Dyreetik

Artikel type
faktalink
bibliotekar Richard Juhre, Silkeborg. 2000
Main image
Professor i dyreetik, Peter Sandø
Professor i dyreetik, Peter Sandø
Foto: Thomas Krakau / Scanpix

Erkendelsen af et lighedsprincip mellem alle mennesker kan filosofisk betragtet føre til en erkendelse af, at et sådant lighedsprincip nødvendigvis må udstrækkes til også at omfatte dem uden for vor egen art - dyrene.
Allerede for den britiske filosof, Jeremy Bentham (1748-1832), grundlæggeren af den moderne utilitarisme (nyttemoral), var lighedsprincippet ikke afhængigt af antallet af ben, hudens behåring eller korsbenets afslutning. Det afgørende var hverken evnen til at kunne tænke eller til at kunne tale. Det afgørende var evnen til at lide. 

Introduktion til dyreetik

Skulle det være umoralsk at dræbe dyr, da er det i alt fald også uanstændigt at spise kød. Hæleren er ikke bedre end tyven
Finn Lynge, konsulent i grønlandske anliggender, uddannet som katolsk præst

Hvad er etik?

Begrebet etik er så nært tilknyttet begrebet moral, at de to begreber for mange mennesker dækker over det samme. Det er ikke så mærkeligt, for rent faktisk findes der ikke alment accepterede videnskabelige definitioner på de to begreber.
Hvis man skal skelne, kan man sige, at moral er en betegnelse for sæd og skik, mens etik er overvejelser over moralens grundlag. Moral er de konkrete forskrifter, etik er moralfilosofi (2) 

Hvad er dyreetik?

Erkendelsen af et lighedsprincip mellem alle mennesker kan filosofisk betragtet føre til en erkendelse af, at et sådant lighedsprincip nødvendigvis må udstrækkes til også at omfatte dem uden for vor egen art - dyrene.
Allerede for den britiske filosof, Jeremy Bentham (1748-1832), grundlæggeren af den moderne utilitarisme (nyttemoral), var lighedsprincippet ikke afhængigt af antallet af ben, hudens behåring eller korsbenets afslutning. Det afgørende var hverken evnen til at kunne tænke eller til at kunne tale. Det afgørende var evnen til at lide (3) 

Hvad er dyreetikkens baggrund?

Menneskets etik i forhold til dyr er et kulturelt anliggende, der er underlagt det natursyn, som præger den enkeltes kultur. Natursynet - og dermed også etikken - har altid været under forandring. I vor kulturkreds opererer vi normalt med tre former for natursyn, der i tidens løb har afløst hinanden: det mytiske natursyn, forvalterholdningen og udnytterholdningen.

  • Det mytiske natursyn
    Opfattelsen af at alt i naturen er besjælet og beslægtet og udgør en udelelig helhed. Vi kender dette syn fra indianerne. Indianerhøvdingen Seattle udtrykte det i ordene: Alting hænger sammen som blodets bånd inden for en familie. Alting hænger sammen. Hvad som helst der rammer jorden, rammer jordens sønner.
  • Forvalterholdningen
    Opfattelsen af at mennesket skal passe og pleje naturen, men at naturen er til for mennesket skyld. Mennesket står uden for og over naturen og er en slags gudlignende ejer af naturen. Denne holdning slog igennem omkring år 1000 f.Kr. og kommer til udtryk i bibelens skabelsesberetning. Da Gud har skabt menneskene siger han til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden! (1 Mos. 1,28).
  • Udnytterholdningen
    I vor tids industrisamfund har udnytterholdningen afløst forvalterholdningen. Både natur og dyr er blevet tingsliggjort og betragtes alene som noget, der kan og skal udnyttes. Denne opfattelse grunder sig blandt andet i den franske filosof René Descartes’ filosofi, der bygger på det grundprincip, at sjæl og legeme er forskellige. Sjælen er ‘den tænkende substans’ mens legemet blot er et mekanisk system. Mennesket kan tænke, hvilket dyret ikke kan. Ergo har mennesket en sjæl, hvad dyret ikke har. Dyret er blot en maskine (4)

Hvilke aspekter har præget debatten?

De senere års debat om dyreetik har været spredt på mange forskellige områder. Debatten har sjældent været ført ud fra et overordnet aspekt men har oftest været koncentreret om et specifikt problem.
Af sådanne emner kan nævnes:

  • Landbrugets dyr: genteknologi, overmedicinering, tremmekalve, kastrering og kupering af svin, burhøns og slagtekyllinger samt rituelle slagtninger.
  • Hjemmets dyr: hunde, katte, fugle, fisk og eksotiske dyr.
  • Pelsdyr: minkfarme.
  • Jagtobjekter: anskudte dyr, babysæler, hvalfangst og grindedrab.
  • Dyr til underholdning: zoologiske haver, hestesport, cirkusdyr og dyrekampe.
  • Generelt: forsøgsdyr, skadedyr og overtypning, hvilket betyder overdreven fremavl af racetypiske træk. 

