Dronernes udbredelse og udvikling

Main image kapitel
Droner, der kan lette fra transportfly, står højt på det amerikanske forsvars ønskeliste.
Droner, der kan lette fra transportfly, står højt på det amerikanske forsvars ønskeliste.
Foto: US AIR FORCE / Scanpix

Hvor hurtigt spreder brugen af militære droner sig?

Udviklingen er gået stærkt, når det gælder anvendelsen af militære droner. I 2009 var det kun USA og Storbritannien, som havde bevæbnede droner. Blot et årti senere tæller listen 30 lande, heriblandt store militærmagter som Rusland og Kina, men også en række mellemstore europæiske lande er at finde på listen – blandt andet Holland, Irland, Kroatien og Spanien. På hjemmesiden New America findes der en oversigt, hvor man kan se, hvilke år de forskellige landes militær fik adgang til bevæbnede droner (se kilder). I disse år udvikles droneteknologien med høj hastighed, og ifølge en rapport fra 2019, som Bard Colleges Center for the Study of the Drone står bag, får droner ”en allestedsnærværende rolle på fremtidens slagmarker”. Til det amerikanske medie Business Insider forklarer forskeren bag rapporten, Dan Gettinger, at droneteknologien sågar bidrager til en evolution inden for fremtidens krigsførelse. ”Dronerne repræsenterer en øget kapacitet, når der skal kæmpes, de øger en nations mulighed for at føre krig” (se kilder).

En række europæiske lande udviklede i 2012 en fælles europæisk kampdrone ved navn NEURON. Kina har længe været verdens førende droneeksportør til store lande som USA, men i 2019 blev Serbien det første europæiske land til at importere en bevæbnet drone af typen Wing Loong produceret i Kina. Ifølge avisen The Telegraph udtalte den serbiske forsvarsminister, at den kinesiske drone “i høj grad vil styrke det serbiske militær, som vil få kapaciteter, det ikke har haft før i tiden” (se kilder).

Ifølge den amerikanske analysevirksomhed Teal Group, der laver analyser om luftfartsindustrien, vil der i 2022 blive brugt næsten dobbelt så mange penge på anskaffelse og udvikling af droner som i 2013. Teal Group vurderer på sin hjemmeside, at der i perioden 2018-2028 vil blive brugt omkring 90 milliarder dollars på produktion af militære droner på verdensplan. ”Dronemarkedet vil fortsætte med at stige til vejrs,” siger Philip Finnegan, Teal Groups direktør ifølge analysevirksomhedens hjemmeside (se kilder).

Hvor hurtigt spreder brugen af droner sig blandt civile og virksomheder?

Ligesom USA har været foregangsland i brugen af bevæbnede droner, er det også foregangsland inden for brugen af ubevæbnede droner. I 2015 trådte en ny lov i kraft, som kræver at civile og virksomheder skal registrere sig hos den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, for at anvende droner i luftrummet over USA. I årene 2016 og 2017 registrerede hundredtusinder af amerikanere deres droner. Og selvom tendensen ifølge FAA dalede en smule i 2018, nåede man op på i alt 900.000 registrerede brugere. FAA vurderer, at der i USA er omkring 1,3 millioner droner, som det fremgår af luftfartsmyndighedens egen rapport ”Unmanned Aircraft Systems” (se kilder).

I Danmark har mange fulgt tendensen, om end man kun må flyve med droner i byer, over strande, parker, industri- og havneområder, hvis det har et erhvervsmæssigt formål, og man har taget et dronebevis. Trafikstyrelsens tal fra 2019 viser, at 4.919 danskere har taget et dronebevis. Hobbyentusiaster må holde sig til landområder og aldrig flyve henover mennesker eller veje. De skal desuden registrere sig, tage et dronetegn og tegne en ansvarsforsikring på droner, der vejer over 250 gram. Mindre droner skønnes ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko. I alt har 14.120 danskere et dronetegn, som det fremgår af Berlingskes artikel ”Droner generer flytrafikken – mindst 14.000 må flyve droner i Danmark” (se kilder).

I takt med at anvendelsesmulighederne for droner vokser, at dronerne bliver stadig billigere og bedre, og at reglerne for dronebrug lempes, bliver det stadig mere nærliggende at forestille sig en nær fremtid, hvor de små flyvende robotter spiller en endnu større rolle – ikke bare i USA men i hele verden.

Hvor er den teknologiske udvikling af dronen på vej hen?

Dronerne bliver hurtigt mere og mere intelligente.

Den amerikanske våbenproducent Northrop Grumman har udviklet USA’s nuværende kampdrone ved navn X47B, der er på størrelse med et kampfly, og som kan lette, flyve missioner og lande på egen hånd. Samtidig har den engelske våbenproducent BAE Systems arbejdet på en kampdrone til det engelske forsvar ved navn Taranis, der også vil være i stand til at flyve delvist autonomt. Det vil sige, at man giver den ordrer i stedet for at styre den. Samme udvikling finder sted inden for de små, civile droner.

Også inden for udviklingen af passagerfly går tendensen mod de helt eller delvist autonome styresystemer. I januar 2014 sendte IT-giganten Google et førerløst passagerfly fra San Francisco International Airport til Los Angeles International Airport. Og Astraea (en sammenslutning af store flyproducenter) har fået et førerløst passagerfly til at flyve 800 kilometer via kunstig intelligens – dette dog med assistance fra en operatør på landjorden.

En anden tendens, som forskerne arbejder med nu, er den såkaldte sværm-intelligens, der indebærer, at mange droner er i stand til at udføre opgaver i flok. Desuden er sensor- og kamerateknologi et område, hvor der sker rigtig meget. Den engelske producent BAE Systems har for eksempel udviklet et nyt kamerasystem til droner ved navn Argus, som kan overvåge en hel storby i realtid. Samtidig bruger særligt USA mange penge på at udvikle nye former for biometri. Det vil sige elektronisk genkendelse af for eksempel øjne, ansigter og gangarter på afstand. Fremtidens droner vil altså formentlig være betydeligt bedre end nutidens droner til at identificere mennesker fra luften.

Ansigtsgenkendelse ved hjælp af droner er blevet diskuteret i Danmark, hvor politiet tidligere har fortalt, at teknologien er vigtig på droner. ”Der er rigtig gode kameraer med ansigtsgenkendelse på dronerne,” udtalte Dannie Rise, chef for Special Operativ Afdeling, da Københavns Politi i 2017 brugte droner under en indsats på Christiania. Senere har Københavns Politi dog forklaret, at udtalelsen dengang alene skulle forstås således, at man med dronerne kan genkende personer ved brug af sammenligning med et foto, et signalement eller andet. Alle former for genkendelse sker 'manuelt' og uden brug af automatiseret software, siger politiet ifølge Ekstra Bladets artikel ”Dansk politi har taget omstridt teknologi i brug” (se kilder).