Problemstillinger omkring brugen af droner

Main image kapitel
Brugen af droner til krigsførelse vil stige. I februar 2014 blev der demonstreret mod det i forbindelse med den årlige konference 'Munich Security Conference'.
Brugen af droner til krigsførelse vil stige. I februar 2014 blev der demonstreret mod det i forbindelse med den årlige konference 'Munich Security Conference'.
Foto: Peter Kneffel / Scanpix

Hvilke regler gælder for brug af droner blandt privatpersoner og virksomheder – og bliver de overholdt?

I Danmark må man som udgangspunkt kun flyve med droner, hvis man holder dem mindst 50 meter væk fra bebyggelse og offentlige veje, og de må ikke flyve mere end 100 meter op i luften. Desuden skal de holdes mindst 5 kilometer væk fra civile lufthavne og 8 kilometer fra militære lufthavne.

Almindelige borgere kan få bøder på 2.000-5.000 kr., hvis de overtræder reglerne, og virksomheder kan få bøder på op til 10.000 kroner. Det fremgår af Jyllands-Postens artikel ”Første dom om udspionering med drone” (se kilder). I samme artikel kan man også læse om en af Danmarks første domme om brug af droner, der faldt i oktober 2014. En borger fra Vejle fik en bøde på 3.500 kroner for regelmæssigt at sende sin drone rundt i et villakvarter, hvor den kiggede ind af folks vinduer.

Det er Trafikstyrelsen, der holder øje med, at reglerne bliver overholdt.

De senere år har der særligt været fokus på droneflyvning i nærheden af lufthavne – ikke mindst efter at London-lufthavnen i Gatwick i 2018 måtte lukke ned i 24 timer som følge af flyvende droner i området. Trafikstyrelsen oplyser, at der i Danmark har været 13 rapporterede dronehændelser i nærheden af lufthavne i perioden 2016-2018. Det fremgår af Berlingskes artikel ”Trafikstyrelsen: Det er fortsat en bekymring for os, at der er droner i områderne nær lufthavne” (se kilder). For at øge sikkerheden og kontrollen med dronerne og deres ejere, skal alle droneejere over hele EU været registreret fra 2020, og deres droner skal kunne identificeres, som Ritzau skriver i artiklen ”Fælles EU-regler for droner kræver ejerregistrering” (se kilder).

Hvilke problemer er der i at slippe dronerne løs i samfundet?

Den danske lovgivning om droner har primært til formål at forhindre uheld og at forhindre krænkelser af privatlivets fred. Som sagen fra Vejle (jf. ovenstående afsnit) viste, kan droner nemlig bruges af nysgerrige borgere til at overvåge naboen. Desuden viser erfaringer fra USA’s dronekrig, at selv meget dyre droner kan styrte ned i hovedet på folk.

Ifølge en undersøgelse, som bliver beskrevet i The Guardians artikel ”Military drone crashes raise fears for civilians” fra 2019, styrter i gennemsnit to militærdroner ned hver måned. Undersøgelsen uddyber, at mindst 254 store militærdroner er styrtet ned i perioden 2009-2018. 70 procent af de nedstyrtede droner blev opereret af det amerikanske militær (se kilder).

Der er derfor også rigtig god grund til at tage de nødvendige forholdsregler, når man slipper dronerne løs i civilsamfundet, som det også belyses i The Guardians artikel. Et tredje problem, der berøres, er, at man ikke kan se, hvad dronerne bærer på. For eksempel vil en terrorist ubemærket kunne flyve en drone – på størrelse med en lille fugl – med brændstof eller andet farligt materiale ind over et potentielt terrormål.

Hvilken kritik har der været af USA’s angreb med militære droner?

USA’s omfattende brug af bevæbnede droner har vakt stor kritik fra aktører som FN. Den største debat har handlet om, hvorvidt USA overhovedet har ret til at bruge droner til at slå folk ihjel i lande, hvor der ikke er krig. Problemet er, at mange af angrebene er i konflikt med de alment accepterede internationale regler for væbnet magt, nemlig folkeretten. Den 8. februar 2013 bragte Weekendavisen en længere artikel om denne problematik med titlen ”Verdensomspændende hovedpine” (se kilder). I artiklen opsummerer leder af Centre for International Law and Justice på Københavns Universitet Anders Henriksen de folkeretslige spørgsmål omkring USA’s brug af droner: ”Kan en væbnet konflikt sprede sig over flere territorier? Er staten overhovedet berettiget til at gennemføre det dødelige angreb? Var personen, der blev angrebet, et lovligt militært mål? Og hvis der døde civile, stod antallet så i et proportionalt forhold til den militære fordel, som målet udgjorde?” (se kilder).

Mange forskere frygter, at USA viser vejen for andre lande, der snart kan begynde at bruge bevæbnede droner på samme måde i lande, hvor der ikke er krig.

En anden problematik handler om, at det med bevæbnede droner er blevet uhyre let at dræbe andre mennesker – helt uden at risikere egne piloters liv. I artiklen ”Eks-dronepilot: Obama er en fucking løgner”, som blev bragt i Politiken i november 2014, fortæller den tidligere amerikanske dronepilot Brandon Bryant om sine oplevelser på en militærbase i USA. Her var han blandt andet med til at styre en Predator-drone, som slog mennesker ihjel i Afghanistan. Efter sine første drab skriver han:

“Jeg var i chok, og jeg talte ikke med nogen i flere dage. Det virkede så uvirkeligt. Man hører aldrig om, hvordan det er at tage et andet menneskes liv. At dræbe. Jeg var ikke i kamp, men det var der folk på jorden, der var. Så det kunne retfærdiggøres. i citationstegn. Men det var så let. Det var så forfærdelig let. Og det gjorde mig forfærdet.” (se kilder).

Dronepiloternes position kompliceres yderligere af, at mange af piloterne bliver rekrutteret blandt helt unge computerspillere uden erfaringer med krig eller traditionelle fly.

Hvad siger kritikerne om udviklingen af droner, der kan tænke selv?

En anden stor debat handler om den hastige udvikling inden for kunstigt intelligente droner. Kritikerne frygter, at dronerne snart bliver så intelligente, at de kan skyde mål ned på egen hånd. En række store rettighedsorganisationer – deriblandt Human Rights Watch – ønsker at få udviklingen af autonome droner stoppet. På hjemmesiden Stopkillerrobots.org skriver organisationerne:

”Hvis et eller flere (lande, red.) vælger at implementere fuldt autonome våben, hvilket er et stort skridt videre fra fjernstyrede droner, så kan andre føle sig presset til at opgive politiske restriktioner, og det vil føre til et robot-våbenkapløb.”

Organisationen skriver også, at: ”Autonome robotter ville mangle den menneskelige dømmekraft og evnen til at forstå konteksten. Disse kvaliteter er nødvendige for at træffe komplekse etiske valg på en dynamisk slagmark, for at skelne tilstrækkeligt mellem soldater og civile og for at vurdere angrebenes proportionalitet.” (se kilder).

I november 2018 krævede FN’s generalsekretær Antonio Guterres i en tale et fremtidigt forbud mod de såkaldte dræberrobotter: ”For mig står det helt klart, at maskiner, som har magten og beføjelsen til at tage menneskeliv, er politisk uacceptable, moralsk modstandsdygtige og bør forbydes af folkeretten” (se kilder).