Echelon - historisk baggrund

Artikel type
faktalink
bibliotekar Stig Merrild Madsen, DBC. 2000
Main image
Echelon's hovedkvarter i Cheltenham 150 km vest for London.
Echelon's hovedkvarter i Cheltenham 150 km vest for London.
Foto: Martyn Hayhow / Scanpix

Echelon er betegnelsen for et automatiseret globalt overvågningskompleks, der opfanger, indsamler og bearbejder kommunikationsdata over hele verden. Det gøres ved hjælp af højteknologisk udstyr, der er i stand til at opfange signaler fra alle kommunikationsatelitter og radiobaseret kommunikation samt ved aflytning af kabelbåren kommunikation, herunder også undersøiske kabler. Echelon-systemet kan således opfange telefonsamtaler, mobiltelefonsamtaler, fax og e-mails og TV-billeder.

Ved hjælp af kraftige computere og såkaldte ordbogsprogrammer søges automatisk efter bestemte ord og sætninger i det indsamlede materiale, som kan sendes til nærmere analyse, hvis ordene forekommer.

Flere lande samarbejder om systemet.

 

Introduktion til Echelon

"Kommunikationsefterretninger, der omfatter skjult aflytning af udenlandsk kommunikation, har været praktiseret af næsten ethvert udviklet land, siden den internationale telekommunikation startede"
Den engelske journalist Duncan Cambell, som har studeret Echelon siden starten af 1980'erne, og som er forfatter til rapporten Aflytningsmuligheder 2000 (1)

Hvad er Echelon?

Echelon er betegnelsen for et automatiseret globalt overvågningskompleks, der opfanger, indsamler og bearbejder kommunikationsdata over hele verden. Det gøres ved hjælp af højteknologisk udstyr, der er i stand til at opfange signaler fra alle kommunikationsatelitter og radiobaseret kommunikation samt ved aflytning af kabelbåren kommunikation, herunder også undersøiske kabler. Echelon-systemet kan således opfange telefonsamtaler, mobiltelefonsamtaler, fax og e-mails og TV-billeder.
Ved hjælp af kraftige computere og såkaldte ordbogsprogrammer søges automatisk efter bestemte ord og sætninger i det indsamlede materiale, som kan sendes til nærmere analyse, hvis ordene forekommer.
Flere lande samarbejder om systemet, hvilket gør det muligt for efterretningstjenesterne at udveksle informationer, der skønnes relevante for samarbejdspartnerne.
Echelon er blot en del af den efterretningsvirksomhed, der foregår mellem de involverede lande, hvor også overvågning af militære anlæg og operationer indgår. Det unikke ved Echelon-projektet er, at det på grund af den trafik, der overvåges, retter sig mod civil kommunikation samt at det ved hjælp af sine ordbogsprogrammer kan målrettes mod bestemte aktiviteter (2,3)

Hvordan er Echolon samarbejdet begyndt?

De amerikanske og engelske efterretningstjenester indledte i 1940 et succesrigt samarbejde på signalefterretningsområdet, Sigint. Sigint bestod i opsamling og afkodning af tyske radiosignaler samt kodning og kryptering af egne informationer, som effektivt skjulte de Allieredes hensigter for Tyskland.
Samarbejdet blev formaliseret gennem en egentlig aftale i 1943.
Efter Anden Verdenskrig besluttede Commonwealthlandene Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand at indgå en tilsvarende aftale, som blev udmøntet i organisationen the Commonwealth SIGINT Organization under ledelse af den britiske signalefterretningstjeneste GCHQ, Government Communication Headquaters.
Formodentlig i 1947 besluttede Storbritannien og USA at indgå i et nyt samarbejde, der fik navnet UKUSA efter UK og USA.
De øvrige Commonwealth lande tilsluttede sig dette samarbejde, der er hjørnestenen i den verdensomspændende overvågning, som foregår via lyttestationer i de enkelte UKUSA lande, et samarbejde, der gennem Echelon muliggør målrettet overvågning og udveksling af informationer landene imellem.
I første omgang blev interessen rettet mod efterkrigstidens nye fjende, Sovjetunionen. Men med østblokkens kollaps i 1990 blev overvågningsvirksomheden ændret til at omfatte kriminelle, politiske og økonomiske mål (4)

Hvem deltager i Echelonsamarbejdet?

