blev inddelt i to puljer, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til semifinalerne og finalen

· Vinder: Danmark vandt 2-0 over Tyskland i finalen

Dette var den 9. EM-slutrunde og den sidste, hvor turneringen bestod af otte hold. Det jugoslaviske landshold var blandt disse otte hold, der havde kvalificeret sig til slutrundeturneringen. Men FN (den verdenspolitiske organisation De Forenede Nationer) havde pålagt Jugoslavien, der på det tidspunkt blev regnet som en krigsførende nation, en række sanktioner, og holdet blev udelukket fra turneringen. Holdets plads blev overtaget af Danmark. Danskerne blev nummer to i den indledende pulje, og via en meget spændende semifinalekamp mod Holland, som danskerne vandt efter en nervepirrende straffesparkkonkurrence, endte det danske hold i finalen. Her mødte danskerne, der havde spillet optimistisk og frigjort gennem hele turneringen, de regerende tyske verdensmestre. Danskerne var i perioder under tungt, tysk pres, men Peter Schmeichel i det danske mål viste gang på gang, hvorfor han i disse år blev regnet for verdens bedste keeper. John Jensen og Kim Vilfort scorede de danske mål i den overraskende 2-0 sejr, men det var først og fremmest en fantastisk holdpræstation, som gjorde sejren til en realitet.

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 1996?

· Værtsnation: England

· Deltagere: 16 hold deltog i slutrunden. De blev inddelt i puljer à fire hold, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til kvartfinaler, semifinaler og finalen

· Vinder: Tyskland vandt finalen 2-1 over Tjekkiet efter forlænget spilletid og golden goal-afgørelse

Ved denne 10. EM-slutrunde havde arrangørerne valgt at udvide slutrundeturneringen fra otte til 16 hold, og selve turneringen strakte sig nu over tre uger. Antallet af medlemslande var vokset til 49, og UEFA mente, at det var tid til at gøre turneringen til en megabegivenhed på linje med De Olympiske Lege og VM-turneringen i fodbold. Finalekampen stod mellem Tjekkiet, der på overraskende vis havde spillet sig frem til finalen, og Tyskland. Her mødte tjekkerne de meget velorganiserede tyskere. Tjekkerne kom foran 1-0 på et mål scoret på straffespark, men føringen blev udlignet af den tyske angriber Oliver Bierhoff. Denne stilling holdt den ordinære spilletid ud, og dermed skulle reglen kaldet 'golden goal' benyttes for første gang i en EM-finale. Denne regel bruges i forbindelse med kampens forlængede spilletid. Den betyder, at kampens forlængelse – to perioder à 15 minutter – afbrydes øjeblikkeligt, hvis et af holdene scorer. Dette hold kåres som kampens vinder. Denne regel udnyttede tyskerne, da Oliver Bierhoff fire minutter inde i den forlængede spilletid scorede til 2-1. 

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 2000?

· Værtsnation: Holland/Belgien

· Deltagere: 16 hold deltog i slutrunden. De blev inddelt i puljer à fire hold, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til kvartfinaler, semifinaler og finalen

· Vinder: Frankrig vandt finalen 2-1 over Italien efter forlænget spilletid og golden goal-afgørelse

Det var 40 år siden, den første EM-turnering blev spillet, og for første gang delte man værtskabet mellem to nationer – nabolandene Holland og Belgien. Efter udelukkelse ved slutrunderne i 1992 og 1996 var landsholdet fra Jugoslavien med i turneringen igen. Efter en fin start i den indledende runde måtte holdet dog indkassere et nederlag på hele 1-6 til Holland, der spillede på hjemmebane i Rotterdam. Finalekampen stod mellem Frankrig og Italien. Den ordinære kamp endte uafgjort 1-1, og igen måtte 'golden goal'-reglen tages i brug. Det udnyttede den indskiftede franske angriber David Trezeguet til at score det afgørende mål efter 102 minutters spil. Dermed blev Frankrig de første regerende verdensmestre, der også sikrede sig EM-trofæet.

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 2004?