Hvilke aspekter debatteres næsten aldrig?

De dyr, som er genstand for den dyreetiske debat, er altid højerestående dyr. Blandt disse er der dog én gruppe, som næsten aldrig påkalder sig dyrevennernes opmærksomhed i relation til etisk forsvarlig behandling. Der er den gruppe, som vi har valgt at kalde skadedyr.
Skadedyr er eksempelvis rotter og muldvarpe. Sådanne søger vi efter bedste evne at udrydde, og vi er ikke så nøjeregnende med valg af midler og metoder. Om dyret lider en hurtig og smertefri død, eller om det lider en langsom og pinefuld død, er der ikke mange, der kerer sig om. Her er det effektiviteten, der tæller.
Men dyreetisk set er der ingen forskel på, om man piner en rotte eller en hest (5) 

Hvad omfatter dette FaktaLink?

I dette FaktaLink vil kun en lille del af ovenstående emner blive belyst. Til gengæld vil man via de medtagne henvisninger til litteratur og links få en indgang til flere af de udeladte emner.
Dette FaktaLink vil ud over de generelle betragtninger indeholde en oversigt over dyreetikkens forløb i Danmark og lægge hovedvægten på nogle problemstillinger inden for landbruget. Desuden vil det give en oversigt over nogle af de kampagneemner, der har præget debatten om vilde dyr, og som har relation til Danmark. Det drejer sig om udnyttelsen af hvaler, sæler og mink. Endelig bringes en fortegnelse over de vigtigste dyreværns- og miljøorganisationer i relation til emnet. 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Dyr. - Tidsskriftet Antropologi. - 1996, nr. 33. 184 sider.
Temanummer om de utallige måder mennesket omgås dyr. Artiklerne er en blanding af analyser af vores forhold til dyr i både konkret og overført betydning, samt indlæg i debatten om, hvorledes vi bør forholde os til dem.

Enevoldsen, Ulla Pierri: Zoofili og zoofobi. - Politiken. - 1998-05-19.
Kronik om dyrenes tingsliggørelse.

Erklæring om dyrs rettigheter. Dyrværnsforeningen NOAH, Norge. Fuldtekst, norsk tekst.
I anledning af den norske interesseorganisation for dyr NOAH’s 10 års dag i 1999 lancerede foreningen en dyrerettighedserklæring, som man via Nettet kan tilslutte sig ved at skrive under.

Ferry, Luc: Den nye økologiske orden. Træet, dyret og mennesket. 1994. 211 sider.
Den franske filosof gør op med den radikale økologi, der sætter det biologiske liv som sådan - og altså ikke specielt mennesket - i centrum. Kun hvor naturen på en eller anden måde taler til værdier og ideer, som vi mennesker sætter højt, bør vores moralske ansvar komme på tale.

Rantrud, Jan: Skapelse, menneskeverd og dyreverd. Dyrværnsforeningen NOAH, Norge. Fuldtekst, norsk tekst.
Forfatteren, der er teolog, argumenterer i denne artikel for at Bibelen tilkender dyrene både værdi og rettigheder.

Singer, Peter: Praktisk etik. 1993. 351 sider.
Filosofisk diskussion af begrebet etik som vi møder den i hverdagen, når vi skal træffe et valg. Bogen rummer også et afsnit om dyreetik.

Do animals have rights? Animal Freedom. Fuldtekst, engelsk tekst.
Diskussion af forskellige argumenter for at behandle dyr med respekt.

Kilder

  1. Lynge, Finn: Kampen om de vilde dyr - en arktisk vinkel. 1990. 147 sider.
  2. Thomassen, Niels: Etik. Den Store Danske Encyklopædi, bd. 6, 1996, side 47-48.
  3. Singer, Peter: Praktisk etik. 1993. 351 sider.
  4. Simonsen, H.B.: Husdyrs velfærd. Biologi og etik i husdyrbruget. 1987. 144 sider.
  5. Fiandbo Petersen, Anton: Etik og dyr. Behandler vi dyrene godt nok? 1998. 107 sider.

Dyreetikken i Danmark

... mennesket har tiltaget sig en ret til at bruge og udnytte dyr, ja til at tilføje lidelser om nødvendigt. Dyreværnsloven påpeger nemlig, at det kun er de unødvendige lidelser, dyr ikke må udsættes for. De nødvendige lidelser skal dyrene tåle
H.B. Simonsen, dyrlæge

Hvornår startede den danske debat om dyreetik?