De fem lande, der har indgået UKUSA-aftalen, danner med deres overvågningsanlæg grundstenen i Echelon. Deres efterretningstjenester er:

  • National Security Agency, NSA, i USA, som er den udfarende kraft i Echelon-projektet. NSA blev oprettet i 1952 af Præsident Harry S. Truman og dets eksistens først blev indrømmet af den amerikanske regering i 1957. NSA beskæftiger alene i hovedkvarteret i Fort Meade på USA's østkyst omkring 25.000 mennesker, hvoriblandt findes lingvister og matematikere.
  • Government Communications Headquarters, GCHQ, i England, som er den tætteste samarbejdspartner.
  • Communications Security Establishment, CSE, som varetager opgaverne i Canada.
  • Defence Signals Directorate, DSD, som er den Australske signalefterretningstjeneste.
  • Government Communications Security Bureau, GCSB, som er New Zealands efterretningstjeneste.  

Herudover er der knyttet et antal tredje-parts lande til samarbejdet. Disse perifere samarbejdspartnere foretager ikke direkte overvågning, men modtager efterretninger fra hovedaktørerne.
Blandt disse lande angives at være Danmark, Norge, Tyskland, Italien, Grækenland, Tyrkiet, samt i Asien, Japan, Thailand og Sydkorea (1,2)  

Hvad er global overvågning?

Overvågning af international kommunikation kan kun finde sted, hvis efterretningstjenesterne kan få adgang til de kommunikationskanaler, de ønsker at undersøge. Det sker med eller uden de såkaldte netværksoperatørers vidende.
Så tidligt som 1919 forsøgte den britiske regering at presse kommercielle amerikanske kabelselskaber til at give adgang til alle oversøiske telegrammer til og fra USA, og så sent som under en retssag i 1997 kom det britiske teleselskab British Telecom uforvarende til at afsløre, at de tre optiske hovedkabler i England, hvorigennem kommunikation til og fra England foregår, alle passerer den amerikanske efterretningstjeneste NSA's lyttestation Menwith Hill i Yorkshire, England.
Bortset fra direkte linier - kabler - over land var radiobaserede systemer den mest almindelige form for telekommunikation op til 1960. Radiobaserede systemer har en rækkevidde på mange tusinde kilometer og er nemme at aflytte med store cirkulære antenneanlæg, som opfanger radiobølgerne. Systemerne er stadig vigtige kommunikationskanaler inden for militæret.
Med fremkomsten af kommunikationssatelliter i starten af 1970'erne begyndte en ny form for overvågning, som krævede store tekniske anlæg med paraboler placeret flere steder i verden. Da en meget stor del af verdens kommunikation foregår via disse satellitter, vil det samarbejde, der foregår i Echelon-projektet, kunne opsnappe kommunikation fra det meste af jordkloden.
I dag foregår megen civil kommunikation via Internettet. Det er ikke vanskeligt at opfange informationer herfra. Den letteste måde er at indsamle data fra internetknudepunkter hos de store internetudbydere enten efter aftale eller uden deres vidende. NSA har adskillige aflytningssteder i USA, blandt andet hos teleselskabet Ameritech, som ejer Tele Danmark. Dette er bekræftet af Tele Danmarks koncernsikkerhedschef Jørgen Bo Madsen (1,2,3)

Hvilke kilder findes om Echelon?