· Værtsnation: Portugal

· Deltagere: 16 hold deltog i slutrunden. De blev inddelt i puljer à fire hold, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til kvartfinaler, semifinaler og finalen

· Vinder: Grækenland vandt finalen 1-0 over Portugal

Det græske hold havde slået værtslandets hold i turneringens åbningskamp, så der var lagt op til revanche, da de to hold igen tørnede sammen i turneringens finale. Portugiserne havde vist fint spil op til finalen, og holdet pressede det græske landshold. Gennem en veltilrettelagt og disciplineret holdindsats lykkedes det Grækenland at vinde finalen med 1-0. Taktikken blev lagt og styret af den tyske mestertræner Otto Rehhagel, der efter kampen høstede stor ros og anerkendelse. Grækerne besad ikke en stribe stjernespillere, som eksempelvis finalemodstanderen Portugal, men Rehhagel havde fået holdet til at virke som en velsmurt og meget effektiv enhed. 

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 2008?

· Værtsnation: Schweiz og Østrig

· Deltagere: 16 hold deltog i slutrunden. De blev inddelt i puljer à fire hold, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til kvartfinaler, semifinaler og finalen

· Vinder: Spanien vandt finalen 1-0 over Tyskland

Der var gået 44 år, siden Spanien sidst havde løftet EM-trofæet i triumf, og landsholdet havde over årene vundet et ry som holdet med de mange stjerner af enorm kvalitet, der altid skuffede ved slutrundeturneringer. I finalen mødte de det tyske landshold, der omvendt har fået et ry som et dræbende effektivt turneringshold, der næsten altid når langt ved en slutrunde. Da de to hold mødtes i turneringens finale lå en tysk sejr derfor og lurede. Det forhindrede spaniernes hurtige angrebs-es Fernando Torres imidlertid med sin scoring, der blev kampens eneste mål. Spaniens sejr blev fra mange sider betegnet som en teknisk og taktisk triumf over for et tamt – men fysisk stærkt – tysk hold. Overordnet betegnes spaniernes sejr som sejr for det smukke fodboldspil af toneangivende medier i ind- og udland. På spaniernes vej til finalen havde de slået det russiske landshold i semifinalen. Russernes hurtige og angrebsivrige spil var vel nok turneringens største positive overraskelse. Holdet, der altså måtte forlade turneringen inden finalen, bestod overvejende af relativt ukendte spillere fra den russiske liga. Med et slag blev mange af dem kendte og interessante for en lang række vesteuropæiske storklubber.

Hvad skete der ved EM-slutrunden i 2012?

· Værtsnation: Polen og Ukraine

· Deltagere: 16 hold deltog i slutrunden. De blev inddelt i puljer à fire hold, hvor puljevindere og puljetoere gik videre til kvartfinaler, semifinaler og finalen

· Vinder: Spanien vandt 4-0 over Italien

Den 14. EM-finale blev spillet den 1. juli på Olimpiysky National Sports Complex i Kiev. Målscorerne i finalen var: David Silva (14 min), Jordi Alba (41 min), Fernando Torres (84 min) og Juan Mata (88 min). Med titlen som Europamestre 2012 skrev Spanien EM-historie, da de hermed blev det første hold nogensinde, der har vundet EM to slutrunder i træk. Samtidig er Spanien regerende verdensmestre, hvilket gav dem endnu en rekord, da der heller ikke er noget andet hold nogensinde, der har formået at vinde to Europamesterskaber og et Verdensmesterskab inden for fire år. Den spanske midtbanespiller Andrés Iniesta blev af UEFA kåret som slutrundens bedste spiller. 

Hvordan gik det Danmark i EURO 2012?

