Introduktion til Echelon

Citat
"Kommunikationsefterretninger, der omfatter skjult aflytning af udenlandsk kommunikation, har været praktiseret af næsten ethvert udviklet land, siden den internationale telekommunikation startede"
Den engelske journalist Duncan Cambell, som har studeret Echelon siden starten af 1980'erne, og som er forfatter til rapporten Aflytningsmuligheder 2000 (1)

Hvad er Echelon?

Echelon er betegnelsen for et automatiseret globalt overvågningskompleks, der opfanger, indsamler og bearbejder kommunikationsdata over hele verden. Det gøres ved hjælp af højteknologisk udstyr, der er i stand til at opfange signaler fra alle kommunikationsatelitter og radiobaseret kommunikation samt ved aflytning af kabelbåren kommunikation, herunder også undersøiske kabler. Echelon-systemet kan således opfange telefonsamtaler, mobiltelefonsamtaler, fax og e-mails og TV-billeder.
Ved hjælp af kraftige computere og såkaldte ordbogsprogrammer søges automatisk efter bestemte ord og sætninger i det indsamlede materiale, som kan sendes til nærmere analyse, hvis ordene forekommer.
Flere lande samarbejder om systemet, hvilket gør det muligt for efterretningstjenesterne at udveksle informationer, der skønnes relevante for samarbejdspartnerne.
Echelon er blot en del af den efterretningsvirksomhed, der foregår mellem de involverede lande, hvor også overvågning af militære anlæg og operationer indgår. Det unikke ved Echelon-projektet er, at det på grund af den trafik, der overvåges, retter sig mod civil kommunikation samt at det ved hjælp af sine ordbogsprogrammer kan målrettes mod bestemte aktiviteter (2,3)

Hvordan er Echolon samarbejdet begyndt?

De amerikanske og engelske efterretningstjenester indledte i 1940 et succesrigt samarbejde på signalefterretningsområdet, Sigint. Sigint bestod i opsamling og afkodning af tyske radiosignaler samt kodning og kryptering af egne informationer, som effektivt skjulte de Allieredes hensigter for Tyskland.
Samarbejdet blev formaliseret gennem en egentlig aftale i 1943.
Efter Anden Verdenskrig besluttede Commonwealthlandene Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand at indgå en tilsvarende aftale, som blev udmøntet i organisationen the Commonwealth SIGINT Organization under ledelse af den britiske signalefterretningstjeneste GCHQ, Government Communication Headquaters.
Formodentlig i 1947 besluttede Storbritannien og USA at indgå i et nyt samarbejde, der fik navnet UKUSA efter UK og USA.
De øvrige Commonwealth lande tilsluttede sig dette samarbejde, der er hjørnestenen i den verdensomspændende overvågning, som foregår via lyttestationer i de enkelte UKUSA lande, et samarbejde, der gennem Echelon muliggør målrettet overvågning og udveksling af informationer landene imellem.
I første omgang blev interessen rettet mod efterkrigstidens nye fjende, Sovjetunionen. Men med østblokkens kollaps i 1990 blev overvågningsvirksomheden ændret til at omfatte kriminelle, politiske og økonomiske mål (4)

Hvem deltager i Echelonsamarbejdet?

De fem lande, der har indgået UKUSA-aftalen, danner med deres overvågningsanlæg grundstenen i Echelon. Deres efterretningstjenester er:

  • National Security Agency, NSA, i USA, som er den udfarende kraft i Echelon-projektet. NSA blev oprettet i 1952 af Præsident Harry S. Truman og dets eksistens først blev indrømmet af den amerikanske regering i 1957. NSA beskæftiger alene i hovedkvarteret i Fort Meade på USA's østkyst omkring 25.000 mennesker, hvoriblandt findes lingvister og matematikere.
  • Government Communications Headquarters, GCHQ, i England, som er den tætteste samarbejdspartner.
  • Communications Security Establishment, CSE, som varetager opgaverne i Canada.
  • Defence Signals Directorate, DSD, som er den Australske signalefterretningstjeneste.
  • Government Communications Security Bureau, GCSB, som er New Zealands efterretningstjeneste.  

Herudover er der knyttet et antal tredje-parts lande til samarbejdet. Disse perifere samarbejdspartnere foretager ikke direkte overvågning, men modtager efterretninger fra hovedaktørerne.
Blandt disse lande angives at være Danmark, Norge, Tyskland, Italien, Grækenland, Tyrkiet, samt i Asien, Japan, Thailand og Sydkorea (1,2)  

Hvad er global overvågning?