Echelon samarbejdet er ikke officielt bekræftet af de involverede lande. Efterretningsvirksomhed er altid omfattet af stort hemmelighedskræmmeri, så primære kilder i form af officielle udtalelser er sjældne, ligesom dokumenter oftest er hemmeligtstemplede og derfor ikke tilgængelige for menigmand.
En stor del af den viden, der findes i dag, bygger på nogle få journalisters ihærdige arbejde, som ud over fotodokumentation omfatter fremskaffelse af vanskeligt tilgængelige dokumenter.
Specielt skal nævnes den engelske journalist Duncan Cambell, som har studeret Echelon siden starten af 1980'erne og som er forfatter til rapporten Aflytningsmuligheder 2000, Interception Capabilities 2000. Derudover kan nævnes den New Zealandske fysiker og journalist Nicky Hager, der i 1996 udgav bogen Secret Power, som afdækker New Zealands rolle i Echelon samarbejdet. I bogen interviewer Hager 50 personer med tilknytning til den New Zealandske efterretningstjenste.
To højtstående personer har offentligt bekræftet, at der foregår global overvågning. I 1999 udtalte den forhenværende chef for den australske efterretningstjeneste Martin Brady til australsk TV, at den australske efterretningstjeneste rutinemæssigt opsnapper satellitbaseret telefax-, telefon- og e-mailkommunikation over Det Indiske Ocean og Stillehavet og sender det til GCHQ og NSA.
I en artikel i avisen Wall Street Journal skrev den tidligere CIA-chef James Woolsey, at USA spionerede mod Europa og angav som årsag, at europæisk industri benytter sig af bestikkelse for at kunne begå sig i konkurrencen med den amerikanske industri.
Den uafhængige amerikanske institution National Security Archive har frigivet to dokumenter fra henholdsvis 1991 og 1995, som omhandler efterretningsvirksomhed, hvori navnet Echelon benyttes.
Herudover findes en del interviews med personer, der tidligere har været tilknyttet forskellige efterretningstjenester, men som alle er ophørt med deres virke.
En af dem, amerikaneren Margaret Newsham, der arbejdede for firmaet Lockheed Martin, har berettet om, hvordan hun i 1970'erne var med til at opbygge de programmer, der behandler indsamlede data på Menwith Hill lyttestationen i England.
Ligeledes har to tidligere canadiske efterretningsfolk, Mike Frost og Fred Stock, fortalt om deres arbejde, som omfattede aflytning af allierede lande, græsrodsbevægelser og politikere.
Dele af Echelon-systemet bygger på opsamling af signaler fra satelitter og radiobaseret kommunikation på jorden, hvilket kræver omfattende anlæg i form af paraboler og antenner. Disse anlægs tilstedeværelse er dokumenteret i form af fotografier (2,4,5,6,7,8,9)

Hvad er kritikken af Echelon?

De fleste lande indrømmer, at de udfører forskellige former for overvågningsvirksomhed.
Det har både de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA gjort, ligesom den danske forsvarsminister indrømmer, at Danmark har lytteanlæg, der kan opfange kommunikation fra andre lande.
Signalovervågning er ofte begrundet med hensynet til det enkelte lands sikkerhed. Det vil sige, man indsamler oplysninger om andre landes militære dispositioner, for eksempel ved hjælp af radarovervågning eller aflytning af radiokommunikation, eller man aflytter kommunikationen til og fra landes ambassader.
Problemet med overvågning via Echelon er, at den overvågede kommunikationstrafik indeholder kommunikation af både militær og civil karakter.
Sagt anderledes, når man aflytter kabelkommunikationen mellem USA og Europa eller henter signalerne fra kommunikationssatelitter, som håndterer telefonsamtaler, e-mails og internettrafik, fax, TV-billeder, får man også den civile kommunikation med.
Begrundelsen får at overvåge denne trafik, er bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, narkotikahandel og terrorisme. Ifølge den tidligere canadiske efterretningsmand Mike Frost er dette også en plausibel årsag. Uden Echelon ville man eksempelvis ikke have fanget den internationale terrorist Carlos også kaldet Sjakalen, mener han.
Men det er også muligt at overvåge anden kommunikation, eksempelvis mellem virksomheder, hvilket kan bruges som industrispionage, eller kommunikation mellem politikere.
Borgernes retssikkerhed er i fare, når der ikke kan føres parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne, hvilket er vanskeligt, når de deles om opgaverne og umuligt, når deres virksomhed ikke lægges frem (1,2,7)

Hvad er Sigint og Comint?

To centrale forkortelser går igen, når man beskæftiger sig med efterretningsvirksomhed.
Forkortelsen Sigint står for Signals Intelligence på dansk kaldet Signalefterretninger.
Området anses for et af de væsentligste for efterretningstjenesterne og er betegnelsen for aktiviteter, hvor man overvåger og opsamler signaler, der kan kaste lys over eksempelvis en anden nations diplomatiske, videnskabelige, militære eller økonomiske planer. Overvågning af enkelte hændelser såsom opsendelse af raketter og afprøvning af atomvåben kan ligeledes indgå i overvågningen.
Signalefterretninger opdeles i flere underkategorier, hvor de væsentligste er:

  • Kommunikationsefterretninger, COMINT.
  • Elektroniske efterretninger, ELINT.
  • Radarefterretninger, RADINT.