Med en 1-0’s sejr over Holland, med mål af Michael Krohn-Dehli, åbnede Danmark for første gang nogensinde EM-slutrunden med en sejr. Det var derudover første gang Danmark slog Holland siden semifinalen ved EM i 1992, året hvor vi løb med titlen som Europamestre. Det var tilmed en sejr, som fik den tidligere hollandske stjerne Ruud Gullit til at kalde Danmark for ”turneringens overraskelse indtil nu” på sin twitterprofil. Men sejrsmæssigt blev overraskelsen ved det. For Danmark tabte både sin anden og tredje kamp i de indledende runder. Danmarks anden kamp i de indledende runder, kampen mod Portugal, var en gyser, hvor resultatet blev 3-2 til Portugal. Portugal var foran med to mål, da den danske førsteangriber Nicklas Bendtner scorer Danmarks første mål. Målscoren fra kampen mod Holland, Michael Krohn-Dehli, scorer Danmarks andet mål i kampen og fik herved udlignet inden holdene gik til pause. Men i kampens 87’ minut scorer den portugisiske midtbanespiller Silvestre Varela endnu et mål for portugiserne, og det mål bliver kampens sidste. Danmarks sidste kamp i de indledende runder, kampen mod Tyskland, endte 2-1 til tyskerne. Ligesom kampen mod Portugal formåede Danskerne at udligne, med en scoring af Nicklas Bendtner, efter tyskernes første mål, men det var desværre ikke nok. Da det blev tyskerne, der efterfølgende satte sejrsmålet i kassen. Med én sejr og to tabte kampe formåede Danmark ikke at få nok point til at gå videre til kvartfinalerne. 

Hvilke EM-topscorere findes der?

Ved EM-turneringen i 1980 skete der et markant skift i turneringsstrukturen – fra fire til otte deltagende hold – hvilket betød, at holdene i slutrunderne fra og med 1980 spillede flere kampe i slutrundeturneringen. I tiden inden denne ændring skulle de deltagende lande igennem en række knald-eller-fald kampe for at nå frem til slutrundeturneringen. Turneringens topscorer blev i disse turneringer dén spiller, der sammenlagt havde scoret flest gange i kvalifikationskampene og i slutrundekampene. Efter 1980 blev det alene slutrundekampene, der gav grundlag for at kåre en EM-topscorer.

Alle tiders EM-topscorer er danske Ole Madsen, der i hele turneringen i 1964 scorede 11 mål, og tyske Gerd Müller, der i hele turneringen i 1972 ligeledes scorede 11 mål. Ved den seneste EM-slutrunde i Schweiz og Østrig blev topscoreren spanieren David Villa, der scorede fire gange i slutrundeturneringen. 

Hvad er Danmarks EM-historie?

Det danske landshold deltog i den første EM-turnering – dengang kaldet Nations Cup – der blev afsluttet i 1960. Landsholdet deltog i kvalifikationen til den næste slutrundeturnering, der skulle spilles i 1964, og ved et ufatteligt held ved lodtrækningen lykkedes det danskerne at spille sig frem til de afsluttende kampe mellem turneringens tilbageværende hold. Mens fodboldstormagter som England, Frankrig, Tjekkoslovakiet og DDR trak hinanden i de indledende runder, afgjorde lodtrækningen, at Danmark skulle møde lilleputnationerne Malta, Albanien og Luxembourg. Efter samlede sejre over disse tre landshold kvalificerede det danske landshold sig til slutrundeturneringen i Spanien, der bestod af fire kampe, hvor danskerne tabte til Sovjetunionen og Ungarn.

I 1984 deltog Danmark igen i slutrundeturneringen, der blev spillet i Frankrig. I den indledende runde blev det til et 1-0-nederlag til de franske værter, mens det blev til danske sejre i de to andre kampe – 5-0 over Jugoslavien og 3-2 over Belgien. Dermed var danskerne klar til semifinalen, hvor holdet skulle møde Spanien. Opgøret endte 1-1 efter ordinær spilletid, og da der ikke blev scoret i den forlængede spilletid, skulle kampen afgøres ved straffesparkkonkurrence. Afslutningen blev højdramatisk, og konkurrencen blev afgjort, da den danske angriber Preben Elkjær misbrugte sit straffespark og dermed sendte Spanien i finalen.

I 1992 blev slutrundeturneringen afholdt i Sverige, og Danmark kunne for første gang hjemføre sejrstrofæet. Det danske landshold, der oprindeligt ikke havde kvalificeret sig til turneringen, kom med i sidste øjeblik, da det jugoslaviske landshold blev udelukket af politiske grunde. I den indledende runde vandt danskerne over Frankrig med 2-1, spillede uafgjort 0-0 med England og tabte 1-0 til Sverige. Det var lige netop nok til at sende holdet til semifinalen, hvor det hollandske landshold ventede. Begge hold scorede to gange, og afgørelsen skulle igen findes ved straffesparkkonkurrence. Her misbrugte den hollandske stjerneangriber Marco van Basten sit straffespark, og den danske midtbanespiller Kim Christofte scorede til slutresultatet 7-6. I finalekampen vandt Danmark 2-0 over Tyskland på mål af midtbanespillerne John 'Faxe' Jensen og Kim Vilfort. 