I Danmark var det den unge filosof Friedrich Christian Eilshov, der i 1748 som den første tog til orde for en human behandling af dyr. For ham adskilte mennesket sig primært fra dyret ved at have en religion. Han anså dyremishandling for et ydre kendetegn på en dybere liggende moralsk brist, og han mente, at dyrplageri burde straffes ved lov (2)

I 1791 tog præsten Lauritz Smith emnet op og slog til lyd for en human behandling af dyr, men gennemslagskraft havde hverken Eilshov eller Smith (3)

Vi skal dog helt frem til 1857 før vi fik en lov om dyremishandling. Ganske vist rummede Chr. d. V’s Danske Lov straffebestemmelser for beskadigelse af anden mands ‘fæ eller bæster’, men bestemmelserne tog mere sigte på at værne ejendomsretten end på at beskytte dyrene mod overlast.

Loven af 1857 rummede ikke mange detaljer. Den fastslog kort og godt:
  • Hvo som gjør sig skyldig i raa Mishandling eller anden grusom og oprørende Behandling af Dyr, navnlig Huusdyr, bliver, hvad enten Dyret tilhører ham selv eller Andre, derfor at ansee, efter Forseelsens Beskaffenhed og med Hensyn til, om den første Gang begaaet eller gjentagen, med Straf af Bøder indtil 200 Rdl. eller af simpelt Fængsel indtil 4 Uger (4)

Hvornår fik vi dyreværnsforeninger?

Allerede i 1824 havde man i London stiftet verdens første dyreværnsforening, The Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals, RSPA. Siden fik man lignende foreninger i Tyskland, Sverige og Norge, men først i 1875 fik vi en forening i Danmark: Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.
Denne kom dog ikke til at stå alene. I 1896 stiftedes Dyreværnsforeningen Svalen, i 1898 Foreningen til Værn for værgeløse Dyr, i 1908 Hestens Værn og i 1933 Dyreværnsforeningen Kattens Værn. Siden kom mange flere til.
I 1955 oprettede de fem gamle foreninger Danske Dyrebeskyttelsesforeningers Fællesråd. I 1968 trak Foreningen til Dyrenes Beskyttelse sig ud af fællesrådet.
Der har ikke altid været den store enighed dyrevennerne imellem. Det ses blandt andet af antallet af foreninger og af disses formålsparagraffer. Uenigheden har ikke mindst drejet sig om de midler, man tog i anvendelse for at nå sine mål (5) 

Hvad vil de militante dyrevenner?

I se senere år har man især i England og i Sverige kunnet opleve militante dyreværnsvenner. Det drejer sig specielt om Animal Liberation Front, ALF, hvis langsigtede mål er at afskaffe alt dyrehold og gøre alle mennesker til veganere.
En veganer kan defineres som en ekstremistisk vegetar. Personen lever udelukkende af planteføde og spiser derfor hverken fisk eller æg eller drikker mælk. Veganeren anvender heller ikke beklædning eller brugsgenstande af skind eller ben.
For at nå sine mål fører Animal Liberation Front en form for hellig krig mod alle, der har en anderledes opfattelse. Bevægelsen viger ikke tilbage for at anvende trusler, vold, hærværk og brandstiftelse.
Bevægelsen har nu også fået en anonym dansk afdeling, Dyrenes Befrielsesfront. Man ved ikke, hvor mange aktive medlemmer Dyrenes Befrielsesfront har. Det skyldes at organisationen af sikkerhedsmæssige grunde er organiseret i celler, der ikke kender hinanden. Bortset fra enkelte aktioner mod slagtere har alle organisationens aktioner været rettet mod pelsindustrien. I den forbindelse har man i mange tilfælde brudt ind på minkfarme, sluppet tusindvis af mink fri og undertiden stukket ild på minkfarmene (6) 

Hvornår fik Danmark en dyreværnslov?

I 1916 fik Danmark sin første dyreværnslov. Denne lov indeholdt kun ni paragraffer og rummede derfor kun nogle overordnede bestemmelser. Ud over bestemmelser om straf for dyremishandling var det væsentligste bestemmelser angående tvungen aflivning af syge eller tilskadekomne husdyr, en henvisning til lovgivningen om dyreforsøg samt en bemyndigelse til udfærdigelse af administrative forskrifter angående dyrs transport, slagtning eller deres behandling i anden særlig retning.
De eneste forhold, der blev reguleret direkte i loven, vedrørte forsvarlig behandling af heste og transport af levende fisk.
I tilknytning til loven blev der udfærdiget fem bekendtgørelser. De omhandlede transport af levende dyr i motorkøretøjer, kontrol med erhvervsmæssig handel med hunde og mindre pattedyr, kontrol med rovdyr og større dyr, brug af halsbånd ved dressur af hunde samt bestemmelser om indfangning og aflivning af herreløse katte (7,8) 

Hvornår fik Danmark en detaljeret dyreværnslov?