NSA definerer COMINT som "tekniske og efterretningsmæssige oplysninger opsnappet fra udenlandsk kommunikation af andre end den påtænkte modtager". Echelon-samarbejdet omfatter kategorien COMINT.
Eksempler på ELINT er opsamling af signaler, der stammer fra radaranlæg, mens RADINT er overvågning ved hjælp af radarudstyr. Disse signalefterretningsområder knytter sig primært til militære aktiviteter (1)  

Illustrationer

Under illustrationer henvises til enkelte billeder på Internettet som for eksempel en tegning eller et foto. Samlinger af illustrationer som for eksempel gallerier skal findes under videre links. Billederne er udvalgt efter søgning på Internettet for at supplere og/eller visualisere faktaoplysningerne.

30 meter parabolantenne, Morwenstow, England. Cyber-Rights & Cyber-Liberties (UK).

http://www.cyber-rights.org/interception/stoa/bude_5.jpg

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Campbell, Duncan: Aflytningsmuligheder 2000: Rapport til Europa-Parlamentets Generaldirektør for Forskning (STOA). Forskningsministeriets hjemmeside. April 1999. Dansk og engelsk tekst.
Rapporten gennemgår både baggrunden for og omfanget af Echelonsamarbejdet. Meget omfattende. Teknisk afsnit på engelsk.
http://web.archive.org/web/20050309042332/http://www.fsk.dk/fsk/div/interception/aflytningcampbellsrapportpaadanskversion2.htm

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Echelonwatch. Administreret af ACLU Freedom Network, The American Civil Liberties Union i samarbejde med the Free Congress Foundation, the Electronic Privacy Information Center, Cyber-Rights and Cyber-Liberties (UK) and the Omega Foundation. Engelsk tekst.
Amerikansk side redigeret af 5 af de toneangivende interesseorganisationer, der beskæftiger sig med problemerne omkring borgernes rettigheder. Overskuelig oversigt.

http://www.echelonwatch.org/

Kilder

  1. Cambell, Duncan: Aflytningsmuligheder 2000: Rapport til Europaparlamentets Generaldirektør for Forskning. April 1999.
  2. Patrick S. Poole, Echelon, The NSA's Global spying Network, part one.
  3. Knudsen, Jesper: Frygt for aflytning af Tele Danmark. - Information. - 1999-09-13.
  4. Elkjær, Bo: Echelon var mit barn. Bo Elkjær, Kenan Seeberg. - Ekstra Bladet. - 1999-11-17.
  5. Elkjær, Bo: Jeg solgte mit liv til Big Brother. Bo Elkjær, Kenan Seeberg. - Ekstra Bladet. - 1999-11-18.
  6. Nielsen, Jakob: Spionen der sprang ud af sit skjul. - Politiken. - 2000-03-26.
  7. Ulveman, Michael: Den hemmelige etage. - Jyllands Posten. - 2000-04-02.
  8. Kristiansen, Tomas: Spion blandt venner. - Berlingske Tidende. - 2000-04-02.
  9. Burcharth, Martin: Echelon afsløret. - Information. - 1999-09-11.
  10. Hans Hækkerup, forespørgselsdebat i folketinget. - 1999-12-09.

Teknikken bag Echelon

"Comint-opsamling kan ikke finde sted, med mindre opsamlingsbureaet får adgang til de kommunikationskanaler, de ønsker at undersøge. Information om de metoder, der anvendes til at få adgang er ligesom data om brydning af koder de mest beskyttede informationer i en hvilken som helst Comint-organisation. Adgang fås både med og uden netværksoperatørenes deltagelse eller samarbejde"
Den engelske journalist Duncan Cambell, som har studeret Echelon siden starten af 1980'erne, og som er forfatter til rapporten Aflytningsmuligheder 2000(1)

Hvad kan Echelon opfange?