Hvem har magten i UEFA?

Fra den 9. maj 2016 til den 14. september 2016 er UEFA uden fungerende præsident. Den tidligere franske stjernespiller Michel Platini  overtog i 2007 posten som præsident for UEFA fra svenskeren Lennart Johanson. Johanson havde siddet i det magtfulde præsidentsæde siden 1990. Den store svensker stod i sin embedsperiode bag en række gennemgribende nyskabelser i UEFA-regi – blandt andet blev Europa Cup-turneringen for mesterhold omdannet til den kommercielle mastodont Champions League. Johansson fortsatte på posten, til han rundede 77 år og ifølge reglerne skulle træde tilbage. Herefter overtog Michel Platini den eftertragtede titel. Han besad præsidentposten frem til den 9. maj 2016, hvor han måtte træde tilbage som resultat af flere års anklager om korruption og en dom fra den etiske komité i Det Internationale Fodboldforbund, Fifa. Dommen lød oprindeligt på otte års karantæne fra alle fodboldaktiviteter, efter at det kom frem, at Michel Platini i 2011 havde modtaget en overførsel på to millioner schweizerfranc fra Sepp Blatter, daværende præsident i Det internationale Fodboldforbund (Fifa). Penge som Sepp Blatter hævdede at være betaling for arbejde, som Michel Platini havde udført for Fifa – en forklaring som der dog ikke var nogen, der købte.

Selv om det lykkedes Michel Platini at få nedsat sin straf fra først otte til seks år af Den Internationale Sportsdomstil CAS. Siden seks til fire års karantæne, meddelte hans advokat den 9. maj 2016, at han ville træde tilbage fra posten som præsident for UEFA. Det kan man læse i artiklen "Platini træder tilbage" på Tv2.dk. Den Europæiske Fodboldunion UEFA vil vælge en ny UEFA-præsident den 14. september, oplyser forbundet på sin hjemmeside. Indtil da vil posten ikke være besat, eftersom at Michel Platini er blevet idømt karantæne på fire år og er trådt tilbage som præsident. Den nye præsident vil blive valgt på UEFA-kongressen i græske Athen og skal sidde på posten frem til 2019. Den kommende præsident vil samtidig blive en af vicepræsidenterne i Det Internationale Fodboldforbund Fifa.    

Hvilken rolle spiller politik i EM-fodbold?

De europæiske stormagter konkurrerer på lige fod i EM-slutrunderne, men i artiklen ”Tor! Et monster i hvide trøjer og sorte shorts” bragt i Weekendavisen, peges der på, at ét lands fodboldhold spiller en helt særlig rolle: det tyske (se kilder). Artiklen fortæller, at det tyske landsholds første storhedstid fandt sted i 1930'erne, hvor Hitler og den øvrige nazistiske ledelse – skønt de foragtede det uberegnelige fodboldspil – brugte holdet ”som en kraftfuld, inspireret kølerfigur for den nationalsocialistiske ideologi”. Artiklen peger på, at det tyske landshold i lange perioder har virket som et altædende, tilsyneladende uovervindelig monster, der i hvide trøjer og sorte shorts har bevæget sig fra slutrunde til slutrunde. Det har gjort, at alle modstanderhold- og tilskuere møder tyskerne med en enorm nationalfølelse og en helt særlig fjendtlighed: ”Landsholdsfodbold er skabt til at markere forskelle, og ingen udløser så frådende og primitiv en chauvinisme hos modstanderlandet som Tyskland,” hedder det i artiklen.

Det tyske landshold er kendetegnet ved næsten altid at nå langt ved EM-slutrunder. Når det en sjælden gang sker, at holdet bliver slået tidligt ud af slutrundeturneringen, hoverer omverdenen højlydt. Et af de tydeligste eksempler er, ifølge ovenstående artikel, EM-slutrunden i 1984, hvor det tyske landshold ikke gik videre fra den indledende runde. Efter kampen skrev den franske avis Libération: ”Dette vilde dyr, som tysk fodbold er, fortjente denne aften at blive druknet i sin egen urin. Det tyske monster har overlevet alt for længe, i alt for mange spilleminutter, gennem alt for mange slutrunder”.