Først i 1950 fik vi en mere detaljeret dyreværnslov til afløsning af loven fra 1916. Baggrunden var de ændrede produktionsformer inden for landbruget samt et ønske om at nærme den danske lovgivning til lovene i de omkringliggende lande, hvor dyreværnslovene var mere udførlige.
Loven betød en stramning af en række af de allerede gældende regler samt en udvidelse med en række detaljerede forskrifter, der regulerede de områder vedrørende omsorgen for og den forsvarlige behandling af dyr, som man dengang opfattede som de væsentligste dyreværnsproblemer.
Lovens grundlæggende men meget generelle regler om behandling af dyr, der fastslog at ‘dyr skal behandles forsvarligt’ og ikke må ‘udsættes for unødig lidelse’ var dog så generelt formulerede, at de for at lede til dom forudsatte, at forholdet havde en vis grovere karakter.
Loven var således i virkelighedens verden ikke egnet til at sikre en tilstrækkelig regulering af dyreværnsområdet. Det er derfor forbavsende, at loven - bortset fra enkelte ændringer - kom til at gælde frem til 1991, hvor den blev afløst af den nugældende (7,9) 

Hvad karakteriserer den nugældende dyreværnslov af 1991?

Med udviklingen inden for såvel landbrug og kæledyrshold som inden for forskning i forhold af betydning for dyrevelfærd havde loven af 1950 i årevis været ude af trit med virkelighedens verden. Med den nugældende lov af 1991 søgte politikerne at fremtidssikre loven ved at åbne mulighed for, at justitsministeren kan udfærdige administrative forskrifter på en række detailområder, hvor det ikke tidligere har været muligt (7,10) 

Til at rådgive ministeren nedsatte man samtidig et dyreværnsråd, Det Dyreetiske Råd, der erstattede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, som havde fungeret siden 1986. Rådet skal ud fra en etisk vurdering følge udviklingen inden for dyreværnsområdet. Rådet kan afgive udtalelser om spørgsmål inden for dette område og skal på justitsministerens foranledning afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn. Rådet repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen samt fagfolk, så anbefalingerne bunder både i holdninger og faglig indsigt. Foreløbig er rådet fremkommet med 13 udtalelser (11) 

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Albrecht, Jakob: I kløerne på dyrenes forkæmpere. - Politiken. - 1999-08-01.
Interview med en talskvinde for Dyrenes Befrielsesfront.

Datasammenskrivning af Dyreværnsloven. Datasammenskrivning nr. 11131 af 18/08/1993. Retsinformation. Fuldtekst, dansk tekst.
Datasammenskrivning omfatter lov nr. 386 af 6. juni 1991, Dyreværnslov, med de ændringer, der følger af lov nr. 183 af 14. april 1993 .

Hvass, Hans: Dyrenes beskyttelse 1875-1975. 1975. 184 sider.
Jubilæumsskrift i anledning af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse’s 100 års dag. Rummer foreningens historie og resultater samt nogle tematiske artikler.

Paulsen, Jørgen: Dyrebeskyttelse. Dyreværnslov - Hundelov -Dyreforsøgslov - Love og administrative forskrifter med kommentarer. 1994. 388 sider.
Kommenteret udgave af dyreværnsloven, hundeloven og dyreforsøgsloven.

Kilder

  1. Simonsen, H.B.: Husdyrs velfærd. Biologi og etik i husdyrbruget. 1987. 144 sider.
  2. Eilschov, Friedrich Christian: Philosophiske Breve. Over adskillige nyttige og vigtige Ting. 1748. XXIV + 384 sider.
  3. Smith, L.: Forsøg til en Fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene. 1791. [32] + 480 sider.
  4. Lov om Straf for Dyrplageri af 21.1.1857.
  5. Hvass, Hans: Dyrenes beskyttelse 1875-1975. 1975. 184 sider.
  6. Blak, Poul: Kriminelle vegetarer. - Jyllands-Posten. - 1999-08-29.
  7. Betænkning om dyreværn. Afgivet af et udvalg nedsat af Justitsministeriet den 19. november 1987. 1988. 157 sider. (Betænkning nr. 1154).
  8. Lov om Værn for Dyr. Lov nr. 152 af 17.5.1916.
  9. Lov om Værn for Dyr. Lov nr. 256 af 27.5.1950.
  10. Dyreværnslov. Lov nr. 386 af 06.06.1991.
  11. Udtalelser fra det Dyreetiske Råd. - Udtalelserne ligger ikke i fuldtekst på Nettet men kan rekvireres ved henvendelse til Helle Frøshøj, Civilkontoret, Justitsministeriet. Titlerne kan ses på adressen
    http://www.jm.dk/ob.229.htm