  • Opsamling af signaler fra rummet
    Echelon-systemet er i stand til at aflytte den telekommunikation, der sendes via satellitter, der kredser om ækvator og som håndterer telefonsamtaler, mobiltelefoni, telefax, levende billeder og i stigende grad internettrafik. Denne trafik sendes som mikrobølger.
    Intelsat, som driver 19 satellitter, er et privat firma, der på almindelige kommercielle vilkår sælger kommunikation via deres satellitter. Kommunikationen er primær civil, men også diplomatisk kommunikation transmitteres.
    Den nyeste generation af disse satellitter er i stand til at håndtere 90.000 samtidige telefonopkald.
    Signalerne fra disse satellitter opsamles af de fem deltagere i UKUSA-samarbejdet fra lytteanlæg placeret forskellige steder på jorden.  
  • Kommunikation i kabler
    Den kabelbårne kommunikation, der foregår mellem USA og Europa, aflyttes hos telefirmaerne, eller man opfanger signalerne, hvor de "går i land", idet de ofte sendes videre fra de undersøiske kabler som mikrobølger.
    Allerede fra 1945 aflyttede NSA's forgængere kommunikationen fra de store kabelselskaber, en aktivitet der fortsatte under kodenavnet SHAMROCK, indtil det blev kendt for offentligheden i 1975 i forbindelse med Watergate-undersøgelserne.  
  • Mikrobølgekommunikation
    Meget af den kommunikation, der sendes via mikrobølger på jorden, hvilket er både telefoni, mobiltelefoni, fax og internettrafik, opfanges ved at placere lytteposter på jorden eller ved at opfange det "spild" af mikrobølger, der bliver, når man sender mellem sendemasterne - et spild, der forsvinder ud i rummet og som her kan opsamles af satellitter.  
  • Undersøiske kabler
    Aflytning af undersøiske kabler er foretaget af USA tilbage til 1971. Målene var i første omgang russiske militære installationer, men senere er også kabler mellem Europa og Vestafrika blevet aflyttet med aflytningsspoler udlagt af specialbyggede ubåde. Ifølge Duncan Cambell er disse ubåde stadig i drift, uden at man dog kender deres mål.
    Efterretningstjenesterne har dog problemer med at aflytte de fiberoptiske kabler, som bliver mere almindelige grundet deres større kapacitet. Aflytning lader sig formodentlig kun gøre, hvis man har adgang til de forstærkere, der forstærker signalet over store afstande.  
  • Højfrekvente radiobølger
    Før udbredelsen af satellitterne var den mest almindelige form for international telekommunikation - ud over de faste linier - højfrekvent, HF, radiokommunikation. I modsætning til mikrobølgerne, der kan sendes ud i rummet, reflekteres HF radiobølger fra ionosphæren og kan sendes over mange tusinde kilometer rundt om jorden. Denne teknik bruges i dag især til militær kommunikation og er relativ nem at opfange ved hjælp af store cirkulære antenneanlæg placeret på jorden (1,2).

Hvor findes der lytteposter?

Hjørnestenene i UKUSA-samarbejdets overvågningssystem er lyttestationer spredt over kloden. Lyttestationernes mål er de kommercielle kommunikationssatellitter, andre landes satellitter, telefonlinier og HF radiobaseret kommunikation.
De første Intelsat satellitter blev sendt i kredsløb om jorden i 1969, og allerede et par år senere begyndte den systematiske opsamling af signaler fra rummet. 

Oversigt over de vigtigste lyttestationer
Beliggenhed Kommentarer
Morwenstow Den første lyttestation til systematisk opsamling af signaler fra de kommercielle kommunikationssatellitter. Bygget i 1971. To paraboler på 30 meters diameter.
Den ene aflytter Intalsat satellit over Atlanten, den anden Intelsat over Det Indiske Ocean.
Yakima
Washington, Nordvstlige USA
Opsamler signaler fra Intelsat over Stillehavet.
Sugar Grove
West Virginia, USA
Opsamler signaler fra satellitter over Nord- og Sydamerika.
Geraldton
Australien
Dækker Intelsat satellitter over Asien og det sydlige Stillehav.
Waihopai
New Zealand
Samme som ovenstående.
Menwith Hill
Yorkshire, England
Opsamler signaler fra både Intelsat over Atlanterhavet og andres landes kommunikationssatellitter.

Herudover findes anlæg, der dels aflytter andre kommunikationssatellitter dels styrer UKUSA- samarbejdets spionsatellitter, eksempelvis på baser i Canada (Leitrim), Tyskland (Bad Aibling), Japan (Misawa) og Australien (Shoal Bay).
Alt i alt antages det, at der findes 90 opsamlingsantenner, hvoraf de 40 er rettet mod de vestlige kommercielle kommunikationssatellitter og 50 mod Rusland.
Udover disse anlæg til opsamling af signaler fra satellitter, findes en del anlæg til aflytning af højfrekvente radiobølger, idet disse stadig spiller en rolle indenfor den militære kommunikation (1,2)

Hvad er Sigint/Comint-satellitter?