Op til EM 2012, som blev afholdt i Polen og Ukraine, var der stor debat om de europæiske regeringschefer skulle boykotte slutrunden pga. Ukraines manglende respekt for menneskerettigheder og den tvivlsomme retssag mod landets tidligere regeringschef Julia Timosjenko. En del statschefer valgte at blive hjemme, men den danske Kulturminister Uffe Elbæk holdt fast i sin deltagelse og udtalte, at han ikke ønskede at sammenblande sport og politik. Der var hos et flertal i Folketinget meget kritik af Kulturministerens beslutning, selvom ministeren også brugte besøget til at mødes med Amnesty International og ofre for tortur i landet. Flere af de danske partier, der mente Kulturministeren skulle boykotte EM, blev i medierne kaldt dobbeltmoralske, fordi de i 2008 ikke tøvede med at sende officielle repræsentanter til OL i Kina, til trods for de åbenlyse overtrædelser af menneskerettigheder. 

Hvor stor er tilskuerinteressen for EM-fodbold?

Der er en kolossal stor interesse for EM-slutrunderne. For det første er der alle de mange tusinde tilskuere, som følger kampene på stadion i værtslandene, og for det andet er der de mange millioner som kigger med på tv over hele verden. I artiklen ”EM-bold hitter på skærmen” bragt i Politiken fortælles det, at kampene i åbningsweekenden for EURO 2008 blev fulgt af flere danske tv-seere end tilfældet var i EURO 2004 og VM-slutrunden i 2006 – hvor Danmark deltog (se kilder). I snit så 577.000 seere åbningskampene i aftentimerne 2008, mens 475.000 aftenseere så med, da VM i startede i Tyskland i 2006.

EURO 2012, der blev afholdt i Polen og i Ukraine, tiltrak det højeste antal tilskuere til et EM nogensinde. Ifølge Ritzau havde i alt 1,4 millioner mennesker sikret sig adgang til slutrundens 31 kampe (se kilder). Det næsthøjeste antal tilskuere var under EM i England i 1996, hvor der var 1,27 millioner tilskuere på tribunerne. 

Hvor store er tv-indtægterne?

EM i fodbold er i dag – i selskab med andre mega-sportsbegivenheder som De Olympiske Lege og Tour de France – blevet en milliardforretning. Det udnytter UEFA til at skrue priserne på sponsor- og tv-rettigheder i vejret. Ifølge artiklen ”UEFA går efter tv-jackpot” i Jyllands-Posten solgte UEFA tv-rettighederne til EURO 2008 for 4,5 milliarder kroner til medieagenturet SportFive (se kilder). UEFA's direktør Lars-Christer Olsson vurderer i artiklen, at det svarer til en stigning i tv-indtægterne på 20 procent i forhold til EURO 2004. Tidligere var der ifølge artiklen ”Snart ruller Euro'en”, bragt i Information, tradition for, at tv-rettighederne havnede hos landsdækkende tv-kanaler for et noget mindre beløb (se kilder).  Således kostede rettighederne til EURO 2000 ’kun’ 530 millioner kroner.

Den enorme mediedækning gør slutrundeturneringerne meget attraktive for sponsorer, der leder efter et egnet sted at vise deres navn og produkter frem. Turneringen i 2008 havde ti hovedsponsorer, såkaldte globale sponsorer: Adidas, Canon, Carlsberg, Coca-Cola, Hyundai-Kia, JVC, Castrol, Continental, MasterCard og McDonald’s. Danske Carlsberg, der har været sponsor siden 1988, havde under EURO 2008 investeret i eneretten til at reklamere for ølprodukter. I artiklen ”KAMPAGNE: Carlsbergs største opgave”, bragt i Berlingske Tidende, fortælles det, at det danske ølfirma under slutrunden i 2008 kastede sig ud i det største sponsorat i virksomhedens historie (se kilder). Sponsoratet, der blev anslået til mellem 225 og 250 millioner kroner, skulle blandt andet profilere bryggeriet på det russiske og kinesiske marked. Det fortælles i artiklen, at især de asiatiske tv-seere for alvor har taget den europæiske form for fodbold til sig. Også til EM i fodbold 2012 var det store danske bryggeri blandt hovedsponsorerne.