Overvågning af international kommunikation kan kun finde sted, hvis efterretningstjenesterne kan få adgang til de kommunikationskanaler, de ønsker at undersøge. Det sker med eller uden de såkaldte netværksoperatørers vidende.
Så tidligt som 1919 forsøgte den britiske regering at presse kommercielle amerikanske kabelselskaber til at give adgang til alle oversøiske telegrammer til og fra USA, og så sent som under en retssag i 1997 kom det britiske teleselskab British Telecom uforvarende til at afsløre, at de tre optiske hovedkabler i England, hvorigennem kommunikation til og fra England foregår, alle passerer den amerikanske efterretningstjeneste NSA's lyttestation Menwith Hill i Yorkshire, England.
Bortset fra direkte linier - kabler - over land var radiobaserede systemer den mest almindelige form for telekommunikation op til 1960. Radiobaserede systemer har en rækkevidde på mange tusinde kilometer og er nemme at aflytte med store cirkulære antenneanlæg, som opfanger radiobølgerne. Systemerne er stadig vigtige kommunikationskanaler inden for militæret.
Med fremkomsten af kommunikationssatelliter i starten af 1970'erne begyndte en ny form for overvågning, som krævede store tekniske anlæg med paraboler placeret flere steder i verden. Da en meget stor del af verdens kommunikation foregår via disse satellitter, vil det samarbejde, der foregår i Echelon-projektet, kunne opsnappe kommunikation fra det meste af jordkloden.
I dag foregår megen civil kommunikation via Internettet. Det er ikke vanskeligt at opfange informationer herfra. Den letteste måde er at indsamle data fra internetknudepunkter hos de store internetudbydere enten efter aftale eller uden deres vidende. NSA har adskillige aflytningssteder i USA, blandt andet hos teleselskabet Ameritech, som ejer Tele Danmark. Dette er bekræftet af Tele Danmarks koncernsikkerhedschef Jørgen Bo Madsen (1,2,3)

Hvilke kilder findes om Echelon?

Echelon samarbejdet er ikke officielt bekræftet af de involverede lande. Efterretningsvirksomhed er altid omfattet af stort hemmelighedskræmmeri, så primære kilder i form af officielle udtalelser er sjældne, ligesom dokumenter oftest er hemmeligtstemplede og derfor ikke tilgængelige for menigmand.
En stor del af den viden, der findes i dag, bygger på nogle få journalisters ihærdige arbejde, som ud over fotodokumentation omfatter fremskaffelse af vanskeligt tilgængelige dokumenter.
Specielt skal nævnes den engelske journalist Duncan Cambell, som har studeret Echelon siden starten af 1980'erne og som er forfatter til rapporten Aflytningsmuligheder 2000, Interception Capabilities 2000. Derudover kan nævnes den New Zealandske fysiker og journalist Nicky Hager, der i 1996 udgav bogen Secret Power, som afdækker New Zealands rolle i Echelon samarbejdet. I bogen interviewer Hager 50 personer med tilknytning til den New Zealandske efterretningstjenste.
To højtstående personer har offentligt bekræftet, at der foregår global overvågning. I 1999 udtalte den forhenværende chef for den australske efterretningstjeneste Martin Brady til australsk TV, at den australske efterretningstjeneste rutinemæssigt opsnapper satellitbaseret telefax-, telefon- og e-mailkommunikation over Det Indiske Ocean og Stillehavet og sender det til GCHQ og NSA.
I en artikel i avisen Wall Street Journal skrev den tidligere CIA-chef James Woolsey, at USA spionerede mod Europa og angav som årsag, at europæisk industri benytter sig af bestikkelse for at kunne begå sig i konkurrencen med den amerikanske industri.
Den uafhængige amerikanske institution National Security Archive har frigivet to dokumenter fra henholdsvis 1991 og 1995, som omhandler efterretningsvirksomhed, hvori navnet Echelon benyttes.
Herudover findes en del interviews med personer, der tidligere har været tilknyttet forskellige efterretningstjenester, men som alle er ophørt med deres virke.
En af dem, amerikaneren Margaret Newsham, der arbejdede for firmaet Lockheed Martin, har berettet om, hvordan hun i 1970'erne var med til at opbygge de programmer, der behandler indsamlede data på Menwith Hill lyttestationen i England.
Ligeledes har to tidligere canadiske efterretningsfolk, Mike Frost og Fred Stock, fortalt om deres arbejde, som omfattede aflytning af allierede lande, græsrodsbevægelser og politikere.
Dele af Echelon-systemet bygger på opsamling af signaler fra satelitter og radiobaseret kommunikation på jorden, hvilket kræver omfattende anlæg i form af paraboler og antenner. Disse anlægs tilstedeværelse er dokumenteret i form af fotografier (2,4,5,6,7,8,9)

Hvad er kritikken af Echelon?