Når man sender mikrobølger mellem byer fordrer dette en mængde mellemstationer i form af master placeret med 40-50 kilometers afstand. Disse master modtager og videresender kommunikation. Hver efterfølgende modtagestation opsnapper dog kun en lille del af det oprindelig afsendte signal, resten forsvinder ud i rummet, hvor det kan opfanges af satellitter. Denne viden blev udnyttet så tidligt som i 1968, hvor den første amerikanske Comint-satellit blev opsendt. Denne satellit blev styret fra Tyskland (Bad Aibling) og var rettet mod Sovjetunionen.
Siden da er der opsendt mange satellitter hver type med forskellige muligheder og opgaver og med hver deres kodenavn.

Satellittyper og -klasser
Navn på klasse Kommentarer
CANYON Opsendt i 1968. Rettet mod Sovjetunionen. Styret fra Bad Aibling i Tyskland. Syv satellitter opsendt mellem 1968 og 1977
CHALET De første to opsendt i 1978 og 1979. Opfanger mange typer af signaler, blandt andet "mikrobølgespild". Blev styret fra Menwith Hill i England.
VORTEX Nyt navn for Chalet-satellitterne efter at de var blevet kendt i den amerikanske presse. I 1982 yderligere 4 satellitter.
MERCURY Nyt navn for Vortex efter at navnet blev kendt i 1987.
Menwith Hill blev tildelt en pris for Mercury-satellitternes indsats i Golfkrigene i 1987-1988 og 1990-1991.
RHYOLITE Udviklet fra 1967-1985. Opfanger signaler på VHF- og UHF-båndet, mobiltelefoner, personsøgere og dataforbindelser. Styret fra Pine Gap i Australien.
AQUACADE Senere navn for Rhyolite.
MAGNUM Nyere udgave af Rhyolite og Aquacade.
ORION Nyere udgave af Rhyolite og Aquacade.
JUMPSEAT Dækker områder, som Rhyolite ikke dækker eksempelvis de nordlige og sydlige breddegrader.
TRUMPET Svarer til Jumpseat.

 

På denne måde kan der aflyttes en bred vifte af kommunikation fra personsøgere, mobile dataforbindelser, mobiltelefoner og telefoni. Opsamlingen og behandlingen af signalerne fra disse satellitter er teknisk yderst krævende. I Cambells rapport til Europaparlamentet angiver han, at der findes 30 signalefterretningssatelliter (1,2,3).

Hvad er Menwith Hill?

Beliggende i det nordlige England i Yorkshire findes Menwith Hill, det største lytteanlæg tilknyttet Echelon-projektet. På et 225 hektar stort område findes mere end 20 kuglelignede bygninger med lytteudstyr, 3 store paraboler - den ene 60 meter i diameter - et væld af master og over 2 hektar bygninger.
Menwith Hill er under NSA's ledelse og udover at aflytte og videresende europæisk kommunikation til NSA i USA, dirigeres et antal spionsatellitter herfra. Aktiviteterne foregår under forskellige projektnavne af hvilke kan nævnes RUNWAY, som siges at være styringssystem til satellit-til-jord forbindelsen og SILKWORTH, som er et system til behandling af data fra satellitterne.
Systemet PUSHER er et system, der er i stand til at opfange signaler på frekvenser, der primært bruges af militæret, diplomatiet og luftfarten.
Menwith Hill anlægget er opført i midten af 1950'erne og drevet af Storbritanien indtil 1966, da NSA overtog ledelsen. Indtil midten af 1970'erne var anlægget primært beskæftiget med overvågning af telefonlinier, men med hjælp fra nogle af de første store IBM computere blev stationen også benyttet til overvågning af telex, telegrammer samt statslige, private og forretningsmæssige telefonsamtaler.
Anlægget er i de senere år blevet udvidet, og det antages, at der udover aflytning af militær kommunikation også i stigende grad finder overvågning af forretningsmæssig kommunikation sted.
Siden starten af 1990'erne har aktivister jævnligt camperet udenfor basen, og i flere tilfælde er det lykkedes aktivister at få dokumenter med ud fra basen. Det kunne lade sig gøre, idet man ikke overtrådte gældende lovgivning, hvis blot man forlod basen på forlangende.
Imidlertid blev lovgivningen ændret i 1996, så indtrængning på området blev gjort strafbart (1,2,3,4)

Hvad er Echelon Directory?