Hvad fascinerer ved EM-fodbold?

I artiklen ”Velkommen”, bragt i Politiken, peges der på, at det er meget få oplevelser, der som EM-fodbold kan samle familier og lande over det meste af Europa (se kilder). Mens forskellige europapolitiske tiltag, beslutninger og traktater kan virke uvedkommende, så kan denne begivenheds toptunede atleter få tag i europæerne. I EM-turneringen er der plads til passion og nærvær, og nationale følelser kan flyde frit.

Den triumffølelse, der skyllede ind over Danmark efter EM-sejren i 1992, står for mange danskere som det mest lysende eksempel på den vældige nationalfølelse, som fodboldspillet kan vække. Fodboldeksperten Jens-Carl Kristensen fortæller i artiklen ”1992 – paradoksernes fodboldår”, bragt i Berlingske Tidende, at en del af euforien dengang skyldtes, at holdet var totalt undertippet, da de i 11. time blev inviteret til at deltage i turneringen på bekostning af det tidligere Jugoslavien: ”Trods det ultrakorte varsel, og deraf følgende mangel på ”tilfredsstillende” forberedelsestid, skrev Danmark det smukkeste H.C. Andersen-eventyr (se kilder). Landsholdet blev europamester for første gang nogensinde og henviste fodboldstormagter som England, Frankrig, Holland og Tyskland til skammekrogen. En hel verden måbede, mens folkets hyldest i de forrygende junidage ikke er set større på dansk grund siden 2. verdenskrig ved befrielsen efter den tyske besættelse.” Jens-Carl Kristensen opsummerer betydningen af denne skelsættende begivenhed i den danske idrætshistorie: ”Danmarks præstation har givet genlyd. Det er altid in, når storfavoritter fældes af en lilleput, der oven i købet er med på afbud. For det er en beundringsværdig bedrift at blive nr. 1 i de højest betalte boldartisters europæiske superliga.” 

Hvilke spillere har været de mest fascinerende?

Forfatteren og fodboldelskeren Benn Q. Holm har i bogen ”Verdens 25 bedste fodboldspillere” peget på en række spillere, der har været særligt fascinerende at følge i EM-turneringens historie (se kilder):

· Franz Beckenbauer: Vesttysklands elegante libero, der med sit fantastiske overblik og målgivende afleveringer var med til at vinde EM-trofæet til Vesttyskland i 1974.

· Michel Platini: Frankrigs lysende stjerne på et meget stærkt landshold var med til at skaffe pokalen til Frankrig i 1984. Han havde en fantastisk evne til at læse spillet, havde en fremragende sparketeknik og en næse for mål.

· Brian Laudrup: Danmarks elegante driblekonge, der var med til at sikre Danmark den berømte og meget overraskende sejr ved EM-turneringen i 1992. Med sine knivskarpe træk og lynhurtige antrit var han farlig for ethvert forsvar. 

Hvilken rolle spiller doping i EM-fodbold?

EM-slutrunderne er ikke plaget af doping på samme måde som eksempelvis den professionelle cykelsport. Men selv om problemet ikke virker så udbredt, så dukker der jævnligt sager op, hvor dopinganklager forbindes med EM-fodbold. Et af de mest markante tilfælde i nyere EM-historie omhandlede en af verdens dyreste og kendteste forsvarsspillere – engelske Rio Ferdinand. Ifølge artiklen ”Doping: EM uden Rio Ferdinand”, bragt i Politiken, udeblev Ferdinand fra en dopingtest i 2003 (se kilder). Det betød, at han blev idømt en længere udelukkelse, og det medførte, at han ikke kunne være med i EURO 2004.

I forbindelse med EURO 2008 blev der i alt foretaget 286 dopingprøver. Både under holdenes forberedelser og under selve turneringen. Alle disse prøver var negative.

Hvor bliver EM afholdt i 2016?