De fleste lande indrømmer, at de udfører forskellige former for overvågningsvirksomhed.
Det har både de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA gjort, ligesom den danske forsvarsminister indrømmer, at Danmark har lytteanlæg, der kan opfange kommunikation fra andre lande.
Signalovervågning er ofte begrundet med hensynet til det enkelte lands sikkerhed. Det vil sige, man indsamler oplysninger om andre landes militære dispositioner, for eksempel ved hjælp af radarovervågning eller aflytning af radiokommunikation, eller man aflytter kommunikationen til og fra landes ambassader.
Problemet med overvågning via Echelon er, at den overvågede kommunikationstrafik indeholder kommunikation af både militær og civil karakter.
Sagt anderledes, når man aflytter kabelkommunikationen mellem USA og Europa eller henter signalerne fra kommunikationssatelitter, som håndterer telefonsamtaler, e-mails og internettrafik, fax, TV-billeder, får man også den civile kommunikation med.
Begrundelsen får at overvåge denne trafik, er bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, narkotikahandel og terrorisme. Ifølge den tidligere canadiske efterretningsmand Mike Frost er dette også en plausibel årsag. Uden Echelon ville man eksempelvis ikke have fanget den internationale terrorist Carlos også kaldet Sjakalen, mener han.
Men det er også muligt at overvåge anden kommunikation, eksempelvis mellem virksomheder, hvilket kan bruges som industrispionage, eller kommunikation mellem politikere.
Borgernes retssikkerhed er i fare, når der ikke kan føres parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne, hvilket er vanskeligt, når de deles om opgaverne og umuligt, når deres virksomhed ikke lægges frem (1,2,7)

Hvad er Sigint og Comint?

To centrale forkortelser går igen, når man beskæftiger sig med efterretningsvirksomhed.
Forkortelsen Sigint står for Signals Intelligence på dansk kaldet Signalefterretninger.
Området anses for et af de væsentligste for efterretningstjenesterne og er betegnelsen for aktiviteter, hvor man overvåger og opsamler signaler, der kan kaste lys over eksempelvis en anden nations diplomatiske, videnskabelige, militære eller økonomiske planer. Overvågning af enkelte hændelser såsom opsendelse af raketter og afprøvning af atomvåben kan ligeledes indgå i overvågningen.
Signalefterretninger opdeles i flere underkategorier, hvor de væsentligste er:

  • Kommunikationsefterretninger, COMINT.
  • Elektroniske efterretninger, ELINT.
  • Radarefterretninger, RADINT.

NSA definerer COMINT som "tekniske og efterretningsmæssige oplysninger opsnappet fra udenlandsk kommunikation af andre end den påtænkte modtager". Echelon-samarbejdet omfatter kategorien COMINT.
Eksempler på ELINT er opsamling af signaler, der stammer fra radaranlæg, mens RADINT er overvågning ved hjælp af radarudstyr. Disse signalefterretningsområder knytter sig primært til militære aktiviteter (1)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

30 meter parabolantenne, Morwenstow, England. Cyber-Rights & Cyber-Liberties (UK).

http://www.cyber-rights.org/interception/stoa/bude_5.jpg

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Campbell, Duncan: Aflytningsmuligheder 2000: Rapport til Europa-Parlamentets Generaldirektør for Forskning (STOA). Forskningsministeriets hjemmeside. April 1999. Dansk og engelsk tekst.
Rapporten gennemgår både baggrunden for og omfanget af Echelonsamarbejdet. Meget omfattende. Teknisk afsnit på engelsk.

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Echelonwatch. Administreret af ACLU Freedom Network, The American Civil Liberties Union i samarbejde med the Free Congress Foundation, the Electronic Privacy Information Center, Cyber-Rights and Cyber-Liberties (UK) and the Omega Foundation. Engelsk tekst.
Amerikansk side redigeret af 5 af de toneangivende interesseorganisationer, der beskæftiger sig med problemerne omkring borgernes rettigheder. Overskuelig oversigt.

http://www.echelonwatch.org/

Kilder

  1. Cambell, Duncan: Aflytningsmuligheder 2000: Rapport til Europaparlamentets Generaldirektør for Forskning. April 1999.
  2. Patrick S. Poole, Echelon, The NSA's Global spying Network, part one.
  3. Knudsen, Jesper: Frygt for aflytning af Tele Danmark. - Information. - 1999-09-13.
  4. Elkjær, Bo: Echelon var mit barn. Bo Elkjær, Kenan Seeberg. - Ekstra Bladet. - 1999-11-17.
  5. Elkjær, Bo: Jeg solgte mit liv til Big Brother. Bo Elkjær, Kenan Seeberg. - Ekstra Bladet. - 1999-11-18.
  6. Nielsen, Jakob: Spionen der sprang ud af sit skjul. - Politiken. - 2000-03-26.
  7. Ulveman, Michael: Den hemmelige etage. - Jyllands Posten. - 2000-04-02.
  8. Kristiansen, Tomas: Spion blandt venner. - Berlingske Tidende. - 2000-04-02.
  9. Burcharth, Martin: Echelon afsløret. - Information. - 1999-09-11.
  10. Hans Hækkerup, forespørgselsdebat i folketinget. - 1999-12-09.