Echelon-systemet er en brik i det store puslespil, der kaldes global overvågning. Den globale overvågning har mange facetter. Det, der gør Echelon-systemet specielt, er den automatiserede gennemgang af de enorme mængder af data, der indsamles via det specielle Echelon Directory, som udvælger kommunikation af mulig interesse for efterretningstjenesterne. Hvornår denne automatisering er begyndt er vides ikke præcist, men med opsendelsen af de første kommunikationssatellitter har efteretningstjenesterne kunnet forudse behovet for et system af denne art.
Hidtil havde man haft såkaldte "overvågningslister", som indeholdt navne på personer og organisationer. Analytikere sammenholdt opsamlede informationer med disse lister for at finde relevant materiale. Indtil 1970 blev overvågningslisterne behandlet manuelt.
Echelon systemet er et informationsbehandlingssystem, i hvilket hver af de deltagende efterretningstjenester er repræsenteret ved et kodenavn, og hvert interesseområde for den enkelte tjeneste er angivet ved et firecifret nummer. Eksempelvis kan 1911 angive japansk diplomatisk kommunikation foretaget gennem kabellinier fra Sydamerika. Overvågning af denne kommunikation forstås måske af den canadiske efterretningstjeneste CSE.
Indenfor hvert interesseområde er specificeret et antal ord, sætninger eller tal, som den pågældende efterretningstjeneste finder specielt interessante for en given opgave. Når data fra opsamlingssystemerne indgår til en af lyttestationerne sammenlignes de med ordene i basen, og er der sammenfald, påhæftes dokumenterne den firecifrede kode og den pågældende efterretningstjenestes kodenavn.
Dokumenterne sendes herefter automatisk til den relevante efterretningstjeneste.
Data kan være telefonsamtaler, der automatisk konverteres til tekstdokumenter, tekster, der automatisk indekseres, e-mails eller lignende.
De indsamlede data gennemgås herefter af personalet for at afgøre, om en yderligere analyse kan komme på tale.
De enkelte lyttestationer ser altså ikke de dokumenter, der kun er relevante for de andre landes efterretningstjenester, men kan rekvirere materiale, hvis de fatter interesse for en sag via opslag i databasesystemet.
Ifølge journalisten Nicky Hager, som har set Directoriet for lyttestationen Waihopai på New Zealand, får en enkelt af efterretningstjenesterne dog alt materiale - nemlig NSA i USA (1,3)

 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Hager, Nicky: Exposing the Global Surveillance System. - Covert Action Quarterly. - 1997-12-26. Engelsk tekst.
http://www.hartford-hwp.com/archives/29/044.html

Hager, Nicky: Secret Power: New Zealand's Role in the International Spy Network. Chapter 2: Hooked up to the spy network: the UKUSA system. Craig Potton Publishing. 1996. Engelsk tekst.
http://www.fas.org/irp/eprint/sp/index.html

Videre links

Under videre links henvises til hjemmesider og databaser på Internettet med flere eller mange dokumenter. Videre links kræver således at man selv udvælger og vurderer hvilke dokumenter man har brug for, eventuelt efter en søgning på hjemmesiden eller i databasen. Hjemmesiderne og databaserne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning på Internettet.

Intelligence Programs and Systems. Intelligence Resource Program, Federation of American Scientists, FAS. Engelsk tekst.
Meget omfattende hjemmeside. Indeholder mange tekniske oplysninger, hvoraf oplysningerne om Echelon kun er en del.

http://www.fas.org/irp/program/index.html

Kilder

  1. Cambell, Duncan: Aflytningsmuligheder 2000: Rapport til Europaparlamentets Generaldirektør for Forskning. April 1999.
  2. Poole, Patrick S.: ECHELON: America's Secret Global Surveillance Network. 1999/2000.
    http://fly.hiwaay.net/~pspoole/echelon.html
  3. Hager, Nicky: Exposing the Global Surveillance. - Cover Action Quarterly. - 1997-12-26.
    http://www.hartford-hwp.com/archives/29/044.html
  4. Hager, Nicky: Secret Power: New Zealand's Role in the International Spy Network. Chapter 2: Hooked up to the spy network: the UKUSA system. Craig Potton Publishing. 1996. Engelsk tekst.
    http://www.fas.org/irp/eprint/sp/index.html