EM-slutrunden i 2016 kommer til at foregå i Frankrig, hvor turneringen bliver udvidet fra 16 til 24 hold. Det større antal af hold, der kæmper om Europamestertitlen, har mødt kritik flere steder. Blandt andet har fodboldkommentator Morten Bruun udtalt til Jyllands-Posten i artiklen ”Bruun: Ingen dynamitpuljer til EM i 2016”, at: ”Jeg kan simpelthen ikke se Spanien, Tyskland, England og Frankrig komme i nogen pulje, hvor de for alvor risikerer at blive slået ud. Derudover bliver det for nemt for de store lande, at kvalificere sig til slutrunden. De vil bruge mange kampe som træningskampe og vil derfor ikke vise os det ypperste” (se kilder).

”Man skal ikke bilde sig selv ind, at det her er besluttet ud fra et sportsligt hensyn. Det er et rent kommercielt tiltag. Man gør nok ikke slutrunden længere. Men der er til gengæld flere kampe per dag, og på den måde har UEFA jo pludselig tv-fladen næsten hele dagen i næsten hele Europa,” siger Morten Bruun.

Hvorfor deltager Danmark ikke i EM 2016?

Danmark var i gruppe med Albanien, Armenien, Portugal og Serbien i kampen om at kvalificere sig til slutrunden. Det lykkedes dog ikke Danmark at kvalificere sig til at spille med om Europamesterskabet i Frankrig i 2016, da det danske landshold spillede uafgjort med stillingen 2-2 til Sverige den 17. november 2015 og dermed sendte de blågule naboer til EM med kvalifikationsstillingen 4-3, hvorefter landsholdstræner Morten Olsen valgte med det samme at forlade trænerposten – en post som han bestred i 16 år og dermed som Europas længst fungerende landsholdstræner nogensinde. Det kan man blandt andet læse i artiklen ’Olsens katastrofe: Danmark ikke til EM’ i BT (se kilder). 

Hvordan er Euro 2016 helt unik for Island?

For islændingene udmærker Euro 2016 sig ved at være noget ganske særligt. Det er nemlig første gang nogensinde, at islændingene kan følge deres eget landsholds deltagelse i mesterskaberne. Islændingene sikrede sig deltagelse den 6. september 2015 på hjemmebane på nationalstadionet Laugardalsvöllur i Reykjavik, hvor over 10.000 forventningsfulde islændinge troppede op for at overvære kvalifikationskampen mod Kasakhstan, den næstsidste kamp i puljen. Men den skulle vise sig at blive nok, da kampen endte uden mål. 0-0-resultatet sikrede Island deltagelse ved EM-slutrunden i Frankrig fra kvalifikationspulje F sammen med Tjekkiet, og stadion eksploderede i jubelråb. I artiklen ’Granvoksne mænd græd, da Island kom til EM’ på Politiken.dk kan man læse om, hvordan granvoksne bomstærke islændinge med fuldskæg lod tårerne trille, efter at en årtier lang drøm gik i opfyldelse (se kilder), og om hvordan ekstatiske fans og landsholdsspillere efterfølgende sammen fejrede kvalifikationen på Ingolfstorg i centrum af Reykjavik.

Og ekstasen fortsætter. Cirka 30.000 islændinge svarende til en tiendedel af Islands befolkning rejste til Frankrig for at følge deres landshold ved EM-slutrunden forud for Islands første kamp mod Portugal.

”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Landsholdet og EM er det, alle taler om lige nu. Rigtig mange er allerede rejst til Frankrig. Det forventes, at mellem 25.000 og 30.000 tager af sted”, siger Vídir Sigurdsson, sportsjournalist på Islands store avis Morgunbladid, der i tredive år har udgivet årbogen ’Íslensk knattspyrna’ med faktastof og lister over alle fodboldkampe i Island i artiklen ’Islændinge strømmer til Frankrig i EM-eufori – sidste mand lukker og slukker’ på Politiken.dk (se kilder).

Island er det befolkningsmæssigt mindste land, der nogensinde har kvalificeret sig til en EM-slutrunde. Det er islændingenes svenske landsholdstræner 67-årige Lars Lagerbäck, der har ført landsholdet frem til kvalifikationen som træner for holdet siden oktober 2011.

”Jeg tror, at Island kommer til at stå stille under kampene. Jeg har svært ved at se mange gå på arbejde. Vi kommer til at få en kanonstøtte”, siger Lars Lagerbäck i artiklen ’Mirakelmageren bag Islands succes vil hade denne overskrift’ på Ekstrabladet.dk (se kilder).

Hvordan chikanerede russiske fans EM-turneringen?

Allerede før Rusland spillede sin første kamp mod England, raserede russiske Hooligans byen uden for stadion i Marseilles gader, hvor fansene blandt andet sendte flasker, restaurantborde, stole, parasoller og knytnæver gennem luften, mens de med tilråb og fornærmelser lagde op til slagsmål med grupper, de mødte undervejs. Under selve kampen eskalerede slagsmålene, og i alt 35 mennesker kom til skade på stadion. De fleste af dem englændere, mens 20 personer blev anholdt i forbindelse med kampen, som endte 1-1.

Seks engelske hooligans blev anholdt og idømt op mod tre måneders fængsel, mens to russere blev udvist af Frankrig, men uden fængselsstraf, da fransk politi ikke var i stand til at finde de skyldige, men indledte en omfattende jagt på 150 russiske hooligans.

De russiske fans voldsomme optræden udløste en betinget udelukkelse fra EM-turneringen i Frankrig til det russiske landshold.

Det er ikke første gang, men faktisk anden EM-slutrunde i træk, at russiske fans skaber problemer. Ved slutrunden i 2012 kostede de russiske hooligans opførsel landsholdet seks strafpoint, efter at de blandt andet flere gange havde fyrværkeri og ulovlige bannere med på stadion, mens de også stormede banen under en kamp mod Polen. Det kan man læse i artiklen "Ny voldsom video: Her går russiske hooligans amok i Marseilles" på TV2.dk (se kilder).

”Russerne balancerer virkelig på den sportslige afgrund her. Der skal ikke ret meget til, før at UEFA bare er nødt til at tage en konsekvens af det her. Det her er et signal til de her hooligans og det russiske fodboldforbund om, at hvis de overhovedet kan gøre noget for at stoppe det her, så skal de gøre det”, vurderer Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen i artiklen. 

Hvordan kan russiske hooligans hærgen ses som udtryk for storpolitik?

De russiske hooligans hærgen og blodige slagsmål i Marseilles har fået fremtrædende russiske politikeres offentlige opbakning. Kort efter at UEFA indledte en disciplinærsag og advarede om diskvalifikation fra EM-turneringen, skrev næstformanden for Ruslands parlament, Igor Lebedev, på twitter, at han ikke så noget problem i slåskampene i Marseilles.

”Tværtimod. Det er godt gået af vores drenge. Fortsæt sådan!”, skrev Igor Lebedev, som også sidder i bestyrelsen for det russiske fodboldforbund. Det kan man læse i artiklen ’Russiske toppolitikere støtter hooligans ved EM: Godt gået, drenge!’ i Berlingske Tidende (se kilder).

Af artiklen fremgår det også, at også Ruslands Kreml-loyale stats-TV har forsvaret de russiske hooligans og beskyldt englænderne for at være ansvarlige for volden, mens Ruslands forsvarsminister, Vitalij Mutko, i første omgang benægtede, at der havde været nogen slåskampe med russisk involvering, før han pludselig skiftede den linje ud med en beklagelse. Både volden i Marseilles og de russiske politikeres opbakning til gerningsmændene kan ses som en logisk følge af russisk fodboldkultur de seneste år, vurderer Marc Bennets, forfatter til bogen ’Football Dynamo’ om Ruslands genrejsning som fodboldnation efter Sovjetunionens sammenbrug i 1991.  

”Alle med tilknytning til det russiske fodboldmiljø vidste, at det ville slå gnister. Russiske hooligans har siden 1990'erne set det sådan, at de skulle bevise deres værd over for de engelske hooligans, fordi de tidligere var kendt som de mest voldelige. Derfor har det været en slags besættelse for de russiske grupper”, siger han i artiklen, som også forklarer, at hooligankulturen i mange østeuropæiske lande er tættere knyttet til politiske bevægelser end i Vesteuropa. For eksempel spillede velorganiserede fodboldfans en afgørende rolle i nabolandet Ukraine under Majdan-revolutionen i 2014. I Rusland har Kreml siden mindst 2006 forsøgt at bygge bro mellem Putins ungdomsbevægelser og fans af fodboldklubben Spartak for at have muskelmæssig opbakning ved potentielle politiske uroligheder.